Kunsthal Charlottenborg søger en studentermedhjælper

Kunsthal Charlottenborg søger en studentermedhjælper til vores frontdesk og kunstboghandel.

Om dig:
Du er i begyndelsen af dine studier og læser enten Kunsthistorie eller Litteraturvidenskab. Har du særlig interesse for samtidskunst eller bredt kendskab til aktuel kunstlitteratur er det en fordel. Tidligere erfaring med opsætning af av-udstyr og PA-anlæg vil også betragtes som en god kvalitet. Ikke mindst er det vigtigt, at du er serviceminded og interesseret i at give vores besøgende en god oplevelse.

Kunsthal Charlottenborg betragter i øvrigt mangfoldighed som en ressource og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi tilbyder:

• Indsigt og erfaring i kunsthallens hverdag og særarrangementer (formidling, boghandel, billetsalg, kontakt med museets gæster, ferniseringer, events, pressebesøg m.m.)
• Erfaringer med administrative opgaver (besøgsstatistik, kasseopgørelser m.m.)
• Indblik i kunsthallens udstillinger med internationale samtidskunstnere.
• Mulighed for at blive del af et godt team.
• Ca. 7-15 timer ugentligt og fleksibilitet i forhold til arbejdstider.

Løn og ansættelsesvilkår?:
Ansættelsen sker i henhold til organisationsaftale for kontorfunktionærer (HK) i statens tjeneste samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du vil i forbindelse med en eventuel ansættelse blive bedt om at fremvise straffeattest.

Spørgsmål: ?
Du er velkommen til at kontakte publikumschef Mia Flindt på +45 33 73 46 81, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Ansøgning:
Vi skal have modtaget din ansøgning og relevant dokumentation senest d.5 oktober 2015 kl. 12.00.? Mærk din ansøgning “Studentermedhjælper i Kunsthallen” og mail til mf@nullkunsthalcharlottenborg.dk. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d.12 oktober med henblik på jobstart hurtigst muligt, dog senest november 2015.

Læs mere om Kunsthal Charlottenborg på vores hjemmeside: www.kunsthalcharlottenborg.dk, www.facebook.com/Charlottenborg.Kunsthal

Sæt dine faglige og personlige evner i spil som frivillig kulturformidler for borgere med handicap

Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby søger i samarbejde med Center for Selvejende Dagtilbud Lavuk Stjernen frivillige til et projekt, som har til formål at styrke adgangen til kulturelle oplevelser for borgere med handicap.

  • Som frivillig kulturformidler får du en uddannelse på Statens Museum for Kunst i
    kreative metoder til kulturformidling målrettet borgere med handicap.
  • Som frivillig kulturformidler vil du indgå i et undervisningsforløb hos Mediehuset
    København, hvor du vil blive klædt på til at bruge levende billeder og lyd til at
    udbrede kendskabet til, hvordan kulturelle tilbud ved hjælp af kreativ formidling
    kan komme flere mennesker til glæde.
  • Som frivillig kulturformidler får du en enestående mulighed for at være med til at
    planlægge og afvikle kulturelle arrangementer for mennesker med handicap.

Læs mere her (pdf).

Kulturnatten på Statens Værksteder for Kunst

Se hvad der sker bag murene!

På Kulturnatten den 9. oktober tilbyder Statens Værksteder for Kunst kulturnatgæsten en unik mulighed for at få indblik i igangværende arbejdsprocesser midt imellem materialeprøver, værktøj og maskiner.
På denne aften og kun på denne aften er det muligt at komme helt tæt på de kunstneriske processer, som det ikke er til at få øje på i udstillingsøjeblikket.

Vi holder åbent hus fra kl 18.00 – 22.00. Arbejdende kunstnere vil være til stede i værksteder og atelierer fra kl. 18.00 – 21.00.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Læs mere: http://bit.ly/1LvO7q9

Facebook: http://on.fb.me/1NSzx29

Praktikopslag – internationale filmfestivaler

Det Danske Filminstitut søger to praktikanter til den internationale afdeling, festivalsektionen til foråret 2016.

Er du KANDIDATSTUDERENDE ved en videregående uddannelse? Er du VILD MED FILM? Og vil du gerne have PRAKTISK ERFARING MED AT ARBEJDE MED FILM INTERNATIONALT?

DFI’s internationale afdeling tilbyder praktikstillinger i hjertet af dansk film. Vi kan tilbyde to stillinger der giver indsigt i den danske filmbranche og i den internationale filmverden med alsidige opgaver. Dine primære arbejdsopgaver vil være at bidrage til det internationale filmfestivalarbejde, hvor fokus er at få eksponeret dansk film bedst muligt i udlandet.

Du kan have en baggrund i filmbranchen, være fra Film-og Medievidenskab, Kulturformidling eller med anden relevant filmfaglig fortid eller fremtid. CBS og andre uddannelsesinstitutioner kan også søge.

Vi forventer at du er:

  • serviceminded og struktureret
  • kan arbejde selvstændigt
  • er velformuleret på engelsk og dansk
  • har viden om digitale filmformater
  • er lidt af en teknisk haj og har viden om gængse filmformater
  • er indstillet på, at det daglige arbejde indeholder rutinemæssige opgaver.

Festivalassistentens arbejde består bl.a. i:

  • kommunikation med internationale festivalkontakter
  • indsamle og uploade film til DFI’s streaming service
  • tilmelde film til filmfestivaler og opfølgning med booking af film
  • assistance til Dokumentarfilm Festivaludvalget
  • indsamle informationsmateriale til festivalkatalog i samarbejde med DFI Kommunikation
  • bearbejdning af stills og tekstmateriale til DFIs website.

Efter fuldendt praktikophold vil du have opnået en grundig og bred forståelse af den danske filmbranche, have høstet praktiske erfaringer samt have oparbejdet et stort netværk.

Stillingen er ulønnet og løber fra januar 2016 og 5-6 mdr. frem. Praktikopholdet skal kunne meritoverføres som del af studieforløbet.

Arbejdstiden er 20-30 timer om ugen, og du er selv med til at planlægge hvornår du er på DFI. Arbejdsstedet er Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55 i København.

Hvis du er interesseret i en af stillingerne skal du sende din ansøgning med cv til DFI. Stillingerne er meget ens, men hvis du er mest interesseret i at arbejde med spillefilm, så skal du sende ansøgningen til festivalkonsulent Christian Juhl Lemche på christianjl@nulldfi.dk. Hvis du er mest interesseret i at arbejde med dokumentarfilm, så skal du sende ansøgningen til festivalkonsulent Anne Marie Kürstein på kurstein@nulldfi.dk. Yderligere spørgsmål kan rettes til begge.

Ansøgningsfrist: d. 7. oktober, 2015 – kl. 12.00

Fernisering // Helios – Augusta Atla & Nikos Branidis

FullSizeRender

Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel præsenterer for første gang en udstilling med den danske kunstner Augusta Atla.
Atla (1979-) er født og opvokset i Danmark, men har i de sidste 12 år boet i London, Venedig, Rom, Milano, Paris og nu i Athen, hvor hun har været foregangskvinde på projektet Maison d’Art Contemporain Athenes (MACA) – et 130 m2 stort pakhus midt i Athens historiske centrum, hvor skiftende kunstnere kan bo, udstille og arbejde.

På udstillingen Helios præsenterer Augusta Atla maleri, collager, fotografi og tekstil/silke- værker fra serierne I AM COLOR og NATURE MORTE.
Fotoværkerne fra serien NATURE MORTE udstilles sammen med værker af den græske kunstner og digter Nikos Branidis (1974-) og der skabes kunstnerisk dialog omkring Europa, Athen og tematikker som livets skrøbelighed.

Titlen Helios, navnet på solguden i den græske mytologi, henviser til, at Atlas værker siden 2010 har kredset om farver, dvs. om lyset som symbol på spirituel livskraft og indre fred. Sit særegne farverige udtryk og formsprog har Atla blandt andet udviklet gennem sine ophold i udlandet, særligt i Paris og Athen – Paris på grund af byens glæde ved farver i alt fra mad til mode og kunst, og Athen på grund af lyset og solens kraft.

Hendes værker handler om fred og den frihed, man føler som barn, når man endnu ikke ved, hvor svært livet kan være som voksen i en verden med krig og had – når man stadig ser marken som strålende og verden som et ualmindeligt smukt mirakel. Men de handler også om det at være kvinde, om kærlighed, sex, frugtbarhed og kvindeliv, og om alle de forventninger, behov og ønsker, der er knyttet til det feminine køn, hvilket er en tematik, der ikke altid er i høj kurs i en mandsdomineret kunstverden. Augusta Atla gør dog sit til, at kunsten også kan blive af, for og til kvinder.

Facebook / Hjemmeside

Sol kommer sydfra, søster til måne

 Udstillingsstedet TYS præsenterer

Gruppeudstilling med:
Naja Ryde Ankarfeldt, Laurits Nymand Svendsen, Sidsel Christensen & Siska Katrine Jørgensen

Udstillingsperiode: 9. oktober – 31. oktober 2015

Sol kommer sydfra, søster til måne

Imaginære landskaber, levende organismer og syntetisk natur.

Udstillingen Sol kommer sydfra, søster til måne søger at tilbyde mulighed for sameksistens mellem en række modsætningsforhold, ud fra en overordnet betragtning af natur i forhold til kultur. Denne specifikke dikotomi agerer som en prisme, hvorigennem andre binære forhold manifesterer sig.

Kunstig/naturlig  koncept/materiale  form/indhold  sansning/intellekt  subjekt/objekt

I følge den franske filosof Jacques Derrida, skaber binære oppositioner et ideologisk værdihierarki, som vil betragte den ene pol som universel og oprindelig, og den anden som underlegen og afledt. Ved at skære på tværs af eksisterende poler, præsenterer de fire kunstnere hybrider, der hver især udfordrer kulturelle konstruktioner af binære værdiøkonomier. Kunstnerne undersøger her grænsefeltet imellem polerne, hvor en flydende overgang bliver tydelig i deres fælles insisteren på materialitet uden at forsage det konceptuelle.

Titlen Sol kommer sydfra, søster til måne er en strofe fra Vølvens Spådom – første digt fra den oldnordiske digtsamling kendt som Ældre Edda. Vølvens Spådom tjener i dag som vor primære kilde til viden om den oldnordiske skabelsesmyte, kosmologi og verdenssyn. I udstillingens sammenhæng er titlen en påmindelse om, at den moderne, rationalistiske verdensanskuelse ligeledes er en fortælling, der hverken er statisk eller ahistorisk, men tværtimod udsættes for kontinuerlig genforhandling.

Naja Ryde Ankarfeldt, Tale of the non-human, KABK, 2015
Fotos af Ed Jansen and Katarína Gališinová

Fernisering den 9. oktober kl 17-20 med lydperformance af Marc Hasselbalch

Udstillingsstedet TYS
Studiestræde 13b
1455 København K

Åbningstider:
onsdag-fredag: 13-18
lørdag: 13-16

Udstillingen er støttet af Snabslanten
Skærmbillede 2015-09-28 kl. 12.46.31

rsz_1på_stedet_storebælt_-_sbf_foto_susanne_jensen_01_high

Kom tæt på nogle af eksemplerne fra udstillingen ‘Banebrydende byggeri’, når Dansk Arkitektur Center inviterer ud i Danmark. Mød op På Stedet, og få historien når arkitekten, ingeniøren, bygherren eller anden central nøgleperson bag byggeriet fortæller.

Hovedværk inden for dansk ingeniørkunst
Langbro, højbro og pyloner. Nu har du chancen for at blive helt fortrolig med brokonstruktions-retorikken, når vi besøger Storebæltsbroen. Broen, der forandrede det danske landkort, gjorde Danmark mindre og satte sindene i kog pga. nedlæggelsen af færgeruten over Storebælt.

Sammen med teknisk direktør i Sund & Bælt, Lars Fuhr Pedersen, skal vi besøge et af hovedværkerne inden for dansk ingeniørkunst. Turen begynder ved Sund & Bælts administrationscenter, hvorefter vi sammen tager videre til Sprogø og får syn for sagn.

Læs mere om tilmeld dig:
http://dac1.dk/Storebaeltsbroen

OBS Sted:
Ved Storebælts administrationscenter –
på parkeringspladsen over for bygningen.
Storebæltsvej 70
4220 Korsør

PÅ STEDET: DOKK1

På stedet DOKK1_schmidt_hammer_lassen_architects_007

Kom tæt på nogle af eksemplerne fra udstillingen ‘Banebrydende byggeri’, når Dansk Arkitektur Center inviterer ud i Danmark. Mød op På Stedet, og få historien når arkitekten, ingeniøren, bygherren eller anden central nøgleperson bag byggeriet fortæller.

DOKK1 er en vigtig brik i udviklingen af havnen i Aarhus. Det er det første institutionsbyggeri i området, der via sine offentlige funktioner skal være med til at skabe liv og aktivitet, og koble byen med havnen.

DOKK1 er Aarhus’ nye Hovedbibliotek og Borgerservice og bygningen er det største kommunale anlægsprojekt i kommunens historie. Huset er på 28.000 m2 og indeholder Europas største automatiske p-anlæg.

Kom med, når seniorpartner hos arkitektvirksomheden schmidt hammer lassen architects, Kim Holst Jensen, tager os med bag facaden i DOKK1.

Tag med og følg udviklingen.

Læs mere og tilmeld dig:

http://dac1.dk/Dokk1

PÅ STEDET: CYKELSLANGEN

På stedet Cykelslangen - Rasmus Hjortshoj - Cykelslangen LARGE - 07_Phot...

Cykelslangen på Dybbølsbro har været med til at sætte streg under København som en af verdens bedste cykelbyer. Kom og vær med når På Stedet tager til Cykelslangen og hør partner DISSING+WEITLING, Jesper Henriksen, fortælle historien bag den knald-orange cykelbro.

Kom tæt på nogle af eksemplerne fra udstillingen ‘Banebrydende byggeri’, når Dansk Arkitektur Center inviterer ud i Danmark. Mød op På Stedet, og få historien når arkitekten, ingeniøren, bygherren eller anden central nøgleperson bag byggeriet fortæller.

Prisvindende og knald-orange cykelbro

Cykelslangen, der forbinder Dybbølsbro med Havneholmen, fik fuldendt forbindelsen mellem Vesterbro og Amager. Bryggebroen blev begyndelsen og Cykelslangen blev kronen på værket. Arkitekter fra hele verden kommer til København for at se dette “bro-greb”.

DISSING+WEITLING er Danmarks ukronede bro-arkitekter og står også bag Cykelslangen og Bryggebroen. Tag med På Stedet og hør partner DISSING+WEITLING, Jesper Henriksen, fortælle historien bag den knald-orange cykelbro, der modtager dette års prestigefyldte ‘Store Arne’, samt Bryggebroen, som i 2006 var den første bro opført over Københavns Havn i 50 år.

Læs mere og tilmeld dig:
http://dac1.dk/Cykelslangen

På Stedet: DTU Lyngby Campus

DTU exterior 2008
DTU exterior 2008

Kom tæt på nogle af udstillingens eksempler på banebrydende byggeri, når Dansk Arkitektur Center inviterer ud i Danmark. Mød op På Stedet, og få historien når arkitekten, ingeniøren, bygherren eller anden central nøgleperson bag byggeriet fortæller.

Besøg DTU Lyngby Campus, hvor fremtidens ingeniører udklækkes og banebrydende ingeniørløsninger skabes.

På turen kommer vi rundt på det store universitetscampus og får indblik i Koppels arkitektur og skal se nogle af de nye faciliteter, der er kommet til. Vi skal opleve hovedbygningen, bygning 101, og se eksempler på nye byggerier og renoveringer, blandt andet et af verdens mest sofistikerede laboratorier til høreforskning og de det succesfulde innovationshub DTU Skylab.

Om DTU Lyngby Campus
DTU Lyngby Campus blev bygget på en tidligere landingsbane på Lundtofte slette i 1960’erne af arkitekterne Eva og Nils Koppel efter amerikansk campus-forbillede, og som en fleksibel by der nemt kunne udbygges. Campus blev bygget stramt op med to gennemgående avenuer, der delte området op i fire kvadranter. En kvadrant til hver ingeniørretning. I dag er de fire ingeniørretninger vokset til 19, og universitetet udbygger i disse år masser af nye lærings- og forskningsfaciliteter til de 8000 studerende og 5000 forskere og ansatte.

PRIS: 135,-
STED: Ved indgang 101
Anker Engelundsvej 1
2800, Kgs. Lyngby

ARRANGØR: Dansk Arkitektur Center
TILMELDING: http://dac1.dk/bbbdtu