Meningen med velfærdsstaten – forestillinger om velfærd i dansk litteratur

Hovedbiblioteket
17.04.18, 17:00
Gratis

Månedens forfatter i april er litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard, der interviewes af Klaus Rothstein, kritiker og radiovært på P1, om sin nye bog ‘Meningen med velfærdsstaten,’ der gennem læsninger af klassiske danske værker undersøger, hvordan dansk litteratur har bidraget til den tidlige debat om velfærd i Danmark.

Læs mere på: https://bibliotek.kk.dk/arrangementer/litteratur-og-lyrik/meningen-med-velfaerdsstaten-forestillinger-om-velfaerd-i-dansk

Blixens køkken åbner for første gang

Blixen er gastronom og gourmet. Hos hende er chefkokken Babette fra Café Anglais en kunstner. En stor kunstner. Blixen lader Babettes festmåltid være så himmelsk, at gamle fjendskaber opløses, kærlighed, forståelse og forløsning breder sig blandt gæsterne.

Nu åbner Karen Blixen Museet forfatterens lysegrønne køkken på Rungstedlund. Blandt Blixens originale krystalglas, porcelæn og kogebog, fremtryller Babette sin franske menu med en duft af nordnorsk enebær og Clos Vougeot.

”BLIXENS GÆSTEBUD”
Åbner 25. april 2018
Karen Blixen Museet

Babettes gæstebud
Blixen-connaisseur, skuespiller og instruktør Joen Bille læser Blixens elskede fortælling om Babette op på Rungstedlund onsdag den 25. april kl. 17. Billetter på www.billetto.dk

www.blixen.dk

BRUG VORES LOUNGE PÅ UDVIKLINGSPLATFORMEN

ET ÅBENT WORKSPACE

Mangler du et sted, hvor du kan arbejde koncentreret på dit projekt? Brug vores åbne workspace her på Otto Busses Vej tæt på Fisketorvet.

Tag din computer under armen og slå dig ned i vores store, lyse lounge.

Her er ro, gratis WiFi og kaffe – og du er mere end velkommen!

Kommer du forbi i tidsrummet Man. – Tors. kl. 9-17 og Fre. kl. 9-14, er du sikker på at komme ind og få en arbejdsplads.

Loungen er et fleksibelt indrettet med en arbejdszone, en mødezone og en chillzone.

Et par gange hver måneden inddrager vi hele loungen, når vi afholder faglige workshops, netværksmøder, fyraftensarrangementer m.m.

Under vores arrangementer kan du ikke bruge loungen til arbejdszone.

Men du er oftest meget velkommen til at deltage i vores arrangementer.

Du kan altid orientere dig om vores arrangementer på vores hjemmeside.

Kom forbi og mød Udviklingsplatformens beboere.

Vi spiser ofte frokost sammen, og du er velkommen til at gøre os selskab.

Til frokost går vi hverken ned på mayonnaise og sparring på idéer eller problemstillinger.

Vi håber vi ses!

Venlig hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst

FERNISERING: FREDAG 20. APRIL FRA KL 17 – 21, V1 GALLERY OG EIGHTEEN

Fredag den 20. april fra kl. 17 – 21 har vi den store glæde at åbne tre soloudstillinger:

V1 Gallery: Rose Eken (DK) – Resistance
V1 Gallery II (project space): Kent Iwemyr (SE) – Poetry From The Wilds

Eighteen: John Copeland (US) – If You Can Read This, You’re In The Wrong Place

Udstillingerne løber fra den 21. april – 19. maj 2018.

Alle kunstnerne vil være tilstede ved åbningen.

For yderligere info om presse, kunstnerne, udstillingskataloger med værkoversigt eller andet, skriv endelig til: mail@nullv1gallery.com

Alle er velkomne og vi håber at se jer!

De bedste hilsner,
V1 Gallery og Eighteen

Det Danske Filminstitut søger en praktikant til den internationale afdeling

Er du STUDERENDE ved en videregående uddannelse? Er du VILD MED FILM? Og vil du gerne have PRAKTISK ERFARING MED AT ARBEJDE MED FILM INTERNATIONALT?

DFIs internationale afdeling tilbyder en praktikstilling i hjertet af dansk film. Vi kan tilbyde en stilling som giver indsigt i den danske filmbranche og i den internationale filmverden med alsidige opgaver, samt et hyggeligt og inspirerende arbejdsmiljø. Dine primære arbejdsopgaver vil være at bidrage til det internationale filmfestivalarbejde, hvor fokus er at få eksponeret dansk film bedst muligt i udlandet.

Du kan være fra Film- og Medievidenskab, Kulturformidling eller anden relevant uddannelse – måske med erfaring fra filmbranchen. Studerende fra CBS og andre videregående uddannelsesinstitutioner kan også søge.

Vi forventer at du:

  • er serviceminded og struktureret
  • kan arbejde selvstændigt
  • er velformuleret på engelsk og dansk
  • ikke er teknik forskrækket
  • har kendskab eller lyst til at sætte dig ind i de gængse filmformater
  • er indstillet på, at det daglige arbejde indeholder rutinemæssige opgaver

Praktikantens arbejde består bl.a. i:

  • kommunikation med producenter og internationale festivalkontakter
  • indsamle og uploade film til DFIs streaming service
  • gennemse de nyeste danske film
  • tilmelde film til filmfestivaler og opfølgning med booking af film
  • indsamle informationsmateriale til festivalkatalog i samarbejde med DFI kommunikation
  • forberede og deltage i brancheseminarer og -møder
  • bearbejdning af stills og tekstmateriale til DFIs website

Efter fuldendt praktikophold vil du have opnået en grundig og bred forståelse af den danske filmbranche og dens rolle i international sammenhæng, have høstet praktiske erfaringer samt have oparbejdet et stort netværk.

Stillingen er ulønnet og løber fra august 2018 og ca. 6 mdr. frem. Praktikopholdet skal kunne meritoverføres som del af studieforløbet.

Arbejdstiden er 20 timer om ugen, og du er selv med til at planlægge hvornår du er på DFI. Arbejdsstedet er Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55 i København.

Hvis du er interesseret i stillingen, skal du sende din ansøgning senest mandag d. 1. maj til festivalkonsulent Christian Juhl Lemche på christianjl@nulldfi.dk. Yderligere spørgsmål kan også rettes hertil.

 

SALON I GL STRAND: Køn og seksualitet

Tid: d. 11/4 kl. 17-18:30
Sted: Kunstforeningen GL STRAND

Kom med, når vi byder inden for til en spændende salon om repræsentation af køn og seksualitet i nutidens visuelle kultur.

I forbindelse med udstillingen YAOI – Copenhagen, Istanbul, Long Island inviterer GL STRAND i samarbejde med Copenhagen Pride til samtale omkring emner som: Hvordan repræsenteres kønsdiskussionen i nutidens visuelle kultur? Og hvordan kan kunsten agere talerør for minoriteter på tværs af landegrænser?

Aftenen bliver modereret af forperson for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, som går i dialog med et spændende og kompetent panel bestående af billedkunstner Lotte Nielsen, Bjarke Oxlund, teamleder for køn ved Institut for Menneskerettigheder, Vivi Jelstrup, tidligere forperson for LGBT Danmark og Andreas Kronborg, projektleder af ungdoms LGBTQ-initiativet  Cafe Aura.

Talken foregår på dansk.
PRIS: 55 KR. / 45 KR. FOR MEDLEMMER. (eksklusiv entré til udstillingen)
TILMELDING TILRÅDES PÅ INFO@nullGLSTRAND.DK

Hold øje med eventet her

OM UDSTILLINGEN
I udstillingen præsenterer den danske kunstner Lotte Nielsen en ny, ambitiøs video-trilogi, som i poetisk og sanselig dokumentarstil giver stemme til ungdomskulturer inden for LGBTQ+ miljøet i Danmark, USA og Tyrkiet. I trilogien dokumenterer hun de unges udforskning af identitet, køn, seksualitet og indbyrdes relationer.

Lotte Nielsen: YAOI – Copenhagen, Istanbul, Long Island kan opleves frem til 22. april 2018.

Fernisering: Marco Evaristti (DK/CL)

Galleri Christoffer Egelund kan med stolthed præsentere en af Danmarks mest ambitiøse kunstnere, når Marco Evaristti udstiller nye, originale værker i sin soloudstilling,? I Believe In Love After Death.

Evaristti har dedikeret store dele af sin kunstneriske interesse til civilisationens tabuer og dykker uforfærdet ned i samfundets mest undertrykte og forglemte emner. Med en høj grad af performativitet i sin kunstneriske praksis, suger Evaristti sine medmennesker med ind i sit univers og tvinger dem til møde sig selv og sit samfund i kunstens spejl. Dette blev meget tydeligt i 2000, da kunstmuseet Trapholdt udstillede Evaristtis kontroversielle værk, ?Helena,? hvor ti levende sværddragere blev udstillet i blendere, og magten over liv og død blev lagt direkte i hænderne på museets besøgende. Ligeledes i 2012 med værket ?Live Action,? hvor Evaristti tilbød danskerne at aktionere en nyre væk, blev beskuer performativiteten til en udstilling af den vestlige dobbeltmoral og den systematiske udnyttelse af mennesker, der lever i fattigdom.

Evaristtis kunstneriske univers synes uden tøven at tage sin rolle som samfundsformende til sig og har aldrig været bange for at give en beskuer den forskrækkelse og provokation, som kan forfriske et livssyn og forandre et menneskeliv. I 2003 blev værket ?Goodbye Kiss ?til i samarbejde mellem Evaristti og en libanesisk muslimsk kvinde. Sammen tog kunstneren og kvinden ud og indkøbte ingredienserne til en selvmordsbombe, inden deres blandede blod blev smurt ud over et fotografi af dem forenet i et farvelkys. Det lige så kontroversielle, ?Rolexgate,? fra 2006 tager udgangspunkt i Evaristtis egne jødiske rødder og den grusomme fortælling om Holocaust i et værk, hvor blandt andet stjålne guldfyldninger fra jødiske fanger udgør en del af en guldmodel af porten ind til Auschwitz.

I udstillingen, ?I Believe In Love After Death,? arbejder Evaristti med to emner, der er lige så naturlige, som de er tabuiserede: sex og døden.? ? ?Det eneste vi med sikkerhed ved er, at vi skal dø, og den bevidsthed adskiller os fra andre levende arter. Resultatet af denne viden er en enorm livsdrift og det naturligt afledte spørgsmål: hvad vil jeg bruge min levende tid på? En anden stærk drift er seksualdriften. Den er skyld i og bærer æren for såvel storhed som fald. Over den mistes og skabes magtrelationer, ledere skabes og forfalder, ægteskaber forliser og stærke forbindelser skabes. De to i kombination – livsdrift og seksualdrift – er en stærk cocktail, og det lader til, at det er netop denne kombination, der har givet næring til Evaristtis nye udstilling. Evaristti har i sin kunst ofte stillet spørgsmål til de valg, vi træffer i livet – til hvordan vi vælger at bruge den tid, vi er blevet tildelt. Død og sex er uløseligt flettet sammen i Evaristtis tegninger af kopulerende skeletter, og udstillingen undersøger seksualdriften og dødens komplicerede slægtskab. Evaristtis vision er håbet, og livskraften vokser uundgåeligt ud af den eksistentielle drivkraft, som døden repræsenterer i menneskelivet.

Galleri Christoffer Egelund inviterer til åbningen af udstillingen, ?I Believe In Love After Death, fredag den 13. april fra kl. 16-19, hvor kunstneren vil være tilstede. Udstillingen løber til og med den 12. maj 2018. Åbningstider: tirsdag-fredag fra 11-18, lørdag fra 12-16. For yderligere info om værkerne og pressefotos kontakt venligst galleriet på: hello@nullchristofferegelund.dk eller tlf. +45 33939200.

Facebook event her

Er du vores nye omviser/underviser?

Den Hirschsprungske Samling søger kunsthistoriestuderende, der snarest muligt kan indgå i museets korps af undervisere/omvisere.

Museet modtager over 200 skoleklasser om året såvel som voksengrupper og tilbyder en række forskellige typer omvisninger og undervisningsforløb i samlingen og særudstillinger. Læs museets pædagogiske profil for skoleklasser her. 

Ved ansættelsen vil der blive lagt særlig vægt på kendskab til og interesse for det 19. århundredes danske kunst. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvor du er i dit studie, dine beståede eksaminer og evt. anden faglig beskæftigelse, herunder omvisningserfaring. Endvidere bedes oplyst, hvorvidt du vil være i stand til at formidle på fremmedsprog. Arbejdet aflønnes efter de statslige museers takster.

Skriftlig ansøgning sendes på mail til museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen på mail camkli@nullhirschsprung.dk senest fredag d. 20. april 2018, og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Spørgsmål rettes til museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen (camkli@nullhirschsprung.dk, tlf. 35440952).

Om museet

Den Hirschsprungske Samling er statsligt kunstmuseum, der ligger ved Østre Anlæg midt i København. Museet er grundlagt af tobaksfabrikanten Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline og åbnede i 1911. Museet huser 100 års dansk kunst fra det 19. til starten af det 20. århundrede – fra den danske guldalder til skagensmalerne og det moderne gennembrud. Samlingen indeholder hovedværker af C.W. Eckersberg, Christen Købke, P.S. Krøyer, Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi. Yderligere oplysninger kan findes på museets hjemmeside: www.hirschsprung.dk.

Menneskebiblioteket søger praktikanter

 

 

 

Vil du være med til at bygge bro, formidle dialog og repræsentere mennesker, som er udsat for fordomme, stigma og diskrimination? Vil du være med til at skabe større tolerance for mangfoldighed i samfundet og samtidig få praktisk erfaring med frivillighed og arbejdet i en organisation. Som praktikant i Menneskebiblioteket bliver du en del af maskinrummet i en international NGO, med hovedsæde i København.

Du vil komme til at arbejde detaljeorienteret med selvstændige ansvarsområder, samtidig med at du vil indgå i et team, hvor du får indblik i de andre praktikanters ansvarsområder. Vi lægger stor vægt på at gøre brug af hinandens ressourcer og perspektiver på tværs af fagligheder og erfaringer. Dermed vil du opnå en helhedsorienteret praktisk erfaring, som bærer præg af at du har været i berøring med alle facetter af det organisatoriske arbejde.

Vi søger dygtige praktikanter til at varetage forskellige arbejdsopgaver i efteråret 2018. Så hvad enten du ønsker at få praktisk erfaring med brug af sociale medier og PR, koordinering af frivillige, fundraising og netværksarbejde, eller samarbejdsaftaler i hele verden – så vil du blive udfordret og få tildelt stort ansvar indenfor disse.

Læs mere om de forskellige stillinger her:

Vi opfordrer alle til at søge – det eneste krav er at du er studieaktiv.

Til dig som studerende

Vi tilbyder et rum for faglig refleksion i forbindelse med de arbejdsopgaver du varetager, samt et spændende og udbytterigt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at bringe dine kompetencer i spil. Hos Menneskebiblioteket får du mulighed for at beskæftige dig med dialog, tolerance, demokrati, menneskerettigheder og mangfoldighed i praksis.

Send din ansøgning senest fredag d. 4. maj 2018

Vi glæder os til at høre fra dig!

De første kvindelige politikere

Tirsdag d. 24. april kl. 16:00-17:30 på KUB Søndre Campus
For 100 år siden d. 22. april 1918 kunne kvinder for første gang stille op og stemme ved et folketingsvalg i Danmark. På KUB Søndre Campus markerer vi 100-året med et arrangement, der sætter fokus på de første kvinder i dansk politik.
 
Selvom kvinder i 1918 udgjorde halvdelen af vælgerne, og kvindebevægelsens forventninger til det kommende folketingsvalg var store, var resultatet imidlertid til at overse. De politiske partier var ikke parate til at sætte kvinder på valgbare pladser, og kun 4 kvinder blev valgt: Elna Munch, Helga Larsen, Karen Ankersted og Mathilde Malling Hauschultz. I dag er de glemte og har stadigvæk til gode at blive skrevet ind i den politiske historie.  
Gennem tre oplæg sætter vi fokus på kvindebevægelsens strategi efter opnåelsen af stemmeretten, på valgresultatet i 1918 og på de første kvindelige politikeres rolle:
 
Program:
– Kvindebevægelsens strategier og diskussioner op til valget ved Jytte Nielsen, informationsspecialist, Det Kgl. Bibliotek
– Valgresultatet i 1918. Hvem, hvordan og hvor mange blev valgt? Og hvordan gik det siden? ved professor Drude Dahlerup, Stockholms Universitet
– De første kvindelige politikeres rolle og arbejde som kvindernes repræsentanter på Tinge ved historiker og seniorforsker Jytte Larsen, Kvinfo
Med moderator Helle Porsdam, professor, Københavns Universitet