Praktikplads: Redaktørassistent/korrekturlæser til forlag

Praktikplads som redaktørassistent/korrekturlæser

Forlaget Turbulenz søger en dygtig redaktørassistent/korrekturlæser. Din primære arbejdsopgave bliver at læse korrektur på danske oversættelser af engelske Lonely Planet-bøger. Korrekturen foregår i InDesign, og forudgående kendskab til programmet er ikke et krav, da du får en introduktion.

Øvrige arbejdsopgaver omfatter pr, artikler, informationssøgning, billedsøgning til artikler og opbygning af billedarkiv, læsning af manuskripter, oversættelse af kortere tekster samt idéudvikling og sparring med forlagets øvrige medarbejdere.

Vi forventer, at du har ekstremt gode danskkundskaber, et skarpt blik for fejlfinding og en veludviklet fornemmelse for et flydende sprog.

Praktikstillingen er fra midt i august 2014 til december 2014.

Ansøgningsfristen er 15. maj. Ansøgningen sendes til redaktør Michael Jepsen på mail: michael@nullturbulenz.dk, der kan kontaktes på tlf 40 68 21 25.

Forlaget Turbulenz ligger i København K og er stiftet i 2008. Vi udgiver Lonely Planets rejsebøger på dansk samt skønlitteratur og biografier.

 

Skriv et svar