WUNDERLAND søger PR praktikant til anderledes PR i KØBENHAVN:

Har du lyst til at lave anderledes PR for en forestilling med internationale kunstnere?10247393_651773901543632_6439537508167353433_n se mere på www.wunderland.dk

Wunderland.dk laver publikumsinddragende, sensoriske forestillinger.
Den prisvindende koncept Phoenix skal spille under Metropolis Festival (Københavns Internationale Teater) til august.

I den forbindelse vil vi gerne iværksætte en lidt anderledes PR ud over den traditionelle:
SOCIALE EVENTS: barbecue-and-art-night på havnen.

FLASHMOBS & STREET ART: Vi vil arbejde på at involvere studerende og vækstlag fra forskellige kunstfagligheder i sideprojekter, der skaber opmærksomhed om Phoenix og samtidig er selvstændige kunstprojekter.

FOROMTALER MM.: Vi er en co-produktion med Teaterøen og med Metropolis Festivalen. PR laves i samarbejde. Alle foromtaler skal vi f.eks. selv stå for, samt opfølgning på pressemeddelelser mm.

DATOER:
Foromtaler laves snarest muligt – til udsendelse start august

27. juli (eller snarest derefter) til 16. august

– samt 2-3 dage til eventforberedelse d. 13. eller 14. august

Skriv på mette@nullwunderland.dk

 

Kulturstyrelsen søger praktikant til ungeområdet

Har du lyst til at arbejde med eventplanlægning, kommunikation og kultur til unge i forbindelse med ungekulturåret URKRAFT2015?

Hvis ja, så er du måske vores nye praktikant i Kulturstyrelsens Team Børn og Unge i efteråret 2015.

Læs mere på http://www.anpdm.com/newsletterweb/43445D407349445D4A74404559/41445B417945475E43784143594571

Vild med kunst, teknologi og kultur? Og på udkig efter et kvalificerende praktikforløb?

CLICK Festival søger praktikanter med interesse for event, programlægning og formidling til efteråret 2015.

Hvad kan vi tilbyde dig? Vi kan love, at du som praktikant bliver en del af vores engagerede team, hvor overlæggeren for såvel ambitionsniveau som arbejdsglæde er meget høj. Dine input og ideer bliver taget seriøst, og teamet står klar som sparringspart på dine studieopgaver, hvis du ønsker dette. Vores internationale netværk bliver også dit netværk. Vi giver tilskud til dine transportudgifter.

Click festival. CLICK præsenterer samtidskultur og kunst fra hele verden inden for genren art & technology. Vi har eksisteret siden 2011, og hvert år i maj byder vi publikum fra ind- og udland på tre dages koncerter, udstillinger, workshops, talks og performances. Som praktikant hos os kommer du til at arbejde med konceptudvikling og programplanlægningen af festivalen. Festivalen samarbejder bl.a. med internationale aktører som Ars Electronica (AU), 3-Legged Dog (US), Furtherfield Gallery (UK) samt en lang række aktører i Europa og Asien, så du skal have mod og lyst på en praktikplads, der både har et internationalt vingefang, og som tager pulsen på i morgen – lige nu. Få mere information på www.clickfestival.dk

Program & event. Vi booker kunstnere fra ind- og udland til programspor inden for musik, kunst, performance, talks og workshops. Som praktikant er du med til at lægge linjen, strukturere indholdet og udvikle koncepter med kant. Vi arbejder fokuseret med vores publikumsmålgrupper, og du er med til at formidle til festivalens gæster, og arbejder med konkrete opgaver fra start til slut. En nysgerrig natur, indsigt i og interesse for maker-kultur, ny medie- og samtidskunst samt projekt- og publikumsudvikling vil være et stort plus. Vi udvikler festivalen gennem unikke events, som engagerer publikum og iscenesætter festivalen på utraditionel vis. Du får mulighed for at spille ind med ideer og arbejde hands on med branchen og festivalens samarbejdspartnere på tæt hold.

Kommunikation & promovering. Vi kommunikerer med festivalens målgrupper gennem forskelige platforme – online såvel som klassiske formater. Som praktikant er du med til at identificere netværk og interessenter, samt udvikle promovering, der rammer rigtigt. Du får ansvaret for nogle af opgaverne i samarbejde med resten af holdet. En glødende skriverlyst, en flydende pen – gerne også på engelsk – samt evnen til at researche og agere udadvendt når det hele går løs, vil være en stor fordel i arbejdet med formidlingen og kommunikationen af festivalen.

Praktik forløb. Praktikken er ulønnet, men der gives tilskud til transportudgifter, og du er selv med til at planlægge hvornår du er på kontoret. Praktikperioden løber fra august til december 2015. Praktikken må meget gerne være meritgivende til en igangværende uddannelse.

Send gerne din ansøgning snarest muligt. Den skal være os i hænde senest torsdag den 18. juni. Samtaler vil finde sted i ugen efter. For yderligere oplysninger kontakt Søs Krogh Vikkelsøe: skv64@nullhelsingor.dk /telefon 41 93 11 40.

Ansøgningen sendes til skv64@nullhelsingor.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Clickfestival.dk/ Kulturværftet/ Helsingør.

Deltagerisme. Seminar om kunst, subjektivitet og viden i en deltagelseskultur

Karoline H Larsen, Fælles snorespor, 2015. Foto: Tina Agnew
Karoline H Larsen, Fælles snorespor, 2015. Foto: Tina Agnew

Deltagelse er i dag et udbredt og afgørende kulturelt og sociologisk fænomen. Vi ser tv ’on demand’, når vi ikke lige har travlt på de sociale medier med at ’dele’, ’like’, ’blogge’ og ’tweete’. Og når vi går i teatret eller på museum, bliver vi i stadig højere grad positioneret som ’deltagere’. Borgeren er blevet en bruger og deltagelse et strukturerende princip for både kulturforbrug og kulturproduktion.

ARKENs seminar sætter fokus på aktuelle teoretiske og metodiske aspekter af deltagelsesbegrebet og de måder, deltagelse kommer til udtryk på i en bredere kulturel praksis.

Seminaret finder sted samtidig med udstillingen Kunst i sollys, hvor ARKEN har inviteret en række kunstnere og kunstnergrupper til at forvandle strækningen fra Ishøj by til stranden til en levende arena for kunst, leg, deltagelse og fysisk aktivitet.

Centrale spørgsmål

Hvad betyder samtidens fokus på deltagelse for vores subjektsforståelse og identitetsdannelse?

Hvilke muligheder skaber det for samfundets vidensproduktion, -indsamling, og -formidling, når kulturinstitutionerne går fra at være ’om noget’ til at blive ’for’ eller ’med’ nogen?

Hvad sker der med forholdet mellem oplevelses- og videns(for)brugerne og dem, som producerer og formidler, når vi i stigende grad inviteres til selv at producere de oplevelser og den viden, vi forbruger?

Hvilke nye fællesskaber og former for samvær opstår, når samtidskunsten skaber rum for deltagelse?

Tid

19. juni 2015, kl. 9.30-16.15

Sted

ARKEN Museum for Moderne Kunst

Deltagere

Anne Scott Sørensen, Dan Zahavi, Niels Righolt, Bettina Lamm, Dorthe Juul Rugaard, Karoline H Larsen, AVPD/ Aslak Vibæk og Peter Døssing, Bjarki Valtysson, Camilla Mordhorst og Henrik Holm

Ordstyrer

Anders Fogh Jensen

Program

Læs eller download det fulde program her.

Seminaret er en del af ARKENs igangværende forskningsprojekt Deltagerisme: Dogme og mulighedsfelt, støttet af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Tilmelding

Deltagelse i seminaret koster 50 kr. Billetter kan købes her. (Billetten inkluderer frokost og kaffe og giver adgang til museet.)

Husk tilmeldingsfrist: 11. juni 2015

Release-koncert med The Nielsen Sisters i Skuespilhuset, Det Røde Rum

The Nielsen Sisters_1

Tid: Lørdag d. 6 juni, kl. 21.00

Sted: Skuespilhuset, Det Røde Rum, Sankt Annæ Pl. 36, 1250 København

Pris: 80,- Købes via Det Kongelige Teaters hjemmeside

*

De stigende stjerner i The Nielsen Sisters fejrer deres nye og andet album Love & Peaces med en festkoncert i Det Røde Rum.
Kom og syng med på radiohits som ”The Lollipop of my Night”.

Om søstrene er der bl.a. skrevet:

De kunne være mor & datter
den dæmoniske diva & den blide engel
ild & blod
hvid & rød
De to sangerinder og guitarister i The Nielsen Sisters
er den nye modsætning på den danske musikscene
backed up af deres tre fuldskæggede søstre Nielsen, Nielsen & Wolf
med deres dybe dunkle beat
rullende fra fortiden ind i den fremtid
vi alle frygter

*

The Nielsen Sisters er:
Søster Nielsen, der lever andre liv bl.a. som Madame Nielsen og Miss World i verdens krisezoner.
Søster Anja, der har sit andet liv i The Ice Cream Cathedral.
Mads Emil Nielsen, der slår trommer, programmerer og producerer.
Simon Walsøe Nielsen, der skaber synthsyge skyer af klange og melodier.
Nikolaj Wolf, der lægger melodiske basser & Moog under hitsene.

The Nielsen Sisters Facebook

Købehavnerpremiere // TIME woke up in darkness

Der brydes grænser mellem kunstformer og arbejdsmetoder, når to af Viborgs mest markante kulturinstitutioner indtager TEATERØEN med det multimediale laboratorium TIME woke up in darkness (and walked across the room). Europas førende tegnefilmsskole The Animation Workshop og det internationalt berømmede teater Carte Blanche står sammen bag det nyskabende laboratorium, der havde over 700 besøgende ved verdenspremieren i Viborg sidste år.

Nu genåbnes laboratoriet for første gang i København.

TIME woke up in darkness (and walked across the room) er et eksperiment i en poetisk, fortættet atmosfære, hvor internationale performere, animatorer, livemusikere og publikum mødes i et rum skabt af liveanimation, interaktivt skyggespil, musik og animationsfilm. I dette rum kan publikum kigge helt ned i værktøjskassen og opleve, hvordan arbejdet med kreative processer i tid er forskellig kunstarterne imellem. I mødet mellem kunstarterne er det muligt at eksperimentere med tidsperspektivet, og gennem interaktionen med kunstnerne får publikum mulighed for at påvirke det scenekunstneriske og filmiske resultat hver dag.

Det multimediale laboratorium er åbent 6 timer hver dag. Som publikum indløser man billet til et bestemt tidsrum, fx mellem 15.00-16.00. Man må ankomme, som man har lyst indenfor tidsrummet, og blive så længe man ønsker.

TIME woke up in darkness (and walked across the room) spiller på TEATERØEN:

Lørdag d. 6. juni fra kl. 15.00-18.00

Søndag d. 7. juni fra kl. 12.00-18.00

+ under CPH STAGE

10. juni fra kl. 15.00-21.00

11.-13. juni fra kl. 12.00-18.00

 

Billetter kan købes på www.teaterbilletter.dk

Se trailer for forestillingen her

Mere info på www.teateroen.dk

 

TEATERØEN / William Wains Gade 11 / Refshaleøen

Er du SNYKs nye kommunikationspraktikant?

SNYKmusikfestivalSNYK – genreorganisationen for ny kompositionsmusik, eksperimenterende musik og lydkunst søger en kommunikationspraktikant til efteråret 2015, som brænder for at kommunikere den ny musik og lydkunst til en bred målgruppe og på mange forskellige platforme. SNYK arrangerer hvert år en musikfestival, som i år finder sted fra 23. oktober til og med 31. oktober 2015.

Praktikantstillingen består i at assistere med opgaver indenfor:

  • PR og kommunikationsarbejde i forbindelse med musikfestivalen – fra kommunikationsstrategiens store linjer til korte opslag på de sociale medier
  • Formidling af nyheder og projekter indenfor musik – og lydkunstmiljøet i Danmark, herunder artikelproduktion til snyk.dk
  • Sponsorarbejde ifbm. musikfestivalen
  • Koncertproduktion og afvikling ifbm. musikfestivalen
  • Løbende kontoropgaver 

Vi forestiller os, at du:   

  • Brænder for at formidle den nyeste musik og lydkunst
  • Brænder for at være med til at skabe en musikfestival
  • Læser på en relevant videregående uddannelse
  • Har et godt skriftsprog med styr på grammatikken
  • Kan arbejde selvstændigt og fungerer godt i et lille team
  •  Er indstillet på at arbejde om aftenen / natten i hele festivalperioden fra 23. oktober til og med 31. oktober

Du vil få erfaring med at skabe en musikfestival, opøve kompetencer i formidling, pressearbejde samt sociale medier. Som praktikant på SNYK og festivalen bliver du en vigtig medspiller på et engageret hold, der har det sjovt og brænder for at puste liv i musikken

Praktikperioden vil være fra den 2. september og er enten 37 timer ugentlig i 3 mdr. eller 25-30 timer ugentlig i 4 mdr. Praktikken er ulønnet.
SNYK ligger på Blegdamsvej 4 ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, hvor du vil få en kontorplads stillet til rådighed.

Du er velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Agnete Seerup, agnete(a)snyk.dk, hvis du har yderligere spørgsmål til praktikantstillingen. Send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV til snyk(a)snyk.dk senest onsdag den 16. juni kl. 12. Vi forventer at afholde samtaler i ugen efter.

Læs mere på www.snyk.dk

Lindhardt og Ringhof Forlag leder efter en redaktionspraktikant

Forlagets digitale redaktion leder efter en redaktionspraktikant. Du skal assistere redaktørerne i L&R Digital med at udgive print-on-demand, ebøger og lydbøger. Som praktikant får du erfaring med at producere ebøger, skabe om slag og metadata, læse korrektur på ebøger. Som praktikant få du ansvar for at genudgive en række forfatterskaber fra scratch til færdigt designede bogudgivelser.

Du skal være engageret, flittig og effektiv, kunne skrive et fejlfrit dansk, beherske engelsk og gerne tysk. Arbejdstid 37 timer eller efter aftale. Varighed 4-6 måneder.

Hvor: Egmonthuset, Vognmagergade 11, 4. Sal, 1148 Kbh K.

Ansøgningsfrist 8/6-2015.

Kontakt:
Lasse Korsemann Horne
Redaktionschef, L&R Digital
Manager, SAGA Egmont
Direkte: +45 36 15 69 72
Mobil: +45 25 79 53 17
asse.horne@nulllrforlag.dk