Studentermedarbejder til Bookingen på SMK

Statens Museum for Kunst (SMK) søger en ny medarbejder (studerende) med 2 faste ugentlige arbejdsdage (tirsdag og torsdag) til museets booking, ca. 12 timer/ugen.

Sammen med de øvrige medarbejdere i bookingen kommer du primært til at koordinere museets mange undervisnings-, værksteds- og omvisningstilbud.

På SMK undersøger og udvikler vi løbende museet som ramme for læring og oplevelser. Som del af Skoletjenesten på Sjælland tilbyder vi undervisningsforløb for skoler og ungdomsuddannelser, udvikler undervisningsressourcer og indgår tætte partnerskaber med eksterne læringsmiljøer. Derudover tilbyder vi omvisninger for børn og voksne og netop nu eksperimenterer vi med vores offentlige omvisninger i forhold til aktuelle begivenheder og emner. Undervisning og om-visninger er en del af de mange formidlingstilbud vi har til museets gæster.

De primære opgaver i Bookingen
– at modtage bestillinger på omvisninger, undervisnings- og værkstedsforløb i bookingens åbningstid (tirs.-fredag kl. 10-14)
– at rådgive rekvirenten (undervisere og f.eks. kunstforeninger) i valg af emner
– at koordinere omvisninger, undervisnings- og værkstedforløb, billedskole, fødselsdage m.m.
– at være med til at sammensætte programmet for museets offentlige omvisninger
– at fakturere og hjælpe med statistik og løn
– at assistere med web-arbejde

Vi foretrækker en ansøger med følgende kvalifikationer
– Studerende fra kunsthistorie eller andre relevante fag
– Erfaring med omvisning, undervisning og/eller formidling generelt
– Interesse for læringsmetoder
– Erfaring med webarbejde
– God ordenssans og gerne flair for tal
– Fokus på organisering og effektivisering af rutineprægede opgaver
– Gode samarbejdsevner i et miljø præget af engagement og høj faglighed.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer mfl. Aflønning sker i henhold til organisationsaftalens timeløn for studerende.

Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.

Arbejdstiden er ca. 12 timer om ugen fordelt på to 2 faste ugentlige arbejdsdage (tirsdag og torsdag).

Tiltrædelse 5. januar 2016. Vi afholder samtaler den 11. december 2015.

Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise en straffeattest, og du vil blive spurgt om samtykke til indhentelse af børneattest.

Ansøgning mv.
Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside www.smk.dk, hvor du under “jobs” følger anvisningerne.

Du bedes uploade ansøgning, CV og relevant dokumentation for uddannelse og erfaringer.

Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.

Vi skal have modtaget din ansøgning mv. senest mandag den 7. december 2015 kl. 12.00.

Om SMK
SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Se mere på www.smk.dk.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte leder af Børn & Unge Marianne Grymer Bargeman på tlf. 2552 7185 eller bookingen på tlf. 3374 8484 (man.-fre. kl. 10-14).

Skriv et svar