På Stedet: DTU Lyngby Campus

DTU exterior 2008
DTU exterior 2008

Kom tæt på nogle af udstillingens eksempler på banebrydende byggeri, når Dansk Arkitektur Center inviterer ud i Danmark. Mød op På Stedet, og få historien når arkitekten, ingeniøren, bygherren eller anden central nøgleperson bag byggeriet fortæller.

Besøg DTU Lyngby Campus, hvor fremtidens ingeniører udklækkes og banebrydende ingeniørløsninger skabes.

På turen kommer vi rundt på det store universitetscampus og får indblik i Koppels arkitektur og skal se nogle af de nye faciliteter, der er kommet til. Vi skal opleve hovedbygningen, bygning 101, og se eksempler på nye byggerier og renoveringer, blandt andet et af verdens mest sofistikerede laboratorier til høreforskning og de det succesfulde innovationshub DTU Skylab.

Om DTU Lyngby Campus
DTU Lyngby Campus blev bygget på en tidligere landingsbane på Lundtofte slette i 1960’erne af arkitekterne Eva og Nils Koppel efter amerikansk campus-forbillede, og som en fleksibel by der nemt kunne udbygges. Campus blev bygget stramt op med to gennemgående avenuer, der delte området op i fire kvadranter. En kvadrant til hver ingeniørretning. I dag er de fire ingeniørretninger vokset til 19, og universitetet udbygger i disse år masser af nye lærings- og forskningsfaciliteter til de 8000 studerende og 5000 forskere og ansatte.

PRIS: 135,-
STED: Ved indgang 101
Anker Engelundsvej 1
2800, Kgs. Lyngby

ARRANGØR: Dansk Arkitektur Center
TILMELDING: http://dac1.dk/bbbdtu

Skriv et svar