Kirkebydage på Teaterøen

Filosofiske selvbilleder forvandlet til teateretuder, protreptiske samtaler med markante kulturpersoner, bogrelease og operasang ved Maria Hanke. Ja selv en filosofisk samtale med hunden Alfred.

Alt det og meget mere kan du opleve i slutningen af november, hvor Teaterøen dedikerer to fulde dage til filosoffen, forfatteren, ledelsesteoretikeren og professor ved CBS, Ole Fogh Kirkeby.

Se det fulde program for Kirkebydagene på www.teateroen.dk.

STED Teaterøen, William Wains Gade 11, Refshaleøen

DATO Fredag d. 27. november kl. 17.00-22.00 og lørdag d. 28. november kl. 15.00-22.00.

DOXBIO søger praktikanter til forårssemesteret 2016

 

doxbio

DOXBIO søger praktikanter til forårssemesteret 2016

Vi søger praktikanter, der ønsker at arbejde med lancering af dokumentarfilm i form af outreach, marketing, social media, presse samt event-produktion. DOXBIO leverer skræddersyede forløb for hver enkelt filmtitel, hvilket betyder, at markedsføringen er forskellig fra gang til gang. Det stiller krav til din kreativitet og skaber samtidig et spændende og dynamisk arbejdsmiljø. Forløbet giver dig som praktikant et unikt indblik i distributionsprocessen fra start til slut.

DOXBIO er Danmarks landsdækkende biografklub for dokumentarfilm. Vi samarbejder fast med 50 biografer om et lille, men eksklusivt program, med de bedste dokumentarfilm i verden. Hvert år viser vi 6 udvalgte film i biografer over hele landet.

Vi søger praktikanter til følgende arbejdsområder. Fælles for alle er, at man deltager i de praktiske opgaver, i forbindelse med lanceringen af en dokumentarfilm; plakatdistribution, premiereafvikling mv.

Outreach

  • Direct marketing
  • Research på filmenes relevante målgrupper og interessenter
  • Idéudvikling af markedsføringsstrategi og kreative marketingstiltag
  • Kontakt og koordinering med lokalpresse, samarbejdspartnere, sponsorer, m.m.

Social media og kommunikation

  • Arbejde med DOXBIOs tilstedeværelse på online-platforme
  • Vedligehold og udvikling af DOXBIOs hjemmeside
  • Idéudvikling af kreative marketingstiltag
  • Evt. mindre grafiske opgaver i forbindelse med markedsføring og events

DOXBIO søger praktikanter, som ikke er bange for at tage initiativ og håndtere opgaver selvstændigt. Det er vigtigt, at du er i stand til at planlægge dit arbejde og kan arbejde struktureret og ikke mindst bevare dit gode humør op mod en deadline. Der er meget logistik i planlægningen af en film, så du skal heller ikke være bange for at løfte hist og her, men ligesom så meget andet på DOXBIO, så er det et holdarbejde, og vi løfter i flok. Som praktikant bliver du en del af et lille team og udfylder en vigtig funktion.

Det praktiske: Praktikken starter den 7. januar, er fuldtid, ulønnet og varer 3-6 måneder. Praktikken må gerne være meritgivende til en igangværende uddannelse, men dette er ikke et krav. Det er muligt at tilpasse arbejdsdagene afhængigt at øvrige forpligtelser. Vi søger også praktikanter med opstart til april.

Send din ansøgning snarest muligt (senest 9. december), da vi afholder samtaler løbende. For yderligere oplysninger kontakt Nina Nørgaard Jensen på nina.nj@nulldoxbio.dk

DOXBIO har til huse i arbejdsfællesskabet Fonden De Københavnske Filmfestivaler, der holder til på Tagensvej sammen med organisationerne CPH:PIX, CPH:DOX og Buster.

Se www.doxbio.dk for yderligere information.

Vi glæder os til at høre fra dig!

FotoForum: Akram Zaatari SCREENING + Q&A med Signe Kahr Sørensen

I er allesammen inviterede til FotoForum: Akram Zaatari SCREENING + Q&A med Signe Kahr Sørensen. Det foregår hos Fotografisk Center (Bygning 55, Staldgade 16, 1699 Kbh. V).

—————————

FILMSCREENING:
“Video in Five Movements” by Akram Zaatari, 2006.
“Letter to A Refusing Pilot” by Akram Zaatari, 2013.

+ Q&A: Signe Kahr Sørensen (f. 1987) er cand. mag. i kunsthistorie med speciale i fotografi og arkiviske strategier i libanesisk samtidskunst med fokus på repræsentationen af og erindringen om den libanesiske borgerkrig (1975-1990). Signe har tidligere skrevet artiklen ”Fraværets potentialitet” (accepteret) i samarbejde med lektor Mikkel Bille til det kunsthistoriske tidsskrift Passepartout.
————————————————————————————-
Video in Five Movements by Akram Zaatari. 8 minutes 50 seconds – silent 2006.
In the 1960s, and the early 1970s Hashem el Madani used his super-8 camera to film his family and friends. This video looks at how a still photographer conceived movement and spontaneously directed his friends and family including himself. The rushes used in the five movements were shot in the late 1960s and early seventies in Egypt, and in touristic sites in Lebanon such as the Beiteddine Palace, Kfarhonah, a picnic site in a pine forest in Dahr el Ramleh, and Jezzine, which used to be Madani’s summer residence.

Letter to A Refusing Pilot by Akram Zaatari 34 minutes, 2013.
Taking a cue from Albert Camus’ epistolary essay “Letters to a German Friend,” in Letter to a Refusing Pilot, Zaatari conducts both an investigation and a stirring tribute to an act of resistance that marked his childhood memories: the refusal of an Israeli pilot to bomb a boys’ high school on June 6, 1982 in south Lebanon. Oscillating between documentary, essay and fiction, this elegant and multi-layered film and installation combine personal and archival documents as it seeks to recuperate historical truth from the annals of personal reminiscence, laced with both enchantment and fear. Framed like a coming-of-age filled with wonderment and insuperable curiosity, Letter to a Refusing Pilot humanizes a personal gesture in face of a greater conflict.

————————————————————————————-
Pris: 40 kr inkl. et glas vin. Gratis entre for medlemmer af Fotografisk Center, DJ:Fotograferne , kunst/filmstuderende samt akkrediterede til CPH:DOX.
Tilmelding: info@nullphotography.dk eller 3393 0996

Kræftens Bekæmpelse søger to studentermedhjælpere til litteraturstudie

Er du nysgerrig på, hvilke rygestopinterventioner, der har den bedste effekt? Og har du flair for litteratursøgning? Så har du mulighed for en spændende ansættelse i Kræftens Bekæmpelse, hvor du bidrager til udviklingen af effektive rygestoptilbud og herigennem forebyggelsen af kræft.

Om os
Tobaksgruppen er lokaliseret i Kræftens Bekæmpelses afdeling Forebyggelse og Oplysning. Vi er 16 fastansatte i gruppen, som derudover tæller studentermedhjælpere og praktikanter. Vi arbejder for at nedsætte andelen af danskere, som ryger. Primært via forebyggende og rygestoporienterede interventioner, herunder bl.a. landsdækkende kampagner, nye kommunale tiltag og uddannelse af sundhedsfagligt personale.

Ansøgningsfristen er tirsdag d. 1. december 2015

Se opslaget på https://kbnet3.cancer.dk/personaleafd/stilling.asp?stil_ID=877.

Litteraturinteresseret? Bliv én af 18 hovedpersoner i et oplæsningsevent om Ulysses

Vi søger 18 litteraturinteresserede frivillige, der har lyst til at være en del af et oplæsningsevent på Biblioteket Frederiksberg ved at læse et kapitel i James Joyces værk Ulysses højt.

Om eventet
18 personer, 18 kapitler. Oplæserne er placeret rundt omkring i biblioteket med hver deres bog, og alle kapitlerne læses op samtidig. Publikum går rundt, som de har lyst, oplever lidt af hvert kapitel eller fordyber sig i et enkelt kapitel. De kan altså opleve hele Ulysses på én gang.

Eventet sker i anledning af bibliotekets installation om Ulysses og foregår 2. februar 2016 kl. 17:30 – 19:30. Oplæsning af et kapitel i James Joyces værk Ulysses varer i ca. 1 time

Forud for eventet holder vi en workshop med professionel oplæser Karsten Pharao. Her kommer du lidt tættere på værket og lærer lidt om oplæsning af litterære værker. Vi kommer ind på de forskellige kapitlers særpræg og fordeler kapitlerne.

Workshoppen foregår tirsdag d. 19. januar kl. 16-18 på Frederiksberg Hovedbibliotek.

Som frivillig skal du
• Have tid og lyst til at øve dig i det kapitel, du skal læse højt
• Være frisk på at stå foran et skiftende publikum i den time, hvor du læser op
• Kunne deltage til workshoppen 19. januar og eventet den 2. februar 2016

Du får
• Indsigt i værket Ulysses
• Erfaring med oplæsning
• Mulighed for at være med i et stort event om litteratur
• Et eksemplar af Ulysses (den nye, danske oversættelse ved Karsten Sand Iversen) – den skal du bruge til forberedelsen og til selve eventet – og så må du beholde den bagefter.

Er du interesseret i at høre mere om at være frivillig til oplæsningseventet, så kontakt Ea Elmer på Biblioteket Frederiksberg på eael01@nullfrederiksberg.dk

Vært for en aften med Pia Juul og Harald Voetmann

Dato: ons. 25/11 kl. 20:00 – 22:00
Adresse: Møstings Hus, Andebakkesti 5
Billetinfo: Billetter á 40 kr fra ons. 11/11 kl. 10 på Frederiksberg Hovedbibliotek og via BilletExpressen

Med forfattersamtalerne Vært for en aften inviterer Møstings Hus og Biblioteket Frederiksberg dig med indenfor i to forfatteres verden. Onsdag d. 25. november kan du møde Pia Juul i en samtale med forfatterkollegaen Harald Voetmann om at skrive – og om at læse.

Læs mere og køb billetter.

Praktikant i Dansk Forfatterforening foråret 2016.

 

DFF_logo_sort hoej oploesning

 

Praktikant til Dansk Forfatterfore
ning FORÅR 2016!

Dansk Forfatterforening søger en praktikant til 20-25 timer om ugen fra 1. februar til 30. juni 2016 (eller efter aftale). Du kan søge både som bachelor- og kandidatstuderende.

Hvad skal du lave?

Din primære arbejdsopgave vil være at programsætte, planlægge, koordinere, lave PR og radiooptagelser i forbindelse med forfatterarrangementet Den Røde Sofa. Den Røde Sofa kan du blandt andet læse mere om i Facebookgruppen samt høre tidligere udsendelser her: http://den2radio.dk/programserier/den-rde-sofa/


Du får ligeledes ansvaret for implementering af kommunikations- og medlemshvervningskampagner herunder udformning af strategi, kontakt til interessenter samt udarbejdelse af kampagnemateriale. Derudover vil du blive inddraget i forefaldende kommunikationsopgaver fx filmoptagelser, nyhedsbrev og sociale medier, og du har også mulighed for selv at præge stillingen i retningen af litterære projekter, som du måtte finde interessante.
Praktikforløbet er ulønnet, men arbejdstiden er fleksibel, hvis du fx ønsker at følge et fag ved siden af praktikopholdet og/eller har studiearbejde. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med din praktikvejleder og de udvalg, der har det politiske ansvar for områderne. Sekretariatet er opbygget med en meget flad struktur, hvor alle har mulighed for at bidrage med ideer og forslag til nye tiltag. Samtidigt forventes det dog også, at alle bidrager til de daglige praktiske gøremål så som at lave kaffe og rydde op.

Hvem er vi?
Dansk Forfatterforening er en rettighedshaverorganisation bestående af fem faglige grupper. Foreningen arbejder for at forbedre forfattere, oversættere og illustratorers vilkår samt skabe et rum, hvor kunstnere kan mødes og udveksle sociale såvel som professionelle ideer og erfaringer.

Hvad tilbyder vi?

  • Praktisk erfaring med kommunikationsarbejde på mange platforme
  • Indsigt i en kunstnerisk og politisk ledet organisation
  • Mulighed for at prøve kræfter med projektstyring
  • Et spændende og kreativt miljø
  • Et ungt og engageret team af kollegaer
  • En attraktiv fleksibilitet i jobbet

Vi forventer, at du:

  • Har flair for kommunikation (både i skrift og tale)
  • Læser til cand.mag., cand.comm., cand.scient. bibl., cand. scient. pol eller tilsvarende uddannelse
  • Kan få merit for praktikopholdet på dit studie
  • Er ambitiøs og kreativ
  • Har et tålmodigt og imødekommende væsen
  • Behersker Officepakken på brugerniveau
  • Selv har mulighed for at medbringe en bærbar computer, som tilsluttes trådløst netværk

Kontaktoplysninger: Hvis du har spørgsmål til stillingen som praktikant, så er du velkommen til at rette henvendelse til sekretariatsleder Sara Strand, tlf. 32 95 51 00, ss@nulldanskforfatterforening.dk.

Ansøgning: Ansøgningen inkl. CV og eksamensudskrift kan sendes til ss@nulldanskforfatterforening.dk senest tirsdag den 8.december 2015 kl. 12. Samtaler forventes afholdt i uge 50 og 51

Adda Djørup i Den Røde Sofa.

Sig nærmere julen og årets udgang, og det samme gælder for afslutningen af denne sæson af Den Røde Sofa. Torsdag d. 26 november er sidste arrangement i år, og det er med forfatter og digter Adda Djørup der i samtale med Inge-Helene Fly vil fortæller om sin seneste udgivelse “Poesi og andre former for trods” – der bl.a. omhandler 240 svin på coke på en golfbane, et menneske der vil være hund, 12 berusede digtere og et græsk kor. Kom hid og tag del i de litterære glæde og den gode stemning! Det er som altid på Cafe Retro, Knabrostræde 26, det er som altid fra 17-19, det vanen tro også gratis entre, og det bliver som altid spændende og hyggeligt!!Adda Djørup plakat

Praktik: Redaktionsassistent

Praktikplads som redaktionsassistent/korrekturlæser hos forlag

Jobbeskrivelse: Forlaget Turbulenz søger en dygtig redaktionsassistent/korrekturlæser. En af dine primære arbejdsopgaver bliver at læse korrektur på danske oversættelser af Lonely Planet-rejsebøger. Øvrige arbejdsopgaver omfatter korrektur af skønlitteratur og biografier, at skrive artikler, lave pr og research, udvælge billeder, vurdere udenlandske manuskripter, opdatere Facebook og Instagram, give feedback til oversættere, oversætte kortere tekster samt idéudvikling, sparring og deltagelse i ugentlige redaktionsmøder med forlagets øvrige medarbejdere.

Krav: Du er stærk i dansk grammatik og har et skarpt blik for korrekturlæsning.

Arbejdstid: Som udgangspunkt mandag til fredag kl. 9-17. Der vil dog være mulighed for at få fri til at følge undervisning i enkelte fag.

Praktikperiode: 4. januar – 27. maj 2016.

Praktikperioden er ulønnet.

Ansøgningsfrist: 1. december 2015.

Send ansøgning til: Redaktør Michael Jepsen, michael@nullturbulenz.dk – kan kontaktes på tlf. 40 68 21 25.

 

Arbejdsplads:

Forlaget Turbulenz

Kompagnistræde 14 D, 1.

1208 Kbh K

 

Forlaget Turbulenz er stiftet i 2008. Forlaget udgiver Lonely Planets rejsebøger oversat til dansk samt skønlitteratur, biografier og kogebøger.