clapclap søger praktikanter med mod på at tage ejerskab i foråret 2014

01NEW_clapclap logo_white_medbox

Teater- og kulturkompagniet clapclap blev grundlagt som en forening i 2011 af instruktør Marie Østerskov som også fungerer som daglig leder i kompagniet. Visionen i clapclap er at skabe professionel scenekunst, hvor form og indhold udfordres.

Se mere om os på: www.clapclap.dk og www.facebook.com/TeaterClapClap

Vi forestiller os at din praktik strækker sig over 16 uger og at du arbejder 16 timer om ugen. Vi arbejder i øjeblikket på 4 forskellige projekter som mangler finansiering for at blive realiseret. Vi søger derfor praktikanter som har mod på at tage ejerskab i foreningen og selvstændigt arbejde med fundraising og  kreativ finansiering til ét af de 4 projekter.

Som praktikant vil du arbejde med:

  • Udarbejdelsen af finansieringsstrategien for det givne projekt du har valgt, i samarbejde med Marie og det frivillige produktionshold.
  • At udføre finansieringsstrategien for det givne projekt selvstændigt men med rådgivning fra Marie.
  • At udvælge private fonde og offentlige puljer som kunne være interesserede i det givne projekt.
  • At tage kontakt til finansieringspartnere og afholde møder med finansieringspartneren, Marie og bestyrelsen.
  • At skrive fondsansøgninger (på alle projekter forelægger der ansøgninger og budgetter som dog skal gennemarbejdes og målrettes de forskellige fonde og finansieringspartnere)
  • I samarbejde med andre praktikanter og frivillige, at skabe en stærkere profil for clapclap på facebook.
  • At skabe dit eget lille, kultur – eller teaterprojekt i clapclaps rammer med det formål at undersøge, undervise eller underholde en målgruppe (f.eks. en udstilling i vores store butiksvinduer, en lille workshop eller et event). Projektet skal følge clapclaps profil og godkendes af Marie. Du vil bruge samlet ca.50 timer på projektet i din praktikperiode.
  • Du vil afslutningsvis skulle evaluere din praktikperiode med Marie og bestyrelsen.

Vi tilbyder:

  • Startkursus i fundraising, afhængig af din erfaring (1 dag)
  • Erfaring med finansiering i kultur/scenekunst sammenhæng
  • Et dejligt arbejdsmiljø (kontor på Oehlenschlægersgade 13, kld. th 1663 KBH V)
  • Stort ejerskab
  • Brancheindblik
  • Netværk
  • Videndeling mellem kunstnere og produktion (tværfagligt fokus)
  • Kreativitet og et åbent mindset
  • Muligheden for at realisere dit eget lille projekt
  • Muligheden for at fortsætte i clapclap efter endt praktik som en del af det frivillige produktionshold
  • Mulighed for lønnet arbejde hvis dit projekt får støtte og du har den fornødne erfaring til at projektlede det.

Hvis du er interesseret, eller vil høre mere, så skriv til os på: marie@nullclapclap.dk

Vi glæder os meget til at høre fra jer!

Mange Hilsner,

clapclap