Danmarks største aftenskole søger studentermedhjælper til online kommunikation og markedsføring

Keramik! Ukulele! Plantefarvning! Blid morgenyoga! Popkor! Forfatterværksted! Stagefight og stunt! Italiensk for begyndere! Bagekursus med bælgfrugter!

Lige nu leder vi efter en studentermedhjælper, der kan hjælpe os med at udbrede budskabet om de mere end 4.000 kurser, foredrag og ture, som vi udbyder årligt i København og hele hovedstaden.

Som studentermedhjælper kommer du til at arbejde med kommunikation og markedsføring i alle afskygninger, og du får f.eks. lov til at prøve kræfter med alt fra nyhedsbreve og SEO-optimering til SoMe-opslag og hjemmesideredigering.

Du er en stærk skriftlig formidler, som har fingeren på pulsen i forhold til digitale medier og har blik for den gode historie og idéer til, hvordan den kan formidles til forskellige målgrupper.  

  • Arbejdssted: Carlsberg Byen på Vesterbro i København
  • Ugentlig arbejdstid: op til 14 timer om ugen (ca. 1-2 dage ugentligt) med mulighed for flere timer i spidsbelastningsperioder eller i forbindelse med særlige opgaver.
  • Som ansat har du mulighed for at deltage gratis i FOF Københavns mange kurser og foredrag – måske du endda har mod på at optage en lille film eller lave et interview undervejs til brug på vores hjemmeside og på sociale medier.

Er det dig, vi leder efter? Læs mere her.