Hvad er musikalsk fordybelse?

Kom med på en rejse gennem sindet hos nogle af de mest fremtrædende klassiske musikere på den danske kammermusikscene netop nu, nemlig Asbjørn Nørgaard og Rune Tonsgaard Sørensen fra The Danish String Quartet.

De gæster Musikhøjskolens Aftenskoles debatrække i selskab med
PhD-studerende i filosofi Simon Høffding, som har fulgt kvartetten tæt
i forbindelse med sin forskning i musikalsk fordybelse.

Gratis adgang, åbent for alle.
Søndag d. 5. oktober kl. 14.00 i Metronomen, Godthåbsvej 33

Link til Facebookbegivenhed

Kulturnat – dit, mit og vores byrum

By. To små bogstaver der til sammen rummer en verden af muligheder. Derfor står Kulturnatten på Dansk Arkitektur Center i byens og byrummets tegn!

Kom og lad ungerne lave vindmøller, gadelamper og hængende haver til et midlertidigt byrum. Eller byg skøre skraldespande indenfor. Bandet My Secret Place sætter lyd på aftenen og spreder god stemning i det gamle pakhus. Der sejler både mellem DAC og Ingeniørforeningen på Kalvebod Brygge, hvor du også kan gå på opdagelse i byrum og ny teknologi.

Smag på byen!

Foreningen Byhøst byder velkommen i Bar Vild, hvor du kan få en snak om den vilde spiselige natur i byen og smage vilde urter og snacks over en øl, der smager af landskabet. Her kan du også en gang i timen høre et kort oplæg om at spise af byen, og hvordan det kan skabe bæredygtighed i fremtidens byer. Byhøst er en app og online platform, der inspirerer og guider alle til at finde naturens råvarer i byen og bruge dem.

>>Læs mere om Byhøst her

Et visuelt pejlemærke

Aftenen sluttes af med lys, når DAC bliver til et visuelt pejlemærke gennem en stor interaktiv lysinstallation. Hvis du bliver nysgerrig efter at vide mere om, hvordan man kan bruge byen på andre måder, så viser udstillingen Reprogramming the City en række projekter fra hele verden, der gentænker eller ‘reprogrammerer’ byens rum på kreativ og opfindsom vis. DACs egen plads er også blevet reprogrammeret af seks unge talenter der har hængt flaskeposter op i byen samt skabt en omvendt båd i tre intensive dage som en del af projektet ‘Making the City’.

>>Læs mere om udstillingen ‘Reprogramming the City’ her

>>Læs mere om projektet Making the City her

>>Læs mere om kulturnatten her

 

Program

Kl. 16-21: DIT, MIT OG VORES BYRUM – BYG AKTIVT MED!
Minilaboratorium for børn og voksne: Pladsen foran DAC iscenesættes som midlertidigt byrum og Orange Innovation eksperimenterer med byens rum, vindmøller og planter – vær med!

KL. 16-21: SKØRE SKRALDESPANDE
Kom og byg en skør skraldespand! Hvilke ting vil du gerne smide væk? Måske en skraldespand til tyggegummi, bandeord eller til gammelt legetøj?

Kl. 18-22: TO UNIVERSER – EN BÅD
Forbind arkitektens og ingeniørens univers – tag gratis med båden mellem DAC og IDA. Begge steder kan du gå på opdagelse i byrum og ny teknologi.

Kl. 18-22: OG MED ET BLEV DER LYS!
DAC bliver visuelt pejlemærke i byrummet og ved havnefronten – lyset på facaden fører jer ind i udstillingen ‘Reprogramming the City’ som er åben hele aftenen – guider står klar til rundvisning.

Kl. 18-20: DEN SOM FLASKEN PEGER PÅ
Flaskeposter ude på byens pladser leder hen til pladsen foran Dansk Arkitektur Center, hvor der står en omvendt båd, der skal gøre det rart at opholde sig her. De unge talenter, der har omprogrammeret pladsen står klar til at fortælle om projektet, Making the City.

Kl. 20-23: BAR VILD MED BYHØST – VILD MAD OG SPISELIGE BYRUM
Vi har høstet byrummet og inviterer til en smagsprøve på København i selskab med foreningen Byhøst. Foredrag kl.  20.00, 21.00 og 22.00.

Kl. 21: HIMMEL & HAV i NORDHAVNEN
Guidet bådtur til den nyåbnede Nordhavn – tilmeld dig bådturen her

DAC& CAFE

Caféen i Dansk Arkitektur Center serverer følgende menu til Kulturnatten:

  • Dansk kylling bryst med danske kartofler, sauteret grøn- og rødkål. Med råsyltet tyttebær samt selleripure.  85,-
  • Børnemenu: Kyllingespyd med kartoffelbåde, gulerodspuré og grønt 55,-

Caféen tilbyder også varm kakao med flødeskum, øl, vand og kaffe samt hjemmelavede LEGO® chokolader.

Arrangementet er gratis med Kulturpas. Se mere her

THE TRANSFORMER – ALBUM RELEASE torsdag kl. 17 på S/H

Den ældste og den yngste af de 5 Nielsen Sisters har sammen skabt albummet The Transformer:
8 hits skabt næsten udelukkende af Søster Nielsens mangfoldige stemme.

The Transformer udgives som klassisk LP-cover og digitalt download.

Verdenspremieren finder sted ved en reception i caféen på første sal i S/H, Skindergade 3 i København på torsdag 25. september kl. 17.

Al verden er inviteret, så: Kom!

the-transformer

Kunst på Papir – Ny messe for tegninger, grafik, plakater og bogkunst i København

Inspireret af ’Salon du Dessin’ i Paris afholdes den første messe for kunst på papir i København fra 25.-28.september.

På messen, som finder sted i Museumsbygningen på Østerbro, deltager følgende gallerier og antikvariater: Bassenge Berlin (D), James Bauerle Danish Fine Art (DK), Brodersen Kunst & Antikvitetshandel (DK), Peter Grosell’s Antikvariat (DK), Kunsthandel Nina J (DK), Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel (DK), Riisgaard & Hjorth (DK), Sct. Pauli Vintage Plakater (DK), Titelbech Fine Prints (DK), Vangsgaards Antikvariat (DK) og Galleri Weinberger (DK) samt to private samlere, hvoraf den ene er skuespiller og cirkusdirektør Søren Østergaard, der i mange år har været en passioneret samler af kunst fra det 19.århundrede.

Deltagerne tildeles hver en af Museumsbygningens smukke ovenlyssale og skaber heri et eget univers med tegninger, grafik, plakater og bøger. Derved bliver det muligt at opleve alt fra 1700-tals raderinger, landskabsstudier fra Holland og kunst fra den danske Guldalder til klassisk modernisme og moderne kunst, herunder fotografi.

Kunst på Papir, Museumsbygningen, Kastelsvej 18, 2100 København
25.-28. september, hver dag 11-18, fernisering 24. september 17-19
Entré: 50 kr.

I forbindelse med messen afholdes foredrag med Henning Jørgensen (Professor, Aalborg Universitet) og Chris Fischer (Leder af Forskningscenter for tegnekunst og seniorforsker, SMK) fredag d. 26. september henholdsvis kl.16 og 17.

Facebook

 

Kulturnatten: Hovedbibliotekets Hemmeligheder!

kulturnatten

50 unikke og intime oplevelser. Kom bag facaden og dybt ned i undergrunden. Performance i en campingvogn, radio i en mørk kælder og oplæsning i magasinet.

Hovedbiblioteket har til huse i et kæmpekompleks fra 1904, en bygning med mange kringelkroge og ”hemmelige” små rum. På årets Kulturnat åbner vi huset op og giver publikum mulighed for at komme bag facaden og få en række helt unikke, intime oplevelser på steder, I normalt ikke har adgang til. Bag facaden har vi givet fem af byens mest spændende kulturskabere frie hænder til at skabe små, intense oplevelser i hver deres helt specielle rum. Hver event varer max. et kvarter, og vi lukker kun folk ind i små hold ad gangen.

På hovedscenen i Centralsalen er der til gengæld plads til mange. Her kan du opleve Hess / AC /Hess Spacelab med Ane Trolle og andre gæstestjerner, og senere på aftenen optræder Synd og Skam i en trippelkoncert med andre af musikkollektivet Af med Hovedets vildeste navne.
Democratic Coffee står for varme og kolde drikke og fyrer op under grillen på Krystalgade. Her kan du også opleve en spektakulær lysinstallation baseret på tekster fra individifællesskab.dk

Du kan naturligvis også købe dit Kulturpas og program på Hovedbiblioteket. Vel mødt på Kulturnatten!

https://www.facebook.com/events/702427576515248/

Program:

I centralsalen er der musik hele aftenen:

Kl. 19 : Hess / AC / Hess Spacelab

Nikolaj Hess og Mikkel Hess. Landets fremmeste jazzbrødre udgør sammen med Anders ’AC’ Christensen en intens, poetisk trio, der, i musikalsk samtale med diverse gæstestjerner sætter gang i første del af Kulturnatten.

Kl. 20: Hess / AC / Hess Spacelab Percussion Nightmare

Trioen bliver udvidet med percussion-esserne Rune Harder Olesen & Ignacio Guerra.

Kl. 21: Hess / AC / Hess Spacelab feat. Ane Trolle
Ane Trolle m.fl. gæster aftenens band i den grande finale.

Kl. 22.30: Synd og Skam + Seksuelle Mennesker + First Flush

Triple koncert med nogle af musikkollektivet Af med
hovedets mest spændende navne.

Rum 1. Individ i fællesskab præsenterer:
Deltag i en interaktiv lyd- og lysinstallation med autogenererede digte baseret på avisoverskrifter.
Se www.individifaellesskab.dk

Afgang til rum 1: Kl. 19, 19.30, 20, 20.30, 21,
21.30, 22, 22.30 og 23.00.

Rum 2. TxtVille præsenterer:
Helt intime oplæsninger og performances med upcoming
nordiske forfattere – i en campingvogn!
TxtVille er en litteraturfestival baseret på et netværk af nordiske tidsskrifter og små forlag.
Afgang til rum 2: Kl. 19, 19.30, 20, 20.30, 21, 21.30,
22, 22.30 og 23.00.

Rum 3. Københavns Radiobiograf præsenterer:
Intens fokuseret radiolytning i bibliotekets mørkeste kælder.
Københavns Radiobiograf inviterer hver måned til fokuseret
radiolytning i én af byens gamle biografer. På Kulturnatten
rykker de ind med radiomontager fra hele verden i
Hovedbibliotekets kælder.
Afgang til rum 3: Kl. 19, 19.30, 20, 20.30, 21, 21.30,
22, 22.30 og 23.00

Rum 4. Lindhardt & Ringhof præsenterer: Eksklusiv oplæsning af Katrine Marie Guldager og Torben
Munksgaard i mellem reolerne i bogmagasinet. Katrine Marie Guldager er aktuel med digtsamlingen Et sted i verden. Torben Munksgaard er aktuel med romanen I virkeligheden. Oplæsningen akkompagneres af musiker Jon Auring Grimm.
Afgang til rum 4: Kl. 19, 19.30, 20, 20.30, 21, 21.30,
22, 22.30 og 23.00

Rum 5. Musikkollektivet Af med hovedet præsenterer:
LOL BESLUTNING. ET KONFERENCE-KAMMERSPIL I 6 AKTER
”smartboard. gameplay. character. token.
IRL. LEVEL. UP”
“Kammerspil med udgangspunkt i forholdet mellem fantasy og
real life. Endnu få punkter er sat i det producerede landskab. Optegnelsen er opførelsen. Det føres til regnskab, og som bekendt er en konference en udveksling. Tiden er dog strakt. En uendelig sekvens. Vi kan blot gøre os smukke gisninger og frysende nedslag. En ting er en løsning. kærlig hilsen”
Afgang til rum 5: Kl. 19, 19.30, 20, 20.30, 21, 21.30

OBS! Der er meget begrænsede pladser til hvert rum. Resérver plads via mail til program@nullkff.kk.dk (skriv specifikt rum, tidspunkt og navn i mailen) eller tag chancen og tilmeld dig på aftenen ved at kontakte personalet ved hovedindgangen. Mød op i god tid.

 

Do you love working with children?

If you do and are looking for couple hours a week’s work, please read on.

We are a new service operating in Copenhagen and greater Copenhagen, which offers after-school activities for children. Currently searching for outgoing and fun-loving people, who are interested in learning about us and becoming a part of our new team.

We would love to hear from you in any case, but especially if you:

–  are educated/experienced with teaching English or Music

–  you can teach piano or recorder

 

contact@nulltunesplay.dk, +45 2636 2707

 

På Stedet: Papirøen

måge_papirøen

Tag med Dansk Arkitektur Center til Papirøen og mød nogle af stedets centrale aktører.

Papirøen er et mellemrum i tid og rum. Frem til 2017 er Papirøen et helle i byen, hvor kreative kræfter får mulighed for at afprøve funktioner, formidle og skabe et nyt sted i byen. Hvad der skal ske i 2017 ved ingen, men det betyder ikke noget lige nu. Det, der er interessant, er hvorfor og hvordan. Og hvorfor er sådanne steder i byen vigtige? Hvad giver de byen?Kan de opstå alle steder, eller hvad skal der til?

Med til at vise rundt på Papirøen og samtidig sætte nogle ord på denne særlige
måde at udvikle by på, er tre personer, der alle tre er dybt involveret i
udviklingen på Papirøen. Ejendomsudvikler Klaus Kastbjerg der er økonomisk
igangsætter, etnolog Søren Møller Christensen der er partner i den
bystrategiske rådgivningsvirksomhed Carlberg-Christensen, der selv har lejet
sig ind på øen, og endelig restauratør Jesper Møller, der er initiativtager til
succesen Street Food.
Vi hører deres historier, ser deres favoritsteder og bliver inviteret indenfor.

Tag med og følg udviklingen dette helt særlige sted i byen.

Der vil være en let forplejning.

Læs mere og tilmeld dig her

BLIV PRAKTIKANT PÅ DANMARKS STØRSTE SPILLEFILMFESTIVAL!

CPH PIX er Danmarks største spillefilmfestival med ca. 50.000 besøgende hvert år.

PIX viser godt 150 nøje udvalgte spillefilm fra hele verden, hvortil kommer både koncerter, debatter, fester og unikke events. Som praktikant kommer du til at være med til planlægning og afvikling af disse arrangementer, som udgør et af Københavns mest profilerede kulturevents. Du er naturligvis også med helt inde i maskinrummet, når festivalen løber af stablen d. 9.-22. april 2015.

 

Som praktikant vil du indgå i en af følgende afdelinger: program, event, marketing, presse, festival-tv eller gæster. Hvert område vil have 1-4 praktikanter og du vil arbejde tæt sammen med resten af holdet, samt den ansvarlige for hvert område. Du kommer derudover også til at have berøring med alle de andre områder.

Nævn venligst i ansøgningen, hvilket af følgende områder, du søger:

 

Program: Du er med, når vores filmprogram udvælges, organiseres og formidles til vores publikum. Du kommer tæt på indholdet i årets filmprogram, og arbejdet vil bestå i store dele research, kontakt med distributører verden over, forhandling af enkelte filmtitler, samt udformning af årets trykte program (fra tekster til billeder) og formidling af programmets indhold. En glødende interesse for film vil være en klar fordel, ligesom flydende engelsk i skrift og tale vil være et must.

Event: Som eventpraktikant vil du få direkte erfaring med bl.a. filmkoncerter, særvisninger i byens rum, debatter, fester og andre filmrelaterede events. Arbejdet indebærer ideudvikling, grundig research, dialog med samarbejdspartnere og kunstnere, budgetlægning, samt koordinering og afvikling af event-produktionerne under festivalen.

Marketing: Du vil arbejde med klassiske marketingopgaver såvel som sponsorarbejde og kreativ guerrilla-marketing. Opgaverne er varierede og spænder over planlægning af gadeuddelinger, aktivering af sponsorater, udvikling og implementering af guerrilla-ideer og mindre events.

 

Presse: Du vil få indblik i festivalens pressestrategi, fra udarbejdelse til implementering. Ligeledes vil du få ansvaret for at dykke ned i enkelte film, events og programserier og forsøge at målrette historier baseret på, hvad de indeholder. Du vil også være involveret i at skrive nyhedsbreve, pressemeddelelser samt opdatering af festivalens sociale medier. Det er vigtigt, du har en levende interesse for film, tænker kreativt og har et sundt forhold til research, samt ikke er bange for hverken at skrive eller gribe knoglen, når det er nødvendigt. Det er vigtigt at du brænder for kommunikation og at du taler og skriver fejlfrit dansk såvel som engelsk.

 

Festival-tv: Hvis du er god med et kamera og en habil klipper, er det dig vi har brug for, til at lave små produktioner til vores sociale medier. Det kan også være podcasts eller andre medieklip. Målet er at skabe alternative indgange til programmet. Du vil være en del af presseafdelingen, men også arbejde tæt sammen med festivalens marketingansvarlige.

 

Gæster: Du vil være en af de primære kontaktpersoner til instruktører, producenter og jurymedlemmer, som besøger festivalen. Sammen med den gæsteansvarlige vil det være dit ansvar at sørge for, at gæsternes ophold under festivalen bliver så behageligt som muligt. Du vil står for booking af rejser, kontakt til festivalhotellet, koordinere afhentning i lufthavnen samt tage imod gæsterne og sørge for, at guide dem rundt på festivalen. Det kræver gode koordinationsevner og en glæde ved at møde nye mennesker er selvfølgelig et must. Samtidig er det et krav, at du kan kommunikere godt på engelsk i skrift og tale. Taler du flere sprog, er det kun en fordel.

 

Alle afdelinger vil være involveret i e-mail markedsføring (direct mail) af festivalens program. Dette kræver både research, indsigt i programmet samt gode skriftlige kommunikationsevner.

 

SOM PRAKTIKANT

Hos os kommer du ikke til at lave kaffe til andre end dig selv, men du får ansvar for dine egne mindre projekter og opgaver. Det er også vigtigt, at du er i stand til at planlægge dit arbejde og kan arbejde struktureret og ikke mindst bevare dit gode humør op mod en deadline. Der er meget logistik i en festival, så du skal nok heller ikke være bange for at løfte lidt hist og her, men ligesom så meget andet på festivalen, så er det et holdarbejde, og vi løfter i flok.

 

Praktik på PIX foregår både i fordybelse i en enkelt opgave og i højt tempo op til deadline og under afvikling. Det giver mange erfaringer, et bredt netværk og ikke mindst en stærk social oplevelse på festivalholdet.

DET PRAKTISKE

Praktikken er fuldtid, ulønnet og løber fra starten af januar til slut april. Send gerne din ansøgning snarest muligt – den skal være os i hænde senest mandag den 13. oktober kl.10.00. Samtaler vil finde sted i ugen efter. For yderligere oplysninger kontakt Lars B. Frahm på: lars@nullcphpix.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning på e-mail praktik@nullcphpix.dk

FOREDRAG // Henrik Holm: Arkivfeber

Museumsinspektør og forsker på Statens Museum for Kunst, Henrik Holm, hugger en krog i Christian Vinds udstilling Dr. Topic.

Under denne aftens foredrag folder han arkivet ud på kunsten og historiens dissektionsbord for at se, hvorfor og hvordan arkiv og feber hænger sammen. Uden feber og arkiver er der ingen læge, ingen kunst, ingen kunstner, ingen kunsthistorie. Uden dødsdrift, orden, idiosynkrasier og vold er der ingen arkiver. Derfra, og imod, arkivet bliver der vogtet. I det stille. For en god ordens skyld. For evigheden. For spøgelser. Med skiftende grader af feber.

Torsdag d. 25/9 kl. 18.30
Overgaden – Institut for Samtidskunst
Overgaden Neden Vandet 17
1414 København K