Edition·S søger praktikant til promotion og markedsføring 

Det danske musikforlag Edition·S søger en universitetspraktikant i forårssemestret 2024 

Har du lyst til at stifte bekendtskab med et musikforlag, der arbejder med både klassisk og helt ny kompositionsmusik? Og brænder du for at prøve kræfter med forskellige former for kommunikation og markedsføring?  

Som praktikant på Edition·S vil du indgå i et godt og inspirerende arbejdsfællesskab og få indblik i de daglige opgaver i kommunikationsteamet. Vi formidler musikken, som udgives på forlaget, til musikere og koncertgængere i Danmark og udlandet. Vi stræber efter at udvikle og målrette vores kommunikation, så de komponister, vi repræsenterer, eksponeres bedst muligt.  

Arbejdsopgaver 

Sammen med dig definerer vi dine arbejdsopgaver og tilrettelægger praktikforløbet, så både dine og vores ønsker og behov imødekommes. Du vil få dit eget fokusområde, hvor du i samarbejde med forlagets medarbejdere tilrettelægger og realiserer en markedsføringskampagne. Forløbet vil blandt andet indeholde udvikling af strategi, research og definering af målgrupper i ind- og udland, skriftlig og grafisk indholdsproduktion og kommunikation via forskellige kanaler.  

Forventninger til dig  

  • Vi forventer, at du er flydende i skriftlig dansk og engelsk  
  • Har sans for digital kommunikation og grafisk layout 
  • Arbejder selvstændigt 
  • Stortrives på de sociale medier 
  • Er interesseret i musik og kultur  

Praktisk 

  • Stillingen ønskes som udgangspunkt besat fra 1. februar 2024 og minimum tre måneder frem. 
  • Stillingen er min. 20 timer ugentligt og ulønnet.  
  • Vi har kontor på Frederiksberg, hvor du vil få en computer stillet til rådighed. 

Ansøgning og kontakt  

Praktik: Redaktionsassistent

Praktikplads som redaktionsassistent/korrekturlæser hos forlag

Jobbeskrivelse: Forlaget Turbulenz søger en dygtig redaktionsassistent/korrekturlæser. En af dine primære arbejdsopgaver bliver at læse korrektur på danske oversættelser af Lonely Planet-rejsebøger. Øvrige arbejdsopgaver omfatter korrektur af skønlitteratur og biografier, at skrive artikler, lave pr og research, udvælge billeder, vurdere udenlandske manuskripter, opdatere Facebook og Instagram, give feedback til oversættere, oversætte kortere tekster samt idéudvikling, sparring og deltagelse i ugentlige redaktionsmøder med forlagets øvrige medarbejdere.

Krav: Du er stærk i dansk grammatik og har et skarpt blik for korrekturlæsning.

Arbejdstid: Som udgangspunkt mandag til fredag kl. 9-17. Der vil dog være mulighed for at få fri til at følge undervisning i enkelte fag.

Praktikperiode: 4. januar – 27. maj 2016.

Praktikperioden er ulønnet.

Ansøgningsfrist: 1. december 2015.

Send ansøgning til: Redaktør Michael Jepsen, michael@nullturbulenz.dk – kan kontaktes på tlf. 40 68 21 25.

 

Arbejdsplads:

Forlaget Turbulenz

Kompagnistræde 14 D, 1.

1208 Kbh K

 

Forlaget Turbulenz er stiftet i 2008. Forlaget udgiver Lonely Planets rejsebøger oversat til dansk samt skønlitteratur, biografier og kogebøger.

Praktikplads: Redaktørassistent/korrekturlæser til forlag

Praktikplads som redaktørassistent/korrekturlæser

Forlaget Turbulenz søger en dygtig redaktørassistent/korrekturlæser. Din primære arbejdsopgave bliver at læse korrektur på danske oversættelser af engelske Lonely Planet-bøger. Korrekturen foregår i InDesign, og forudgående kendskab til programmet er ikke et krav, da du får en introduktion.

Øvrige arbejdsopgaver omfatter pr, artikler, informationssøgning, billedsøgning til artikler og opbygning af billedarkiv, læsning af manuskripter, oversættelse af kortere tekster samt idéudvikling og sparring med forlagets øvrige medarbejdere.

Vi forventer, at du har ekstremt gode danskkundskaber, et skarpt blik for fejlfinding og en veludviklet fornemmelse for et flydende sprog.

Praktikstillingen er fra midt i august 2014 til december 2014.

Ansøgningsfristen er 15. maj. Ansøgningen sendes til redaktør Michael Jepsen på mail: michael@nullturbulenz.dk, der kan kontaktes på tlf 40 68 21 25.

Forlaget Turbulenz ligger i København K og er stiftet i 2008. Vi udgiver Lonely Planets rejsebøger på dansk samt skønlitteratur og biografier.

 

Struktureret og musikkyndig studentermedhjælp søges til Upright Music ApS

Struktureret og musikkyndig studentermedhjælp søges til Upright Music ApS

Upright Music søger en struktureret, målrettet og musikkyndig studentermedhjælp til vores kontor i København. Upright Music er et etableret musikselskab, som leverer musik til tv, reklamefilm, film mv. i Norden, Baltikum og Polen. Vi har hovedkontor i København og afdelinger i Oslo og Warszawa, og ønsker nu at forstærke vores team med en medarbejder, der kan assistere vores kolleger og kunder.

Vi søger en dedikeret og entusiastisk person, som kan bevare overblikket over mange forskelligartede opgaver, og samtidig rykke når der er travlt med mange opgaver og korte deadlines. De primære opgaver bliver at optimere musikkens søgbarhed på vores online-søgesystem ved hjælp af detaljeret keywordtagging og katalogisering af vores repertoire. Herudover vil der være music research-opgaver i samarbejde med vores music supervision-team samt assistance af vores salgsteam med forhåndenværende opgaver.

Der er mulighed for fastansættelse efter endt studie.

Primære arbejdsopgaver

  • Keywordtagging og katalogisering af repertoire
  • Importering af nyt repertoire
  • Music research i samarbejde med music supervision-teamet
  • Diverse opgaver i forbindelse med promovering af Upright Music’s repertoire i samarbejde med salgsteamet

Krav

  • Relevant studieretning (fx musikvidenskab eller tilsvarende)
  • Omfattende musikkendskab
  • Selvstændig, struktureret og serviceminded
  • Engelsk på højt niveau både i tale og på skrift samt forståelse af de nordiske sprog
  • Microsoft Office-superbruger (Excel, Word, Outlook)
  • Pålidelig, pligtopfyldende og loyal
  • Erfaring fra tv-, medie-, film- og/eller musikbranchen er en fordel

Vi tilbyder

  • Et kreativt og udadvendt job på en spændende og innovativ arbejdsplads med dygtige kollegaer

Arbejdstid:                           10-20 timer om ugen eller efter nærmere aftale

Løn:                                     Efter kvalifikation/aftale

Tiltrædelse:                         01.03.2014 – eller efter aftale (jobsamtaler forventes afholdt i uge 8)

 

Ansøgningsfrist:                  Onsdag d. 05.02.2014 kl. 12.00

 

Ansøgning sendes til job@nullupright-music.com og bedes mærket “Ansøgning | Studentermedhjælp” i emne-feltet. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Maria Therese Seefeldt Stæhr | ms@nullupright-music.com | Tel. +45 33 55 05 28.

Med venlig hilsen

Jeppe Kaltoft
Founder | CEO | Executive Music Supervisor

Forlagspraktik forår 2011

Forlaget Herreværelset søger praktikanter.

Vil du gerne arbejde som forlagsredaktør?

Her har du muligheden for at prøve kræfter med samtlige processer i forlagsarbejdet fra redigering, oversættelsesredigering, korrekturlæsning og ombrydning i InDesign til PR-arbejde, udarbejdelse af salgstekster, kontakt til distributør og boghandlere med meget mere.

Herreværelset udgiver bøger, der tager mandens hverdag og interesser seriøst, og i år kan du komme til at arbejde med bøger om Totalfodbold, Manderoller, Mount Everest, The Daily Show with Jon Stewart, Amerikansk fodbold, Computerspillenes historie, Standup-komikeren Bill Hicks mm.

Hvis du er en selvstændig og nysgerrig person, som behersker det danske sprog til punkt og prikke og synes, at ovenstående lyder spændende, er det lige netop dig, vi leder efter.

Praktikforløbet er ulønnet og varer tre måneder på fuld tid, et halvt år på halv tid eller tilsvarende. Arbejdstider og -perioder kan vi aftale indbyrdes, så du har mulighed for at passe studie eller studiejob ved siden af praktikforløbet.

Du kan søge en praktikplads pr. mail på info@nullhrforlag.dk. Vil du gerne høre nærmere om forlaget eller praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte Bjørn Erik Niss på tlf: 27 13 02 82.