Nikolaj Kunsthal søger frivillige til at assistere performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen

Foto: Aukje Lepoutre Ravn
Foto: Aukje Lepoutre Ravn

Nikolaj Kunsthal udstiller snarligt Lilibeth Cuenca Rasmussens being human being og har i den forbindelse bruge for nogle frivillig kræfter til at assistere før, under og efter Lilibeths performances.

Lilibeh Cuenca Rasmussen og being human being
Lilibeth Cuenca Rasmussen blev født i Manila på Filippinerne i 1970, som datter af en dansk far og en filippinsk mor, men da hun var otte år, flyttede familien til Danmark. Denne dobbelte etnicitet er ofte omdrejningspunktet i den universelle fortælling, mange af hendes værker indeholder. Gennem en både kritisk og humoristisk tilgang til emner som identitet, kultur, religion, race, køn og sociale relationer skaber Lilibeth Cuenca Rasmussen performances, der rummer stærke følelser og forvandlinger.

being human being udspringer af Lilibeth Cuenca Rasmussens nylige rejse til Etiopien og kredser om menneskets søgen efter og fremstilling af dets naturlige og menneskelige ophav. Udarbejdelsen af værkerne sker gennem en række performances og det er på disse dage, vi især har brug for assistance.

D. 10.10 kl. 17-23: Kulturnat. LCR solo + interaktion med publikum
D. 14.10 kl. 11-17.30: LCR + Merci Kirsten Cuenca Christensen & Michael Cuenca Rasmussen (søskende)
D. 15.10 kl. 11-17.30: LCR + Jeannette Ehlers (videokunstner)
D. 16.10 kl. 11-17.30: LCR + Boa Niels og Teresita Cuenca Rasmussen (forældre)
D. 17.10 kl. 11-17.30: LCR + Kasper Ravnhøj (koreograf/danser)
D. 18.10 kl. 11-17.30: LCR + Kirsten Justesen (billedhugger)
D. 19.10 kl. 11-17.30: LCR solo + interaktion med publikum
D. 23.10 kl. 16-20: LCR + Jacob Kirkegaard (lydkunstner) & Mihret Kebede (forfatter/kunstner) (Fernisering kl. 17-19)

Dine opgaver
Arbejdet vil bestå af mange forskellige praktiske opgaver i forbindelse med afholdelsen af de performances, der i sidste ende munder ud i udstillingen. Du vil fungere som assistent for Lilibeth Cuenaca Rasmussen og de øvrige deltagende kunstnere samt det faste personale i Nikolaj Kunsthal. Kort sagt, vil du blive en uundværlig del af det team, der sørger for, at det hele forløber glat.

Der er mulighed for at være med under hele tilblivelsen af being human being, hvilket vil give dig et indblik i helt særlig udstilling af en af Danmarks bedste performancekunstnere. Samtidig giver det dig mulighed for at se “bag kulisserne” på såvel being human being som Nikolaj Kunsthal.

Vilkår
Arbejdet er ulønnet, men der vil være mulighed for at modtage en anbefaling som afslutning på forløbet. Der er ingen krav til specielle færdigheder, andet end at du skal kunne arbejde selvstændigt og være klar på at tage fat, hvor der er brug for det. Og så skal du have lyst til at være en del af tilblivelsen af en fantastisk udstilling!

Vi ser helst at du kan assistere ved minimum tre performances og meget gerne flere.

For at kunne koordinere forløbet har vi brug for din bindende tilmelding hurtigst muligt. Det gør du ved at sende en mail til Anne Julie i Nikolaj Kunsthal: aja@nullnikolajkunsthal.dk

Har du spørgsmål, kan Anne Julie også kontaktes på tlf. 41266312 (hverdage mellem 9 og 15).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Med venlig hilsen,
Nikolaj Kunsthal

Se mere om Nikolaj Kunsthal her: www.nikolajkunsthal.dk
Se mere om Lilibeth Cuenca Rasmussen her: www.lilibethcuenca.com

Gratis for studerende: Forpremiere på Krigerne fra Nord – Doku&debat

Kom til gratis forpremiere i Den Sorte Diamant på den nye danske dokumentarfilm Krigerne fra Nord.

Filmen følger en gruppe unge dansk-somaliske mænd, der beslutter sig for at danne en hemmelig terrorcelle i København. I dag har to af dem sprængt sig selv i luften. En tredje, Mohammed, er stadig kriger i Al-Shabab, mens et sidste afhoppet medlem fortæller om vejen ind i ekstremismens mørke.

Efter visningen vil der være paneldiskussion med bl.a. justitsminister Karen Hækkerup modereret af Kim Bildsøe Lassen.

Særarrangementet er kun for studerende og er gratis

Tilmelding: www.studentsonly.dk

2 x fernisering hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel

 

Torsdag den 2. oktober kl.16.00

 

Udsnit_Kristian Dahlgaard, Skruetvinger, 2014
Kristian Dahlgaard – Kniven i Hovedet(Parentes)

I 2013 rejste Kristian Dahlgaard med sin familie til Frankrig i syv måneder. I det fremmede genfandt han glæden ved at tegne, hvilket førte til en række værker, der nu præsenteres på en udstilling hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel.

Kristian Dahlgaard (f.1958) er uddannet billedhugger fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1977-83. Dahlgaard er kendt for sit arbejde med skulpturer, men viser på denne udstilling tegninger, i hvilke han prøver at forfølge og visualisere den smerte, han oplever som følge af en række migræneanfald, der har hjemsøgt ham de senere år. På udstillingen føres beskueren helt ind i Dahlgaards personlige, private og skræmmende intime univers.

Udstillingens titel ’Kniven i Hovedet(Parentes)’ er flertydig og refererer både til Dahlgaards ophold i Frankrig som en parentes i hans normale hverdag, til valget af tegningen som udtryksform, hvor han til daglig overordnet arbejder som billedhugger og til de migræneanfald, der i de senere år er blevet hans enerverende og insisterende følgesvend.

Herudover trækker Dahlgaard tråde til titlen på den skelsættende udstilling ’Kniven på Hovedet’ fra 1982, hvor en række akademielever, herunder Kristian Dahlgaard som eneste billedhugger, udstillede ekspressive værker, der tematiserede den postmoderne meningsløshed i maleriet. ’Kniven på Hovedet’ er senere blevet betegnet som firser-generationens gennembrudsudstilling – det var startskuddet for ’De unge vilde’ og derved for en ny retning i den danske kunst.

’Kristian Dahlgaard – Kniven i Hovedet(Parentes)’, 3. oktober – 2. november 2014, Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, Museumsbygningen, Kastelsvej 18, 2100 København Ø, tirs-lør 12-16

Udsnit_Svend Danielsen, Atelier, 2014

 

 

 

Svend Danielsen – Undulat

”Svend Danielsens pluralistiske kunstpraksis er som en kreativ sammensat buket af farverige blomster, der vækker forventninger om en bestemt sødme og duft, men som altid formår at overraske og overrumple.”                                                                                                            – Marlene Bregndahl

Svend Danielsen (f.1955) er uddannet både gartner og kunstner.
Den kunstneriske uddannelse tog han på Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1974-78, hvor han blandt andet var elev hos billedhuggeren/maleren Svend Wiig Hansen og konceptkunstneren Sven Dalsgaard, hvilket siden har sat spor i hans kunst.

Danielsens kunstpraksis er pluralistisk i den forstand, at han arbejder i flere forskellige medier og med flere forskellige materialer; maleri, skulptur, installation, foto, performance og lyd. Den røde tråd har dog altid været maleriet.

Inspirationen til sin kunst finder han oftest i pludselige sanseindtryk fra sine omgivelser. Som Ann Lumbye Sørensen skriver i bogen ’JORDBÆR – Maleri, tegning & installation 1989-2005’, opsøger Danielsen ikke sine motiver, det er motiverne, der finder ham.

På lignende vis fandt titlen til denne udstilling hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel ham. Titlen henviser ikke til et enkelt værk eller til en overordnet udstillingstematik, men til historien om en gammel mand og hans undulat, som Danielsen har fået fortalt af en kollega.
På udstillingen præsenteres maleri og installationer, nye og ældre værker, store og små, lyse og mørke, alle kendetegnet ved Svend Danielsens nærværende, humoristiske og poetiske tilgang til kunsten.

’Svend Danielsen – Undulat’, 3. oktober – 2. november 2014, Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, Museumsbygningen, Kastelsvej 18, 2100 København Ø, tirs-lør 12-16

Koncert med ’Luftens Telte’ 30. oktober kl.20.

Facebook

KULTURNATTEN // Ansigtsmaling for voksne

Fredag d. 10/10 kl. 19-22

Som en både kritisk og humoristisk kommentar til kunstmarkedets værdisætning af kunsten tilbyder billedkunstnerne Anna Fro Vodder, Kathrine Ærtebjerg og Christian Schmidt-Rasmussen ansigtsmaling for voksne. Under aftenens arrangement får kulturnattens gæster mulighed for et utraditionelt møde med en kunstner på arbejde, samt at få et unikt, men også flygtigt, kunstværk med sig hjem.

Kulturnatten på Overgaden er arrangeret af Liveart.dk, som primært arbejder med performativ kunst og med at inddrage publikum i en kritisk diskurs om kunsten. Liveart.dk står bl.a. for “Samtalekøkkenet”, samt internationale festivals og symposier om ny kunstkritik.

NB: Børn er velkomne, men man skal være over 15 år for at blive ansigtsmalet.

Fotokursus “MED NYE ØJNE 2”

Fotokursus
“Med nye øjne 2”
Start onsdag 22. oktober på Vesterbro.
På kurset skal vi bl.a. arbejde med lys, framing, inspiration, arbejdsmetoder, samt et personligt projekt og lave en udstilling. Har du lyst til at fotografere, ugentlige opgaver, møde andre fotografer og få feedback på dine billeder, så er kurset noget for dig.
Læs mere på http://tinejuel.dk/workshop
Du er også velkommen til at skrive eller ringe hvis du har spørgsmål.

MARIA TORP / THE RIDDLE / 03.10.2014

Maria Torp, The Verger, Courtesy Galleri Christoffer Egelund
MARIA TORP, The Verge, oil on canvas 60×45

[DK]

MARIA TORP: THE RIDDLE / 03.10 – 01.11 2014

Galleri Christoffer Egelund er stolt af at kunne præsentere udstillingen The Riddle af den talentfulde, danske kunstner Maria Torp. The Riddle er hendes tredje soloudstilling i galleriet.

Gådefulde blikke og fortællende ansigter rækker ud mod bekueren fra Maria Torp udtryksfulde skildringer af liv in medias res. Hun skaber betagende, minutiøse portrætbilleder af mere eller mindre fiktive karakterer, hvor hvert et hårstrå, hver en blodsprængning, er omhyggeligt beskrevet med penslen.

Maria Torp arbejder ud fra den kunstneriske stilart fotorealisme, der vandt frem i 1960’ernes og 70’ernes USA som en udstikker af Pop Art. Men hendes arbejdsmetode bringer genren ad nye veje. Maleriernes fotografiske forlæg iscenesættes ud fra løsslupne, idégenererende tegninger, der er første trin i Torps arbejdsproces, hvorved hun indlægger et fabulerende element i fotografiets (formodede) nøgterne virkelighedsgengivelse. Torps tegninger er kendetegnede ved en langt større grad af abstrakion: ideerne tager forsigtigt form i det sorte blæk.

I værket The Verge ser vi en kvindes ansigt i profil, der konfronterer beskueren med et hårdt, penetrerende blik. Farverne i baggrunden virker formildende på hendes ellers hårde fremtoning, og foreslår en mere nuanceret læsning af den portrætterede Værket Restless skildrer en rygvendt kvinde, et velkendt motiv i kunsthistorien særligt kendt fra den tyske romantiske maler Caspar David Friedrich. Hovedpersonen i Torps maleri mimer Friedrichs Frau am Fenster (1822), når hun læner sig frem mod det oplyste vindue. Hvad hun ser derude ligger hen i det uvisse – måske en anden tilværelse eller en håbefuld fremtid? Værket fremviser en udlængsel fra en lejlighed, der er beskidt, vandskadet og kold. Værkets umiddelbare ro skjuler over et uroligt indre.

Maria Torp holder sig ikke slavisk til fotorealismens begrænsninger som virkelighedsskildrende genre. I en serie værker danner aflagte stykker pap fra gamle papkasser lærred for de fotorealistiske portrætter. I et af papværkerne synes en forhutlet, slidt kvinde at føje sig perfekt ind i pappets rå fremtoning. Her og der ser man et håndtag, og kunstnerens udskæringer i pappet bliver en del af det malede billede, når fx det øverste lag er skrællet af pappet for at danne striber i en bluse, eller når bølgepappet står frem som en del af ansigtet. Således fremviser malerierne deres konstruktion og bryder med den illusionisme og strenge finish, der ellers er kendetegnende for fotorealismen.

Farvebrugen er tiltider rå og overbevisende virkelighedsnær og i andre værker holdt i næsten overvirkeligt glossede pasteltoner. Torps fotorealistiske malerier lægger op til nysgerrig søgen efter et menneskets identitet ud fra den fysiske fremtoning, ikke mindst ansigtets. Torp inviterer os til at forsøge at løse gåden: hvem er dette menneske foran mig?

Maria Torp (f. 1975) bor og arbejder i København. Hun tog afgang fra det Kongelige Danske Kunstakademi i 2007 og har tidligere studeret ved London College of Printing. Hun har deltaget i flere gruppeudstillinger på gallerier, museer, kunsthaller, kunstmesser national og international og er netop udstillingsaktuelt på gruppeudstillingen “10.000 timer – hvad er talent ?” på Trapholt. Derudover har hun lavet udsmykningsopgaver til bl.a. FTF, Ferring, Velux Fonden og TrygVesta og udgør ligeledes en tredjedel af kunstnertrioen MAM sammen med kunstnerne Anika Lori og Mette Geisler.

Galleri Christoffer Egelund inviterer dig til fernisering på Maria Torp: The Riddle fredag den 3. oktober kl. 17-20. Kunstneren vil være til stede ved åbningen. Udstillingen vises frem til den 1. november 2014. Åbningstider: mandag-fredag kl. 11-18, lørdag kl. 12-16. For yderligere informationer om udstillingen samt pressefotos, kontakt venligst galleriet på: info@nullegelund.dk eller på +45 33 93 92 00.

[UK]

MARIA TORP: THE RIDDLE / 03.10 – 01.11 2014

Galleri Christoffer Egelund proudly presents the third solo exhibition with the talented Danish artist Maria Torp: The Riddle.

Mysterious stares and tell-tale faces confronts the viewer of Maria Torps photorealistic portrayals of lives in medias res. She creates fascinating, minute portraits of more og less fictive characters, with every strand of hair, every imperfection meticulously accentuated.

Maria Torp works in the tradition of the art form photorealism that gained ground in the USA of the 1960s and 70s as an offshot of Pop Art. But her working method takes the art form in new directions. The photographs, from which the pieces are painted, are staged on the basis of unrestained, idea generating drawings which forms the first step of the artist’s triadic working proces. This proces ensures the paintings a dreamlike element unfamiliar to the photograph’s (assumed) objective description of reality. Torp’s drawings are characterised by greater abstraction: the artistic ideas are formed in the black ink.

In the piece The Verge a woman’s face is seen in profile, confronting the viewer with a firm, penetrating gaze. The colours of the background seems to appease her tough appearance and suggest the possibility of a softer side to the woman portrayed. The artwork Restless depicts a woman with her back to the viewer, a motif not unfamiliar to the history of art, especially associated with the German romantic artist Caspar David Friedrich. The protagonist of Torp’s painting mimics Friedrich’s Frau am Fenster (1822) when she leans towards the illuminated window. What she sees out there remains uncertain – perhaps a different way of life or a dream of a hopeful future? The piece presents a longing to go abroad and away from an appartment that seems dirty, water damaged and cold. The tranquility of the scene conceals an inner restlessness.

Maria Torp does not slavishly follow the limits of photorealism as a reality depicting genre. In a series of artworks she uses cast-off pieces of cardboard boxes as canvases for her photorealistic portraits. One of the pieces shows a ragged woman who seems to fit in perfectly with the raw look of the cardboard. Here and there handles show in the cardboard canvases, and the artist’s carvings in the cardboard becomes part of the motifs as patterns of a shirt or as part of a face. In this way the paintings demonstrates their construction and breaks the illusionism and strict finish normally associated with photorealism.

The colours in the art of Maria Torp are some times rough and convincingly realistic and at other times almost more real than reality with their glossy notes of pastel. They are appeasing to the eye. But the artworks of Torp are so much more than that. The pieces prepare the ground for inquisitive search for a person’s identity or story in the physical appearance, especially that of the face. Torp invites us to try and solve the riddle: who is this person in front of me?

Maria Torp (1975) lives and works in Copenhagen, Danmark. She graduated from the Royal Danish Academy of Fine Arts in 2007 and has previously studied at the London College of Printing. Torp has exhibited her works in several galleries, museums, art institutions, art fairs national and internationel and are currently a part of the group exhibition “10.000 Hours – What is Talent?” at Tropholt Modern Museum of Art. Furthermore she has made commissioned work for corporations such as FTF, Tryg, Ferring and at the Velux Foundation and is co-founder of the artist trio MAM, with the artists Anika Lori and Mette Geisler.

Galleri Christoffer Egelund cordially invites you to the opening of Maria Torp: The Riddle on Friday the 3rd of October from 17-20. The exhibition will run until November the 1st, 2014. Opening hours: Monday – Friday from 11-18, Saturdays from 12-16. For further information and press photographs, please contact the gallery at: info@nullchristofferegelund.dk or at +45 33 93 92 00.

Studentermedhjælpere til Danmarks Kirker, Nationalmuseet

Studentermedarbejdere

Nationalmuseet søger to studentermedarbejdere til kildelæsning ca. 10 timer ugentligt. Tiltrædelse i begyndelsen af november 2014.

Arbejdet består i:
• læsning og udskrift af arkivalier
• forefaldende opgaver af praktisk karakter
• lejlighedsvis assistance ved kirkeundersøgelser på Fyn og i Jylland

Vi tilbyder:
• et skriftlæsningskursus, som du også kan have glæde af i dit studieforløb; vi lærer dig at læse gotisk håndskrift
• løn i henhold til gældende overenskomst (pt. 116-122 kr./time; afhængig af anciennitet)
• arbejdstider, der tager hensyn til dit studie og dine eksaminer
• 16 kirkeinteresserede kolleger med baggrund inden for områderne historie, kunsthistorie og bygningsarkæologi

Vi forventer:
• at du læser historie eller kunsthistorie – gerne på første eller andet år eller evt. som bachelortilvalg
• at du er omhyggelig og selvstændig i din arbejdsform
• at du giver et nap med, hvor der er behov for det

Arbejdsopgaverne er knyttet til redaktionen af Nationalmuseets bogværk Danmarks Kirker, som omhandler de danske kirkebygninger, deres kalkmalerier, inventar og gravminder. Arbejdet vil foregå dels på Nationalmuseet, dels på Rigsarkivet og enkelte gange ude i landet. Du kan læse nærmere om Danmarks Kirker på:

http://natmus.dk/forskning-og-formidling/middelalder-renaessance-og-numismatik/danmarks-kirker/
danmarkskirker.natmus.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til redaktørerne Niels Jørgen Poulsen, tlf. 41 20 61 37, og Rikke Ilsted Kristiansen, tlf. 41 20 61 36.

Send din ansøgning vedlagt karakterudskrift til else.rasmussen@nullnatmus.dk. Ansøgningsfristen er 17. oktober 2014. Samtaler forventes afholdt mandag d. 3. november 2014.

Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vore medarbejdere og opfordrer derfor alle til at søge stillingen.

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet rummer og udvikler forudsætningerne for, at alle kan få indsigt i kulturhistorien. Ca. 575 medarbejdere er fordelt på 3 afdelinger: Forskning og Formidling, Bevaring og Naturvidenskab og Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Tegninger, pletter, provenienser. Svamp, luselort, alkohol, sølvfisk, rust og syre

Gerda Wegener

I forbindelse med tegningsmessen ‘Kunst på papir’, der netop nu finder sted i Museumsbygningen, afholdes imorgen(fredag) to talks:

Kl.16: Henning Jørgensen (Professor, Aalborg Universitet) fortæller om udvalgte værker.

Kl.17: Chris Fischer (Leder af Forskningscenter for tegnekunst og seniorforsker, SMK), ’Tegninger, pletter, provenienser. Svamp, luselort, alkohol, sølvfisk, rust og syre’.

For mere information om ‘Kunst på Papir’ se facebook

På Stedet: Bryghusprojektet

Vil du også gerne vide mere om, hvad der foregår på Bryghusgrunden? Og få mulighed for at se den gigantiske byggepladsudgravning fra oven? Nu har du chancen.

Arrangementet er det første arrangement i en perlerække af arrangementer på Bryghusgrunden de kommende år. Dansk Arkitektur Center (DAC) følger naturligt byggeprocessen tæt, da DAC flytter ind i den nye bygning, når den står klar om en tre-fire år.

I Fæstningens Materialgård, som er den renoverede gule murstensbygning, der ligger umiddelbart som nabo til Bryghusprojektet, har Realdania Byg, der er bygherre, indrettet et ‘show room’. Her er der et fint kig til byggepladsen, og her vil projektchef Peter Fangel, Realdania Byg, tage imod og give den store fortælling om den kommende bygning, beliggenheden og det store potentiale som bygningen rummer.

Herefter går vi sammen med Peter Fangel en kort tur i nærområdet, ved havnekajen, Frederiksholms Kanal og Vester Voldgade, for her at se på udviklingen. Hvad kommer der til at ske? Hvad er allerede sket, og hvem er egentlig naboerne til dette særlige sted ved havnen?

Tag med og følg udviklingen.

Der vil være en let forplejning.

>> Tilmeld dig her

>> Se alle På stedet arrangementer her