![mockup_800x](http://kukua.dk/wp-content/uploads/2015/05/mockup_800x.jpg)
100 VALG – fra inddragende undersøgelse til forestilling
E.K.K.O. er et nordisk koreografkollektiv, der med afsæt i dansen skaber kunstprojekter, som afspejler den tid, vi lever i. Aktiv dialog med grupper uden for kunstens verden, er ofte centralt i E.K.K.O.s arbejde:
”Vi undersøger noget så alment vedkommende som valg. Derfor er det vigtigt at samarbejde med folk, der ser med helt andre øjne end os og har helt andre tilgange. Så vi ikke bare ender med endnu et indspist kunstprojekt, hvor det er Tordenskjolds kreative soldater, som bliver hørt og kommer til forestillingen,” fortæller projektleder og iscenesætter Karina Dichov Lund
Med 100 VALG sætter kollektivet rammen om en ambitiøs 8 måneder lang proces, som involverer fire såkaldte kernepersoner – en forfatter, en filosof, en dokumentarfilminstruktør og en teolog – fem debatterende valgaftener samt 100 menneskers beskrivelse af et valg.
Processens udfordringer og opgaver
Det kunstneriske hold og de fire kernepersoner har hver haft til opgave at finde 15 personer til at fortælle om et valg og at arrangere en valgaften i månederne op til forestillingen, der belyser valget på forskellige måder. Derudover er de fire kernepersoner blevet bedt om skabe et personligt bidrag til forestillingen gennem en bearbejdelse af et udvalg af de 100 valg. Essensen af hele denne proces bliver til en forestilling i hænderne og kroppene på det kunstneriske hold.
Fakta: 100 VALG
Spillested: Warehouse 9, Halmtorvet 11 C, 1711 København K.
Spilleperiode: 2. – 13. juni 2015
Spilletid: den 2. – 11. juni kl. 20, den 12. – 13. juni kl. 16 + kl. 22
Sprog: Dansk
Varighed: ca. 75 minutter
Forestillingen er en del af programmet på CPH Stage.
Koncept og idé: Koreografkollektivet E.K.K.O
Medvirkende: Jakob Haahr Andersen, Andrea Deres, Benjamin Boe Rasmussen, Jannie Faurschou, Piet Kragh Gitz-Johansen
Iscenesættelse: Adelaide Bentzon, Karina Dichov Lund
Scenografi: Raphael Frisenvænge Solholm
Lyddesign: Rasmus Kreiner
Bidragere til processen (kernepersoner): forfatter Kristina Stoltz, teolog og filosof Sylvester Roepstorff, dokumentarfilm instruktør Mikala Krogh, præst og teolog Nicolai Halvorsen.