Sol kommer sydfra, søster til måne

 Udstillingsstedet TYS præsenterer

Gruppeudstilling med:
Naja Ryde Ankarfeldt, Laurits Nymand Svendsen, Sidsel Christensen & Siska Katrine Jørgensen

Udstillingsperiode: 9. oktober – 31. oktober 2015

Sol kommer sydfra, søster til måne

Imaginære landskaber, levende organismer og syntetisk natur.

Udstillingen Sol kommer sydfra, søster til måne søger at tilbyde mulighed for sameksistens mellem en række modsætningsforhold, ud fra en overordnet betragtning af natur i forhold til kultur. Denne specifikke dikotomi agerer som en prisme, hvorigennem andre binære forhold manifesterer sig.

Kunstig/naturlig  koncept/materiale  form/indhold  sansning/intellekt  subjekt/objekt

I følge den franske filosof Jacques Derrida, skaber binære oppositioner et ideologisk værdihierarki, som vil betragte den ene pol som universel og oprindelig, og den anden som underlegen og afledt. Ved at skære på tværs af eksisterende poler, præsenterer de fire kunstnere hybrider, der hver især udfordrer kulturelle konstruktioner af binære værdiøkonomier. Kunstnerne undersøger her grænsefeltet imellem polerne, hvor en flydende overgang bliver tydelig i deres fælles insisteren på materialitet uden at forsage det konceptuelle.

Titlen Sol kommer sydfra, søster til måne er en strofe fra Vølvens Spådom – første digt fra den oldnordiske digtsamling kendt som Ældre Edda. Vølvens Spådom tjener i dag som vor primære kilde til viden om den oldnordiske skabelsesmyte, kosmologi og verdenssyn. I udstillingens sammenhæng er titlen en påmindelse om, at den moderne, rationalistiske verdensanskuelse ligeledes er en fortælling, der hverken er statisk eller ahistorisk, men tværtimod udsættes for kontinuerlig genforhandling.

Naja Ryde Ankarfeldt, Tale of the non-human, KABK, 2015
Fotos af Ed Jansen and Katarína Gališinová

Fernisering den 9. oktober kl 17-20 med lydperformance af Marc Hasselbalch

Udstillingsstedet TYS
Studiestræde 13b
1455 København K

Åbningstider:
onsdag-fredag: 13-18
lørdag: 13-16

Udstillingen er støttet af Snabslanten
Skærmbillede 2015-09-28 kl. 12.46.31

rsz_1på_stedet_storebælt_-_sbf_foto_susanne_jensen_01_high

Kom tæt på nogle af eksemplerne fra udstillingen ‘Banebrydende byggeri’, når Dansk Arkitektur Center inviterer ud i Danmark. Mød op På Stedet, og få historien når arkitekten, ingeniøren, bygherren eller anden central nøgleperson bag byggeriet fortæller.

Hovedværk inden for dansk ingeniørkunst
Langbro, højbro og pyloner. Nu har du chancen for at blive helt fortrolig med brokonstruktions-retorikken, når vi besøger Storebæltsbroen. Broen, der forandrede det danske landkort, gjorde Danmark mindre og satte sindene i kog pga. nedlæggelsen af færgeruten over Storebælt.

Sammen med teknisk direktør i Sund & Bælt, Lars Fuhr Pedersen, skal vi besøge et af hovedværkerne inden for dansk ingeniørkunst. Turen begynder ved Sund & Bælts administrationscenter, hvorefter vi sammen tager videre til Sprogø og får syn for sagn.

Læs mere om tilmeld dig:
http://dac1.dk/Storebaeltsbroen

OBS Sted:
Ved Storebælts administrationscenter –
på parkeringspladsen over for bygningen.
Storebæltsvej 70
4220 Korsør

PÅ STEDET: DOKK1

På stedet DOKK1_schmidt_hammer_lassen_architects_007

Kom tæt på nogle af eksemplerne fra udstillingen ‘Banebrydende byggeri’, når Dansk Arkitektur Center inviterer ud i Danmark. Mød op På Stedet, og få historien når arkitekten, ingeniøren, bygherren eller anden central nøgleperson bag byggeriet fortæller.

DOKK1 er en vigtig brik i udviklingen af havnen i Aarhus. Det er det første institutionsbyggeri i området, der via sine offentlige funktioner skal være med til at skabe liv og aktivitet, og koble byen med havnen.

DOKK1 er Aarhus’ nye Hovedbibliotek og Borgerservice og bygningen er det største kommunale anlægsprojekt i kommunens historie. Huset er på 28.000 m2 og indeholder Europas største automatiske p-anlæg.

Kom med, når seniorpartner hos arkitektvirksomheden schmidt hammer lassen architects, Kim Holst Jensen, tager os med bag facaden i DOKK1.

Tag med og følg udviklingen.

Læs mere og tilmeld dig:

http://dac1.dk/Dokk1

PÅ STEDET: CYKELSLANGEN

På stedet Cykelslangen - Rasmus Hjortshoj - Cykelslangen LARGE - 07_Phot...

Cykelslangen på Dybbølsbro har været med til at sætte streg under København som en af verdens bedste cykelbyer. Kom og vær med når På Stedet tager til Cykelslangen og hør partner DISSING+WEITLING, Jesper Henriksen, fortælle historien bag den knald-orange cykelbro.

Kom tæt på nogle af eksemplerne fra udstillingen ‘Banebrydende byggeri’, når Dansk Arkitektur Center inviterer ud i Danmark. Mød op På Stedet, og få historien når arkitekten, ingeniøren, bygherren eller anden central nøgleperson bag byggeriet fortæller.

Prisvindende og knald-orange cykelbro

Cykelslangen, der forbinder Dybbølsbro med Havneholmen, fik fuldendt forbindelsen mellem Vesterbro og Amager. Bryggebroen blev begyndelsen og Cykelslangen blev kronen på værket. Arkitekter fra hele verden kommer til København for at se dette “bro-greb”.

DISSING+WEITLING er Danmarks ukronede bro-arkitekter og står også bag Cykelslangen og Bryggebroen. Tag med På Stedet og hør partner DISSING+WEITLING, Jesper Henriksen, fortælle historien bag den knald-orange cykelbro, der modtager dette års prestigefyldte ‘Store Arne’, samt Bryggebroen, som i 2006 var den første bro opført over Københavns Havn i 50 år.

Læs mere og tilmeld dig:
http://dac1.dk/Cykelslangen

På Stedet: DTU Lyngby Campus

DTU exterior 2008
DTU exterior 2008

Kom tæt på nogle af udstillingens eksempler på banebrydende byggeri, når Dansk Arkitektur Center inviterer ud i Danmark. Mød op På Stedet, og få historien når arkitekten, ingeniøren, bygherren eller anden central nøgleperson bag byggeriet fortæller.

Besøg DTU Lyngby Campus, hvor fremtidens ingeniører udklækkes og banebrydende ingeniørløsninger skabes.

På turen kommer vi rundt på det store universitetscampus og får indblik i Koppels arkitektur og skal se nogle af de nye faciliteter, der er kommet til. Vi skal opleve hovedbygningen, bygning 101, og se eksempler på nye byggerier og renoveringer, blandt andet et af verdens mest sofistikerede laboratorier til høreforskning og de det succesfulde innovationshub DTU Skylab.

Om DTU Lyngby Campus
DTU Lyngby Campus blev bygget på en tidligere landingsbane på Lundtofte slette i 1960’erne af arkitekterne Eva og Nils Koppel efter amerikansk campus-forbillede, og som en fleksibel by der nemt kunne udbygges. Campus blev bygget stramt op med to gennemgående avenuer, der delte området op i fire kvadranter. En kvadrant til hver ingeniørretning. I dag er de fire ingeniørretninger vokset til 19, og universitetet udbygger i disse år masser af nye lærings- og forskningsfaciliteter til de 8000 studerende og 5000 forskere og ansatte.

PRIS: 135,-
STED: Ved indgang 101
Anker Engelundsvej 1
2800, Kgs. Lyngby

ARRANGØR: Dansk Arkitektur Center
TILMELDING: http://dac1.dk/bbbdtu

Dialogmøde om religion

Coexist

Kom og vær med til en oplysende aften! liT.house inviterer til dialogmøde om religion

Vi stiller skarpt på at formidle hvad der forener og hvad der skiller de tre store religioner repræsenteret i Danmark: kristendom, jødedom og islan. Det gør vi ved det personlige vidnesbyrd om hvordan hver enkelt af de inviterede lever med og udvirker sin religion.

Der er således ikke tale om en debat, hvor man skal forsvare sin religion set i lyset af andres, for dette arrangement vil nærmere være et for forsøg på at oplyse og informere om de tre religioner.

Man vil få mulighed for at høre hvordan de forskellige religioner forholder sig til hinanden og til den verden de eksisterer i. Hvad der er af ligheder og forskelle og hvad disse betyder for religionen. Arrangementet skulle meget gerne give et frirum til at snakke frit om sin religion uden at skulle forsvare dens eksistens.

Panelet består af overrabiner Jair Melchior, studenterpræst Inger Lundager, og imam Naveed Baig. Professor Margit Warburg er aftenens ordstyrer.

Arrangementet foregår fra kl. 16:00 – 17:30, torsdag d. 8. oktober, på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, Njalsgade 112, 2300 København S.

URO KICK

Fernisering i Galleri Alice: URO

Tid: 9. oktober 2015 kl. 17 – 22
Sted: Galleri Alice, Jægersborggade 21, kbh N, www.gallerialice.dk
Pris: Gratis

Der er gratis drikkevarer fra kl. 17, så længe lager haves og SU-venlig mad fra Cafe Suppe Under Træet

FACEBOOK

Under titlen URO inviteres du til et ejendommeligt møde mellem kunstnerne ::vtol:: (RU), Ea Borre (DK) og Goodiepal (DK)

Galleri Alices kældre fyldes for en stund af rastløse installationer i en undersøgelse af overvågningssamfundets kontrollerende logik. Det har for længe været et diktum, at hvis man ikke har noget at skjule, er overvågning ikke noget at frygte.
Værkerne udtrykker det uforløste og urolige igennem loops af konstant søgen. Ea Borres Papirorgler udfordrer deres skrøbelige konstruktion i kampen for at blive hørt, og vtols Attractor kalder i det uendelige i sit forsøg på at opnå et stadie af permanent lyd.
Goodiepal, der synes inkommensurabel med samfundsnormerne, er uforudsigeligheden i sig selv.

I deres bevægelse udvisker værkerne grænserne mellem skygge og det veloplyste, der ligesom det gode og onde, ikke kan ses som konstanter og inviterer derved til at åbne sindet for det ukontrollerede fremfor at lade overvågningens kontrol blokere for tankernes frie spil.

 

Foto-Workshop i Aarhus

12.-15. oktober 2015, alle dage 10-17.
Analog & Mørkekammerteknikker II ved fotografen Stuart McIntyre.

Lær et analog kameras funktioner at kende; blænde, lukker, lys og tid – at fremkalde negativer, at kopiere dem i mørkekammeret og at give dem dit personlige udtryk. Opdag sammenfaldet mellem analog og digital fotografi. Lær at kombinere dem og bliv klogere på fotografiet i krydsfeltet mellem analog og digital fotografi.

Fire dages intensiv workshop. Begrænset deltagerantal. Det vil være muligt at låne et analog kamera.

Tekniske og praktiske spørgsmål kan rettes til Stuart McIntyre
E-mail: stuart@nullmcintyre.dk / telefon: 2673 6688
www.pinholephoto.net

Deltager-betaling: 1200 kr.

Ovenstående er et samarbejde med Bkf Region Midt og gennemføres med støtte fra BkfO-Fonden.

Bemærk at tilmeldingen undtagelsesvis sker til BKF ved Ole Claus Hansen
E-mail: oc_h@nulllive.dk / telefon: 2696 5880.

Sidste frist 25. september.

Artist talk: Torben Ribe

Tid: 24. september 2015 kl. 17-18.30
Sted: Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, 1067 København K, www.nikolajkunsthal.dk
Pris: 40 kr.
Facebook

I samtale med Jacob Lillemose fra udstillingsstedet X AND BEYOND taler kunstneren Torben Ribe denne aften i Nikolaj Kunsthal om pizzakunst, tilværelsens generelle utilregnelighed samt om Ribes nye videoværk Untitled (scrambled programme), der vises på venuen The Pizzeria.

Torben Ribes værk er en del af fællesudstillingen TRUST, der er realiseret af de fem københavnske kunsthaller, Den Frie Udstillingsbygning, Kunstforeningen GL STRAND, Kunsthal Charlottenborg, Nikolaj Kunsthal og Overgaden – Institut for Samtidskunst.

Ribes værk kan opleves på TRUST-venuen The Pizzeria i Roma’s Pizza & Burger House, Nordre Fasanvej 180, 2000 Frederiksberg.
Man-Tors: 11-01
Fre-Lør: 11-02
Søn: 11-01

Praktik på Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles

Det Danske Kulturinstituts afdeling i Bruxelles rådgiver om EU- og Europa-relaterede anliggender inden for kunst, kultur og den kreative sektor. Vi rådgiver private, institutioner og organisationer i projektudvikling, netværksopbygning, partnersøgning og fundraising, herunder medfinansiering fra EU-støtteprogrammer, til deres internationale projekter. Vi samarbejder med en række europæiske og globale netværker og er ligeledes selv partner i europæiske og globale projekter sammen med andre kulturinstitutter, forskningsenheder, sektororganisationer og stiftelser. Desuden arrangerer Instituttet studieture, hvor deltagere kan få indblik i EU-institutionernes funktion og arbejde, EU-støtteordninger og projektudvikling.

Derudover driver Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles en skandinavisk sprogskole, hvor der undervises i dansk, svensk, norsk og islandsk.

Som praktikant på det Danske Kulturinstitut i Bruxelles vil du komme til at arbejde i et lille, dynamisk team, som ud over institutlederen tæller en projektmedarbejder. Praktikanter har en høj grad af ansvar, og deres nye input og egne initiativer er med til at udvikle instituttets arbejde.

Som praktikant vil du skulle arbejde med både desktop og realtime research – herunder deltage i diverse møder og konferencer, – projektudvikling, fundraising, opdateringer af hjemmeside og sociale medier, koordinering af studieture samt diverse administrative opgaver.

Læs mere på http://www.dankultur.dk/Praktikstillinger.aspx