TALK & FÆLLESSPISNING

GL STRAND inviterer til Talk og fish ‘n’ chips med
udstillingsaktuelle Anna Stahn og dramatiker Line Knutzon i samtale.

Torsdag d. 7. april kl. 17.30 – 19.00

Foto: Mads Skarsteen og Mikkel Tjellesen

Den moderne rejekælling og det komplekse forhold mellem kunst og kapital er til diskussion, når udstillingsaktuelle Anna Stahn og dramatiker og forfatter Line Knutzon sætter hinanden stævne i GL STRAND.

Vi slutter arrangementet af med fællesspisning, hvor samtalen kan fortsætte over en gang fish ’n’ chips som leveres af Den Grønne Kutter, der kun sælger frisk fangst fra bæredygtige farvand.

Torsdag 07.04.22 KL. 17:30 – 19:00
Pris: 175 kr.
Inkluderer entré til arrangement, udstilling og måltid.
Eksklusiv drikkevarer.
Tilmeld dig og køb billet her.

Anna Stahn er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2020 og arbejder med tegning, tekstil og keramik. Hendes værker udspringer af en nysgerrighed over for både det smukke og det grimme, men også over for de synlige og usynlige samfundsstrukturer og hierarkier, som vi er styret af.
Stahns anmelderroste udstilling Walking Debt viser nye værker, der tager afsæt i området omkring GL STRAND og de lokale kvindelivsfortællinger, der knytter sig til karakterer som fiskekoner, rejekællinger og hattedamer.
Læs mere om Walking Debt her.

Line Knutzon er prisbelønnet dramatiker og har en lang række bogudgivelser og teateropsætninger bag sig. Hun har begået en perlerække af værker, der med et syrligt, humoristisk og veloplagt sprog spidder samfundsemner og eksistentielle tematikker. I de senere år har hun desuden været en aktiv stemme i debatten om den kreativ kapitals komplekse relation til penge.

Debatsalon & Fællesspisning d. 31/03

GL STRAND inviterer til debatsalon om “Det europæiske fællesskab set gennem kunsten” efterfulgt af mad fra MARV & BEN

I anledningen af forårets udstilling Konrad Mägi – Det gådefulde maleri inviterer GL STRAND til debatsalon og fællesmiddag og spørger:
– Hvordan bidrager EU til fortællingen om det europæiske fællesskab i dag, og hvilken rolle spiller kunsten og kulturen i denne fortælling? Har EU været med til at samle os, eller står vi fortsat splittede i periferi vs. centrum? Hvem bliver glemt, og hvem bliver husket?

I panelet sidder:
David Dragsted, chefredaktør på Føljeton
Kristian Handberg, forsker i europæisk modernisme i billedkunsten på Københavns Universitet
Rikke Helms, tidligere institutleder på dansk kulturinstitut i Baltikum.

Den estiske maler Konrad Mägi (1878 – 1925) var i sin samtid en af Estlands førende kunstnere, men han blev glemt under Sovjetunionens besættelse af Estland. Igennem det seneste årti er der opstået et øget fokus på marginaliserede og glemte kunstnere, og et nyt behov for at indskrive vigtige stemmer fra vestens periferi i den store europæiske fortælling.

Hvilken rolle spiller EU’s kulturpolitik under mottoet “forenet i mangfoldighed” i denne sammenhæng, og hvor står forholdet mellem centrum og periferi – politisk såvel som kunstnerisk? Er det ligefrem muligt, at periferien har opnået ny betydning i Europa nu, hvor EU’s ydre grænser udgør en væsentlig forpost mod resten af verden? Og gør det samme sig gældende inden for kunstens verden?

Aftenen afsluttes omkring spisebordet med ny nordisk mad fra Michelin-anbefalede MARV & BEN, som har skabt en vegetarisk ret inspireret af Konrad Mägis farverige malerier.

GL STRAND
D. 31/03 kl. 17:30-19:30

Pris: 295 kr. / medlemmer 250 kr.
(inkluderer entré til arrangement, udstilling og middag. Eksklusiv drikkevarer).

Køb billetterHER


Anna Stahn – Walking Debt

Udstilling på GL STRAND 12. marts – 29. maj 2022

Hattedamer, fiskerkoner og rejekællinger. En indridset boulevard af keramiske fliser, henslængte damesko proppet med fisk, en bunke hemmelighedsfulde kærlighedsbreve og bænke, der tager form af kvindeskikkelser i udfordrende stillinger.

Oplev den danske billedkunstner, Anna Stahn, når hun i foråret præsenterer sin soloudstilling Walking Debt i GL STRAND, hvor hun både omfavner og udfordrer vores forestillinger om forskellige kvindeliv.

Udstillingen præsenterer helt nye skulpturelle værker i keramik, tekstil, papir og tegning, der afspejler Stahns fascination af de sammensatte kvindehistorier, der gennem tiden har fyldt området omkring GL STRAND i det indre København. Her har både hattedamen, fiskerkonen, rejekællingen og sexarbejderen givet liv og fortællinger til byens brostensbelagte gader, stræder og torve.

Til udstillingen har Stahn skabt en kunstinstallation, der tager form af hendes forestillinger om Københavns indre byrum. Her sammenvæver hun historiske beretninger med sine egne oplevelser i byen i dag, og tegner et billede af både kontraster, forskellige valutaer og hierarkier i kulturens verden.

Anna Stahn (f. 1994) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2020 og er slået igennem med sine poetiske tegninger og porøse keramiske objekter, der både hylder og udstiller vores begær efter den materielle verden. I udstillingen i GL STRAND arbejder hun for første gang med et større installatorisk værk.

Læs mere om udstillingen HER

Morgenmeditation midt i udstillingen: M/Meditation IN COPENHAGEN

Kom med til morgenmeditation i GL STRAND, hvor meditation og kunst kombineres i samme rum.

Kombinér meditation med dit udstillingsbesøg, når GL STRAND igen inviterer til morgenmeditation midt i udstillingen M/Meditation IN COPENHAGEN blandt bløde tæpper og puder.

Med inspiration fra udstillingen vil meditationen på fin vis inddrage samtlige af udstillingens tematikker.
Vi vil skiftevis flytte vores opmærksomhed mellem kunsten, der omgiver os, lydene i rummet, vores egen vejrtrækning og på stilheden.

Oplev et pusterum i smukke omgivelser, hvor vi sætter verden udenfor på pause for en stund.
Du vil gå herfra med udvidede sanser, en skærpet opmærksomhed og en indre ro til resten af din dag.

Morgenmeditationen finder sted:
Tirsdag d. 25. januar kl. 9-10 på dansk.
Onsdag d. 9. februar kl. 9-10 på engelsk

Meditationen og guides af Mia Toftdahl Olesen, der underviser i yoga, mindfulness, og meditation.

Pris: 175 kr. / Medlemmer 90 kr. / Tilmelding på webshop.glstrand.dk eller i butikken i GL STRAND.

I billetten til arrangementet indgår entré til GL STRAND. Meditationen finder sted inden udstillingernes normale åbningstid, og det er derfor muligt at gå på opdagelse i udstillingerne i ro og mag på GL STRAND efterfølgende.

Morgenmeditation i udstillingen M/Meditation IN COPENHAGEN

KUNSFORENINGEN GL STRAND
ONSDAG
15.12.21
KL. 09:00 – 10:00


Morgenmeditationen finder sted midt i udstilling M/Meditation IN COPENHAGEN, hvor rummets uhøjtidelige rammer blandt bløde tæpper og puder inviterer til afslapning og til at rette opmærksomheden indad. Du behøver ikke at have tidligere erfaring med meditation for at være med.

Den parisiske design duo M/M (Paris) står bag vinterens store udstilling i GL STRAND. M/Meditation IN COPENHAGEN præsenterer deres arbejde gennem 30 år med særligt fokus på samarbejder med kunstnere og kunstinstitutioner men også en række helt nye værker, som er skabt specielt til udstillingen og tager afsæt i det københavnske bybillede og historie.

Med inspiration fra udstillingen vil meditationen på fin vis inddrage samtlige af udstillingens tematikker som for eksempel ”historie”, ”hjem”, ”former og teksturer” og ”samvær”.

Vi vil skiftevis flytte vores opmærksomhed mellem kunsten, der omgiver os, lydene i rummet, vores egen vejrtrækning og på stilheden.

Oplev et pusterum i smukke omgivelser, hvor vi sætter verden udenfor på pause for en stund.

Du vil gå herfra med udvidede sanser, en skærpet opmærksomhed og en indre ro til resten af din dag.

Meditationen guides af Mia Toftdahl Olesen, der underviser inden for yoga, mindfulness, og meditation.

Pris: 175 kr. / Medlemmer 90 kr. / Tilmelding på webshop.glstrand.dk eller i butikken i GL STRAND.

I billetten til arrangementet indgår entré til GL STRAND. Meditationen finder sted før udstillingernes normale åbningstid, og det er derfor muligt at gå på opdagelse i udstillingerne i ro og mag på GL STRAND efterfølgende.

M/MEDITATION IN COPENHAGEN – ARTIST TALK

Eksklusiv Artist Talk med Mathias Augustyniak og Michael Amzalag
M/M (Paris) på GL STRAND

TORSDAG
09.12.21
KL. 17:00 – 19:00

Den parisiske designduo M/M (Paris) har med deres afsæt i grafisk design udfordret enhver slags kunstnerisk kategorisering, og som billedmagere og tænkere er Michael Amzalag og Mathias Augustyniak kendt for deres vidtgående samarbejder på tværs af kulturelle og kunstneriske medier.

Denne vinter vises deres værker for første gang i Danmark, når Kunstforeningen GL STRAND præsenterer deres arbejde gennem 30 år. I udstillingen inviteres publikum til at udforske deres store samling af værker, der afspejler duoens vidtspændende praksis og de afledte politiske fortolkninger af, hvordan kulturelle fænomener kan præsenteres og forstås.

I forbindelse med åbningen af udstillingen M/Meditation IN COPENHAGEN inviterer GL STRAND til en eksklusiv artist talk med M/M (Paris), hvor de to designere vil indvie publikum i deres praksis og mange samarbejder på tværs af kunst og design.

Talken bliver modereret af Nikolaj Knop, designer og Associated professor, Det Kongelige Akademi

Efter talken vil der være preview i udstillingen M/Meditation IN COPENHAGEN, dagen før den åbner.

Billetten koster 55kr og kan købes her.
Begrænset antal pladser.

Læs mere om udstillingen her:
https://glstrand.dk/exhibitions/m-meditation-in-copenhagen/

Link til webshop:
https://webshop.glstrand.dk/collections/arrangementer/products/artist-talk-med-m-m-paris-torsdag-d-9-december-kl-17-19-tilmelding


KUNSTkanalen: Lyd i Gårdhaven

Er du også færdig med at have mudder op til knæene, drikke lunkne øl, spise dåsetun og sove i telt? Men synes du København er lidt tomt i Roskilde ugen? Så frygt ej! KUNSTkanalen inviterer dig og dit crew til en festlig aften i sommerens tegn. Vi har ikke orange scene og det vilde lysshow, men til gengæld har vi orange mure, farverige lyskæder, varmelamper, rene omgivelser og en intim atmosfære.

I løbet af aftenen vil der være mulighed for at købe en bid mad og drikke nogle lækre KOLDE drikkevarer, alt imens du hygger dig til tonerne af den nyudklækkede musik-kunstner, Theo P. Nymarks nye projekt “Hanoi love Affair”.

Vi vil løbende offentliggøre det endelige program på vores Facebook event- så sit tight.

//INFO//

Theo P. Nymark spiller musik fra sit nyeste projek “Hanoi Love Affair”, der er det auditive billede af vestens industrialisering og manipulation af østlig kultur!
https://rcap.bandcamp.com/album/hanoi-love-affair

Arrangementet er gratis, men giver ikke adgang til Kunstforeningen GL STRANDs aktuelle udstilling “NO LIMITS”, som vi dog opfordrer alle til at tage ind og se for 55 kr.

Læs mere her: https://www.facebook.com/events/1114258341973767/