Fernisering // Øjeblikkets fascination – Jesper Høm

moskva_høm

 

 

 

 

 

 

Fernisering 28. maj kl.16.00

Den danske fotograf og filminstruktør Jesper Høm (1931-2000) indkapslede med poetisk sans livets hårde vilkår i sine fotoreportager fra hele verden. Billedernes enkelthed og klarhed afspejler Høms intellekt og hans kreative syn på sin omverden, hvad enten det drejer sig om snapshots af dagligdagsscener eller portrætfotografier. Jesper Høm var meget inspireret af amerikansk fotografi, bl.a. kunstnere som William Klein, der fotograferer absurde øjeblikke fulde af glæde og humor, men også menneskets ensomhed.

Inspireret af det franske billedbureau Magnum Photo og Henri Cartier-Bressons tanker om, at fotografiet skulle udtrykke følelser, vise ekspressive hverdagssituationer og dokumentere betydningsmættede øjeblikke, skabte Jesper Høm fotografier med det fortællende aspekt i fokus.

Høm var central i udvikling af det moderne humanistiske reportagefotografi og med til at elevere fotografiet til en anerkendt æstetisk udtryksform.

I 1964 var Jesper Høm med til at grundlægge sammenslutningen af danske fotografer under navnet Delta-Photos. Delta-Photos var præget af et bredt humanitært samfundsengagement og deres fælles karakteristika var bl.a. deres spontane billedstil.

Jesper Høm sagde selv om sine fotografier, at for ham var ”det væsentlige at kunne opfatte når situationen er der, og så være hurtig nok til at tage billedet. At det tekniske er i orden er selvfølgelig en fordel, men hvis man som mange amatører ene og alene bedømmer et billede ud fra dets tekniske egenskaber, korrekt linjeføring, gyldne snit mm. fører det til, at man kvæler det friske og umiddelbare syn på tingene og går glip af langt væsentligere værdier.”

For Jesper Høm var intuitionen det vigtigste for en god fotograf.

‘Øjeblikkets fascination’ vises fra 29. maj- 4. juli 2015 hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, Museumsbygningen, Kastelsvej 18, 2100 København Ø. Tirs-lør 12-16.
Udstillingen er en del af Copenhagen Photo Festival.

Hjemmeside / Facebook

Det Danske Filminstitut søger en praktikant til den internationale afdeling til efteråret 2015

Det Danske Filminstitut søger en praktikant til den internationale afdeling til efteråret 2015. 

Er du KANDIDATSTUDERENDE ved en videregående uddannelse? Er du VILD MED FILM? Og vil du gerne have PRAKTISK ERFARING MED AT ARBEJDE MED FILM INTERNATIONALT?

DFI’s internationale afdeling tilbyder en praktikstilling i hjertet af dansk film. Vi kan tilbyde en stilling der giver indsigt i den danske filmbranche og i den internationale filmverden med alsidige opgaver. Dine primære arbejdsopgaver vil være at bidrage til det internationale filmfestivalarbejde hvor fokus er at få eksponeret dansk film bedst muligt i udlandet. Stillingen kræver evne til at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt. Du skal have gode engelskkundskaber og have kendskab til Excel.

Efter et 2 ugers oplæringsforløb vil du bl.a. få ansvar for tilrettelægningen af DFI’s årlige Blu-ray filmpakke til de danske ambassader og kulturinstitutter i udlandet. Efter fuldendt praktikophold vil du have opnået en grundig og bred forståelse af den danske filmbranche, have høstet praktiske erfaringer samt have oparbejdet et stort netværk.

Stillingen er ulønnet og løber fra august 2015 og ca. 5 mdr. frem. Praktikopholdet skal kunne meritoverføres som del af studieforløbet.

Arbejdstiden er 20 timer om ugen og du er selv med til at planlægge hvornår du er på DFI. Arbejdsstedet er Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55 i København.

Hvis du er interesseret i stillingen skal du sende din ansøgning med cv til festivalkonsulent Christian Juhl Lemche på christianjl@nulldfi.dk. Yderligere spørgsmål kan ligeledes rettes hertil.

Ansøgningsfrist: mandag d. 8/6, 2015.

100 VALG – En forestilling om små og store valg i livet

100 menneskers valg er udgangspunktet for forestillingen 100 VALG af koreografkollektivet E.K.K.O.. Hvad betyder valget for os som mennesker anno 2015? Gør uendelige valgmuligheder os mere lykkelige? Har vi reelt et frit valg fra biologi og omstændigheder?Spiller 2. – 13. juni 2015 på Warehouse 9.
mockup_800xEssensen af 100 menneskers valg bliver til en forestilling i hænderne og kroppene på det kunstneriske hold. Som teatergæst ser du en hæsblæsende gennemgang af valgets historie, et danset dagligdagsvalg og en inderlig country sang om de store konsekvenser et livsvalg kan have. Mens du indimellem forholder dig til dilemmaer, du måske genkender.


100 VALG – fra inddragende undersøgelse til forestilling
E.K.K.O. er et nordisk koreografkollektiv, der med afsæt i dansen skaber kunstprojekter, som afspejler den tid, vi lever i. Aktiv dialog med grupper uden for kunstens verden, er ofte centralt i E.K.K.O.s arbejde:

”Vi undersøger noget så alment vedkommende som valg. Derfor er det vigtigt at samarbejde med folk, der ser med helt andre øjne end os og har helt andre tilgange. Så vi ikke bare ender med endnu et indspist kunstprojekt, hvor det er Tordenskjolds kreative soldater, som bliver hørt og kommer til forestillingen,” fortæller projektleder og iscenesætter Karina Dichov Lund

Med 100 VALG sætter kollektivet rammen om en ambitiøs 8 måneder lang proces, som involverer fire såkaldte kernepersoner – en forfatter, en filosof, en dokumentarfilminstruktør og en teolog – fem debatterende valgaftener samt 100 menneskers beskrivelse af et valg.

Processens udfordringer og opgaver
Det kunstneriske hold og de fire kernepersoner har hver haft til opgave at finde 15 personer til at fortælle om et valg og at arrangere en valgaften i månederne op til forestillingen, der belyser valget på forskellige måder. Derudover er de fire kernepersoner blevet bedt om skabe et personligt bidrag til forestillingen gennem en bearbejdelse af et udvalg af de 100 valg. Essensen af hele denne proces bliver til en forestilling i hænderne og kroppene på det kunstneriske hold.

BOOK BILLET

Fakta: 100 VALG
Spillested: Warehouse 9, Halmtorvet 11 C, 1711 København K.
Spilleperiode: 2. – 13. juni 2015
Spilletid: den 2. – 11. juni kl. 20, den 12. – 13. juni kl. 16 + kl. 22
Sprog: Dansk
Varighed: ca. 75 minutter

Forestillingen er en del af programmet på CPH Stage.

Koncept og idé: Koreografkollektivet E.K.K.O
Medvirkende: Jakob Haahr Andersen, Andrea Deres, Benjamin Boe Rasmussen, Jannie Faurschou, Piet Kragh Gitz-Johansen
Iscenesættelse: Adelaide Bentzon, Karina Dichov Lund
Scenografi: Raphael Frisenvænge Solholm
Lyddesign: Rasmus Kreiner

Bidragere til processen (kernepersoner): forfatter Kristina Stoltz, teolog og filosof Sylvester Roepstorff, dokumentarfilm instruktør Mikala Krogh, præst og teolog Nicolai Halvorsen.

Er du Promote its nye PR-praktikant i efterårssemesteret 2015?

promote_it_logo -lille copy

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med at promovere musikere, bands, bøger, produkter og events? Og brænder du for PR og kommunikation? Så er et praktikophold hos PR-bureauet Promote it! nok noget for dig.

Hos Promote it! søger vi 2 nye praktikanter til efterårssemesteret 2015. Vi ønsker, at du som praktikant kan være hos os 30 timer om ugen i minimum 4 måneder. Vi ser gerne, at du er studerende på en relevant uddannelse – fx kommunikation, musikvidenskab, performance design, moderne kultur og kulturformidling el. lign. – dette er dog ikke et krav. Det vigtigste er, at du interesserer dig for PR- og kommunikationsarbejde og ønsker at udvikle dig indenfor området.

Som praktikant vil du komme til at deltage i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige ansatte hos Promote it! Da vi er en lille virksomhed betyder det, at du vil få indsigt i hele PR-processen lige fra det indledende møde med kunden, hvor målgruppe og mediestrategier fastlægges, til det praktiske PR- og kommunikationsarbejde og den afsluttende evaluering.

Dine arbejdsopgaver vil konkret bestå i bl.a.:

  • Indledende kundemøder, hvor fx målgruppe og mediestrategier fastlægges.
  • Udarbejdelse af pressemateriale, fx pressemeddelelser og nyheder.
  • Opsøgende pressearbejde, fx skriftlig og telefonisk kontakt til journalister.
  • Koordination, fx. af interviews og releasefester.
  • Opsøgende salg i forhold til nye kundeområder.
  • Afrapporteringer, hvor PR-arbejdet evalueres.

Og desuden mere forefaldende opgaver bl.a.:

  • Opdatering af hjemmeside og sociale medier.
  • Research
  • Udsending af produkter.

Vi kan desværre ikke tilbyde dig løn under praktikopholdet, men til gengæld lover vi at give dig en masse faglig sparring og ballast indenfor PR- og kommunikationsområdet. Desuden vil du erhverve stor indsigt i de aktuelle kunder, vi arbejder med indenfor det danske kulturliv, og herigennem få rig mulighed for at udvide dit netværk.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Lisbeth Beyer Mogensen på tlf. 26 36 11 10.

Send din ansøgning snarest muligt og senest d. 19. juni til lisbeth@nullpromote-it.dk

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Mange hilsner

Promote it!

Promote it! er et PR- og kommunikationsbureau, der holder til på Løngangstræde i hjertet af København. Vi arbejder indenfor det danske kulturliv og promoverer danske såvel som udenlandske musiknavne. Herudover koordinerer vi forskellige musik- og kulturevents og laver PR for bogudgivelser samt produkt-PR.
Vi har løst opgaver for bl.a. musikstreamingtjenesten WiMP, Danish Metal Awards, René Dif, Beth Hart, Zildjian Days, Dans & Lær, smykkekæden SIX, svenske Citadellkliniken og bøger som ”Livet, det forbandede” (Se&Hør-bogen) og ”MICHAEL LAUDRUP – En Gentleman I Nye Klæder”.

Se mere om os på https://www.facebook.com/promote.it.pr

 

JOB: Underviser i performing arts på Oure Højskole

Er du en engageret formidler og fortolker af tendenser i samtidens kunst og kultur, og kan du inspirere elever på Oure Højskole til at blive aktive og reflekterede medskabere af den udøvende kunstscene?

Oure Højskole søger en nytænkende underviser til at aktualisere og inddrage eleverne i almene perspektiver med udspring i musik, dans og skuespil. Du skal med din høje faglighed inden for et eller flere kunstneriske fag, stærke formidlingskompetencer og innovativ energi være med til at give eleverne på Oure Højskole et indholdsrigt, inspirerende og udviklende år.

 

Jobbeskrivelse og ansvarsområder

Jobbet som perspektiverende underviser i performing arts består i at formidle de kunstneriske, udøvende fag og sammensætte et involverende og engageret undervisningsforløb, hvor team- og projektorienteret undervisning vægtes højt. Sammen med teamet af øvrige undervisere i musik, dans og skuespil på højskolen vil du få ansvaret for at skabe et attraktivt miljø for skolens performing arts-elever. Højskolen er en 24-timers skoleform, så udover den almindelige undervisningsdag skal du indimellem være klar til at arbejde om aftenen og i weekenden.

 

Kvalifikationer

Vi forventer, at du har et godt kendskab til formidling og moderne pædagogik, og at det falder dig naturligt at bruge i praksis. Din uddannelse er ikke afgørende, det vigtigste er dine formidlingsevner og en stærk faglighed indenfor det kunstneriske og/eller kulturelle.

Ansøger kan eksempelvis have baggrund i fag som: Moderne Kultur & Kulturformidling, Æstetik & Kultur, Kunsthistorie, Teater-/Musik-/Dansevidenskab, Kommunikation, Journalistik, Film- og Medievidenskab mv.

 

Dine kompetencer

Du har mindst et års erfaring med undervisning inden for dit fag
Du skal kunne motivere, inspirere og skabe meningsfuld dialog
Du arbejder team- og projektorienteret
Du trives med forandringsprocesser og er fleksibelt indstillet
Du skal have lyst at arbejde med unge mennesker i et kostmiljø

Vi tilbyder til gengæld et inspirerende og indholdsrigt arbejdsmiljø med mange udfordringer, gode forhold og et stærkt fællesskab, hvor du får mulighed for at være med til at skabe platformen for et uforglemmeligt højskolekapitel i de unges liv.

 

Kontakt

Hvis du har nogen spørgsmål til stillingen eller vil høre mere om Oure Højskole, er du velkommen til at kontakte forstander Simon Frejvald Andersen på sfa@nulloure.dk eller leder af performing arts Morten Andersson på moa@nulloure.dk

 

Ansøgningsfrist

Onsdag den 9. juni 2015. Tiltrædelse 1. august 2015.

Løn- og ansættelsesvilkår efter de regler, som er gældende for ansættelse på højskoler. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Ansøgning sendes sammen med CV og relevante bilag til: job@nulloure.dk. VIGTIGT: Skriv “Performing Arts” i emnefeltet! Alle ansøgere modtager en kvittering for ansøgning.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 25

 

Læs mere om Oure Højskole her

Er du Promote its nye PR-praktikant i efterårssemesteret 2015?

promote_it_logo -lille copy

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med at promovere musikere, bands, bøger, produkter og events? Og brænder du for PR og kommunikation? Så er et praktikophold hos PR-bureauet Promote it! nok noget for dig.

Hos Promote it! søger vi 2 nye praktikanter til efterårssemesteret 2015. Vi ønsker, at du som praktikant kan være hos os fuldtid i minimum 4 måneder. Vi ser gerne, at du er studerende på en relevant uddannelse – fx kommunikation, musikvidenskab, performance design, moderne kultur og kulturformidling el. lign. – dette er dog ikke et krav. Det vigtigste er, at du interesserer dig for PR- og kommunikationsarbejde og ønsker at udvikle dig indenfor området.

Som praktikant vil du komme til at deltage i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige ansatte hos Promote it! Da vi er en lille virksomhed betyder det, at du vil få indsigt i hele PR-processen lige fra det indledende møde med kunden, hvor målgruppe og mediestrategier fastlægges, til det praktiske PR- og kommunikationsarbejde og den afsluttende evaluering.

Dine arbejdsopgaver vil konkret bestå i bl.a.:

  • Indledende kundemøder, hvor fx målgruppe og mediestrategier fastlægges.
  • Udarbejdelse af pressemateriale, fx pressemeddelelser og nyheder.
  • Opsøgende pressearbejde, fx skriftlig og telefonisk kontakt til journalister.
  • Koordination, fx. af interviews og releasefester.
  • Opsøgende salg i forhold til nye kundeområder.
  • Afrapporteringer, hvor PR-arbejdet evalueres.
  • Og desuden mere forefaldende opgaver bl.a.:
  • Opdatering af hjemmeside og sociale medier
  • Research
  • Udsending af produkter.

Vi kan desværre ikke tilbyde dig løn under praktikopholdet, men til gengæld lover vi at give dig en masse faglig sparring og ballast indenfor PR- og kommunikationsområdet. Desuden vil du erhverve stor indsigt i de aktuelle kunder, vi arbejder med indenfor det danske kulturliv, og herigennem få rig mulighed for at udvide dit netværk.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Lisbeth Beyer Mogensen på tlf. 26 36 11 10.

Send din ansøgning snarest muligt og senest d. 19. juni til lisbeth@nullpromote-it.dk

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Mange hilsner

Promote it!

Promote it! er et PR- og kommunikations bureau, der holder til på Løngangstræde i hjertet af København. Vi arbejder indenfor det danske kulturliv og promoverer danske såvel som udenlandske musiknavne. Herudover koordinerer vi forskellige musik- og kulturevents og laver PR for bogudgivelser samt produkt-PR.
Vi har løst opgaver for bl.a. musikstreamingtjenesten WiMP, Danish Metal Awards, René Dif, Beth Hart, Zildjian Days, Dans & Lær, smykkekæden SIX, svenske Citadellkliniken og bøger som ”Livet, det forbandede” (Se&Hør-bogen) og ”MICHAEL LAUDRUP – En Gentleman I Nye Klæder”.
Se mere om os på https://www.facebook.com/promote.it.pr

 

 

 

TALENTER SØGES

Brænder du for at sætte dagsordener og blande dig i den offentlige debat? Og har du lyst til at blive klædt bedre på både mundtligt og skriftligt? Så er Politikens debattør- og kritikerskole noget for dig. Nu kan du sende din ansøgning om at komme på holdet i efteråret. Læs mere om skolen og hvordan du søger her: www.politiken.dk/kritikerskolen

Du kan også se billeder fra de tidligere år og på Facebook.

 

 

kritikerskolelogo lille

CPH:DOX søger praktikanter til efterårssemesteret 2015!

CPH:DOX – Copenhagen International Documentary Film Festival – er en af Københavns største årlige kulturbegivenheder med et rekordhøjt besøgstal på 83.900 gæster i 2014, og er samtidig en international branche-begivenhed med over 800 internationale gæster og en massiv interesse fra danske og internationale medier.

Udover selve filmfestivalen består CPH:DOX af branche-platformen CPH:FORUM og den internationale workshop CPH:LAB, der hvert år producerer omkring 10 film.

CPH:DOX afvikles for 13. gang fra 5.-15. november 2015, og vi søger praktikanter til planlægningen og afviklingen af den kommende festival.

Der er praktikstart i august med mulighed for at starte inden i de fleste afdelinger, og antallet af ugentlige timer kan tilpasses dit studie/fritidsjob. Bemærk, at praktikopholdet er ulønnet.

Læs mere om de ledige praktikpladser på: www.cphdox.dk/praktik.

Der er deadline for ansøgninger 12. juni, og vi opfordrer alle interesserede i at søge snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

CPH:DOX

DAC Midweek #2: Når et samfund rives itu

­

Vi byder velkommen til DAC Midweek #2 den 3. juni under titlen ’Når et samfund rives itu’. Mød generaldirektør Anders Ladekarl fra Røde Kors, journalist Thomas Ubbesen, dokumentarfotograf Nikolaj Møller og næstformand Anton Rysling fra Arkitekter uden grænser og arkitekturanmelder Kristoffer Weiss.

På en række udvalgte onsdage inviterer vi til DAC Midweek. Bræk ugen over, stil ind på det dagsaktuelle og mød din by! Midtpunktet er aftenens talkshow, hvor kreative, intelligente og udfordrende mennesker vender og drejer et aktuelt emne og sætter ord på, hvordan det kommer til udtryk i byen og arkitekturen.

Hvilken rolle spiller arkitektur og byplanlægning, når krigen eller katastrofen rammer?  DAC Midweek sætter denne gang spot på arkitekturens rolle langt væk fra de bonede gulve og glittede magasiner.  Når samfund opløses i kaos, om det er borgerkrigen i Syrien, krisen mellem Ukraine og Rusland, jordskælvene i Nepal og Haiti, konflikten mellem Israel og Palæstina, så foregår de altid et sted. Og når krigen er forsvundet, når tilliden mellem mennesker og sikkerheden skal genopbygges, kan arkitektur spille en afgørende rolle, som det der samler en splittet befolkning. Fra den helt akutte indsats med at skaffe midlertidige boliger til det lange seje træk med at opbygge huse, byer og samfund efter krisen.

>> Tilmeld dig her