Træfestival i Nordvest

Kære træmænd, trækoner og andet byskovfolk

I er hermed inviteret til fejring af træerne i Nordvest d. 28. april kl 11 i Dansekapellet, Bispebjerg Torv!

Kom med til træfestival med bål, Fablab-fuglehuse i genbrugstræ og træsanketur i Utterslev Mose! Dans, lyt og skriv om træerne i danseworkshops for børn.

Rotary skal plante 1,2 mio. træer på verdensplan – ét for hvert af foreningens medlemmer.
I Nordvest skal Rotary plante 22 træer, hvoraf seks allerede er plantet i ungdomsklubben, Smedetoften.

De seje unge fra Fritidsakademiet (FRAK) vil stå for plantningen af 16 nye træer rundt omkring i Nordvest!

 

Arrangementet er støttet af Rotary og Bispebjerg Lokaludvalg.

Glæd jer til det endelig program!

Facebookevent: https://www.facebook.com/events/2085132981503049/

Instagram: @traefestival

Facebook: @traefestival

+1 Artist Talk: Peter Funch + Jesper Elg

+1: PETER FUNCH + JESPER ELG

+1 ER GLADE FOR AT PRÆSENTERE DEN NÆSTE +1 ARTIST TALK

TID: 18. april 2018 kl. 17.00 – 18:30
STED: IKK Bibliotek, KUA – Karen Blixens Vej 1, Bygn. 21.3

+++++++++++++++++++++++++++++++

+1 har inviteret fotograf Peter Funch, som har valgt gallerist Jesper Elg som samtalepartner.

+++++++++++++++++++++++++++++++

Peter Funch (f. 1974) er uddannet fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 1999. Han bor og arbejder til dagligt i Berlin. Peter Funch er aktuel med soloudstillingen ’42nd and Vanderbilt’ indtil 14. april ved Eighteen Gallery i Kødbyen, København. Funch har i denne udstilling igennem en årrække fra 2007 – 2016 dogmatisk fotograferet det sydlige hjørne – og hjørnets tilbagevendende forbipasserende – ved 42nd Street og Vanderbilt Avenue i tidsrummet 8:30 – 9:30 i New York City.

Jesper Elg er direktør og medejer af V1 Gallery, som han stiftede sammen med Peter Funch. V1 Gallery har siden 2002 vist dansk og international samtidskunst i København. I 2016 åbnede søstergalleriet Eighteen Gallery; et mere konceptkoncentreret udstillingsrum. Jesper Elg har desuden kurateret udstillinger i ind- og udland, og bl.a. også siddet i Statens Kunstråd fra 2011 – 2014.

+++++++++++++++++++++++++++++++

+1 er artist talks på IKK – Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. En kunstner inviteres sammen med en samtalepartner efter eget valg. Heraf navnet + 1. Ambitionen med +1 er at skabe et rum for at udforske kunsten på samtalens præmisser.

+++++++++++++++++++++++++++++++

+1 vil sørge for forfriskninger forsynet af V1 Gallery. Alle er velkomne!

Vi glæder os til at se jer!

Link til FB event:
https://www.facebook.com/events/157911578232639/

VIRKSOMHEDSPRAKTIKANT (ulønnet, evt. via jobcenter VITAS) SØGES

Har du lyst til at komme i virksomhedspraktik og få indblik i en kunstnerisk praksis?

Jeg er billedkunstner og arbejder primært på papir eller i større skulpturelle installationer.

Jeg søger en virksomhedspraktikant fra ca. d. 16. april eller hurtigst muligt derefter.

Praktikperioden indebærer hovedsageligt udvikling af min SoMe-platform, udvikling af PR og formidlingsplaner samt eksekvering af disse. Desuden assistance med fundraising, herunder finde relevante fonde, tekstproduktion og korrekturlæsning af fondsansøgninger.

Jeg har atelier i Den Brune Kødby, så arbejdet vil foregå enten her eller et sted, hvor vi finder det rart at lave computerarbejde. Det bliver forhåbentlig sjovt og produktivt – der vil være rigelig med kaffe og kage m.m.

Hvis du har brug for at udvide dit kendskab til kunstverdenen, kan jeg modsat tilbyde dig at komme med til udstillingsåbninger og fylde på med den viden, jeg har som mange års agerende kunstner i Danmark og udlandet.

Bedste hilsner

Clara Black Starck

www.CLARASTARCK.com

Jeg kan kontaktes på tlf 61773391 eller cstarckart@nullgmail.com

Redaktørassistent med flair for tekst- og billedredaktion søges til forlaget Strandberg Publishing

Vil du være med til at lave Danmarks bedste bøger inden for bl.a. kunst, design og arkitektur hos Strandberg Publishing? I efteråret 2018 søger vi en praktikant med flair for billedredaktion til praktikplads i København K.

Læs hele opslaget (pdf).

MUSEERNE PÅ ROSENBORG OG AMALIENBORG SØGER EN STUDENTERMEDHJÆLPER TIL FORMIDLINGSAFDELINGEN

Er du vild med kultur, og har du flair for skrive? Er du hurtig til at sætte dig ind i nye arbejdsopgaver? Og er du tiltrukket af at arbejde i krydsfeltet mellem kommunikation, marketing og PR, så læs videre.

OM JOBBET
Opgaverne er alsidige og dækker indholdsproduktion til hjemmesiden og opdatering heraf samt monitorering og opdatering af forskellige onlineplatforme. En del af arbejdet falder inden for større enkeltprojekter. Der er desuden brug for dig i forbindelse med byærinder og andre praktiske gøremål såsom laminering, opsætning af midlertidig skiltning mm.

OM DIG
Du er formentlig studerende på 3. eller 4. år på en kommunikationsfaglig uddannelse eller har tilvalg i et kommunikationsfag. Samtidig er det vigtigt, at du har en stor interesse for kultur og lyst til at arbejde med et bredt udvalg af arbejdsopgaver for at udfolde den.

Læs hele opslaget (pdf).

Jytte Rex: ”Eftersøgning”

7. april – 20. maj 2018

Møstings Hus
Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg
Tir. – søn.: 11 – 16 (man. lukket)
Fri entré

Fernisering fredag d. 6. april 2018 kl. 17-19. Udstillingen åbnes af borgmester Jørgen Glenthøj og museumsinspektør Sille Brethvad.

Billedkunstner og filminstruktør Jytte Rex har siden 1970’erne arbejdet med en blanding af forskellige medier, hvor indholdet tager form i såvel maleri, fotografi, collagelignende billeder, objekter, bøger samt film. Hendes værker udviser – på tværs af medier – en interesse for mystikkens, mytologiens og drømmenes verden. De står som vibrerende, og til tider ildevarslende, universer med mørke under- og overtoner.

Jytte Rex er hvad man kunne kalde en billedpoet, og for at blive i metaforikken er hendes værker som billeddigte. Allerede i arbejdsprocessen opstår poesien, og en opremsning af Rex’ stikord til sin egen proces kommer næsten til at lyde som et digt, et poetisk billede i sin egen ret, der rummer et samlingspunkt for den aktuelle udstillings overordnede poetiske udtryk:

”At holde mørket fast i hånden. Emblemer. Buxtehude. Gåsehud. Tiden kommer op ad vandet. Regnbuen slår ned i støvet. Vinden vender under taget…”

På sin soloudstilling i Møstings Hus viser kunstneren blandt andet en række såkaldte objekt-billeder, det vil sige værker, der spænder over et bredt spektrum af materialer f.eks. træ, metal og gips. I værkerne er fotografier blevet bearbejdet med flere lag af fotoemulsion og udtrykket fremtræder som en transformation af foto og maleri, hvor de billeder, der ligger indlejret i stoffet er den tynde membran mellem verden og øjets nethinde.

Til udstillingen har Jytte Rex desuden skabt et helt nyt filmværk, ”Eftersøgning”.

En eftersøgning finder sted på tværs af medier, og Jytte Rex’ værker i Møstings Hus tager sig ud som en vandring mellem indhold og form.

Teaterforestillingen KYS MIG! på Teater Grob

Hvem elsker mig, hvis jeg fejler? Mig selv? Prolog præsenterer i samarbejde med Teater Grob forestillingen KYS MIG! En forestilling om unges stræben efter accept og længsel efter kærlighed.

Forestillingen udspiller sig i præstationssamfundet anno 2018, hvor unges muligheder er endeløse, og deres higen efter det næste dopaminfix er konstant. Jagten efter en særlig identitet er sat i gang – men hvad nu hvis man blot er middelmådig?

KYS MIG! går bag om glansbilledet og udforsker, hvad der egentlig foregår hos unge i dag. Forestillingen tager udgangspunkt i de medvirkendes egne tekster, sange, improvisationer og er iscenesat af Freja Rault-Lykkeberg.

Spilleperiode: 21.-27. april 2018
KØB din billet her: https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/kys-mig/

Medvirkende: Amalie Cloos, Anja Flo Esbensen, Anton Hjort Nielsen, Cecilie Quiñonez Hansen, Emil Hyldeborg, Emilie Berg, Lise Hagen, Maja Munksgaard Meedom, Marika Farah, Mathilde Sofie Klærke, Mina Rahim, Petrine Leschly, Stella Vainer Wegloop, Stine Stub Nielsen

Instruktør/dramatiker: Freja Rault-Lykkeberg
Underviser og kunstnerisk konsulent: Mette Søndergaard Nielsen
Koreografisk konsulent: Jeppe Alsgaard Pachaï
Scenografi: Laura Rasmussen + de medvirkende
Teknik: Rune Barkholt-Spangsbo

HVAD ER PROLOG?
Prolog skaber scenekunst med unge for unge. Gennem både længere og korte, intensive forløb udvikler de medvirkende i samarbejde med leder, Freja Rault-Lykkeberg, deres egen forestilling; fra tekster og musik til scenografi. Læs mere på Facebook om vores kommende arrangementer eller kontakt os og hør mere på: freja@nullgrob.dk

Kongernes Samling søger læringspiloter til Læringsenheden pr. 1. maj 2018

Brænder du for kulturhistorie, kunst og konger? Kan du skabe engagerende møder i øjenhøjde, hvor læring og oplevelse går hånd i hånd?

Læringsenheden søger studenter til udadvendte publikumsrelaterede opgaver, som undervisning og uformelle læringsforløb, i de kongelige samlinger på Amalienborg og Rosenborg.

Vi har brug for personer, som kan bidrage med pædagogisk og museologisk viden og refleksion omkring dét at arbejde med formidling til forskellige målgrupper.

Ansøgningsfrist d. 13. april kl. 12

Læs hele opslaget (pdf)

Sætter-Lassen fortolker Blixen

Oplev vintereventyret ”Fra det gamle Danmark” på Rungstedlund. Skuespiller Jens Frederik Sætter-Lassen læser vintereventyret “Fra det gamle Danmark” op på Rungstedlund søndag den 8. april 2018 kl. 14 – 16.

Omvisning i park og fuglereservat

Vi vil lade publikum opleve den natur, der omgav og inspirerede Karen Blixen. Efter oplæsningen vil forstkandidat Peter Friis Møller vise rundt i fuglereservatet omkring Blixens hjem, som klæder sig i aprils nyligt udsprungne forårspragt.

PROGRAM
Kl. 14 – 15 Oplæsning
Kl. 15 – 16 Omvisning i park og fuglereservat
NB: Der er kun adgang til oplæsningen via trappe!

Køb billet på www.billetto.dk eller i museumsbutikkenBilletten dækker entré til museet søndag kl. 11 – 16. Mad og drikke bestilles særskilt i caféen: 45 76 48 56 eller personale@nullcafekarenblixen.dk

2 ANTENNER

Lørdag d. 24. marts åbner Munkeruphus dørene igen for en ny sæson med vedkommende udstillinger og arrangementer både ude og inde. Årets første udstilling er totalinstallationen 2 ANTENNER af kunstnerne Lisbeth Bank (f. 1975) og Pernille Bøggild (f. 1959).

Velkommen til fernisering lørdag d. 24. marts kl. 15-17
Udstillingen kan opleves fra 25. marts – 27. maj 2018
Åben fra fredag til søndag kl. 12-17. Første torsdag i måneden kl. 12-20

Læs mere http://www.munkeruphus.dk