JazzDanmark søger studentermedhjælper

JazzDanmark går en travl periode i møde med masser af spændende projekter og aktiviteter. Til at løse organisationens opgaver, søger vi nu en studentermedhjælper, der skal hjælpe til med administration af den nationale transportstøtteordning samt assistere vores team af projektledere med diverse opgaver.

Som studentermedhjælper forventer vi, at du:

– Er god til at prioritere og organisere og kan arbejde effektivt.
– Har en skarp pen og kan formulere dig fejlfrit på dansk og engelsk.
– Har en grundlæggende viden om det danske musikmiljø.
– Er en haj til at arbejde med administrativt tunge opgaver som f.eks. store excelark, katalogisering, databaser m.m.
– Har et godt servicegen. En stor del af arbejdet består i at besvare og håndtere telefoniske henvendelser og e-mails.

Du kommer til at arbejde med følgende opgaver:

– Administration af Den Nationale Transportstøtteordning i samarbejde med en projektleder.
– Opgaver i forbindelse med organisationens projekter som f.eks. koordinering af jazzcamps, opsætning af nyhedsbreve, kommunikationsopgaver på sociale medier, afrapportering til fonde, katalogisering af albums til DMA Jazz, opdatering af databaser m.fl.

Omgivelser og funktion

Du vil indgå i et team på 7-8 motiverede og kompetente medarbejdere, der alle brænder for at udvikle og udbrede den danske jazz. Du skal derfor kunne lide at arbejde med musik og være nysgerrig på ny musik, især indenfor jazzens verden. Du kommer til at løse dine opgaver i dialog med hele teamet og skal være med til at sikre en god dialog til teamet for at sikre sammenhængen i vores kommunikation både indadtil og udadtil.

Praktisk

Stillingen er på 15 timer/uge og forventes besat pr. 1. december 2020.
Aften- og weekendarbejde samt begrænset rejseaktivitet må påregnes men kan afspadseres.
Lønnen udgør 8.000 kr pr. måned ekskl. feriepenge.
JazzDanmark bor på Onkel Dannys Plads 1 i København V. Vi arbejder primært fra kontoret, men har for tiden en del hjemmearbejde pga. corona. Det forventes, at du kan arbejde to hele dage fra 9-16.30 eller tre halve dage fra 9-14 eller 11-16. Såfremt skolearbejde eller andre aktiviteter kommer i vejen for arbejdet, aftales dette individuelt hen ad vejen, vi er fleksible i forbindelse med eksamener m.m.

Ansøgning og ansættelse

Send din ansøgning og CV til job@nulljazzdanmark.dk mærket “Studentermedhjælper” i emnefeltet senest onsdag d. 16. november. Ansættelsessamtaler afholdes d. 19. og 20. november.
Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte sekretariatsleder Eva Frost på eva@nulljazzdanmark.dk
JazzDanmark lægger vægt på at få et kompetent og diverst felt af kandidater til denne stilling på tværs af køn, etnicitet, uddannelse, alder m.m.
JazzDanmark følger en ansættelsesproces som minimerer påvirkning af ubevidste bias i forbindelse med screening og ansættelselsessamtaler

Læs mere om JazzDanmark her.


Er du vores nye underviser i kunsthistorie?

Vores dygtige underviser i kunsthistorie har fået fuldtidsjob. Derfor søger Daghøjskolen for førtids- og folkepensionister i Københavns Kommune på Peder Lykke Centret nu en ny underviser i kunsthistorie til vores engagerede kursister.

Er du studerende med kunsthistoriebaggrund, og har du lyst til at tilføje kompetencen voksenundervisning på dit CV?

Er du social, har du fagligt overblik og humor, og har du lyst til at undervise en flok yderst veloplagte seniorer hver anden onsdag kl. 10.00 – 11.40 og hver torsdag kl. 12.25 – 14.05?

Så er Daghøjskolen en god mulighed for dig. Hos os får du:

  •  Et undervisningsmiljø kendetegnet af engagerede og kompetente fagprofessionelle
  • Indsigt i en organisation præget af ildsjæle og pionerånd
  • Mulighed for at mangfoldiggøre dit professionelle netværk
  • Et klart formuleret værdigrundlag som grundlag for omgangen med borgere og kolleger – se mere på site: www.pederlykkecentret.dk og www.daghoejskolen-plc.dk

Undervisningen fordeler sig på 4 lektioner hver anden uge og 2 lektioner hver anden uge. Tema på holdet om onsdagen er fastlagt. Holdet har titlen: Tværfagligt hold: Det moderne gennembrud 1870 – 1920. Du underviser hver anden onsdag på dette hold, da hver undervisningen 2 gange om måneden varetages af en cand.mag. i musik- og teatervidenskab. – du kan læse mere om undervisningens indhold på sitet www.daghoejskolen-plc.dk

Tema for torsdagens hold er Kunsthistorie, her får du mulighed for at planlægge undervisningen i samråd med højskolelederen under hensyntagen til det overordnede tema: Det 20. Århundredes kunstforståelse.

Løn følger overenskomsten på området:
pt. kr. 281,83 pr. lektion inkl. forberedelse + 12½ % i feriepenge.

Ansøgningsfrist: fredag d. 3. januar 2020 kl. 15.30
Ønsket startdato: onsdag d. 15. januar. 2020

Ansøgning vedlagt cv mailes til højskoleleder Jeanne Christoffersen: jeanne.christoffersen@nullkk.dk

Glyptoteket søger studentermedarbejder til samlingen af dansk og fransk kunst i det 19. århundrede

Brænder du for at arbejde med 1800-tallets kunst uden at miste nutiden af syne, og har du lyst til at få alsidig erfaring med museumsarbejde på Glyptoteket? Du er både optaget af og har erfaring med at arbejde med formidling af kunst. Vi søger en selvstændig og initiativrig studentermedarbejder 15 timer om ugen til at bistå ved løbende opgaver – administrative såvel som samlings- og formidlingsrelaterede.

Ansøgningsfrist: d. 24. januar 2019, kl. 10. 

Læs hele opslaget på vores hjemmeside her.

Glyptoteket søger studentermedarbejder til særudstilling (tidsbegrænset)

Brænder du for at lave udstillinger? Er du nysgerrig på, hvordan et internationalt udstillingssamarbejde fungerer med prominente partnere som Tate Modern og Kunstforum Wien? Mangler du et sidste projekt til CV’et enten før eller under din specialeskrivning? Og har du en forkærlighed for fransk maleri? Så er du måske Glyptotekets nye udstillingsassistent.  

Ansøgningsfrist: d. 24. januar 2019, kl. 10. 

Læs hele opslaget på vores hjemmeside her.

Omvisere/undervisere søges

Den Hirschsprungske Samling søger kunsthistoriestuderende, der snarest muligt kan indgå i museets korps af undervisere/omvisere. Museet modtager over 200 skoleklasser om året såvel som voksengrupper og tilbyder en række forskellige typer omvisninger og undervisningsforløb i samlingen og særudstillinger. Læs museets pædagogiske profil for skoleklasser her.

Ved ansættelsen vil der blive lagt særlig vægt på kendskab til og interesse for det 19. århundredes danske kunst.

Arbejdet aflønnes efter de statslige museers takster.

Skriftlig ansøgning sendes på mail til museumsinspektør Rikke Zinck Jensen rzj@nullhirschsprung.dk senest søndag d. 21. oktober 2018.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvor du er i dit studie, dine beståede eksaminer og evt. anden faglig beskæftigelse, herunder omvisningserfaring. Endvidere bedes oplyst, hvorvidt du vil være i stand til at formidle på fremmedsprog.

Eventuelle spørgsmål rettes til museumsinspektør Rikke Zinck Jensen (rzj@nullhirschsprung.dk, tlf. 35440947). Samtaler forventes afholdt torsdag den 25. oktober.

Den Hirschsprungske Samling er statsligt kunstmuseum, der ligger ved Østre Anlæg midt i København. Museet er grundlagt af tobaksfabrikanten Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline og åbnede i 1911. Museet huser 100 års dansk kunst fra det 19. til starten af det 20. århundrede – fra den danske guldalder til skagensmalerne og det moderne gennembrud. Samlingen indeholder hovedværker af C.W. Eckersberg, Christen Købke, P.S. Krøyer, Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi. Yderligere oplysninger kan findes på museets hjemmeside: www.hirschsprung.dk

FOF København søger studentermedhjælper til foredrag, web og SoMe

KUKUA-FOF-koebenhavn

Har du lyst til at afvikle debatarrangementer og foredrag med blandt andre Anders Agger, Svend Brinkmann og Rebellen fra Langeland? Kan du lede debatter og facilitere dialog mellem foredragsholder og tilhørere? Har du teknisk flair, så du kan træde til, hvis computeren eller mikrofonen driller? Er du god til at dele de bedste øjeblikke og historier på Facebook og Instagram? – og har du lyst til at udvikle FOFs profil på de sociale medier? Interesserer du dig også for online markedsføring. Så er stillingen som studentermedhjælper ved FOF København noget for dig.

Vi søger en studentermedhjælper, der selvstændigt kan stå for at afvikle debatarrangementer og foredrag i København, Lyngby, Gladsaxe, Tårnby, Frederiksberg, Gentofte og Rudersdal. En struktureret og sprogligt bevidst person, der også kan hjælpe på kontoret i Lyngby med webopgaver, SEO m.m.

Arbejdsopgaver:
Klargøring af lokale, afprøvning af teknik.
Tjekke deltagere ind til foredrag.
Servicering af foredragsholdere.
Byde velkommen og lede debatter.
Opfølgning med FOFs administration.
Udvikle liveopdateringer, billeder og video til Facebook og Instagram.
Løse administrative webopgaver, herunder bl.a. søgemaskineoptimering af webtekster m.m.

Dine kvalifikationer:
Du skal være i gang med en videregående universitetsuddannelse, gerne på bachelordelen.
Du har en bred og almen viden om aktuelle emner.
Du er udadvendt, veltalende og serviceminded.
Du er selvstændig, mødestabil, ansvarsbevidst og struktureret.
Du har teknisk flair.
Du taler og skriver korrekt dansk.
Du interesserer dig for SoMe og online markedsføring.

Stillingen omfatter ca. 20-25 arrangementer pr. sæson, som aflønnes med 3-5 timer pr. gang. Næste sæson løber fra 1. august – 10. december 2016. Forårssæsonen løber fra januar til juni måned. Arrangementerne finder primært sted i aftentimerne, men der vil også være enkelte arrangementer i dagtimerne og weekender. Arbejdet på kontoret er i dagtimer på hverdage og afhænger af sæsonen og dit skema. Herudover skal der afsættes tid til oplæring (ca. 8 timer i august 2016).

Ansøgningsfrist 8/7 2016. Ansøgning sendes snarest muligt til fagkonsulent Lisbeth Rosenørn på lr@nullfofkbh.dk. Har du brug for mere information om jobbet, kan Lisbeth Rosenørn kontaktes på tlf. 4596 0111.

 

OM FOF København:

FOF København er Danmarks største aftenskole. Fra skolens sekretariat i Lyngby administrerer de 20 ansatte over 100.000 undervisningstimer og 60.000 deltagere årligt i København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gentofte og Gladsaxe.

FOF er Danmarks førende oplysningsforbund. Mere end 250.000 danskere er hvert år aktive inden for FOF, som tilbyder en bred vifte af undervisning og kulturelle arrangementer i mere end 82 kommuner. Det er FOFs mål at bidrage til at give borgerne et rigere samfunds- og kulturliv.

Filmanmeldere søges

KultuNaut.dk – Danmarks største kulturkalender på nettet – mangler i øjeblikket filmanmeldere. Hvis du er interesseret i film og har lyst til at prøve kræfter med anmeldelser, vil vi derfor meget gerne høre fra dig. Det er en fordel, hvis du har et bredt kendskab til filmhistorien og har mod på at anmelde både mainstream og smalle film.  

Pressevisningerne foregår i formiddagstimerne i København.

Vi kan ikke tilbyde dig løn for dit arbejde, men til gengæld får du mulighed for at se de nyeste film før alle andre, du får dit navn på KultuNaut.dk og erfaring som anmelder, og du får noget at skrive på CV’et.

Har du lyst til at blive anmelder for KultuNaut, så skriv en mail til anmelder@nullkultunaut.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv og vedhæfter et eksempel på noget, du har skrevet. Det behøver ikke være en anmeldelse – bare det giver et indtryk af, hvordan du skriver. Mærk din e-mail “Filmanmelder”.

Du kan også skrive til samme mailadresse, hvis du har spørgsmål angående arbejdet som KultuNaut-anmelder.

Du kan se eksempler på KultuNauts anmeldelser her

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Struktureret og musikkyndig studentermedhjælp søges til Upright Music ApS

Struktureret og musikkyndig studentermedhjælp søges til Upright Music ApS

Upright Music søger en struktureret, målrettet og musikkyndig studentermedhjælp til vores kontor i København. Upright Music er et etableret musikselskab, som leverer musik til tv, reklamefilm, film mv. i Norden, Baltikum og Polen. Vi har hovedkontor i København og afdelinger i Oslo og Warszawa, og ønsker nu at forstærke vores team med en medarbejder, der kan assistere vores kolleger og kunder.

Vi søger en dedikeret og entusiastisk person, som kan bevare overblikket over mange forskelligartede opgaver, og samtidig rykke når der er travlt med mange opgaver og korte deadlines. De primære opgaver bliver at optimere musikkens søgbarhed på vores online-søgesystem ved hjælp af detaljeret keywordtagging og katalogisering af vores repertoire. Herudover vil der være music research-opgaver i samarbejde med vores music supervision-team samt assistance af vores salgsteam med forhåndenværende opgaver.

Der er mulighed for fastansættelse efter endt studie.

Primære arbejdsopgaver

  • Keywordtagging og katalogisering af repertoire
  • Importering af nyt repertoire
  • Music research i samarbejde med music supervision-teamet
  • Diverse opgaver i forbindelse med promovering af Upright Music’s repertoire i samarbejde med salgsteamet

Krav

  • Relevant studieretning (fx musikvidenskab eller tilsvarende)
  • Omfattende musikkendskab
  • Selvstændig, struktureret og serviceminded
  • Engelsk på højt niveau både i tale og på skrift samt forståelse af de nordiske sprog
  • Microsoft Office-superbruger (Excel, Word, Outlook)
  • Pålidelig, pligtopfyldende og loyal
  • Erfaring fra tv-, medie-, film- og/eller musikbranchen er en fordel

Vi tilbyder

  • Et kreativt og udadvendt job på en spændende og innovativ arbejdsplads med dygtige kollegaer

Arbejdstid:                           10-20 timer om ugen eller efter nærmere aftale

Løn:                                     Efter kvalifikation/aftale

Tiltrædelse:                         01.03.2014 – eller efter aftale (jobsamtaler forventes afholdt i uge 8)

 

Ansøgningsfrist:                  Onsdag d. 05.02.2014 kl. 12.00

 

Ansøgning sendes til job@nullupright-music.com og bedes mærket “Ansøgning | Studentermedhjælp” i emne-feltet. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Maria Therese Seefeldt Stæhr | ms@nullupright-music.com | Tel. +45 33 55 05 28.

Med venlig hilsen

Jeppe Kaltoft
Founder | CEO | Executive Music Supervisor

Studentermedarbejder til Arkivet ved Thorvaldsens Museum

Har du lyst til at tilegne dig en omfattende viden om Thorvaldsens liv og kunst og om europæiske kunst-kredse i 1800-tallets første halvdel? Har du lyst til at publicere og formidle Thorvaldsens private og forretningsmæssige breve og andre historiske kilder i det digitale arkiv på Thorvaldsens Museums hjemmeside? Skriver du letforståeligt og flydende? Er du omhyggelig, og har du blik for detaljen?

Så er stillingen som studentermedarbejder i Arkivet sikkert noget for dig.

Arkivet tilbyder en sjældent god mulighed for at lære basalt museumsfagligt håndværk: Hvordan omgås og videreformidles skriftlige primærkilder til en kunstners liv og værk? Hvad fortæller kilden? Hvordan kombinerer man kilden med andre oplysninger? Hvordan navigerer man i det videns­reservoir, som et museums bibliotek og arkiver udgør? Hvordan opsporer man nødvendig viden andetsteds?

Opgaven vil primært bestå i organisering, korrektur og publicering i Arkivet af OCR-scanninger af småtryk. Arbejdet giver stor erfaring med at ordne og formidle mangfoldige oplysninger på den mest brugervenlige og overskuelige måde samt med digital formidling generelt.

Du vil indgå i et nært samarbejde med det øvrige arkivteam, der består af fire kunsthistorikere.

Læs mere om Arkivet på http://arkivet.thorvaldsensmuseum.dk/om og udforsk selve arkivet på http://arkivet.thorvaldsensmuseum.dk/

Vi foretrækker, at du er nået til overbygningsniveau, men om du kommer fra kunsthistorie eller et andet beslægtet fag, er underordnet, så længe du har interessen og kvalifikationerne.

Stillingen er tidsbegrænset til et år med mulighed for forlængelse.

Lønnen vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Arbejdstiden vil være 15 timer ugentligt, fordelt på to dage efter nærmere aftale.

Startdato: Snarest muligt.

Yderligere oplysninger: Projektleder Ernst Jonas Bencard på 33 32 15 32.

Ansøgningsfrist: 16. september 2013.

Ansøgning med et eksempel på en skriftlig opgave indsendes digitalt via Københavns Kommunes hjemmeside under ledige job i Kultur- og Fritidsforvaltningen på http://www.kk.dk/da/om-kommunen/job/ledige-stillinger

Her finder du også den ansøgningsformular, du skal bruge for at søge jobbet.

Thorvaldsens Museum
Bertel Thorvaldsens Plads 2
1213 København K

Start-up fashion label in CPH seeks part-time employee (8-15 hours week)

A new start-up fashion label in Copenhagen is looking for a fashion design, marketing, design, or art/photography student who is interested in playing an important role in the business start-up and operations. It is a new business, and there will be opportunity to learn and develop a wide range of skills.  The successful application will do lots of different things, and have the role of assistant.

Requirements:
– a strong interest in fashion, design, marketing, and art/photography; fashion design experience or training a plus; knowledge of fabrics also a plus
– fluency in English and Danish, other languages a plus (especially German, Swedish, or Asian languages)
– interest or experience in business administration, accounting experience a plus, excel skills desirable
– flexibility and desire to learn, ability and willingness to work independently
– 35-50 hours per month, some flexibility in terms of schedule

Duties:
– helping with a wide range of tasks for setting up a new business, devleoping marketing strategy
– record keeping and expense tracking, completing expense reports accurately and in a timely manner.
– helping develop collection and working with sourcing of materials

Salary: 150 kr/hour.

If you are interested, please send a resume and cover letter to:
dylan@nullkronencollection.com