Franskkyndig underviser/omviser til Ordrupgaard

Ordrupgaard søger franskstuderende, kunsthistoriestuderende eller studerende fra lignende uddannelser, der fra februar 2022 kan varetage omvisninger og undervisningsforløb på fransk, primært for skoleklasser. Vores nuværende franske omviser tager på udveksling det næste halve år, og vi søger derfor akut en eller to nye omvisere til at varetage omvisningerne. 

Omvisningerne vil hovedsageligt finde sted i museets samling af fransk kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede med fransk impressionisme som sit omdrejningspunkt, men de kan også tage udgangspunkt i relevante særudstillinger. Gennemgående er et fokus på læring af det franske sprog med udgangspunkt i samtaler om kunsten.

Om dig:

  • Du taler flydende fransk og dansk
  • Du er studerende på en relevant uddannelse, f.eks. fransk eller kunsthistorie
  • Du har erfaring med og/eller interesse for Ordrupgaards samlingsområde
  • Du har mod på og lyst til at sætte dig ind i den franske samling og eventuelle særudstillinger
  • Du kan formidle kunstfagligt stof til en forskelligartet målgruppe, herunder især udskolings- og gymnasieelever, og lige som os brænder du for at begejstre og skabe gode oplevelser for vores besøgende

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med omvisninger og undervisning, men ikke en forudsætning.

Du skal i hele beskæftigelsesperioden være studerende på en videregående uddannelse.

Om os

Ordrupgaard er et statsligt kunstmuseum beliggende i smukke grønne omgivelser nord for København. Museets huser en eksklusiv samling af fransk impressionisme og dansk kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede med malerier af kunstnere som Monet, Gauguin og Hammershøi. Med en tilbygning af Zaha Hadid i 2005, overtagelse af Finn Juhls hus i 2008 og opførelsen af Snøhettas Himmelhaven i 2021 har museet fået en stærk arkitektonisk profil.

Museet har skiftende særudstillinger og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på www.ordrupgaard.dk.

Yderligere oplysninger

Du vil indgå i et team af studerende, der står for at varetage undervisningsforløb og omvisninger i tæt samarbejde med museets formidlingsinspektør.

Arbejdstiden er varierende, da den afhænger af bookinger. Du kan forvente, at de fleste omvisninger vil være i hverdagene fra kl. 13. Ved gennemførelse af omvisninger og undervisningsforløb vil du blive aflønnet med et fast honorar.

Der indhentes straffeattest og børneattest på alle omvisere/undervisere, der tilknyttes museet.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte formidlingsinspektør Rikke Zinck Jensen på rzj@nullordrupgaard.dk.

Ansøgning

Hvis ovenstående lyder som et job for dig, bedes du fremsende din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via Statens eRekruttering. Tryk her for at søge stillingen.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvor du er i dit studie, dine beståede eksaminer og evt. anden faglig beskæftigelse, herunder erfaring med undervisning, omvisninger og/eller børn og unge. Endvidere bedes du oplyse, hvorvidt du vil kunne varetage omvisninger og undervisning fra februar 2022.

Ansøgningsfrist er mandag den 24. januar 2022.  

Ordrupgaard opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Omvisere og undervisere til Ordrupgaard

Ordrupgaard søger netop nu kunsthistoriestuderende eller studerende fra lignende uddannelser samt franskstuderende, der fra maj 2021 kan varetage omvisninger og undervisningsforløb for skoleklasser, private grupper og museets daglige gæster.

Ansøgningsfristen er mandag den 22. marts 2021

Læs hele opslaget.

Omvisere til Odrupgaard

                     

 Kopi af Ordrupgaards logo

Ordrupgaard søger omvisere, der har fokus på kvalitetsfuld formidling til skoleklasser,  private grupper og Ordrupgaards daglige gæster.

Ordrupgaard sætter en ære i at tilbyde omvisninger og dialogbaserede undervisningsforløb af høj kvalitet, der bidrager til museumsgæsternes kunstoplevelser. Omvisningerne har primært Ordrupgaards samling af fransk og dansk kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede som emne, men kan også omhandle særudstillingerne i Zaha Hadid bygningen, arkitekten Finn Juhls hus, Ordrupgaards samlede arkitektur eller fokusere på sprogindlæring, fx fransk. Herudover vil der som en nyhed udvikles omvisninger i Ordrupgaards Kunstpark, der indvies i juni måned.

Din profil:

–          Du er bachelor med en relevant uddannelse, fx kunsthistorie, tysk eller fransk.

–          Du har erfaring og/eller interesse i Ordrupgaards samlingsområde.

–          Du har mod på at sætte dig ind i særudstillingers kunstnere og værker.

–          Du kan formidle kunstfaglig viden til både børn og voksne.

Det er en fordel, hvis du taler engelsk, svensk, tysk eller fransk.

Arbejdstiden er varierende efter nærmere aftale, og arbejdstiden er helt eller delvis placeret uden for normal dagarbejdstid. Løn- og øvrige ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til regulativ af 1. oktober 2007 for timelønnede omvisere på Ordrupgaard. Der skal forevises en straffeattest ved ansættelse.

Ansøgning med eksamensudskrift sendes senest den 14. juni 2013 til ordrupgaard@nullordrupgaard.dk. Mærk din ansøgning ”omviser”.

Ordrupgaard er et dynamisk statsligt kunstmuseum beliggende nord for København i smukke omgivelser. Museet huser en betydelig samling fransk og dansk kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede og viser særudstillinger, design og arkitektur i verdensklasse – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på www.ordrupgaard.dk.