Commerce & Culture søger praktikant for efterår 2013 samt forår 2014

africanphotonetwork 

Commerce & Culture søger praktikant for efteråret 2013 med opstart snarest (med mulighed for at være med til oprettelsen af et netværk for fotografer på tværs af Afrika). Vi søger desuden praktikanter til forårssemestret 2014.

Som praktikant vil du være med til at skabe nye netværker, der samler og promoverer fotografer, det ene med lancering allerede i slutningen af 2013. Du vil arbejde med kommunikation i bred forstand og opgaverne indebærer bl.a. research, tekstskrivning, planlægning og idéudvikling. Vil du se nærmere på et eksempel på et sådant netværk se Afghan Photography Network.

Du får en unik mulighed for at følge projektfasen fra start til slut og for at sætte dine fingeraftryk på hele projektet. Er du initiativrig, vil du kunne trives med den høje grad af handlefrihed. Vi har brug for praktikanter som er selvstændige, engagerede og har lyst til at starte projekter op selv.

Du skal endvidere besidde gode engelskkundskaber både skriftligt og mundtligt, samt have faglige kompetencer indenfor formidling. Det er nødvendigt, at du er rigtig god til at søge informationer på nettet. Det er også vigtigt, at du er udadvendt, da du har kontakt med mange mennesker fra hele kloden. Det er et ekstra plus, hvis du er interesseret i fotografi, men ikke et decideret krav. Du kommer bl.a. til at interviewe fotografer og producere tekster til nyhedsbrevet.

Commerce & Culture er en NGO beliggende i hjertet af København, som arbejder med fotografisk talent bl.a. i Afrika og Afghanistan. Vi hjælper fotografer med uddannelse, workshops og markedsindsigt, så de kan opnå økonomisk og kreativ uafhængighed.

Er du interesseret, så send en kortfattet ansøgning på mail: mn@nullcommerceandculture.org. Vi afholder samtaler løbende. Praktikperioden starter hurtigst muligt og forløber min. tre måneder frem. Arbejdstiden og tidsperioden vil blive aftalt med praktikanten, men vi er meget fleksible. Praktikforløbet er ulønnet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Commerce & Culture
Brolæggerstræde 14B, 4. sal
1211 Copenhagen
+45 28108696 / +45 50502737
www.commerceandculture.org
info@nullcommerceandculture.org