Dysfertil

EN FOTOGRAFISK KUNSTNERBOG AF JANEMARIA MEKOLINE PEDERSEN
Det har ikke været et problem at blive gravid gennem årene. At forblive gravid har dog været fyldt med kropslig dysfunktionalitet for Janemaria. Professionel insemination og farmaceutisk hjælp ændrede ikke den omstændighed, at fosteret aldrig overskred 12 uger. Hver gang afviste hendes krop graviditeten, og i dets sted voksede sorgen.

JazzDanmark søger en projektmedarbejder i løntilskud

JazzDanmark går en travl periode i møde med masser af spændende projekter. Vi søger derfor en medarbejder i løntilskud, der kan indgå i organisationens aktuelle aktiviteter og projekter, og som kan hjælpe til med diverse opgaver i samarbejde med vores team af projektledere.


JazzDanmark er en genreorganisation, hvis formål er at bidrage til at udbrede og udvikle jazz i Danmark og dansk jazz i udlandet. Du skal derfor have et grundlæggende kendskab til musik og være nysgerrig på især jazzen.


Som projektmedarbejder forventer vi, at du skal:

– samarbejde med projektlederne og det øvrige sekretariat omkring koordinering af organisationens aktiviteter og projekter, ofte i tæt samarbejde med en bred vifte af kulturelle aktører i Danmark og udlandet.
– arbejde med kommunikation i forbindelse med formidling af organisationens resultater og projekter samt andre relevante nyheder om dansk jazz på flere forskellige platforme.
– arbejde med alle dele af organisationens projekter og aktiviteter, bl.a. med fundraising, markedsføring, evaluering og afrapportering.



Du kommer bl.a. til at arbejde med følgende projekter:

– JazzCamp for Piger: indsats for at få skabt en bedre kønsbalance på den rytmiske musikscene.
– Jazzkonkurrencen: landsdækkende konkurrence for unge talenter under 30.
– Danish Jazz Web: et nyt projekt, der skal hjælpe musikere med at promovere deres musik nationalt og internationalt.



Omgivelser og funktion

Du vil indgå i et team på 7-8 motiverede og kompetente medarbejdere, der alle brænder for at udvikle og udbrede den danske jazz. Du skal kunne lide at arbejde med musik og være nysgerrig på ny musik, især indenfor jazzens verden. Du kommer til at løse dine opgaver i dialog med hele teamet og skal være med til at sikre en god dialog til teamet for at sikre sammenhængen i vores kommunikation.
Praktisk

Stillingen er på 30 timer/uge og forventes besat pr. 1. december 2020.

Du skal være jobsøgende og være berettiget til et job med løntilskud. Kontakt dit jobcenter for at høre, om du er berettiget til en sådan stilling, før du ansøger. Efter ansættelsessamtalerne laver vi sammen en øremærket ansøgning vedr. din ansættelse. JazzDanmark betragtes som en offentlig institution i forhold til løntilskud. JazzDanmark har ikke haft medarbejdere i løntilskud for nyligt, dette er et nyt initiativ.

JazzDanmark bor på Onkel Dannys Plads 1 i København V. Vi arbejder primært fra kontoret, men har for tiden en del hjemmearbejde pga. corona.
Ansøgning og ansættelse

Send din ansøgning og CV til job@nulljazzdanmark.dk mærket “Løntilskud” i emnefeltet senest mandag d. 23. november. Ansættelsessamtaler afholdes d. 26. og 27. november.
Opstart hurtigst muligt. Perioden og længden af din løntilskud aftales individuelt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte sekretariatsleder Eva Frost på eva@nulljazzdanmark.dk

JazzDanmark lægger vægt på at få et kompetent og diverst felt af kandidater til denne stilling på tværs af køn, etnicitet, uddannelse, alder m.m.
JazzDanmark følger en ansættelsesproces som minimerer påvirkning af ubevidste bias i forbindelse med screening og ansættelselsessamtaler

Om os

JazzDanmark udgør en af de fire genreorganisationer, som modtager driftstilskud fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og medvirker til at fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet. Derudover modtager JazzDanmark projektstøtte og tilskud fra fonde, foreninger og andre bidragsydere. Organisationen er veldrevet og nytænkende og vægter samarbejde og netværk i det danske musikliv og jazzmiljø meget højt.

Det er JazzDanmarks vision at bidrage til den kunstneriske mangfoldighed i samfundet ved at udfordre sig selv og jazzmiljøet, styrke sin position som omdrejningspunkt og kraftcenter i kunst- og kulturlivet og præge den musikpolitiske dagsorden.

Læs mere om JazzDanmark her.

JazzDanmark søger studentermedhjælper

JazzDanmark går en travl periode i møde med masser af spændende projekter og aktiviteter. Til at løse organisationens opgaver, søger vi nu en studentermedhjælper, der skal hjælpe til med administration af den nationale transportstøtteordning samt assistere vores team af projektledere med diverse opgaver.

Som studentermedhjælper forventer vi, at du:

– Er god til at prioritere og organisere og kan arbejde effektivt.
– Har en skarp pen og kan formulere dig fejlfrit på dansk og engelsk.
– Har en grundlæggende viden om det danske musikmiljø.
– Er en haj til at arbejde med administrativt tunge opgaver som f.eks. store excelark, katalogisering, databaser m.m.
– Har et godt servicegen. En stor del af arbejdet består i at besvare og håndtere telefoniske henvendelser og e-mails.

Du kommer til at arbejde med følgende opgaver:

– Administration af Den Nationale Transportstøtteordning i samarbejde med en projektleder.
– Opgaver i forbindelse med organisationens projekter som f.eks. koordinering af jazzcamps, opsætning af nyhedsbreve, kommunikationsopgaver på sociale medier, afrapportering til fonde, katalogisering af albums til DMA Jazz, opdatering af databaser m.fl.

Omgivelser og funktion

Du vil indgå i et team på 7-8 motiverede og kompetente medarbejdere, der alle brænder for at udvikle og udbrede den danske jazz. Du skal derfor kunne lide at arbejde med musik og være nysgerrig på ny musik, især indenfor jazzens verden. Du kommer til at løse dine opgaver i dialog med hele teamet og skal være med til at sikre en god dialog til teamet for at sikre sammenhængen i vores kommunikation både indadtil og udadtil.

Praktisk

Stillingen er på 15 timer/uge og forventes besat pr. 1. december 2020.
Aften- og weekendarbejde samt begrænset rejseaktivitet må påregnes men kan afspadseres.
Lønnen udgør 8.000 kr pr. måned ekskl. feriepenge.
JazzDanmark bor på Onkel Dannys Plads 1 i København V. Vi arbejder primært fra kontoret, men har for tiden en del hjemmearbejde pga. corona. Det forventes, at du kan arbejde to hele dage fra 9-16.30 eller tre halve dage fra 9-14 eller 11-16. Såfremt skolearbejde eller andre aktiviteter kommer i vejen for arbejdet, aftales dette individuelt hen ad vejen, vi er fleksible i forbindelse med eksamener m.m.

Ansøgning og ansættelse

Send din ansøgning og CV til job@nulljazzdanmark.dk mærket “Studentermedhjælper” i emnefeltet senest onsdag d. 16. november. Ansættelsessamtaler afholdes d. 19. og 20. november.
Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte sekretariatsleder Eva Frost på eva@nulljazzdanmark.dk
JazzDanmark lægger vægt på at få et kompetent og diverst felt af kandidater til denne stilling på tværs af køn, etnicitet, uddannelse, alder m.m.
JazzDanmark følger en ansættelsesproces som minimerer påvirkning af ubevidste bias i forbindelse med screening og ansættelselsessamtaler

Læs mere om JazzDanmark her.


DOMESTICATION – en keramikudstilling om vores kæledyr på Omnikbh

Domestication er en undersøgelse af menneskets forhold til kæledyret og den underholdningsarkitektur, der omgiver dem.

Vi elsker vores ”selskabsdyr” og tillægger dem ofte både menneskeligt sprog og adfærd. Vi spejler os i dem og søger deres selskab måske i længslen efter kærlighed og socialt samvær.


Århundredes domesticering har skabt et enormt udvalg af designede kæledyr, der skal underholde, elske og støtte os. Vi skaber en sammenhørighed og en gensidig afhængighed, der gør os uadskillelige. De opfattes som familiemedlemmer og de passes, plejes, ophøjes og får gaver i form af legetøj, godbidder, sko og tøj.


Mie Hørlyck Mogensen og Marie Boye har sammen skabt en udstilling, der undersøger industriens opfindsomhed og absurde opfindelser formidlet i en række keramiske værker og objekter, der forstørrer elementer fra en vækstende underholdnings- og kæledyrsindustri.

Fernisering lørdag d.31 oktober kl.14-17.

Udstillingen er åben fra d. 31 oktober – d. 21 november

Omnikbh, Dronningens Tværgade 52

man-ons 12-20 tors-fre 12-22

Copenhagen Contemporary søger praktikant til kommunikationsafdeling (forår 2021)

Kommunikationspraktikant til Copenhagen Contemporary – forår 2021

Copenhagen Contemporary (CC) søger en kommunikationspraktikant til at assistere kommunikationen og markedsføringen af institutionen. Praktikken er sat til at vare et semester, om muligt med start i januar, og tilrettelægges efter universitetets udstukne retningslinjer for en meritgivende praktik. Praktikken er ulønnet.
 
CC giver de besøgende mulighed for at opleve internationalt anerkendt samtidskunst med fokus på installationskunst, performance-baserede udstillinger og siden efteråret 2019 også et nyt læringscenter. CC huser mange forskellige typer arrangementer og er i gang med at udvikle nye formidlingstiltag. CCs mål er at skabe en deltagerorienteret platform for alle generationer – samt arbejde for at blive et vigtigt mødested for et bredt publikum.
 
Arbejdsområde
CC søger en person, der skal være med til at skabe alle dele af kunstcentrets kommunikation inden for presse, markedsføring, sociale medier, hjemmeside mm. Her vil du være med til at løse følgende opgaver:

  • Skabe dialog med vores brugere og besøgende via sociale medier og udvikle strategisk indhold til Facebook og Instagram
  • Skabe indhold til CCs forskellige kommunikationskanaler
  • Arbejde sammen med den kommunikationsansvarlige og det kunstfaglige team om CCs kommunikationsstrategiske arbejde
  • Opdatering og udbyggelse af hjemmeside 
  • Hjælpe med at skabe sponsorsamarbejder
  • Opdatering af pressedatabase, kontakter, profiler mm.
  • Stifte bekendtskab med formidling i udstillingen i samarbejde med udstillingsværterne

Kvalifikationer

  • Du skriver fejlfrit og i et klart og velformuleret sprog
  • Du arbejder selvstændigt og engageret med lysten til at lære og tage fat, hvor der er brug for det
  • Interesse for sociale medier
  • Uddannelsesmæssig baggrund i journalistik, kommunikation, lingvistik, visuel kultur, litteraturvidenskab eller tilsvarende uddannelse
  • Du interesserer dig for formidling samt kommunikations- og markedsføringsstrategi på tværs af medier
  • Du er flydende på dansk og engelsk 
  • Du er idérig og kan bidrage i alle dele af processen fra udvikling til implementering og drift
  • Du er en god kollega og hjælper også gerne med praktiske opgaver

CC er et internationalt center for samtidskunst i København, der har til huse i 7.000 m2 store haller i den tidligere Svejsehal på Refshaleøen, Københavns nye kulturkvarter. CC har en lille gruppe dedikerede medarbejdere, der alle løfter i flok.
 
Henvendelse: Kommunikationschef Line Glavind, tlf. +45 2729 0246

Send din ansøgning og dit CV snarest muligt eller senest d. 1. dec. 2020 kl. 16.00 til lineglavind@cphco.org mærket ”Praktik”. Vi indkalder til samtaler løbende. 
 
Vi ser frem til at høre fra dig!

Copyright © 2016 Copenhagen Contemporary, All rights reserved.

Ebbe Stub Wittrup, Botanical Drift. Installation view at Copenhagen Contemporary, 2020. Photo: Anders Sune Berg.

Copenhagen Contemporary
Refshalevej 173A
København K 1432
Danmark

www.cphco.org
+45 2989 8087

contact@nullcphco.org

Copenhagen Contemporary søger praktikant til kuratorisk afdeling (forår 2021)

Kuratorpraktikant til Copenhagen ContemporaryForår 2021

Copenhagen Contemporary (CC) søger en kunstfaglig praktikant til at assistere i det daglige arbejde med det kuratoriske arbejde: Planlægningen af udstillinger, afviklingen af udstillingsåbninger samt diverse andre udstillingsrelaterede opgaver. Praktikken er sat til at vare et semester og tilrettelægges efter universitetets udstukne retningslinjer for en meritgivende praktik. Praktikken er ulønnet.
 
CC giver de besøgende mulighed for at opleve internationalt anerkendt samtidskunst med fokus på installationskunst, performance baserede udstillinger og et nyt læringscenter, der åbnede i efteråret 2019. CC huser mange forskellige typer arrangementer og er i gang med at udvikle nye formidlingstiltag. CCs mål er at skabe en deltagerorienteret platform for alle generationer – samt arbejde for at blive et vigtigt mødested for et bredt publikum.
 
Som praktikant får du mulighed for at arbejde med følgende opgaver:

  • bistå med udstillingstilrettelæggelse og gennemførelse
  • samarbejde med det kunstfaglige team om formidlingstekster
  • assistere ved tilrettelæggelsen og gennemførelsens af diverse events
  • korrekturlæsning
  • research-arbejde og tekstproduktion
  • få indblik i fondsansøgningsarbejde
  • stifte bekendtskab med formidling i udstillingen i samarbejde med udstillingsværterne
  • opdateringen af vores hjemmeside
  • diverse ad hoc-opgaver

Kvalifikationer:

  • læser kunsthistorie, visuel kultur, moderne kultur el.lign.
  • er orienteret om både den aktuelle kunst og samfundsudvikling
  • skriver i et klart og velformuleret sprog
  • er flydende på dansk og engelsk
  • er idérig og kan bidrage i alle dele af processen fra udvikling til implementering og drift
  • er en god kollega og hjælper også gerne med praktiske opgaver, når der er brug for det 
  • mangler dette praktikforløb i uddannelsen

Henvendelse: Seniorkurator Janna Lund, mobil +45 2091 3199
 
Send en kort motiveret ansøgning senest d. 1. december kl. 16.00 til janna@nullcphco.org mærket med ”Praktik”. 
 
CC er et internationalt center for samtidskunst i København, der har til huse i 7.000 m2 store haller i den tidligere Svejsehal på Refshaleøen, Københavns nye kulturkvarter. CC har en lille gruppe dedikerede medarbejdere, der alle løfter i flok. Læs mere på https://copenhagencontemporary.org/om/

Vi ser frem til at høre fra dig!

Copyright © 2016 Copenhagen Contemporary, All rights reserved.

Ebbe Stub Wittrup, Botanical Drift. Installation view at Copenhagen Contemporary, 2020. Photo: Anders Sune Berg.

Copenhagen Contemporary
Refshalevej 173A
København K 1432
Danmark

www.cphco.org
+45 2989 8087

contact@nullcphco.org

VI SØGER PRAKTIKANTER TIL FORÅRET 2021

KOM I PRAKTIK PÅ COPENHAGEN PHOTO FESTIVAL OG SÆT DIT PRÆG PÅ NORDENS STØRSTE FOTOFESTIVAL

COPENHAGEN PHOTO FESTIVALS vision er at styrke vores evne til at tage stilling til fotografiet som udtryksform. Vi arbejder hele året på at formidle og iværksætte initiativer omkring fotografiet med festivalen som årets højdepunkt. I 2021 ligger festivalen den 3.-13. juni, og vi er lige nu på udkig efter praktikanter, der kan byde ind med faglighed, holdninger og ikke mindst begejstring!

Vi er en lille organisation med et uhøjtideligt arbejdsmiljø, der holder til i Villa Kultur på Østerbro. Som praktikant hos os får du medindflydelse på realiseringen af et omfattende kulturevent med en lang række samarbejdspartnere og et bredt udsnit af aktiviteter. Du vil i løbet af din praktik få erfaring med både event- og udstillingsarbejde, og du vil blive rustet til at kunne indgå i selvstændige projekter fremadrettet. Du får afprøvet og forenet din akademiske viden og uddannelsesbaggrund med opgaver
i praktisk og kreativ kontekst. Du får et bredt indblik i foto- og kunstverdenen samt kulturmiljøet på et internationalt niveau.

HVAD FORVENTER VI AF DIG?

Vi forestiller os, at du er studerende eller færdiguddannet inden for kommunikation, medier eller kunsthistorie/visuel kultur, men vigtigst er dog, at du er dedikeret! Vi forventer, at du kan byde ind med kompetencer fra din uddannelsesbaggrund eller øvrige erfaringer i forhold til én eller flere opgaver.

Du er ansvarsbevidst, struktureret og har overskud til at jonglere med flere sideløbende informationer og projekter på forskellige niveauer og platforme. Du kan uden problemer begå dig på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt. Vi ser også gerne, at du har erfaring med web og/eller sociale medier.

Vi forventer, at du kan arbejde min. 15 timer (men gerne mere) om ugen med start i februar (gerne primo februar) 2021. Vi kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikken.

Her er nogle af de arbejdsopgaver, du kan komme omkring i dit praktikforløb:

• Event- og udstillingskoordinering

• Sociale medier, herunder annoncering

• Frivilligkoordinering

• Formidlings- og kommunikationsopgaver

• Web- og SoMe-redaktion

• Realiseringen af festivalcentrummet

DIN ANSØGNING – Specificér gerne, hvilke opgaver du er interesseret i at arbejde med.
Vedhæft også CV. SEND SENEST d. 2/11 kl. 12 til info@nullcopenhagenphotofestival.com

Vi glæder os til at høre fra dig!FOTOGRAFER (A-Z)

Artist talk // Ung dansk fotografi ’20 hos Fotografisk Center

I forbindelse med den aktuelle udstilling Ung dansk fotografi ’20 kan du deltage i en artist talk, også kaldet FotoForum, arrangeret af Fotografisk Center i samarbejde med DJ:Fotograferne.

Arrangementet afholdes torsdag den 8. oktober fra klokken 17.00-19.00. Her kan du møde både gæstekurator Sarah Giersing fra Det Kgl. Bibliotek – Den Nationale Fotosamling og seks af de syv udstillende fotografer, nemlig Lotte Bækgaard, Christine Clemmesen, Nanna Navntoft, Niels Østergaard Munk, Birk Thomassen og André Viking.

Ung dansk fotografi ’20 er kurateret under temaet proces. Og de syv fotografer har hver især fortolket temaet, så proces kan forstås som en menneskelig og kunstnerisk proces, men også som den proces vi selv påbegynder i oplevelsen og afkodningen af værkerne. Fælles for alle kunstnerne er anvendelsen af kameraet som et processuelt værktøj, som de bruger til at undersøge enten dem selv, deres omverden eller det kunstneriske medie.

Til FotoForum har du nu muligheden for at få et indblik i fotografernes tanker om deres værker samt kuratorens blik på dem, ligesom der efterfølgende vil være mulighed for spørgsmål og diskussion. 

På grund af COVID-19 er der ved dette event en grænse på maks. 35 gæster. Tilmelding er derfor nødvendig. Billetprisen er 50 DKK inkl. et glas vin, og er gratis for medlemmer af Fotografisk Center og Dansk Journalistforbund.

TILMELD dig ved at skrive navn og antal deltagere på mail: kurator@nullfotografiskcenter.dk

INTERNSHIP AT SUPERFLEX spring 2021

SUPERFLEX is now accepting applications for the next internship period, January – June 2021. The deadline for submitting an application is Friday 23rd October 2020.

SUPERFLEX is an artist group – and studio – which works with a wide range of projects; from large-scale public artworks, long-term research projects, group and solo exhibitions, to productions of film, paintings and sculptures. As an intern in SUPERFLEX, you will have plenty of opportunity to work on varied projects and to take part in the day-to-day work life of the studio. SUPERFLEX studio currently consists of 12 studio members of various backgrounds, and the work environment is sociable, casual and high-paste. The projects take place both in and out of Denmark, and the common work language in the studio is English. The Operatons/Coordination department will hold two interns. 

In the Operations/Coordination department, work tasks and skills include:

  • Coordinating exhibitions and projects
  • Planning and managing production/exhibition timelines 
  • Making and overseeing project budgets 
  • Communicating with national and international partners
  • Researching background material for projects
  • Text production in Danish and/or English as well as proofreading
  • Handling social media platforms
  • Assisting with daily finance tasks
  • Coordinating travel and meeting arrangements

As the studio is currently embarking on a goal of becoming CO2 neutral, it is a big bonus if you have experience with sustainability in praxis.

We are looking for someone who is result driven, can handle deadlines and work independently as well as collaboratively. The person should also be organised and good at maintaining an overview of tasks when things are busy. Core to all positions is that you have a keen interest in contemporary art, architecture or design.

Please note that we do not offer shorter internships or internships that start/end outside of the designated periods. All internships are on a voluntary basis. However, if interns do not receive Statens Uddannelsesstøtte – SU (the Danish Student Grant) during their internship, SUPERFLEX offers a stipend of DKK 6000/month.

All applications should include a CV and a short application letter sent to Head of Operations, Angela Adeix: angela@nullsuperflex.net

We look forward to hearing from you!

Ny Nordic Horror BREEDER instrueret af Jens Dahl

Den unge rytter Mia finder ud af, at et velrenommeret helsekostfirma, der er ejet af en målrettet forretningskvinde, er involveret i kidnapning af kvinder. 

Firmaet bruger kvinderne til biohacking-eksperimenter, som har til formål at give rige klienter deres ungdom tilbage. 

På jagt efter sandheden bliver Mia selv indfanget og brændemærket i de skumle, underjordiske faciliteter.

Bekendte skikkelser dukker op, og Mia indser, at situationen er mere kompleks, end hun troede. Men kan hun genfinde sin egen indre styrke og undslippe mareridtet?

Filmen har biografpremiere d. 31. oktober og release på Blockbuster d. 13. november.