Klub Kurz 19/11: Årets sidste visning i Analog Bar

Den 19. november kl. 20.00 slår Klub Kurz dørene op for årets sidste kortfilmsvisning. Kom forbi Analog Bar og se en række spændende kortfilm af danske, upcoming filmskabere. 

Tilmeld dig visningen her: http://on.fb.me/1SwjRjC

________ PROGRAM ________

THE MOSELEY ROAD GANG
Teddy er ivrig efter at blive medlem af sin storebror Zacherys klike, der styres af den meget ældre Louis og hans følgesvend Charlie. Stemningen er god i starten, men Teddys åbenlyse mangel på erfaring og styrke gør ham til et let offer for sadistiske Louis, som prøver at få Teddy til at bevise sin loyalitet over for deres bande ved at binde ham til et træ i midten af skoven. Teddy er ikke et nyt medlem i drengebanden, men blot et bytte for Louis, som kan bevise sin dominans over for Zachary og Charlie.

Instruktør: Loring Weisenberger
Manuskript: Toke Westmark Steensen
Varighed: 19 min.

FAIRHOOD (EPS. 1 BROODY OG EPS. 2 EGGHEAD)
Broody: Ezra mistænker kæresten Rakel for at forsøge at blive gravid bag hans ryg.
Egghead: Ezra kommer i konflikt med en lille pige over reglerne for gækkebreve.

Instruktør: Michael Jes Buus
Varighed: 7 min.

FAIRHOOD

PAUSE

THE WAITRESS
Den lyriske fortælling om en hjemløs mand, der i en mystisk by er fascineret af den lokale servitrice.

Intruktør: Philip Th Pedersen
Varighed: 11 min.

PIV

PIV
Da den arbejdsløse Piv endelig får et vikarjob på den lokale skole, vil hun gerne gøre sit arbejde så godt som muligt for at imponere lærere og elever. Det viser sig imidlertid at blive en meget svær opgave, og da hun vælger at tage med til en lærerfest, begår hun en fejl, der ændrer alting.

Instruktør: Mads Riisom
Varighed: 24 min

________ PRAKTISK INFO ________ 

– Analog Bar ligger i kælderen i Huset KBH (lige til venstre, når du kommer igennem porten)
– Dørene åbner kl. 19
– Pris: Fri entré
– Antal siddepladser: Ca. 50

Dekonstruktion af det klassiske format og eventyrlig improvisationsmusik – The New Songs (SE/NO/FR) + Phil Minton & Audrey Chen (UK/DE)

Jazzhouse sætter fokus på eventyrlig vokalbåret improvisationsmusik. Oplev det multinationale ensemble The New Songs med bl.a. Sofia Jernberg (Fire! Orchestra) samt duoen Phil Minton & Audrey Chens lydpoetiske udforskninger.

Søndag d. 29.11 kl. 20:00
Dørene åbner kl. 19:00

The New Songs

Sofia Jernberg er en af Sveriges mest interessante vokalister i disse år. I Jazzhouse har hun bl.a. gjort sig bemærket som en del af det kolossale Fire! Orchestra, og har man oplevet hende i denne sammenhæng, vil man vide, at hun har en evne og vilje til at tage det vokale udtryk ud i vilde og uforudsigelige egne.

Det er også kendetegnende for projektet The New Songs – et internationalt ensemble, der har sat sig for at dekonstruere det klassiske sangformat gennem arbejde med improvisation og abstrakte lydflader. Det kan man bl.a. opleve på The New Songs’ album “A Nest af the Junction of Paths”, som Sound of Music kaldte “definitely among the best discs of Scandinavian improvised music in the 2000s”.

The New Songs

The New Songs har optrådt på adskillige jazzfestivaler som Umeå Jazz Festival og Pori Jazz Festival, og rygtet om denne spændende konstellation spreder sig. Jernberg arbejder kompositorisk tæt sammen med den franske pianist Eve Risser, der ligeledes hører blandt de helt store nye talenter på den europæiske jazz/improvisations-scene. Rissers præparerede tangenter og Jernbergs dekonstruerede sange suppleres på fornem vis af norske Kim Myhr på bl.a. barokguitar, zither og klokkespil samt svenske David Stackenäs på præparerede guitarer.

Phil Minton & Audrey Chen
Phil Minton og Audrey Chen udforsker i endnu mere radikal forstand stemmens muligheder. Med rødder i både dadaismens lydpoesi og komponister som Léo Kupper og Giacinto Scelsi udfolder de to stemmekunstnere et righoldigt repertoire af soniske muligheder, hvor der arbejdes med lyden af læber, tunge, vejrtrækning mm. Stemmen holdes frem som et fysisk fænomen i et råt og improviseret univers, der synes af favne hele den menneskelige eksistens. Det er bestemt ikke musik, der stryger lytteren med hårene, men giver man sig hen til de to stemmer venter en både poetisk og primal oplevelse.

Duoen har optrådt sammen i både USA, Kina, Brasilien og Europa og udsendte i 2013 albummet ”By the stream” på det anerkendte eksperimental-label Subrosa.

Audrey Chen er af amerikansk-kinesisk afstamning, men slår i dag sine folder i Berlin. Hun arbejder med stemmen, men er også en anerkendt cellist og lydkunstner. Hun har bl.a. spillet med trompetisten Nate Wooley og blandt hendes fans finder man medlemmer af Kronos Quartet.

Phil Minton har siden 60’erne været en af de helt store navne inden for eksperimenterende stemme- og lydkunst. Han er kendt for at blande fri improvisation og litterær recitation og har udsendt et utal af plader. Han leder selv ensembler som Phil Minton Quartet og Phil Minton’s Feral Choir, men har også bidraget til mange andre projekter. F.eks. medvirker han på Lotte Ankers meget roste og DMA-Jazz nominerede album ”What River Is This”.

Se mere her.

FotoForum: SCREENING af “74 – The reconstitution of a struggle” + TALK med Katrine Dirckinck-Holmfeld.

I er allesammen inviterede til screening og talk på Fotografisk Center (Bygning 55, Staldgade 16, 1699 København V) d. 19. november fra kl. 17-19.

FILMSCREENING: “74 – The reconstitution of a struggle”
By Rania Rafei & Raed Rafei
2012, 95 min. Arabic, English Subtitles

Lebanon 1974: Students demonstrate against a tuition increase. For 37 days,they occupy university offices. Any resemblance to recent events is completely intentional.
With the Lebanese student revolt of 1974 as their starting point, filmmakers Rania and Raed Rafei direct an absorbing documentary on the core issues of revolution and democra
cy. In addition to a meticulous re-enactment, they include theatrical improvisations in which activists give their interpretations of the student leaders ’actions in’ 74.
The simplicity of the film’s direction lets us focus on the debates, by turns impassioned, intelligent and even
annoying thanks to their ideologically driven didacticism. How do you change the world? The question has never been more relevant.
——
TALK:
Katrine Dirckinck-Holmfeld er billedkunstner og PhD stipendiat ved Københavns Universitet.
Kollektive udforskninger af, hvordan historiske brudstykker kan skabe nye affektive sammenhænge, er udgangspunktet for Katrine Dirckinck-Holmfelds kunstneriske forskningsprojekt Time in the Making: Rehearsing Reparative Critical Practices. Her udvikler Katrine Dirckinck-Holmfeld begrebet om den reparative critical practice – forstået som en kollektiv assemblage af fragmenter, i forhold til det det digitale billedes erindring og affekt. I kapitlet “Reconstitution: On the Contingent Screen of Rania and Raed Rafei” er en dialog med filminstruktørerne Rania og Raed Rafei om tilblivelsen af filmen 74 (The reconstitution of a struggle) om studenter oprøret i Libanon i 1974. Katrine diskuterer hvordan uforudsete events under optagelserne til filmen skaber et kollaps af forskellige tidsligheder i selve det filmiske billede, hvor fortiden ikke re-enactes men konstitueres i nuet.
Katrine har en MFA fra Kunstakademiets Billedkunstskoler og en MA i Contemporary Art Theory fra Goldsmiths College University of London. Hun har lavet videoinstallationen Leap into Colour (2015), movement (2012), Tid: Aalborg/ Sted: 2033 (2010) og Djisr (The Bridge) (2008).

——————————————————————————————
Pris: 40 kr inkl. et glas vin. Gratis entre for medlemmer af Fotografisk CenterDJ:Fotograferne , kunst/filmstuderende samt akkrediterede til CPH:DOX.
Tilmelding: info@nullphotography.dk eller 3393 0996

OPEN CALL for 60Seconds Shortfilm Festival 2016

opencall-greenThe OPEN CALL for 60Seconds Festival 2016 has started!

Everyone regardless of experience or country can apply, so share this with your artistic, international friends and give them a chance to have their short film shown in urban Copenhagen and compete for the 1st prize (15.000DKK) or the audience award (8.000DKK).

The theme for 2016 is “Out of Focus”, we accept all genres and as always the only rules are as follows:

– Your film must be exactly 60 seconds long
– Your film must be without sound
– Your film must interpret the theme (“Out of Focus”) visually or tematically

Go to 60sec.org to apply. Happy filming! :)

KULTURO SØGER NYE REDAKTØRER

Tidsskriftet KULTURO har i 21 år opereret i det tværæstetiske felt. Bladet udgives af redaktionen selv uafhængigt af institutioner, og hvert nummer belyser gennem artikler, interviews og kunstneriske og skønlitterære bidrag et tema ud fra forskellige samfundsmæssige, politiske og æstetiske vinkler. KULTURO udkommer halvårligt og kan købes hos udvalgte boghandlere og museer.

Vi søger redaktionsmedlemmer med mod på at afsøge forbindelsen mellem samfund, politik, kunst, litteratur og kultur. Vi forestiller os, at du er studerende med faglig viden eller kvalificeret interesse inden for vores genstandsfelt og har lyst til at bruge dine evner til at udfordre KULTUROs indhold og læsere.

I KULTURO har vi en flad struktur, hvor alles bidrag er værdsat, og der er herved rig mulighed for at præge magasinets fremtidige format ud fra dine egne faglige interesser. Du vil indgå i en redaktion med cirka seks andre medlemmer og du vil få medansvar for hele processen fra idéudvikling til færdigt tidsskrift, samt diverse administrative opgaver. En stor del af arbejdet består i at redigere artiklerne i samarbejde med skribenterne og arbejdet er herved en fantastisk mulighed for at tilegne dig og udvikle evner indenfor dette. Desuden sætter vi stor pris på erfaring med fundraising, økonomi og opsætning i InDesign eller lignende programmer, men dette er ingen nødvendighed.

Vi mødes cirka én gang om ugen til redaktionsmøde. Derudover skal der sættes et par timer af til opgaver i løbet af ugen – og lidt flere hen mod release. Vi regner med, at du vil være med i redaktionen i cirka 2 år og det er vigtigt for os, at du har tid til at være en del af hele processen.

Arbejdet er ulønnet.

Er du interesseret, så send en ansøgning til post@nullkulturo.dk. Du er velkommen til at inkludere idéer og temaforslag til tidsskriftet i ansøgningen.

Ansøgningsfrit mandag d. 23. november 2015.

Samtaler afholdes umiddelbart efter. Som ny redaktør vil du blive tilbudt at deltage i redaktionsarbejdet kort derefter.

Mere om KULTURO

CINEMATEKET SØGER PRAKTIKANTER – FORÅRSSEMESTRET 2016

Er du KANDIDATSTUDERENDE? Er du VILD MED FILM? Og vil du gerne have PRAKTISK ERFARING MED FILMFORMIDLING?

Hér er muligheden for at arbejde med programlægning og markedsføring af et af verdens største filmprogrammer gennem et helt semester.

CINEMATEKET – Det Danske Filminstituts biografer – viser hver måned mere end 70 film: Premierer. Klassikere. Prisbelønnede film. Festival-perler. Kult og kitsch for kenderen og den nysgerrige. Dokumentarer i alle afskygninger. Desuden har vi løbende en stribe events og særarrangementer på plakaten.

Som praktikant vil du indgå i arbejdet med tilrettelægning og markedsføring af hele Cinematekets program. Du skal bl.a. være med til at:

• udarbejde pressemeddelelser og materiale til Cinematekets nyhedstjeneste
• redigere indhold til www.cinemateket.dk og Cinematekets trykte program
• synliggøre Cinemateket via sociale medier
• være med til at opdyrke nye målgrupper

Vi lægger vægt på, at du:

• brænder for at arbejde med filmformidling
• arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt
• taler og skriver flydende dansk
• er god til at skrive kort og præcist til både tryk og web
• kan tænke skævt og se nye vinkler i en historie

Som praktikant får du en bred kontaktflade med Det Danske Filminstituts medarbejdere og brugere samt med pressen og filmbranchen. Dette kræver åbenhed og gode samarbejdsevner. Du skal desuden have lyst til både rutineprægede opgaver og udviklingsopgaver. Under praktikopholdet vil vi løbende diskutere, hvilke opgaver du skal arbejde med, så opholdet både bliver relevant for os og for dig med din uddannelsesbaggrund, erfaringer og ønsker.

Stillingen er ulønnet og løber fra 1. februar 2016 og 5 mdr. frem. Praktikopholdet skal kunne meritoverføres som del af studieforløbet.

Læs mere om Cinemateket på www.cinemateket.dk. Få flere oplysninger hos presse- og programmedarbejder Morten Tang, mortent@nulldfi.dk.

Ansøgningsfrist 27. november 2015 kl. 13.00 – til mortent@nulldfi.dk

Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet. Det Danske Filminstitut har ca. 150 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland.

Bøger til salg

Nye bøger til salg og lavere priser på de, der har været annonceret før!

IMG_5489

Tove Ditlevsen – 75
Olga Ravn – 75
Thoreau (begge bøger) – 20 i alt
Hunter S. Thompson (alle 4) – 150
Dylan Thomas (begge) – 75
DBC Pierre – 40
Virginia Woolf – Mrs Dalloway – 50 (flot udgave!)
Virginia Woolf – To The Lighthouse – 20
Ronald Wright – 25
Zizek – 40
Naiman – Evil in Modern Thought – 50

IMG_5490

Mantel – 25
Eske – 50
Roth – 25
Britisk Litteratur Efter 1945 – 50
Narratologi – 50
Biblioteket – 20
Jeg og Kaminski – 20
Fluebogen – 30
Lukacz – 30
Disaster Movies – 20
Ulrick Bech – 10
Saul Bellow – The Adventures of Augie March – 40
Iain Banks (alle 3) – 100
Walt Whitman – 20
Nick Hornby – 10

IMG_5491

Cain – 20
Jensen – 20
Herr – 20
Capote – 20
Hawking – 20
Imperiet – 40
Bergman (begge) – 20
Bradbury – 20

 

Vi kan sagtens finde ud af mængerabatter. Afhentes på Nørrebro eller sendes på købers regning.
Liste over alle de bøger, jeg har til salg (pdf).

Skriv til mig på helmstedt@nullgmail.com hvis du er interesseret.

Fernisering: Byzans – Europas gyldne rige, 330-1453

plakat2Tag med på en rejse til stormagten Byzans og arven fra den – en verden af guldbroderet silke, farverige mosaikker, katedraler og hippodromer, der fortæller om en enestående civilization, som overlevede i mere end 1000 år.

Dette er en vandreudstilling, som efter fem år på farten slutter på Fakultetsbiblioteket. Den startede i Rundetårn i 2010 og har turneret i en række kirker over det ganske land.

Udstillingen blev udviklet af Den Danske Nationalkomité for Byzantinske Studier, med tekst af Karsten Fledelius og støtte fra bl.a. Det Humanistiske Fakultet og Wistifonden.

Ferniseringen begynder kl. 16.15 d. 12. november på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, Njalsgade 112, 2300 København S.

Biblioteket modtager en gave…

plakatDa Første Verdenskrig brød ud i 1914, gik Tyrkiet ind i krigen på Centralmagternes side, og i ly af krigsbegivenhederne udførtes en massakre, hvor omkring en mio. armeniere blev myrdet, deporteret eller døde af sult. Maria Jacobsen blev kendt for sin store indsats for det armenske folk. I årene før og under krigen skrev hun dagbøger, et enestående historisk dokument, der 1979 under titlen Diary 1907-1919 blev udgivet af Det Armeniske Patriarkat i Libanon.

Kom og hør Karsten Fledelius fortælle om denne Maria Jacobsen og om projektet med at digitalisere hendes dagbøger.

I forbindelse med arrangementet er der fernisering på en udstilling om Byzans – Europas gyldne rige, 330-1453.

Arrangementet begynder kl. 16.15 d. 12. november på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, Njalsgade 112, 2300 København S.

Studentermedarbejder til Bookingen på SMK

Statens Museum for Kunst (SMK) søger en ny medarbejder (studerende) med 2 faste ugentlige arbejdsdage (tirsdag og torsdag) til museets booking, ca. 12 timer/ugen.

Sammen med de øvrige medarbejdere i bookingen kommer du primært til at koordinere museets mange undervisnings-, værksteds- og omvisningstilbud.

På SMK undersøger og udvikler vi løbende museet som ramme for læring og oplevelser. Som del af Skoletjenesten på Sjælland tilbyder vi undervisningsforløb for skoler og ungdomsuddannelser, udvikler undervisningsressourcer og indgår tætte partnerskaber med eksterne læringsmiljøer. Derudover tilbyder vi omvisninger for børn og voksne og netop nu eksperimenterer vi med vores offentlige omvisninger i forhold til aktuelle begivenheder og emner. Undervisning og om-visninger er en del af de mange formidlingstilbud vi har til museets gæster.

De primære opgaver i Bookingen
– at modtage bestillinger på omvisninger, undervisnings- og værkstedsforløb i bookingens åbningstid (tirs.-fredag kl. 10-14)
– at rådgive rekvirenten (undervisere og f.eks. kunstforeninger) i valg af emner
– at koordinere omvisninger, undervisnings- og værkstedforløb, billedskole, fødselsdage m.m.
– at være med til at sammensætte programmet for museets offentlige omvisninger
– at fakturere og hjælpe med statistik og løn
– at assistere med web-arbejde

Vi foretrækker en ansøger med følgende kvalifikationer
– Studerende fra kunsthistorie eller andre relevante fag
– Erfaring med omvisning, undervisning og/eller formidling generelt
– Interesse for læringsmetoder
– Erfaring med webarbejde
– God ordenssans og gerne flair for tal
– Fokus på organisering og effektivisering af rutineprægede opgaver
– Gode samarbejdsevner i et miljø præget af engagement og høj faglighed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer mfl. Aflønning sker i henhold til organisationsaftalens timeløn for studerende.

Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.

Arbejdstiden er ca. 12 timer om ugen fordelt på to 2 faste ugentlige arbejdsdage (tirsdag og torsdag).

Tiltrædelse 5. januar 2016. Vi afholder samtaler den 11. december 2015.

Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise en straffeattest, og du vil blive spurgt om samtykke til indhentelse af børneattest.

Ansøgning mv.
Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside www.smk.dk, hvor du under “jobs” følger anvisningerne.

Du bedes uploade ansøgning, CV og relevant dokumentation for uddannelse og erfaringer.

Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.

Vi skal have modtaget din ansøgning mv. senest mandag den 7. december 2015 kl. 12.00.

Om SMK
SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Se mere på www.smk.dk.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte leder af Børn & Unge Marianne Grymer Bargeman på tlf. 2552 7185 eller bookingen på tlf. 3374 8484 (man.-fre. kl. 10-14).