ET PIONERARBEJDE!

Fjodor Dostojevskij er manden bag litteraturhistoriske højdepunkter som ”Forbrydelse og straf” (1866), ”Brødrene Karamazov” (1880) og ”Et latterligt menneskes drøm” (1876). Ikke mange ved, at Dostojevskij lagde vejen forbi København i oktober 1865. ???

Duoen Melnikov & Jørgensen har tidligere arbejdet sammen i Dostojevskij-regi i Danmark. “Teater – Oplevelser til eftertanke” står bag formidlingen af verdens litteraturhistoriske højdepunkter og har tidligere med base i det gamle kapel på Assistens Kirkegård på Nørrebro trofast værnet om litteratur og kulturhistorien med særudstillinger, guidede ture, internationale masterclasses, gæstespil og særlige markeringer der rører hjertet og løfter ånden. Duoen er nyligt udkommet med bogen ”En fortælling omkring Fjodor Mikhailovitj Dostojevskijs besøg i København, 1865 …”.

Leif Bork Hansen, tidligere sognepræst ved Lyngby kirke, forsker, Dostojevskij ekspert og markant meningsdanner samt tidligere medlem af Søren Kierkegaard Selskabets bestyrelse, har netop anmeldt bogen som et væsentligt bidrag til belysning af Dostojevskijs liv og forfatterskab:

” … Bogen er et pionerarbejde om 10 for Dostojevskij skæbnesvangre dage. Bogen giver et imponerende indblik dels i hverdagslivet i København, dels i det kunstneriske og kulturelle liv– og ikke mindst i de højeste kredse i kongehuset … ”

Leif Bork Hansen

KØB bogen online eller bestil den hos den lokale boghandel.

www.saxo.dk & www.fjodordostojevskij.dk

DOSTOJEVSKIJ I KØBENHAVN

Det er en stor glæde at vi kan præsentere en fængslende og bemærkelsesværdig tidslomme, en ny bog der tager os med på en rejse tilbage til det gamle København i efteråret 1865, da Fjodor Mikhailovitj Dostojevskij besøgte vores gamle hovedstad.

Det er første gang, at Dostojevskijs historiske besøg i Danmark udfoldes for læsere i en fortælling. Bogen ”En fortælling omkring Fjodor Mikhailovitj Dostojevskijs besøg i København, 1865 … ” indeholder spændende oplysninger fra bl.a. kongehusets arkiver, fra datidens aviser og fra breve og er skrevet af duoen Melnikov & Jørgensen. Melnikov har igennem det seneste årti på fremragende vis bidraget til dansk teater med et markant scenekunstnerisk udtryk med ”Dostojevskij på scenen”.

Dostojevskij er verdens fælles kulturarv. Med denne 260 sider, rigt illustrerede nye udgivelse, fejrer hans universelle forfatterskab, kunsten, litteraturen og mennesket.

”En fortælling omkring Fjodor Mikhailovitj Dostojevskijs besøg i København, 1865 … ” er produceret af Teater – Oplevelser til eftertanke og udgivet på forlaget BoD.

LÆS MERE & KØB BOGEN HER ?

www.bod.dk/Dostojevskij

Dostojevskijs 200 års fejring

Roskilde Domkirke fejrer Dostojevskij med teater, samtale og russiske bobler.

Verden over markeres 200-året for forfatteren Fjodor Dostojevskijs fødsel. Dostojevskij blev født d. 11. november 1821. Vi fejrer den store forfatter i Roskilde Domkirke med Dostojevskijs mest gådefulde værk “Et latterligt menneskes drøm”.

Forfatteren Vladimir Nabokov sagde, at enhver forfatters største drøm er at forvandle læseren til tilskuer. På denne store aften, 200 år og én dag efter Dostojevskijs fødsel, bliver denne forfatter-drøm til virkelighed.

Stort tillykke med fødselsdagen, Fjodor Mikhailovitj!

Det sker fredag den 12. November, 2021 Kl. 19.

Billetter kan allerede nu reserveres på www.roskildedomkirke.dk

Forestillingen Et latterligt menneskes drøm er iscenesat af den anerkendte instruktør Slava Kokorin (1944-2017), der har bidraget til den stærkt autentiske russiske stemning. Musikken er sammensat og improviseret af accordeonisten Adam Ørvad. I forestillingen indgår værker af Hanne Ørvad, Erik Højsgaard, Mogens Christensen og Pjotr Tjajkovskij.

Fortællingen rummer elementer fra Dostojevskijs hele, samlede forfatterskab, og gennem Viktor Melnikovs følsomme, men usentimentale indkapsling af det latterlige menneske tændes et lys i syndens mørke og giver os håb om, at livet kan og skal leves – både gennem smerte og glæde.

Et latterligt menneskes drøm havde urpremiere d. 20. november 2013 i Teater Kapellet på den historiske Assistens Kirkegård på Nørrebro i København.

Teater med fordybelse og eftertanke.

Glæd dig til flere begivenheder i løbet af Dostojevskijs fejrings år. Hold øje med – “DET SKER 2021” – kalender på www.200YearsDostoevskyAnniversary.info

DOSTOJEVSKIJ I KØBENHAVN

Åbning af særudstilling i anledning af Dostojevskijs 200 år

København fik i oktober 1865 besøg af den store russiske forfatter Fjodor Dostojevskij. Besøget dannede rammen om et historisk vendepunkt i forfatterens liv, der findes et ”før” og et ”efter”. Dostojevskij aflagde et ti-dages visit hos ungdomsvennen baron Aleksandr Wrangel, der var tilknyttet den kejserlige russiske legation.

I udstillingen kortlægger vi Dostojevskijs færden, hans liv, hans forfatterskab og hans venskaber igennem en række kronologiske spor, der tager udgangspunkt i byen København i oktober 1865.

Vær med til den festlige åbning og få en ganske særlig oplevelse i selskab med festtalere, sceniske optrædener og boblende russisk champagne …

Udstillingsåbning finder sted torsdag, den 14. oktober, kl. 17:30 i Ruslands Hus, Vester Voldgade 11, København.

Køb din billet HER

Celebrating the universal author with the special exhibition, on occasion of the 200th Anniversary of the birth of Fyodor M. Dostoevsky (1821 – 1881). A chronological tour in several chapters traces Dostoevsky, his life, work and friendship. Exhibition “Dostoevsky in Copenhagen. A Tribute to Art, Literature and Humanity.

Glæd dig til flere begivenheder i løbet af Dostojevskijs fejrings år. Hold øje med – “DET SKER 2021” – kalender på www.200YearsDostoevskyAnniversary.info

Udstillingen ”Dostojevskij i København” kan opleves frem til 20. november i Ruslands Hus i København ved Vester Voldgade 11 og derefter på Ballerup Museum og Frederiksberg Hovedbibliotek frem til 5. december.

DOSTOJEVSKIJ 200 ÅR. En fejring af kunsten, litteraturen og mennesket.

I anledning af den universelle forfatter Dostojevskijs 200 års fejring i 2021.

Se mere på fejringens egen webportal: www.200yearsdostoevskyanniversary.info

Marking the Bicentenary of Dostoevsky’s birth in 2021, in Denmark. A Tribute to Art, Literature and Humanity.

”Det var som om hele deres liv gik med at glædes over hinanden …”

Et latterligt menneskes drøm, 1876