TEMAAFTEN: Livet efter livet / Foredrag ved bl.a. Mikael Rothstein

Mikael Rothstein
TEMAAFTEN: LIVET EFTER LIVET

Foredrag om døden som rituelt produkt ved religionshistoriker MIKAEL ROTHSTEIN samt danseforestillingen PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON af koreograf KASPER RAVNHØJ

Onsdag d. 4. juni kl. 16.30 – ca. 21.30.
Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, 2400 København N.V.
Særpris til studerende ved Københavns Universitet: 75 kr. (Normalpris 135 kr.)
Køb billet her

KL. 16.30 – 18.30
MENNESKER ER UMÅDELIG DÅRLIGE TIL AT DØ
Foredrag ved religionshistoriker MIKAEL ROTHSTEIN, SDU
Døden er en biologisk realitet, men også et socialt fænomen. Derfor får mennesker sjældent lov bare at dø, som når en potteplante visner. Døden ritualiseres og omgærdes med alle mulige forestillinger. Mennesker nægter, så at sige, at dø. I alle kulturer, til alle tider, forestiller man sig, at døden er en overgang til noget andet; mere liv, bedre liv, højere liv, evig straf eller hvad man nu kan tænke sig til.
Mennesker er umådelig dårlige til at dø, og derfor finder de på nødløsninger.

Foredraget er en religionshistorisk tour de force gennem en række eksempler på denne særlige sociale og kulturelle egenskab: Fra oldtidens Indien via det gamle Rom, fra jæger-samlere på Borneo til islam, og fra folkekirken til faraonernes Ægypten og så videre. Hvad er det for verdener, man konstruerer, og hvordan holder man styr på det hele gennem ritualer, gravmæler, genstande, kunst m.v.

KL. 18.30 – 19.30
PAUSE
Der er i pausen mulighed for at spise hos MÅLTID – café og restaurant som har adressen Bispebjerg Torv 2. Bestilling af bord og menu: 35 42 22 24 / www.maltid.dk.

Kl. 19.30 – ca. 21.30
PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON
PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON tager fat om et af livets store spørgsmål:
Hvad sker der, når vi dør, og hvad venter der os bag døden?

PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON er en abstraktion over de mange fantastiske forestillinger om døden og efterlivet, som de fremstilles i religioner, mytologier, ritualer og i beskrivelser af nærdødsoplevelser. Forestillingen skabes i et krydsfelt af traditionel koreansk musik, elektronisk komposition, nordisk melankoli, magisk realisme, performance, ritualer, dans, poesi og en befriende sort humor.

Musikken til PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON skabes i et usædvanligt samarbejde mellem to stærke musikalske personligheder: den verdensberømte sydkoreanske komponist WON IL og den enestående færøske sangerinde Anna Katrin Egilstrøð, kendt fradet nordisk-folktronica-orkester VALRAVN. Forestillingen opføres af et stort internationalt cast fra Sydkorea, Færørene, Island, Finland, Grækenland, Norge og Danmark.
KONCEPT OG KOREOGRAFI: Kasper Ravnhøj og de medvirkende.
KOMPOSITION: WON IL, sydkoreansk komponist og dirigent og Anna Katrin Egilstrøð, færøsk komponist og sangerinde.
DANS: Kasper Ravnhøj, Noora Hannula (FIN), Julie Rasmussen (NO), Stefanos Bizas (GR) og Elin Signý Weywadt Ragnarsdóttir (IS).
LIVEMUSIK: Anna Katrin Egilstrøð (FO), Park Kyungso (gayageum), Kim Yonghwa (haegeum), Lee Aram (daegeum) og Ko Myungjin (percussion) (KR).

BILLETTER: Foredraget er gratis ved køb af billet til PLUMWINE, HIGHWAY, LEMON.
Særpris til studerende ved Københavns Universitet: 75 kr. (Normalpris 135 kr.)
Køb billet her
Af pladshensyn kan  der reserveres plads til foredraget på billet@nullmute-comp.dk.

 

Skriv et svar