Kunsthal Charlottenborg søger praktikanter til efteråret 2021

Kunsthal Charlottenborg søger to praktikanter til efteråret – en kommunikationspraktikant og en udstillingspraktikant. For begge stillinger gælder det, at vi søger praktikanter til en studierelateret praktik med start i august/september 2021. Ansøgningsfristen er onsdag den 26. maj 2021 kl. 12.

Kunsthal Charlottenborg præsenterer et ambitiøst udstillingsprogram med internationalt udsyn, der omfatter kunst af såvel talenter som etablerede kunstnere fra både ind- og udland. Udstillingsprogrammet suppleres med en lang række aktiviteter som artist talks, performances, koncerter og filmvisninger. Praktikstillingerne fordrer indsigt og interesse i samtidskunst og moderne kunst og kultur, og som praktikant vil du indgå i et lille men velfungerende team. Læs mere nedenfor.

KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT
I kommunikationsafdelingen vil man bl.a. stifte bekendtskab med:

– Opsætning af online nyhedsbreve
– Opdatering af sociale medier
– Opdatering af hjemmeside
– Produktion af pressemeddelelser, nyheder og artikler
– Presseovervågning
– Kommunikative ad hoc-opgaver

Hvad kræver det af dig?
Du er i gang med en videregående uddannelse, gerne indenfor det kommunikative felt, og praktikforløbet indgår som del af uddannelsen. Det er fordel, hvis du har interesse for og viden om samtidskunst, men det er ikke en forudsætning.

Du skal interessere dig for at skrive, og formulerer dig godt på både dansk og engelsk. Du har en god grammatisk forståelse, er skarp til korrektur og er superbruger af Office-pakken. Derudover må du gerne være en erfaren bruger af sociale medier, særligt Facebook og Instagram. Det er en fordel hvis du har kendskab til billedbehandling i Photoshop og også gerne InDesign, og du har modet til at kaste dig over en masse nye og forskelligartede opgaver.

Stillingen som kommunikationspraktikant er alsidig og du får mulighed for at arbejde med en bred vifte af kommunikationsopgaver. Du er som praktikant initiativrig, struktureret, servicemindet og du bliver motiveret af en hverdag med mange skiftende projekter og varierende deadlines.

UDSTILLINGSPRAKTIKANT
Til vores udstillingsafdeling søger vi en dygtig og alsidig kollega, der især kommer til at beskæftige sig med opgaver indenfor flg. områder:

– Research og planlægning
– Udstillingsproduktion
– Realisering af udstillinger og afvikling af events
– Formidling, kommunikation, app
– Administration

Hvad kræver det af dig?
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse indenfor kunst og kultur (fx kunsthistorie, visuel kultur, moderne kultur). Praktikforløbet er planlagt til at vare et semester og tilrettelægges efter de af universitetet udstukne retningslinjer for en meritgivende praktik. Du skal have interesse for og også meget gerne viden om samtidskunst, og det er en fordel, hvis du har erfaring med produktion af udstillinger eller events.

Stillingen som udstillingspraktikant er meget alsidig, og du vil komme til at have arbejde på flere forskellige projekter, som regel samtidig. Vi søger derfor en initiativrig person, der kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. Du har et køligt overblik og er ikke er bange for også at smøge ærmerne op og hjælpe os med de mange ad hoc opgaver, der også er en del af hverdagen i kunsthallen. Du er tillige god til at kommunikere, både skriftligt og mundtligt, og mestrer dansk såvel som engelsk.

Som praktikant kan vi tilbyde dig:
– En masse erfaring med spændende, studierelaterede opgaver
– En mulighed for at få den arbejdsrelaterede erfaring, som der er brug for i de ’rigtige’ jobs
– At du bliver en del af et lille og passioneret team

Praktisk info om ansættelse og ansøgning
Ansøgningsfrist: Onsdag d. 26. maj 2021 kl. 12.00
Start: August/september 2021
Periode: Ideelt set fra august/september til ultimo december 2021
Antal timer: Der er tale om ca. 30 timer / 4 dage om ugen, men vi tager selvfølgelig hensyn til praktikantens forpligtelser i forhold til studiet, fx. projekter og eksaminer
Løn: Stillingen er ulønnet

Ansøgninger til stillingen som kommunikationspraktikant sendes via: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=5001&departmentId=8840&ProjectId=142871&MediaId=5

For spørgsmål angående stillingen kan du skrive til kommunikationsansvarlig Jeannie Møller Haltrup jmh@nullkunsthalcharlottenborg.dk, eller ringe på 3374 4629.

Ansøgninger til stillingen som udstillingspraktikant sendes via: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=5001&departmentId=8840&ProjectId=142872&MediaId=5

For spørgsmål om stillingen kan du skrive til kurator Henriette Bretton-Meyer på hbm@nullkunsthalcharlottenborg.dk, eller ringe på 3374 4680.

Ansøgning (max 1 side) og CV (max 1 side).

Vi glæder os til at høre fra dig!

TALK: Keramik i den unge samtidskunst

Tirsdag, 15. september kl. 17-18

Mange yngre billedkunstnere vælger i dag at arbejde med keramik. Nogle har leret som foretrukket materiale, mens det for andre indgår i et bredere arbejdsfelt.

På Gl. Holtegaard giver Karen Harsbo, kunstner og lektor på Laboratoriet for Keramik ved Kunstakademiet i København, denne eftermiddag sit bud på, hvad der rører sig hos unge danske billedkunstnere, der beskæftiger sig med ler. 

Alle deltagere, der har lyst, får undervejs en klump ler i hånden og en enkel opgave. 

Talken foregår på Gl. Holtegaard, i det nyetablerede lerværksted.

Billet nødvendig til arrangement:
Voksen 95 DKK / Seniorer og studerende 85 DKK / KLUBmedlem 30 DKK

Billet købes HER indtil en time før arrangementet starter.
Billet kan også købes i billetsalg på Gl. Holtegaard på dagen, hvis der ikke er udsolgt online.

Begrænset antal pladser.

HOLD JER OPDATERET OM ÆNDRINGER KUNSTHALLENS HJEMMESIDE

Teater: Mungo Park: ‘Mungo Lab #35 – CIRKUS’

CIRKUS, Gl. Holtegaard, 2019. Foto: David Stjernholm.

Tirsdag den 24. september på Gl. Holtegaard
2 forestillinger: kl. 19.30 + 21.00

Teatret Mungo Park besøger Gl. Holtegaard og  tager cirkusgenren under kærlig behandling. Det sker i et såkaldt Mungo Lab, hvor teaterets skuespilensemble fortolker den danske billedkunstner Tal R’s gådefulde værk Spotlight

Mungo Lab er et eksperimenterende rum, hvor Mungo Parks skuespillere med en stedsspecifik, original idé, kort prøvetid og kun én spilleaften prøver kræfter med nye iscenesættelser, tekster og formsprog. Kun denne ene aften får publikum lov til at komme indenfor i Mungo-laboratoriet, hvor man aldrig helt ved, hvad der kommer til at ske.

Iscenesættelse: Petra Søe. Medvirkende: Marianne Mortensen, Henrik Prip, Malin Rømer Brolin-Tani og Jonas Munck-Hansen.

Billet nødvendig til arrangement:
Voksen 95 DKK / Seniorer og studerende 85 DKK / KLUBmedlem 30 DKK

Billet købes på Place2book eller på dagen på Gl. Holtegaard

Forestilling kl. 19.30 (45 min.) – KØB her
Forestilling kl. 21.00 (45 min.) – KØB her


Begrænsede og unummererede pladser.

Læs mere om udstillingen CIRKUS på Gl. Holtegaard

Performance lecture: Michael Eigtved & klovnen

Preben Hornung, Portræt af Charlie Rivel (u.å.). Foto: engedalfotografi.dk

Tirsdag, 10. september kl. 17 på Gl. Holtegaard

Klovnen er den mest ikoniske figur i cirkus, som til forskel fra akrobaterne har det psykiske og mentale som sit domæne. Med følsomme stemninger, komik og poesi kalder klovnen latteren og melankolien frem hos sit publikum.

Ved denne performance lecture vil Michael Eigtved, lektor i Teater og Performancestudier ved Københavns Universitet, i parløb med nycirkusartist Villads Bugge Bang undersøge og indkredse klovnens figur som kunstner, samfundsfigur, symbol og psykologisk fænomen. 

Billet nødvendig til arrangement:
Voksen 95 DKK / Seniorer og studerende 85 DKK / KLUBmedlem 30 DKK

Billet købes HER eller på dagen på Gl. Holtegaard

Læs mere om udstillingen CIRKUS på Gl. Holtegaard

Weekendvært til Fotografisk Center

Fotografisk Center søger en udstillingsvært til at stå i billetskranken /boghandlen fra primo juni.

Stillingen indebærer weekendvager i tidsrummet kl. 12 – 16 lørdag og søndag ca. hver tredje weekend samt torsdagsvagter kl. 16 – 20 hver anden eller tredje uge.

Stillingen indebærer at åbne og lukke udstillingen, sælge billetter og bøger samt informere gæsterne om udstillingen. Herudover vil der være forefaldende opgaver ift. boghandel og formidling af udstillingerne. Der vil desuden være mulighed for ekstra timer i forbindelse med arrangementer samt omvisninger.

Vi forestiller os at du studerer kunsthistorie, visuel kultur eller lignende og har en særlig interesse for fotografi og film. Du skal gerne tale og skrive engelsk, være udadvendt, imødekommende, selvstændig og fleksibel.

Stillingen aflønnes med 125 kr. i timen.

Hvis du er interesseret, så send en kortfattet, motiveret ansøgning samt CV til Fotografisk Centers leder Kristine Kern på kk@nullfotografiskcenter.dk inden den 1. juni

Om Fotografisk Center:
Fotografisk Center er en kunsthal for samtidsfotografi og relaterede, kamerabaserede praksisser. Vi viser ca. fem årlige udstillinger. Her ud over driver vi en mindre specialboghandel og et digitalt værksted. Fotografisk Center arrangerer desuden artists talks, foredrag, omvisninger og seminarer. Se endvidere www.fotografiskcenter.dk

Filosofisk Salon m. Anders Fogh Jensen

anders

Nu på torsdag inviterer Den Frie Udstillingsbygning indenfor til filosofisk salon til omlæg, samtale og diskussion, når filosoffen Anders Fogh Jensen indtager Den Frie til en aften i censur og udvælgelsens tegn. Vi starter med at servere et glas vin, lidt brie og brød i en af Den Frie Udstillingsbygnings sale.

Filosoffen Anders Fogh Jensen lægger denne aften op til samtale om temaet censur og udvælgelse. Dette sker ved at holde et oplæg med filosofiske vinklinger af dette emne. Det kommer bl.a. til at handle om, hvad det vil sige som art, som folk, som individ eller som idé at være udvalgt og bedømt. Samtidig vil Anders Fogh Jensen tale om, hvad det modsatte af censur og udvælges er. Efter oplægget lægges der op til samtaler i salonen om aftenens tema.

Arrangementet er et samarbejde mellem Kunstnernes Efterårsudstilling og Den Frie Udstillingsbygning.

Finder sted: Torsdag d. 10/11, kl. 18.30-21.00 hos Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, 2100 København Ø.

Pris: 120 kr. inkl. mundgodt

Billetter købes via billetto
For mere information besøg Den Frie Udstillingsbygnings facebook.

PRAKTIKANT TIL FOTOGRAFISK CENTER – foråret 2015

Fotografisk Center søger en studerende fra kunsthistorie, visuel kultur eller moderne kultur med særlig interesse for fotografi til at assistere med organisering af Fotografisk Centers udstillinger ? herunder formidling. Som praktikant i Fotografisk Center vil du komme til at indgå i alle dele af processen omkring det at producere en udstilling ? herunder assistere med kuratering, fundraising, udstillingsopbygning, udstillingstekster og synliggørelse af udstillingen via sociale medier. Vi kan således tilbyde et alsidigt og lærerigt praktiskforløb, der giver en god indsigt i både kuratering og drift af en lille kunsthal med store ambitioner.

Ud over interesse for og viden om fotografi, video og samtidskunst generelt forventer vi, at du er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. Vi forventer, at du i dit praktikforløb kan afse to til tre dage eller ca.15 – 20 timer om ugen i forårssemesteret. Vi tilbyder ikke løn i forbindelse med praktikken.

Fotografisk Center har eksisteret siden 1996. Vi viser ca. fem årlige udstillinger af kamerabaseret kunst med fokus på fotografi og video. Her ud over arrangerer vi foredrag, seminarer og ’artist talks’. Vi har et scannerværksted og en mindre boghandel. For yderligere information kontakt Fotografisk Centers leder Kristine Kern på 3393 0996 eller kk@nullphotography.dk

Send en kort, motiveret ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer inden den 15. december. Ansøgningen mærkes ’praktikant’ og stiles til:

Fotografisk Center 
Bygning 55 
Staldgade 16
1699 København V

Ansøgningen kan også fremsendes per mail til: kk@nullphotography.dk

Invitation til Seminar: Hvad kan kunsthaller?

Foreningen af Kunsthaller i Danmark inviterer til seminar om, hvordan kunsthallen som institution placerer sig i samtidskunstens økosystemer og fødekæde. Det foregår i Den Frie Udstillingsbygning tirsdag d. 20. maj 2014 fra kl. 13.30-ca. 16.30

Seminaret er en opfølgning på sidste års seminar, Kunsthallens rolle i Samtidskunsten, som blev afholdt i november 2013. Med forårsseminaret ønsker vi at diskutere kunsthallens funktion og position internationalt og nationalt. Oplægsholdere fra Sydkorea, England og Danmark giver forskellige perspektiver på, hvad kunsthallerne kan som udstillingssted og institutionsform. Hvordan er økonomi, funktion og kunstscenens økosystemer afgørende for udstillingsstedets profil og muligheder? Hvor går grænsen mellem en kunsthal og andre typer kunstinstitutioner? Hvad er det kunsthallerne kan?

Læs mere om arrangementet og se hele dagens program i Invitationen eller på FKDs hjemmeside.

Det koster 60 kr. at deltage i seminaret (40 kr. for studerende).

Tilmelding via: info@nullkunsthaller.dk

Vær opmærksom på, at arrangementet foregår på engelsk.