TEMAAFTEN: Livet efter livet / Foredrag ved bl.a. Mikael Rothstein

Mikael Rothstein
TEMAAFTEN: LIVET EFTER LIVET

Foredrag om døden som rituelt produkt ved religionshistoriker MIKAEL ROTHSTEIN samt danseforestillingen PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON af koreograf KASPER RAVNHØJ

Onsdag d. 4. juni kl. 16.30 – ca. 21.30.
Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, 2400 København N.V.
Særpris til studerende ved Københavns Universitet: 75 kr. (Normalpris 135 kr.)
Køb billet her

KL. 16.30 – 18.30
MENNESKER ER UMÅDELIG DÅRLIGE TIL AT DØ
Foredrag ved religionshistoriker MIKAEL ROTHSTEIN, SDU
Døden er en biologisk realitet, men også et socialt fænomen. Derfor får mennesker sjældent lov bare at dø, som når en potteplante visner. Døden ritualiseres og omgærdes med alle mulige forestillinger. Mennesker nægter, så at sige, at dø. I alle kulturer, til alle tider, forestiller man sig, at døden er en overgang til noget andet; mere liv, bedre liv, højere liv, evig straf eller hvad man nu kan tænke sig til.
Mennesker er umådelig dårlige til at dø, og derfor finder de på nødløsninger.

Foredraget er en religionshistorisk tour de force gennem en række eksempler på denne særlige sociale og kulturelle egenskab: Fra oldtidens Indien via det gamle Rom, fra jæger-samlere på Borneo til islam, og fra folkekirken til faraonernes Ægypten og så videre. Hvad er det for verdener, man konstruerer, og hvordan holder man styr på det hele gennem ritualer, gravmæler, genstande, kunst m.v.

KL. 18.30 – 19.30
PAUSE
Der er i pausen mulighed for at spise hos MÅLTID – café og restaurant som har adressen Bispebjerg Torv 2. Bestilling af bord og menu: 35 42 22 24 / www.maltid.dk.

Kl. 19.30 – ca. 21.30
PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON
PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON tager fat om et af livets store spørgsmål:
Hvad sker der, når vi dør, og hvad venter der os bag døden?

PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON er en abstraktion over de mange fantastiske forestillinger om døden og efterlivet, som de fremstilles i religioner, mytologier, ritualer og i beskrivelser af nærdødsoplevelser. Forestillingen skabes i et krydsfelt af traditionel koreansk musik, elektronisk komposition, nordisk melankoli, magisk realisme, performance, ritualer, dans, poesi og en befriende sort humor.

Musikken til PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON skabes i et usædvanligt samarbejde mellem to stærke musikalske personligheder: den verdensberømte sydkoreanske komponist WON IL og den enestående færøske sangerinde Anna Katrin Egilstrøð, kendt fradet nordisk-folktronica-orkester VALRAVN. Forestillingen opføres af et stort internationalt cast fra Sydkorea, Færørene, Island, Finland, Grækenland, Norge og Danmark.
KONCEPT OG KOREOGRAFI: Kasper Ravnhøj og de medvirkende.
KOMPOSITION: WON IL, sydkoreansk komponist og dirigent og Anna Katrin Egilstrøð, færøsk komponist og sangerinde.
DANS: Kasper Ravnhøj, Noora Hannula (FIN), Julie Rasmussen (NO), Stefanos Bizas (GR) og Elin Signý Weywadt Ragnarsdóttir (IS).
LIVEMUSIK: Anna Katrin Egilstrøð (FO), Park Kyungso (gayageum), Kim Yonghwa (haegeum), Lee Aram (daegeum) og Ko Myungjin (percussion) (KR).

BILLETTER: Foredraget er gratis ved køb af billet til PLUMWINE, HIGHWAY, LEMON.
Særpris til studerende ved Københavns Universitet: 75 kr. (Normalpris 135 kr.)
Køb billet her
Af pladshensyn kan  der reserveres plads til foredraget på billet@nullmute-comp.dk.

 

Gertrude Stein-konference 8.-10. maj

Så nærmer den internationale Gertrude Stein-konference sig med lynets hast!

Der er både akademiske paneler, åbne forelæsninger, lyrikoplæsning, performance m.m.!

Der er tilmeldingsfrist allerede på  Tirsdag d. 22. april!
Så klik ind på vores hjemmeside og tjek det omfattende program ud: http://artsandculturalstudies.ku.dk/gertrudesteinGertrudeStein_flyer_rettet2

Praktikplads: Redaktørassistent/korrekturlæser til forlag

Praktikplads som redaktørassistent/korrekturlæser

Forlaget Turbulenz søger en dygtig redaktørassistent/korrekturlæser. Din primære arbejdsopgave bliver at læse korrektur på danske oversættelser af engelske Lonely Planet-bøger. Korrekturen foregår i InDesign, og forudgående kendskab til programmet er ikke et krav, da du får en introduktion.

Øvrige arbejdsopgaver omfatter pr, artikler, informationssøgning, billedsøgning til artikler og opbygning af billedarkiv, læsning af manuskripter, oversættelse af kortere tekster samt idéudvikling og sparring med forlagets øvrige medarbejdere.

Vi forventer, at du har ekstremt gode danskkundskaber, et skarpt blik for fejlfinding og en veludviklet fornemmelse for et flydende sprog.

Praktikstillingen er fra midt i august 2014 til december 2014.

Ansøgningsfristen er 15. maj. Ansøgningen sendes til redaktør Michael Jepsen på mail: michael@nullturbulenz.dk, der kan kontaktes på tlf 40 68 21 25.

Forlaget Turbulenz ligger i København K og er stiftet i 2008. Vi udgiver Lonely Planets rejsebøger på dansk samt skønlitteratur og biografier.

 

DEATH

_DEATH_Press_2000px

DEATH
– everyone dies but you.
De fire kvinder i det prisvindende danserkollektiv Fanclub tager sagen i egen hånd, når de inviterer kunstnere, de finder fascinerende til forskellige samarbejder. Sammen med de to højaktuelle og progressive koreografer Kim Hiorthøy (NO/SE) og Itamar Serussi (IL/NL) præsenterer Fanclub dobbeltforestillingen DEATH. Med fælles udgangspunkt i døden og deres vidt forskellige tilgang til dansekunsten, udfoldes to distinktive koreografiske landskaber. Det ene formet som en hverdagsmusical om livets trivialitet og gentagelser. Det andet viser fire skæbner i grænselandet på vej mod det ufattelige. Premiere i Lille Carl, Dansehallerne d. 23. april kl. 20.

Døden bekræfter, at vi lever. Én ting vi ved med sikkerhed er, at vi alle kommer til at dø, men vi ved ingenting om hvad der sker efter døden, så hvorfor bruge kræfter på dét? Kim Hiorthøy bruger døden til at bekræfte det at vi lever. Sindets udvælgelse og frasortering af minder om oplevelser og relationer, og ikke mindst alle de genstande, der fylder vores hverdag. Hiorthøy tiltrækkes af den moderne koreografis performative, frie rammer og kombinerer dans, sang og musik som uhøjtidelige teatralske greb til at vise os skønheden og humoren ved livet. Ved selv at komponere musikken til forestillingen rammes hans univers af intelligente og humoristiske iagttagelser af menneskeheden komplet.

Mellem liv og død. Intensiteten sitrer, når Itamar Serussi fremmaner en følelsesladet stemning som i en film noir. Et fragmenteret univers, hvor fire sortklædte kvinder vidnes i et kropsligt momentum mellem den sidste stund af livet og rejsen videre mod det ukendte. Med sin intuitive tilgang til komposition og imaginær, sanselig verden, udforsker Serussi hver enkelt danseres personlighed, og fremhæver Fanclubs særlige gruppedynamik. Den hollandske komponist Richard van Kruysdijk står bag musikken til forestillingen, der skaber øjeblikke med utryg dissonans, vuggende ro og hengivenhed. Kruysdijk har arbejdet sammen med Serussi i en årrække, og besidder en vigtig rolle for den kunstneriske helhed.

Idoldyrkelse i øjenhøjde. Fanclub er et danserkollektiv, der selv producerer, kuraterer, medskaber og optræder i egne værker. De inviterer kunstnere de finder fascinerende til forskellige projekter, og det er her essensen og styrken i deres arbejde er til at finde – i de kunstneriske udfordringer og unikke synergi, der opstår i den gensidige deling af praksis og proces. Deres ambition er at skabe scenekunst, de selv vil opleve, der inspirerer og rykker den moderne dansescene herhjemme. Ved at invitere så vidt forskellige koreografer som Kim Hiorthøy og Itamar Serussi, ønsker Fanclub at berige og udvide forestillingen om, hvad nutidig koreografi kan og er i dag.

Varighed
ca. 1,5 time inkl. pause

Spilleperiode
23. – 26. April 2014 / on-fr kl. 20 / lø kl. 15 og 18
Lille Carl i Dansehallerne, Pasteursvej 20. 1799 København V

Billetter
teaterbilletter.dk / priser fra 40 kr. – 125 kr.
http://www.teaterbilletter.dk/index/eventdetails/eventno/39220

Efter premieren i Dansehallerne tager DEATH ud på en Nordisk turné støttet af Nordisk Kulturfond. I denne forbindelse har Fanclub inviteret dansekunstner og dramaturg Ida Elisabeth Larsen til at foretage modererede publikumssamtaler samt at interviewe relevante kulturpersonligheder i hver by, der vil give stof til en serie artikler om det nordiske scenekunstmiljø.

Fanclub har base i København og består af Andrea Deres, Carolina Bäckman, Ellesiv V. Selseng og Sofia Karlsson. 2012 modtog de Statens Kunstfonds præmiering for den forrige forestilling GONE HOME, der også vandt ”Best Stage Act” ved Stockholm Fringe Festival 2013.
Læs mere på fanclubdance.com 

Kim Hiorthøy er en norsk multikunstner, der bevæger sig frit mellem grafisk design, musik, tekst, film og koreografi. Med sit frimodige forhold til kunsten, humor og sans for detaljen, har han opnået anerkendelse og opmærksomhed verden over.

Itamar Serussi er en israelsk koreograf baseret i Holland. Ud fra en stærk danserbaggrund i bl.a. Batsheva Dance Company, har Itamar udviklet et komplekst og fantasifuldt koreografisk sprog, der på kort tid taget både den hollandske og europæiske dansescene med storm.

Scenografi og kostume Nathalie Mellbye / Lysdesign Mårten Axelsson / Grafisk formgivning Jacob Grønbech Jensen

DEATH er en co-produktion med Dansstationen i Malmö og er støttet af Statens Kunstfond, Nordisk Kulturfond, Københavns Kommune og Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond

TALK // Musikkens visualitet

Jacob Tækker har inviteret komponist og musiker, Anders Monrad, og lydkunstneren Budhaditya Chattopadhyay til en snak om musik i kunst og lydens visualitet i forbindelse med udstillingen ‘Apophenia Cloud Travel Apparatus’. Hør, hvordan musikkens billeder transponeres ind i kunsten, og hvordan kunsten taler til musikken i mødet med det lyttende publikum.

TALK // The Visuality of The Visuality of Music

Jacob Tækker invites composer and musician Anders Monrad and sound artist Budhaditya Chattopadhyay to a talk about music in art and the visuality of sound in regards to the exhibition ‘Apophenia Cloud Travel Apparatus’. Find out how the moods of music are transposed into the art and how art talks to the music when perceived by the listening audience.

Klub Kurz 17/4: Film, hygge & kortfilm i HUSET-KBH!

Klub Kurz inviterer til en hyggelig aften i Husets Café med fire kortfilm på programmet. Dørene åbner kl. 19.00, og der er fri entré som altid. Vi glæder os til at se jer!

 

Tilmeld dig eventen.
Følg os på Facebook.

Program

ET KIG IND
En film om skridtet fra dreng til mand. Hvornår vælger man at vinke farvel til fester, damer og ingen forpligtelser? Og til fordel for hvad egentligt?

Instruktør: Nikolaj Storgaard Mortensen
Varighed: 5 min.

VERDENSSØN (2012)
København, 1986. Fredag eftermiddag. Cecilie gør lejligheden klar. Det er en stor dag. Hendes kæreste Michael kommer endelig hjem. Han har været på psykiatrisk hospital. Men nu er han rask. Han er en berømt digter. Hun studerer på universitetet. Han er 27. Hun er seks år yngre. Nu skal de have en weekend alene og i kærlighedens tegn. Michael lover, at alting vil blive meget bedre. Hele livet ligger foran dem. Cecilie vil så gerne tro på ham. Hun elsker ham – mere end noget andet og fra første gang, hun så ham. Og han elsker hende.

Filmen er baseret på historien om den danske digter, Michael Strunge.

Instruktør: Johan Knattrup Jensen
Varighed: 30 min.

Direktøren

DIREKTØREN
Michael er netop blevet forfremmet i det internationale mejerifirma, Arina, da han bliver konfronteret med forventningerne til ham om, at han skal fyre sin kollega og ven, Peter. Skal han redde sin ven eller fortsætte sin karriere? Uanset udfaldet vil det have stærke personlige konsekvenser for Michael.

Instruktør: Simon Strand
Varighed: 10 min.

ET DUKKEHJEM (2013)
Nora lever et perfekt liv i sit perfekte hjem med sin perfekte mand, Helmer. De forbereder sig til aftenens fest, hvor de får gæster. Nora ved hun burde glæde sig, men noget i hende føles helt forkert.

”Et dukkehjem” kombinerer fortællelag og teknikker i en moderne parafrase over Henrik Ibsens klassiske historie om middelklasseparret Nora og Helmer. En historie der – bragt ind i vores moderne præstationssamfund – aldrig har været mere relevant.

Instruktør: Tobias Gundorff Boesen
Varighed: 26 min.

Et dukkehjem

 

Kom i praktik på Ekko!

Filmmagasinet Ekko søger to praktikanter fra medio juli 2014.

Praktikstillingerne er fire dage om ugen og varer et halvt år.

Som praktikant på Ekko får du indsigt i den redaktionelle proces på Danmarks toneangivende filmmagasin. Du vil være en del af et kreativt miljø med en bred kontaktflade i den danske filmbranche. Du vil være tæt på bladets ledelse og få en grundig sparring og efterkritik. Desuden byder praktikstillingen på forefaldende opgaver.

Ansøgningsfrist den 30. april kl. 12.

Læs hele opslaget (pdf).

Er du Zetlands nye live-praktikant?

NB: Dette opslag er en justeret udgave af det opslag, som blev offentliggjort i februar 2014
vedrørende efteråret 2014. Opslaget erstatter det tidligere. Vi beklager eventuel forvirring.

Zetland søger en universitetspraktikant til efterårssemestret 2014.
Vores nye praktikant får primært til opgave at bidrage til afholdelsen af sceneshowet
Zetland Live, det mindre Zetland Garage samt vores scenearrangementer for eksterne
kunder.

Ansøgningsfrist den 9. maj.

Læs hele opslaget (pdf).

ALLE TIDERS MYTER – filosofisk feltarbejde på ARKEN

plakatmotiv-mellem

D. 24. MAJ KL. 10 – 17
ALLE TIDERS MYTER
Filosofisk feltarbejde på ARKEN
Ved filosof Anders Fogh Jensen
Gæster: Asger Johansen, mag. art. i litteratur og billedkunstner Alexander Tovborg

Hvad er en myte?
Hvorfor har vi brug for myter og hvilken sandhed fortæller de os?
Myten er temaet for ARKENs filosofiske dag, hvor vi i løbet af en hel dag vil undersøge vores myter, samt hvilken betydning og funktion de har i vores liv og verden omkring os.
Dagen byder på en blanding af oplæg, samtaler, opgaver, uformelle gåture og en performance. Gennem forskellige indslag omkring myten vil vi arbejde med at forstå vores fælles mytegods, som de optræder i vores hverdag og i vores drømme. Vi vil derfor invitere dig til at se på myterne i dit eget liv og skabe et rum, hvor du kan lytte til andres erfaringer og dele dine tanker. Deltagelse kræver ingen særlige forkundskaber – for alle har hørt en historie.

PROGRAM
09.30-10.00 Kaffe og registrering
10.00-11.00 Hvad er en myte? Og hvorfor myter? Introduktion ved filosof Anders Fogh Jensen
11.00-12.00 Fotoopgave på Arken og omegn
12.00-12.30 Frokost med sandwich og vand
12.30-14.30 Bibel og bevidsthed – vores myter.
Foredrag ved Asger Johansen mag.art. i litteratur
14.30-15.00 Myter og drømme – under sit alter ego Populus Sanctus opfører
billedkunstner Alexander Tovborg en performance
15.00-15.30 Afslutning og konklusion om myter ved Anders Fogh Jensen
15.30-17.00 Fælles grill & vin på stranden

Tilmelding sker på myter@nullarken.dk
Pris for deltagelse: 349 DKK (Studerende: 175 DKK)
Beløbet dækker morgenkaffe, frokost, eftermiddagskaffe m/ kage, grillmad og vin, samt alle aktiviteter og materialer på dagen.

http://www.arken.dk/content/dk/besog/kalender/filosofisk_dag_alle_tiders_myter

Konference, keynotes: W.J.T. Mitchell, Thierry de Duve, Morten Kyndrup og Jonathan Harris

Reassessing Modernism

NYE PERSPEKTIVER PÅ MODERNISM

Mod en udvidet forståelse i det 21. århundrede

Hermed invitation til konferencen Reassessing Modernism på ARoS Aarhus Kunstmuseum 24.-25. april 2014

Keynotes: W.J.T. Mitchell, Thierry de Duve, Morten Kyndrup og Jonathan Harris

Fuldt program findes vedhæftet her: Reassessing Modernism

Konferencen håber at inspirere fremtidig forskning i modernisme. Den ønsker at sætte fokus på nye perspektiver, relationer og kontekster, gennem hvilke modernistisk kunst kan belyses.

Konferencen afholdes på ARoS – hvor en af Danmarks fineste samlinger af modernistisk maleri har til huse – og har derfor et naturligt fokus på emner relateret til modernisme og billedkunst. Den indbyder desuden til diskussion og udforskning af modernismens øvrige facetter og åbner således modernismebegrebet i et internationalt perspektiv, som inviterer til kritisk refleksion over: relationen mellem modernisme og kunsthistorie/kunstkritik, modernisme og æstetik, modernisme og historie, modernisme og samfund, modernisme og populærkultur, modernisme og politik, modernisme og feminisme, modernisme og postmodernisme, modernisme og avantgardisme. Hvornår og hvad var modernisme, hvordan kan man forstå den i dag – og i fremtiden?

Registrering: Deltagergebyr 100 kr. (inkluderer entré til museet samt frokost/kaffe begge dage) betales via aros.safeticket.dk senest 21. april . For yderligere information kontakt lp@nullaros.dk

Konferencen er tilrettelagt i et samarbejde mellem ARoS Aarhus Kunstmuseum og Aarhus Universitet og er finansieret med generøs støtte fra Kulturstyrelsen.