Studentermedhjælp til formidlingsafdelingen (booking) på Ordrupgaard

Da vores nuværende student desværre flytter til Aarhus, søger Ordrupgaard nu en ny studentermedarbejder, som 15 timer om ugen skal assistere museets formidlingsinspektør. Vi søger en serviceminded og struktureret kollega, der brænder for at skabe gode oplevelser for vores gæster – og som kan holde styr på de mange bookinghenvendelser, vi ugentligt modtager.

Om jobbet

Dine primære arbejdsopgaver vil have relation til museets booking, men vil også omfatte andre formidlingsrelaterede arbejdsopgaver. Stillingen indebærer:

  • Booking og kalenderføring af omvisninger og undervisningsforløb
  • Besvarelse af telefoniske og skriftlige forespørgsler
  • Udvikling og produktion af forskellige formidlingstilbud til især børn og unge
  • Eventuelt varetage omvisninger og undervisningsforløb.
  • Hjælp med diverse praktiske opgaver

Om dig
Faglige og personlige kvalifikationer

  • Du er studerende på kunsthistorie eller et lignende fag
  • Du har kendskab til og interesse for museets samlingsområder
  • Du har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på både dansk og engelsk
  • Som person er du fleksibel og pligtopfyldende og sætter pris på en travl og varieret arbejdsdag, hvor der er mulighed for selvstændigt at byde ind med opgaveløsning
  • Du har gode samarbejdsevner og går op i at yde en god service for vores gæster
  • Du er grundig og har sans for systematik og detaljer
  • Du har interesse for levende og faglig kvalificeret formidling af museets samlinger og særudstillinger og har gerne omvisererfaring
  • Det er derudover en fordel, hvis du har mod på at varetage omvisninger og undervisningsforløb.

Der er tale om en mindre arbejdsplads, og stillingen fordrer fleksibilitet samt evne og lyst til at løse forskelligartede opgaver.

Om os

Ordrupgaard er et museum for fransk impressionisme og dansk kunst fra 19. århundrede med en eksklusiv samling af malerier af kunstnere som Monet, Gauguin og Hammershøi. Med en tilbygning af Zaha Hadid i 2005, overtagelse af Finn Juhls hus i 2008 og opførelsen af Snøhettas Himmelhaven i 2021 har museet fået en stærk arkitektonisk profil. Ordrupgaard er netop genåbnet sidste år efter en længere nedlukning.

Museet har skiftende særudstillinger og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på www.ordrupgaard.dk.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en stilling på 15 timer ugentligt, fordelt på 2-3 hverdage.

Du ansættes efter den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Staten og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte formidlingsinspektør Rikke Zinck Jensen på rzj@nullordrupgaar.dk

Ansøgning

Din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag bedes sendt til formidlingsinspektør Rikke Zinck Jensen på rzj@nullordrupgaar.dk

Ordrupgaard opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist

21-04-2022. Vi tager dog løbende kandidater til samtaler og lukker opstillingen, så snart den rette kandidat er fundet.

Tiltrædelsesdato

Start hurtigst muligt. Senest 02-05-2022

Arbejdstid

15 timer pr. uge

Hjemmeside

ordrupgaard.dk

Franskkyndig underviser/omviser til Ordrupgaard

Ordrupgaard søger franskstuderende, kunsthistoriestuderende eller studerende fra lignende uddannelser, der fra februar 2022 kan varetage omvisninger og undervisningsforløb på fransk, primært for skoleklasser. Vores nuværende franske omviser tager på udveksling det næste halve år, og vi søger derfor akut en eller to nye omvisere til at varetage omvisningerne. 

Omvisningerne vil hovedsageligt finde sted i museets samling af fransk kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede med fransk impressionisme som sit omdrejningspunkt, men de kan også tage udgangspunkt i relevante særudstillinger. Gennemgående er et fokus på læring af det franske sprog med udgangspunkt i samtaler om kunsten.

Om dig:

  • Du taler flydende fransk og dansk
  • Du er studerende på en relevant uddannelse, f.eks. fransk eller kunsthistorie
  • Du har erfaring med og/eller interesse for Ordrupgaards samlingsområde
  • Du har mod på og lyst til at sætte dig ind i den franske samling og eventuelle særudstillinger
  • Du kan formidle kunstfagligt stof til en forskelligartet målgruppe, herunder især udskolings- og gymnasieelever, og lige som os brænder du for at begejstre og skabe gode oplevelser for vores besøgende

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med omvisninger og undervisning, men ikke en forudsætning.

Du skal i hele beskæftigelsesperioden være studerende på en videregående uddannelse.

Om os

Ordrupgaard er et statsligt kunstmuseum beliggende i smukke grønne omgivelser nord for København. Museets huser en eksklusiv samling af fransk impressionisme og dansk kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede med malerier af kunstnere som Monet, Gauguin og Hammershøi. Med en tilbygning af Zaha Hadid i 2005, overtagelse af Finn Juhls hus i 2008 og opførelsen af Snøhettas Himmelhaven i 2021 har museet fået en stærk arkitektonisk profil.

Museet har skiftende særudstillinger og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på www.ordrupgaard.dk.

Yderligere oplysninger

Du vil indgå i et team af studerende, der står for at varetage undervisningsforløb og omvisninger i tæt samarbejde med museets formidlingsinspektør.

Arbejdstiden er varierende, da den afhænger af bookinger. Du kan forvente, at de fleste omvisninger vil være i hverdagene fra kl. 13. Ved gennemførelse af omvisninger og undervisningsforløb vil du blive aflønnet med et fast honorar.

Der indhentes straffeattest og børneattest på alle omvisere/undervisere, der tilknyttes museet.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte formidlingsinspektør Rikke Zinck Jensen på rzj@nullordrupgaard.dk.

Ansøgning

Hvis ovenstående lyder som et job for dig, bedes du fremsende din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via Statens eRekruttering. Tryk her for at søge stillingen.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvor du er i dit studie, dine beståede eksaminer og evt. anden faglig beskæftigelse, herunder erfaring med undervisning, omvisninger og/eller børn og unge. Endvidere bedes du oplyse, hvorvidt du vil kunne varetage omvisninger og undervisning fra februar 2022.

Ansøgningsfrist er mandag den 24. januar 2022.  

Ordrupgaard opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Omvisere og undervisere til Ordrupgaard

Vi har efter genåbningen oplevet stor efterspørgsel på omvisninger og har behov for at udvide vores gode stab af omvisere. Vi søger derfor kunsthistoriestuderende eller studerende fra lignende uddannelser samt franskstuderende, der fra oktober 2021 kan varetage omvisninger og undervisningsforløb for skoleklasser, private grupper og museets daglige gæster.

Vi søger i alt 5 studerende til at indgå i museets eksisterende omviserkorps.

Om dig:

  • Du er studerende på en relevant uddannelse, f.eks. kunsthistorie eller fransk
  • Du har erfaring med og/eller interesse for Ordrupgaards samlingsområde
  • Du har mod på og lyst til at sætte dig ind i samlingerne og særudstillinger
  • Du kan formidle kunstfagligt stof til en forskelligartet målgruppe, og lige som os brænder du for at begejstre og skabe gode oplevelser for vores besøgende

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med omvisninger og undervisning, men ikke en forudsætning. Det vil endvidere være en fordel, hvis du taler engelsk, fransk og/eller svensk.

Du skal i hele beskæftigelsesperioden være studerende på en videregående uddannelse og have mere end ét år tilbage på dit studie.

Om os

Ordrupgaard er et museum for fransk impressionisme og dansk kunst fra 19. århundrede med en eksklusiv samling af malerier af kunstnere som Monet, Gauguin og Hammershøi. Med en tilbygning af Zaha Hadid i 2005, overtagelse af Finn Juhls hus i 2008 og opførelsen af Snøhettas Himmelhaven i 2021 har museet fået en stærk arkitektonisk profil. Ordrupgaard er netop åbnet igen efter en længere nedlukning.

Museet har skiftende særudstillinger og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på www.ordrupgaard.dk.

Søg stillingen

Læs mere og søg stillingen her.

Studentermedarbejder til booking og formidling på Ordrupgaard

Ordrupgaard søger en serviceminded og struktureret kunstfaglig studentermedarbejder, som 15 timer om ugen skal assistere museets formidlingsansvarlige. Vi søger en kollega, der brænder for at skabe gode oplevelser for vores gæster – både i bookingen og i udstillingssalene – og som kan holde styr på de mange bookinghenvendelser, vi modtager ugentligt.

Om jobbet

Dine primære arbejdsopgaver vil have relation til museets booking, men vil også omfatte andre formidlingsrelaterede arbejdsopgaver, og du skal være indstillet på at indgå i museets korps af omvisere. Stillingen indebærer:

  • Booking og kalenderføring af omvisninger og undervisningsforløb
  • Besvarelse af telefoniske og skriftlige forespørgsler
  • Afholdelse af omvisninger og undervisningsforløb
  • Udvikling og produktion af forskellige formidlingstilbud til især børn og unge
  • Hjælp med diverse praktiske opgaver

Om dig
Faglige og personlige kvalifikationer

  • Du er studerende på kunsthistorie eller et lignende fag
  • Du har kendskab til og interesse for museets samlingsområder
  • Du har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på både dansk og engelsk
  • Du har interesse for levende og faglig kvalificeret formidling af museets samlinger og særudstillinger og har gerne omvisererfaring
  • Som person er du fleksibel og pligtopfyldende og sætter pris på en travl og varieret arbejdsdag, hvor der er mulighed for selvstændigt at byde ind med opgaveløsning
  • Du har gode samarbejdsevner og går op i at yde en god service for vores gæster
  • Du er grundig og har sans for systematik og detaljer

Der er tale om en mindre arbejdsplads, og stillingen fordrer fleksibilitet samt evne og lyst til at løse forskelligartede opgaver.

Om os

Ordrupgaard er et museum for fransk impressionisme og dansk kunst fra 19. århundrede med en eksklusiv samling af malerier af kunstnere som Monet, Gauguin og Hammershøi. Med en tilbygning af Zaha Hadid i 2005, overtagelse af Finn Juhls hus i 2008 og opførelsen af Snøhettas Himmelhaven i 2021 har museet fået en stærk arkitektonisk profil. Ordrupgaard er netop åbnet igen efter en længere nedlukning.

Museet har skiftende særudstillinger og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på

www.ordrupgaard.dk.

Søg stillingen

Læs mere og søg stillingen her.

Omvisere og undervisere til Ordrupgaard

Ordrupgaard søger netop nu kunsthistoriestuderende eller studerende fra lignende uddannelser samt franskstuderende, der fra maj 2021 kan varetage omvisninger og undervisningsforløb for skoleklasser, private grupper og museets daglige gæster.

Ansøgningsfristen er mandag den 22. marts 2021

Læs hele opslaget.

Besøg Ordrupgaard og vind en cykel

KONKURRENCE: Oplev vores Franske Fristelser og vind en cykel! 

Tag cyklen og besøg Ordrupgaard, så kan du deltage i konkurrencen om en helt ny Schrøder cykel til en værdi af ca. 5.000,-

Det eneste du skal gøre er at tage et sjovt og kreativt billede af dig og din jernhest i de smukke omgivelser i Kunstparken. Upload herefter dit billede på vores Facebook side senest den 1. september. Fortæl os gerne, hvor mange kilometer du har lagt bag dig inden besøget.

Vinderen offentliggøres den 7. september og får direkte besked her på Facebook. Så op på cyklen og deltag i konkurrencen!

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev på www.ordrupgaard.dk

Cyklen er sponsoreret af Schrøder Cykler.

Stillingsopslag

Museumsinspektør

med øje for totaloplevelsen

 

 

Ordrupgaard

Ordrupgaard rummer en betydelig, internationalt kendt samling af fransk malerkunst, tegninger og skulptur fra det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, samt en samling af dansk malerkunst fra samme periode. Museet har til huse i ejendommen Ordrupgaard, der med park, bygninger og inventar er et værdifuldt kulturhistorisk vidnesbyrd om danske herskabshjem fra tiden omkring første verdenskrig, suppleret med en tilbygning af den verdenskendte arkitekt Zaha Hadid og arkitekten Finn Juhls hus.

 

Arbejdsområde

Som museumsinspektør på Ordrupgaard har du ansvar for at skabe vedkommende og udfordrende møder med kunsten på Ordrupgaard gennem udstillingsvirksomhed, formidling og samlingsvaretagelse. Du skal bidrage til at videreudvikle Ordrupgaards høje kunstfaglige og formidlingsmæssige niveau i opfyldelse af museets mål og strategi. Du har selvstændigt ansvar for og indflydelse på en bred opgaveportefølje, der omfatter planlægning og gennemførelse af særudstillinger fra idé til færdig udstilling inkl. skriftlig formidling samt registratorfunktion og samlingsvaretagelse, herunder bevaringstiltag og samlingsformidling overfor museets strategiske målgrupper.

 

Din profil

–       Du er cand. mag., mag. art. eller Ph. D. i kunsthistorie eller har en anden relevant uddannelse.

–       Du har fortrolig med det 19., 20., og 21. århundredes kunst og kultur og har et nutidigt blik på kunsthistorien.

–       Du har museumserfaring og har arbejdet internationalt med lignende opgaver.

–       Du er en god projektleder, kan holde mange bolde i luften samtidigt og kan, under hensyntagen til de givne ressourcer, samordne alle aspekter af udstillingsarbejdet, både det kunstneriske indhold, den praktiske tilrettelæggelse, økonomien og formidlingen.

–       Du er en stærk formidler såvel mundtligt som skriftligt og har gode sprogkundskaber, gerne både engelsk og fransk.

–       Du har kendskab til og interesse for Ordrupgaards ansvarsområde.

–       Du har let ved at samarbejde og kommunikere på tværs af faglige og organisatoriske grænser i en hektisk og til tider uforudsigelig hverdag.

På Ordrupgaard har alle medarbejdere samme mål, og vi arbejder løsningsorienteret og er engageret i at indfri disse mål. Vores omgangstone er professionel, herunder med samarbejdspartnere i ind- og udland. Vi har en travl hverdag med store og små projekter og et uformelt kollegaskab. Vi udviser fleksibilitet og yder gerne en ekstra indsats.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer med tiltrædelse snarest.

Alle interesserede uanset køn, alder, etnisk tilhørsforhold eller religion opfordres til at søge stillingen.

Al henvendelse skal ske på Tlf.: 3964 1183

Ansøgning med CV sendes senest 4. juli 2014 til: ordrupgaard@nullordrupgaard.dk

Skriv venligst ’Museumsinspektør’ i emnefeltet.

ARTIST TALK: Cathrine Raben Davidsen: Masken som motiv

kukua3

Kom med når samtidskunstner Cathrine Raben Davidsen (f. 1972) onsdag d. 4. december kl. 17.30,  fortæller om sin motivverden, befolket af marionetter, harlekinfigurer, dansere og masker.

Temaerne er kendt fra kunsthistorien i slutningen af 1800-tallet og det tidlige 1900-tal og optræder også hos den belgiske kunstner James Ensor (f. 1860), der er udstillingsaktuel på Ordrupgaard netop nu.

Til slut tager Cathrine Raben Davidsen os med ind i Ensors udstilling, hvor hun fortæller om udvalgte værker og inspirationen fra Ensors univers.  

Arrangementet er gratis når entréen til museet er betalt.
Gratis for medlemmer af Klub Ordrupgaard
Tilmelding på ordrupgaard@nullordrupgaard.dk
Varighed ca. 60 minutter