Kulturskribenter // kulturspottere søges!

Kulturskribenter // kulturspottere søges!

Har du styr på grammatikken, skriver du som en journalist/forfatter, og har du god og bred viden om enten teater/dans, musik, film, kunst og/eller litteratur?

Nyt online kulturmagasin der primært stiller skarpt på de mindre eksponerede kræfter inden for kulturen i hovedstadsområdet – med plads og hjerterum til også spændende indslag i provinsen.
Din opgave vil være at spotte, hvad der sker på ovennævnte kulturområder – og at skrive omtaler, anmeldelser, interviews, artikler og portrætter.

Løn kan vi desværre ikke tilbyde, men vi kan derimod tilbyde dig god erfaring i praksis og på cv’et, medindflydelse, oplevelser samt netværk og kontakter.

Er du god til at spotte, hvad der sker indenfor ovennævnte kulturområder? Kan du vinkle, og har du nogenlunde styr på de journalistiske værktøjer/redskaber? Så skynd dig at sende en mail med et par ord om dig selv samt et eksempel på en omtale + anmeldelse – og gerne en længere tekst som artikel/interview, hvis du noget liggende fra tidligere.

Vi glæder os til at høre fra dig!
De bedste hilsner
Kulturage
redaktion@nullkulturage.dk

 

Kunne du tænke dig at skrive om kunst?

Hej,

Mit navn er Tanja, og jeg skrev herinde for ca. en måned siden, men da det var sommerferie, tænkte jeg at jeg ville skrive en gang mere. Jeg har nemlig startet en kunstblog for unge, som hedder YoungInArt. Den er kun tre måneder gammel, men målet med den er, at skrive til andre unge om forskellige kunstudstillinger, og måske inspirere dem, der normalt ikke lige interesserer sig for kunst til at blive mere nysgerrige og interessede i at besøge diverse kunstudstillinger. Det skal være ung til ung.Det kan være alt lige fra malerier, fotografier, design til performance kunst. Kunstbloggen skal ligeledes også indeholde interviews med forskellige kunstnere.

Indtil nu har jeg selv skrevet om de kunstudstillinger jeg besøger, men jeg leder efter passionerede og kunstinteresserede unge, som kunne have lyst til at skrive et indlæg på bloggen. Det kan være alt fra et enkelt indlæg til flere- alt efter behov og lyst. Det er frivilligt og ikke-lønnet, men gratis pr og mulighed for at formidle sin interesse til andre. Man binder sig ikke for flere indlæg. Har man lyst til kun at skrive ét, så vil det være fint.

Det vil være en oplagt mulighed for jer at vise unge, som nødvendigvis ikke er så kendte i kunstens verden, at få videreformidlet en kunstudstilling på en appetitvækkende, interessent og sjov måde.

Selv studerer jeg litteraturvidenskab, men har siden jeg var lille, haft kunsten tæt inde på livet. Hvis der er nogle, der skulle have lyst til at være kunstblogger på YoungInArt, må I meget gerne skrive et brev til mig inde på YoungInArt´s facebookside.

Kunstbloggen kan findes på www.younginart.dk

Jeg ser frem til at høre fra jer :)

 

Kunsten går live! En weekend i lyd- og performancekunstens tegn: 16.-17. juni 2012

Oplev de nyeste tendenser inden for performancekunsten, når Museet for Samtidskunst for andet år i træk slår dørene op for ACTS – Festival for Performativ Kunst. I år på Musicon i Roskilde!

Program, køb billet mm. på www.samtidskunst.dk/acts

Saint Nielsen 10 bud på et hit – live

Enestående koncert på CaféTeatret, søndag 13. maj kl. 20.00

I samspil med produceren Dodebum har den måske genopstandne Saint Nielsen, den tidligere leder af Das Beckwerk, skabt sit kommende gennembrud, debutalbummet The First. Og samlet en kreds af Gudsbenådede musikere omkring sig for at kunne give lyden kød på scenen i et møde med sin kommende menighed.

På søndag 13. maj kl. 20.00 tyvstarter Saint Nielsen & his Sisters of Salvation den bebudede verdensturné med en koncert på CaféTeatret, hvor samtlige albummets ti brændinger kan høres live for første og eneste gang i en uoverskuelig fremtid.

Omkring sig har Nielsen bl.a. duoen Graf, bassisten Nikolaj Wolf og den flerstemmige sangerinde Mari Tveitö.

Entré: 50 kr.
Billetter: reserveres per mail til billet@nullcafeteatret.dk  eller via billettelefon 33 12 58 14.

Adresse: CaféTeatret, Skindergade 3, 1159 Kbh. K

Saint Nielsen The First udkommer til efteråret, men allerede nu, velsigner han verden med The Roma People, det første singleudslip som gratis download for samtlige klodens syv milliarder mennesker.

Hent din helt egen kopi af The Roma Peoplewww.nielsen.re

But if you won’t let them into your nation

They’ll move on to your paradise

And the day when you stand before Saint Peter

He may ask you to move on to Hell

 

www.nielsen.re  / http://www.facebook.com/events/230576673718434/?context=create

 

FORFATTERDAG på Museet for Samtidskunst – Unge forfattertalenter og kendte forfattere skriver nyt indhold til aktuel ord-udstilling


Armando Andrade Tudela © Laura Gianetti

Tid: 10. marts kl. 13-16
Sted: Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3A, DK-4000 Roskilde, (1. sal)
Pris: Gratis, når entre til udstillingen er betalt: Voksne: 40 kr. Pensionister og medlemsrabatter: 20 kr. Børn & unge under 18 samt studerende: Gratis

Lørdag d. 10. marts inviterer Museet for Samtidskunst til et særarrangement, som fører dig ind i ordkunstens verden. Værker fra den aktuelle udstilling Never odd or even – ord og tekst skaber rum får helt nyt liv, når tre kendte forfattere og udvalgte talenter fra Forfatterskolen går i kødet på et udvalg af værkerne. De tre forfattere Jens Blendstrup, Cia Rinne og Nikolaj Zeuthen optræder med Never odd or even performance, som er en del af den mexicanske kunstner Mariana Castillo Deball’s bogprojekt, der består af 30 bogforsider til uskrevne bøger. Et udvalg af de tomme bogforsider får nu indhold: Cia Rinne opfører The Letter E is Everywhere akkompagneret af lyd af Sebastian Eskildsen. Nikolaj Zeuthen reflekterer over Tingenes essens i et helt nyt digt, mens Jens Blendstrup tager os med på tur i Denne bog er et sort hul. Den indeholder en grandtante og en onkel, og en vej og en strand. Mariana Castillo Deball er selv til stede ved arrangmentet og introducerer Never odd or even performance.

PROGRAM:

Forfatterskolen optræder med udgangspunkt i udstillingens værker:
Kl. 13.10: Martin Bastkjær Christensen, Museum
Kl. 13.20:Hannah Lutz, Ursula Scavenius og Josefine Graakjær Nielsen, UVB-76
Kl. 13.50: Molly Balsby Nielsen, Quirijin
Kl. 14: Ida Holmegaard, Where’s the rest of me

Never odd or even performance med introduktion af Mariana Castillo Deball
kl. 15.00: Cia Rinne med lyd af Sebastian Eskildsen, The Letter E is Everywhere
kl. 15.20: Nikolaj Zeuthen, Tingenes essens
kl. 15.40: Jens Blendstrup, Denne bog er et sort hul. Den indeholder en grandtante og en onkel, og en vej og en strand

Om udstillingen Never odd or even – ord og tekst skaber rum:
13. januar til 8. april 2012 viser Museet for Samtidskunst udstillingen Never odd or even – ord og tekst skaber rum, som handler om at udtrykke sig i ord. Udstillingen præsenterer ord- og tekstbaserede værker i form af tekstbilleder, vægtekster, ord-skulpturer, “skriv-med”, animationsfilm og mind maps. Værkerne fokuserer på det skrevne ords evne til at aktivere en indre forestillingsverden og indgår i et arkitektonisk samspil med udstillingsrummene.
Titlen, som på dansk betyder “aldrig ulige eller lige”, antyder en tvivlssituation, men er også et ordspil – et palindrom, som læses ens forfra og bagfra. Ordlegen og publikums evne til mentalt – og flere steder helt konkret – at udfylde og færdiggøre værkernes indhold er på spil.

Never odd or even performance er støttet af Statens Kunstråd – Forfattercentrum

www.samtidskunst.dk

Nye gallerister søges. Vil du være en del af Studenternes Galleri?

Kære studerende ved Københavns Universitet.

I har muligvis allerede stiftet bekendtskab med Studenternes Galleri, der har til huse på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek og i vinter arrangerede en udstilling i samarbejde med Studenterhuset. Studenternes Galleri udstiller kunst skabt af studerende ved Københavns Universitet. Galleriet har siden september 2009 haft 5 udstillinger arrangeret og kurateret af Ida Oline Frandsen, Laura Kirstine Albeck, Asta Meldahl Lynge og Andreas Mandrup og fra 2011 af Anita Hvonbech Pedersen, Pia Wullf, Mille Højerslev Nielsen og Ditlev Gert Grønning Andersen.

Det er nu blevet tid til et generationsskifte blandt arrangørerne, og vi søger 2 engagerede studerende, der ønsker erfaring med bl.a. kuratering, kunstformidling og galleridrift. Du må gerne have erfaring med webdesign, kuratering, formidling og eventplanning, men det er nødvendigvis ikke et krav.

Har du lyst til at være en del af Studenternes Galleri og forme dets udvikling de næste år, eller har du yderligere spørgsmål så skriv til studenternesgalleri@nullhum.ku.dk.

Kærlig hilsen

Anita, Pia, Mille og Ditlev

YUICHI HIRAKO (JP) | DAVID DELLAGI (DK) | 20.01.-25.02.2012

Yuichi Hirako Memories of My Garden / Ship
Yuichi Hirako, Sleeping in the Pine Forest, 2011, Acrylic on canvas, 130x162 cm.

Main Gallery: Yuichi Hirako, Sleeping In the Pine Forest.
Project Room: David Dellagi: Insanitorium
January 20 – February 25 2012

Opening reception
Friday January 20th from 4-7 pm.

It is with great pleasure that Galleri Christoffer Egelund presents ”Sleeping In the Pine Forest”, the gallery’s first solo show with the Japanese Artist Yuichi Hirako. The young artist presents new paintings and sculptures, which brings us into a colourful, dramatic and dreamlike universe. ”Insanitorium” is the name of another exhibition shown in the gallery’s project room. In this show Danish artist David Dellagi presents sculptures and collages where themes like horror, naivety and black humor go hand in hand.

Yuichi Hirako is interested in the human relationship with nature and the forest as a special place. Although many of us surround ourselves with plants every day, eg. house plants and in parks, there is an apparent division between us and the other living beings – that is the plants. Some Japanese see the forest as a sacred place. On the contrary in Western folklore, the forest is often portrayed as being uncivilized and barbaric.

Hirako strives in his work to break the boundaries between humans and nature. His paintings and sculptures depict people with plant-like heads placed in forests. In his largest painting “Memories of My Garden/Lake Side” plants, people, houses and a car are weaved helplessly together. In other expressive paintings we encounter a green forest-creature, which gives fuel to our experience of fantasy and adventure. Whether the forest is a good or unpleasant place is entirely up to the viewer. In other words; in the work of Hirako nature and culture collide, and we are left in a primitive state.

Yuichi Hirako (b. 1982 in Okayama, Japan) graduated in 2005 from Wimbledon College of Art in London. He lives and works in Tokyo, and he has participated in several group- and solo shows. To name a few the artist has exhibited at The Museum of Modern Art, Gunma, Museum of Contemporary Art in Tokyo, Aichi Arts Center, The Museum of Kyoto, etc. In 2012 the artist will present solo shows at INAX Gallery, GALLERY MoMo Ryogoku and Tokyo Wonder Site Art Cafe kurage in Tokyo.

In the Project Room David Dellagi presents spectacular works where fear, struggle, innocence and sexual frustration are humorously presented. His motifs seem to express a certain state of mind in a very direct and urgent manner, and his works clearly reveal an interest in surrealism as well as cartooning. Among Dellagi´s exhibited works is the piece “Telephone”, a sculpture of a female torso turned into an old fashioned telephone. The woman seems to shout: “How did I end up here?” Dellagi´s sculptures are made from papier maché, an unpretentious material which is a fine contrast to the horrid and naïve. Also shown is a collection of Dellagi´s collages. These present a more minimalist approach mixed with fantasy, humor, insanity and the anatomic grotesque.

David Dellagi (b. 1970) works with drawing, collage, sculpture, video and animation. In addition to numerous exhibitions at home, Dellagi´s works has also been shown in Los Angeles and Stockholm etc. In 2012 Dellagi has a solo show in Mexico City, and his works will be presenting by Space of Drawing at Art Herning in the end of January. Dellagi lives and works in Copenhagen.

Galleri Christoffer Egelund invites You to the opening of ”Sleeping In the Pine Forest” and ”Insanitorium” Friday January the 20th from 4pm to 7pm. Yuichi Hirako and David Dellagi will be present, and the exhibitions runs until February the 25th. Opening hours: Monday – Friday 11am to 6pm, Saturdays 12pm – 4pm. For further information and press photographs, please contact the gallery: info@nullegelund.dk or call +45 33 93 92 00. Please also visit our website www.gce.nu

Afterparty at Byens Kro, Møntergade 8, Cph. K. from 20.00-?

———–

Galleri Christoffer Egelund kan med stor fornøjelse præsentere soloudstillingen ”Sleeping In the Pine Forest” med den unge japanske kunstner Yuichi Hirako. I sin første udstilling i Danmark viser kunstner nye malerier og skulpturer, som tager os med ind i et farverigt, opsigtsvækkende og drømmelignende univers. Sideløbende i galleriets projektrum vises soloudstillingen ”Insanitorium”. Her kan man opleve nye skulpturer og collager af den danske kunstner David Dellagi, hvor gru, naivitet og sort humor går hånd i hånd.

Yuichi Hirako er optaget af menneskets relation til planter samt til skoven som et særligt sted. Selv om mange af os omgiver os med planter til dagligt, fx. i form af stueplanter og ved brug af parker, så er der en klar adskillelse mellem os og de øvrige levende væsner, dvs. planterne. Hos en række japanere bliver skoven endvidere opfattet som et helligt sted. Denne forestilling står i klar modsætning til den vestlige kulturs sagn og fortællinger, hvor skoven ofte skildres som en uciviliseret og barbarisk lokalitet.

Hirako opløser i sine malerier og skulpturer den klare adskillelse mellem mennesket og naturens planter. I kunstnerens malerier og skulpturer møder vi personer med plantelignende hoveder, som har taget plads ude i skovens dyb. I udstillingens største maleri ”Memories of My Garden/Lake Side” er planter, mennesker, huse og en bil flettet hjælpeløst ind i hinanden. I andre af kunstnerens ekspressive malerier møder vi et grønt skovuhyre, og fantasien og det eventyrlige får således frit løb. Om skoven er et godt eller ubehageligt sted, lader Hirako være op til betragteren. Hos Hirako støder natur og kultur med andre ord frontalt sammen, og en urtilstand synes at herske.

Yuichi Hirako (f. 1982 i Okayama, Japan) blev i 2005 uddannet fra Wimbledon College of Art i London. Han bor og arbejder i dag i Tokyo, og har en lang række gruppe- og soloudstillinger bag sig. Kunstneren har bl.a. udstillet på The Museum of Modern Art i Gunma, Museum of Contemporary Art i Tokyo, Aichi Arts Center, The Museum of Kyoto m.fl. I 2012 har Hirako soloudstillinger hos gallerierne INAX Gallery, GALLERY MoMo Ryogoku og Tokyo Wonder Site Art Cafe kurage i Tokyo.

I projektrummet præsenteres David Dellagis opsigtsvækkende værker, hvor frygt, personlige kampe, uskyld og seksuelle frustrationer fremstilles ved hjælp af et humoristisk formsprog. Dellagis persongalleri synes at udtrykke en bestemt sindstilstand i en meget direkte og påtrængende form, og hans værker har tydelige referencer til tegneseriens univers og surrealismens billedsprog. Blandt Dellagis udstillede værker møder vi bl.a. skulpturen ”Telephone”, hvor en kvindelige torso er forvandlet til et gammeldags telefonrør. Kvinden synes at råbe: ”Hvordan endte jeg lige her?” Dellagis skulpturer er lavet i papmaché, et uhøjtideligt materiale, som står i fin kontrast til det ofte makabre indhold. I kunstnerens collager præsenteres vi endvidere for små historier, hvor fantasi, humor, sindsforvirring og det anatomisk uperfekte individ hersker.

David Dellagi (f. 1970) arbejder med tegning, collage, skulptur, video og animation. Udover talrige udstillinger herhjemme har man bl.a. kunnet opleve hans værker i Los Angeles og i Stockholm. I 2012 har Dellagi bl.a. en soloudstilling i Mexico City, og hans værker præsenteres af udstillingsstedet Space of Drawings på Art Herning i slutningen af januar måned. Dellagi bor og arbejder i København.

Galleri Christoffer Egelund inviterer til fernisering på udstillingerne ”Sleeping In the Pine Forest” og ”Insanitorium” fredag den 20. januar i tidsrummet kl. 16-19. Yuichi Hirako og David Dellagi vil være tilstede ved ferniseringen. Udstillingerne løber frem til 25. februar. Åbningstider: mandag – fredag 11-18, lørdage fra 12-16. For mere information og pressefotografier, kontakt venligst galleriet på: info@nullegelund.dk eller på +45 33 93 92 00. Se alle de udstillede værker på www.gce.nu

Afterparty på Byens Kro, Møntergade 8, Kbh. K. fra kl. 20.00-?

ÅRETS SIDSTE FAGRÅDSMØDE

Selvom eksamen (og julen) står for døren, håber vi, at studerende fra Kunsthistorie og Visuel Kultur har tid til at komme forbi til årets sidstefagrådsmøde

M A N D A G   2 8 . 1 1    |    K L .  1 2  . 3 0    |    L O K A L E   2 1 . 2 . 0 4

Vi skal høre nyt fra Studienævn, Fagudvalg, Artist Talks og snakke om løst og fast i forhold til vores studie. Har du noget, du brænder inde med, er det stedet at få det sagt. Det er gennem fagrådet, du kan få indflydelse på dit studie.

Kom og vær med!

Til ALLE studerende på Kunsthistorie og Visuel Kultur

Vigtigt møde mandag den 31. oktober kl. 12.30 i lokale 21.2.04. 

Fagrådet indkalder til et vigtigt møde, fordi de 4-5 aktive, der for tiden er i fagrådet ikke kan fortsætte med fagrådsarbejdet efter nytår. Hvis der ikke kommer nye kræfter til, har I som studerende ikke længere en stemme i Fagudvalget, hvor fx al planlægning af vores undervisning finder sted, hvor alle nyheder omkring vores fag og institut bliver fremlagt, og hvor studieordningerne bliver revideret. Vi mister med andre ord vores mulighed for at få indflydelse. Og indflydelse har vi – der sidder fx to studerende i det udvalg, der for tiden reviderer BA-studieordningen, og vi har i mange tilfælde kunnet påvirke valg af undervisere og fag.

Det er også gennem fagrådet, at vores repræsentant til Studienævnet kan rekrutteres, så uden fagråd er der heller ingen stemme der.

Endelig er fagrådet i øjeblikket primus motor på IKK Artist Talks, der har stor succes. Vi skal også finde nogle studerende, der vil drive det arbejde videre i foråret 2012.

Vi kan derfor kun opfordre alle, der har lyst til at komme på mandag og høre mere om, hvad fagrådet egentlig laver. Husk: I skal ikke vælges for at være med – dem, der møder op er fagrådet.

Særligt tilbud til jer, der skriver BA-opgave: BA-workshoppen, som skulle have været holdt 5. oktober, blev aflyst. Lejla, som skulle have fortalt om sine BA-erfaringer, kommer på fagrådsmødet og holder sit oplæg. Derefter er der mulighed for at diskutere konkrete BA-problemstillinger, så hvis du er midt i din BA-opgave eller skal starte efter nytår, synes vi, du har endnu en supergod grund til komme til fagrådsmødet!

PERFORMANCE AF DORIS BLOOM OG SOPHIE REBECCA GRODINVI OG OMVISNING V. LISE-LOTTE BLOM

PERFORMANCE af Doris Bloom og Sophie Rebecca Grodinvi og

OMVISNING v. Lise-Lotte Blom

Lørdag 24. sept. kl. 12.00, Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads, København Ø

Cyber druid 2: Black & White tager udgangspunkt i værket ”Oak-Lands / Vi er omgivet af mønstre” og dialogen mellem Doris Bloom og fysikeren Tomas Bohr. Erindringens natur, kroppens proportioner som udgangspunkt for opmåling af verden og mønstre skabt af naturens iboende kræfter, fungerer som omdrejningspunkt i værket.

Doris Bloom er billedkunstner som primært arbejder med tværfaglige projekter.

Sophie Rebecca Grodin arbejder med krydsdisciplinær performancekunst og studerer Performance Arts på Central School of Speech and Drama i London.

OMVISNING VED LISE LOTTE BLOM

Kunsthistorikeren, mag.art. Lise-Lotte Blom, der gennem en årrække har afholdt velbesøgte omvisninger hos Decembristerne, afholder også i år 2 omvisninger.

 Lørdag den 24. september kl. 11.00

 Lørdag den 24. september kl. 13.00

Omvisningerne er gratis, blot betales almindelig éntre.