Fotobiennalen 2016 inviterer til “Global Challenges” – internationalt seminar på CPH Conference d. 26. august

Fotobienale 2016 invitation 1

Fotobienale 2016 invitation 2

Global Challenges foregår på engelsk.

For opdateret program, besøg eventsiden på Facebook

Billetter kan købes på Billetto og prisen for studerende er kun 100,-kr + gebyr (almindelig pris er 200,-kr + gebyr)

Efter seminaret er der fernisering på Fotografisk CenterStaldgade 16, som åbner udstillingen “Bending the Frame” kl. 17 – 19.

Vi ses i CPH Conference d. 26. august kl. 8:30-17:00

Med venlig hilsen

Brandts, Galleri Image & Fotografisk Center


“Global Challenges” og Fotobiennalen er støttet af Nordea-Fonden og Knud Højgaards Fond

Fondslogoer

 

Immergut søger praktikant til stort eventprojekt

Kunne du tænke dig at være en del af et landsdækkende eventprojekt for landets børn og unge, der fokuserer på det gode kammeratskab og gør det: “Nice at være nice”?  Logo Immergut

Event- og produktionsselskabet Immergut søger en praktikant til varetagelse af sociale medier. Det landsdækkende projekt Ultra Galla og tilhørende kampagne er et initiativ fra DR Ultra, der sætter fokus på mobning blandt børn i alderen 7-12 år. Med projektet ønskes der at skabe et underholdende show og kampagne for børn, med understøttende aktiviteter for især danske skolebørn, som samtidig bygger på nogle sunde værdier. Ultra Galla vil bestå at en række liveshows, der vil besøge forskellige større byer rundt om i landet og i den forbindelse vil der blive iværksat en omfattende kampagne for at sætte yderligere fokus på emnet – en viralkampagne indeholdende online tests, konkurrencer og andre “happenings”.

En stor del af kampagnen vil foregår via sociale medier, hvor Immergut søger en engageret og initiativrig praktikant i forbindelse med et relevant studie til at varetage kommunikationen af kampagnen via diverse portaler. Da det er et førstegangsprojekt vil praktikken også indebære et krav til selvstændighed og idéudvikling ift. form og indhold. Immergut er i den forbindelse også meget interesseret i at vejlede og sparre omkring vinklingen til praktikantens eget projekt og implementeringen af denne i selve Ultra Galla og Kampagne. Dertil kan der forekomme opgaver i forbindelse med andre produktioner, der ikke relaterer til Ultra Galla og Kampagnen, men dog stadig vil være relevant ift. praktikken.

Det forventes at du:
– har indgående kendskab til sociale medier
– har kompetencer inden for kommunikation
– har erfaring med afvikling af større kampagner af oplevelsesmæssig karakter
– arbejder selvstændigt og er ansvarsfuld
– har øget kendskab til IT og er bruger af Adobe-programmerne Photoshop, InDesign og Illustrator

Praktisk info
– Periode: sept. – dec. 2014 (præcis periode aftales nærmere)
– Stillingen er ulønnet
– Arbejdstid: 30 timer/ugen inkl. studierelaterede opgaver
– Arbejdspladsen ligger i 2500 Valby

For yderligere info kontakt venligst projektleder Maria Jeppesen via maria@nullimmergut.dk eller på 22 99 93 45.

Ansøgning samt CV bedes sendes til maria@immergut. dk senest d. 30. maj 2014.
Der forventes samtaler i uge 25 i 2500 Valby.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venlig hilsen

Immergut
www.immergut.dk

Filmmagasinet Ekko søger hjemmesideskribenter

Filmmagasinet Ekko har givet sin hjemmeside en tiltrængt grafisk overhaling. Vi benytter lejligheden til også at opruste på indholdssiden og søger derfor filmentusiastiske, talentfulde skribenter, der kan bidrage med nyheder, interviews og anmeldelser.

Ekkos hjemmeside er et supplement til det fysiske magasin med vægt på det dagsaktuelle filmstof, der både henvender sig til cineaster, filmnørder, branchefolk og alment kulturinteresserede.

På det nye site vil vi anmelde ugens premierefilm, og vi vil bringe endnu flere nyheder fra den danske og internationale filmverden. Som fast hjemmesideskribent skriver du to-fire tekster om måneden. Hver anden uge deltager du i et redaktionsmøde, hvor du pitcher idéer og får opgaver. Du skal dog også være frisk på indimellem at springe til med kort varsel, hvis en historie pludselig opstår.

Du behøver ikke have set hele årets iranske filmudbud, men du skal have en solid filmviden og brænde for feltet. Du må meget gerne have praktisk erfaring med at skrive i forskellige journalistiske genrer, men det vigtigste er, at du kan svinge pennen, så læserne bliver engageret og udfordret. Du skal kunne byde ind med originale holdninger og personlige vinkler.

Der vil være et symbolsk beløb for visse artikler, men det skal være lysten, som driver værket.

Send to-tre eksempler på tekster, du er stolt af at have skrevet, til chefredaktør Claus Christensen på cc@nullekkofilm.dk. Inkluder gerne både en anmeldelse og en tekst i en anden journalistisk genre. Fristen er fredag 12. oktober kl. 12.

Praktikant til Søren Kierkegaards jubilæum

Den 5. maj 2013 er det 200 år siden, den verdensberømte danske filosof Søren Kierkegaard blev født. Det skal fejres i hele Danmark og i udlandet. Bag fejringen står en initiativgruppe nedsat af Kulturministeriet, bestående af Søren Kierkegaard Centeret, Golden Days Festival og Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD).
FFD søger en praktikant i foråret 2012 til at indgå i planlægningen af Kierkegaard-året. I tæt samarbejde med den øvrige initiativgruppe står FFD for den bredt formidlende del af Kierkegaards tankeunivers i Danmark og det nære udland, herunder kulturprojekter, undervisningsmaterialer, og meget mere.

Som praktikant hos os:
– vil du få indblik i og arbejde med alle centrale elementer i udvikling og planlægning af en større national og international kulturbegivenhed, og hjælpe til med forskellige projekter, men kan også få dine egne opgaver og ansvarsområder.
– får du erfaring med områder som projektplanlægning, fundraising, oprettelse, udvikling og opdatering af hjemmeside, udvikling af undervisningsmateriale, etablering af netværk og samarbejder inden for kultur, medier og uddannelse mm.
– bliver du del af et lille team bestående af en projektleder, en koordinator og student, der ud over at stå for jubilæet også redigerer og udgiver månedsmagasinet Højskolebladet. Vi holder til i Højskolernes Hus på Nytorv i København, der fungerer som sekretariat for landets højskoler og har i alt ca. 20 medarbejdere.
– forventes det, at du har en interesse for formidling af filosofisk og eksistentielt stof til en bred målgruppe.
– forventes det, at du er en åben person, der går til nye opgaver med åbenhed og engagement.

Praktikperioden (helst fuld tid) løber fra den 1. februar 2012 og minimum 3 måneder frem, gerne længere. Helst fuld tid, men hvis du følger undervisning i forårssemestret, er vi fleksible i forhold til at kombinere de to ting.
Praktikstillingen er ulønnet, men vi har en god frokostordning og kan tilbyde en hverdag med masser af gode kollegaer, ansvar, udfordringer, erfaring og et behageligt uformelt arbejdsmiljø.

Lyder det som noget for dig, så send ansøgning og CV til projektkoordinator Sara Peuron-Berg sp@nullffd.dk og eller ring på 21 19 28 82 for yderligere oplysninger.
Ansøgningsfristen er den 9. januar. Samtaler vil blive afholdt i uge 3.

Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Nytorv 7
DK-1450 København K
www.hojskolerne.dk
www.hojskolebladet.dk