Lydkunst i Matrix-bygningen

toke odin_kina1Wundergrund on Tour åbner porten til et fascinerende lydunivers i Matrix-bygningen på Carlsberg med en udstilling af fotografi, lyd og film. Lydkunstner og komponist Toke Odin har skabt kunstfilmen Beijing og en række filmiske tableauer med et lyddesign, der alle kredser om Kina og tager udgangspunkt i Toke Odins ophold i Beijing i 2012.

Den 12.-13. september kan du få en æstetisk bid af Kina i lyd og billede, når Wundergrund on Tour og Toke Odin byder indenfor i den industrielle og fascinerende Matrix-bygnings store rum på Carlsberg. I Matrix-bygningens ene rum, der er stort og nærmest kvadratisk, vises Toke Odins nyligt færdiggjorte film Beijing. I det andet rum, der er ca. 40 m langt og meget smalt, møder en lang række store fotografier publikum, mens en række højttalere akkompagnerer billederne.

Fredag den 12. september kl. 20 byder vi på et glas i anledningen af åbningen.

Udstillingen er åben:
Fredag d. 12. september kl. 20-24 (åbningsreception kl. 20)
Lørdag d. 13. september kl. 10-21

Der er fri entré.

Matrix bygningen, Olivia Hansens Gade 2 i København. Bygningen er et aflangt 70’er byggeri i gule mursten

Eventet på Wundegrunds hjemmeside:
http://wundergrund.dk/12-13-09-lydkunst-i-matrix-bygningen/

Facebook event: https://www.facebook.com/events/846797975338789/

Cykeltur i Nordhavn

Tag med på cykeltur i Nordhavn hvor udbygningen af Århusgadekvarteret er gået i gang og besøg By & Havns nye udstilling Himmel og hav!

Nu åbner Nordhavn og udbygningen af Århusgadekvarteret er for alvor i gang. I samarbejde med By & Havn, tilbyder Dansk Arkitektur Center cykelture hver søndag frem til efterårsferien. Cykelturen tager dig med helt ud på den nordligste spids, hvor København lige nu vokser med 1 %. På den 9 km lange tur, hører vi om Utzons byggerier i Kalkbrænderihavnen, Fiskerihavnen, der oprindelig hed Skudehavnen og vi kommer helt tæt på den spritnye krydstogtsterminal, hvorfra der er en fantastisk udsigt indover København.

Cykelturen ender i hjertet af Århusgadekvarteret, i THE SILO. Her er der mulighed for at besøge udstillingen Himmel og Hav! Udstillingen giver det store overblik over området 2150 Nordhavn. Hvordan kommer det hele til at se ud – og hvorfor.

By & Havn byder på en kop kaffe i udstillingen efter cykelturen.

Tag med, og vær på forkant med byens udvikling.

Tilmelding er nødvendig
Tilmed dig her


Se også vores andre søndagsture:

Gåtur: Den grønne indre by

Havnetur: Byens udvikling set fra vandet

Cykeltur til Lundgaard & Tranbergs arkitektur

Cykeltur: Byen og cyklen

Brun Mands Byrde

BASERET PÅ HASSAN PREISLERS SUCCESROMAN 

Sted SORT/HVID
11.10.2014 – 08.11.2014
TIRSDAG-FREDAG kl. 20.00 LØRDAG kl. 17.00
Sprog DANSK
BILLETTER

Forfatteren og skuespilleren Hassan Preisler bragede sidste år igennem med sin rablende, fandenivoldske og kontroversielle samfundssatire. Nu opføres forestillingen BRUN MANDS BYRDE baseret på Hassan Preislers succesroman af samme titel. Det er politisk ukorrekt teater til tiden – med forfatteren selv i hovedrollen. Mød Hassan Preisler i rollen som Hassan Preisler!

”Jeg skammer mig. Jeg skammer mig over, at jeg ikke kan skrive digte, spille teater. Jeg skammer mig over, at jeg ikke kan få en filmrolle. Jeg skammer mig over min brune hud, mit navn og lugten af karry og hvidløg. Jeg skammer mig over min lasede frakke, min hullede jakke, mine tynde ben, mit underbid, mine rynker, min vom, mit hulbryst, mine grå hår, mine vigende tindinger, min lille pik.”

Foto MATHILDE BECH

Foto MATHILDE BECH

Brun Mands Byrde Sort/Hvid

 

POLEMIK #4: Har kunstinstitutioner et socialt ansvar?

10388646_10203749144983414_8220458893861096594_n

Torsdag 4. september kl. 17-20

POLEMIK er en serie af offentlige debatter arrangeret af Overgaden, som i løbet af 2014 sætter fokus på en række spørgsmål og problematikker, som er aktuelle for de danske samtidskunstinstitutioner. 

Dette arrangement tematiserer kunstinstitutionernes sociale ansvar og vil sætte fokus på deres engagement i samfundsudviklingen. Arrangementet er relevant i relation til den stigende politiske forventning, som mange institutioner oplever om social orientering. Dette giver sig eksempelvis til udtryk i forskelligartede ønsker om, at kunstinstitutionerne skal spille en rolle i forhold til inklusion af minoriteter, være katalysator for vækst i lokalsamfundet, bidrage til udvikling af belastede boligområder eller levere et righoldigt program af formidlingstiltag til en mangfoldighed af politisk definerede målgrupper.

Med arrangementet vil vi gerne diskutere hvor stort et samfundsengagement man kan og skal forvente af en kunstinstitution, og hvor socialt inkluderende en kunstinstitution skal være. Vær med, når erhvervsleder Stine Bosse, undervisningsleder på Nikolaj Kunsthal Hilde Østergaard og kunstner Kenneth Balfelt, giver deres perspektiver på emnet. Moderator: Merete Jankowski, leder af Overgaden.

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Mere info: https://www.facebook.com/events/1454711514802079/

Coming From TALKS

10292467_747166892011882_3053765292201713628_n

I forbindelse med udstillingen “Coming From”, hvor vi har inviteret 35 danske kunstnere til at vise os, hvad der inspirerer deres praksis, afholder vi en serie af talks, hvor fire af de inviterede kunstnere vil fortælle om, hvad der inspirerer dem med udgangspunkt i det materiale, som de har valgt til “Coming From.”

Arrangementerne er gratis, og alle er velkomne.

TALKS:

3. september kl. 18-19
GUDRUN HASLE

7. september kl. 14-15
CHRISTIAN SCHMIDT-RASMUSSEN

11. september kl. 17-19
LONE HØYER HANSEN
TOMAS LAGERMAND LUNDME

Mere info: https://www.facebook.com/events/1491687454408314/

Call for submissions: Årskonference for kønsforskning 2015

Årskonferencen for kønsforskning vil i 2015 blive afholdt af Syddansk Universitet.

De overordnede emner er krop og medier, og de vil blive adresseret af de forskellige keynote speakers. Derudover vil der være en række workshops, der sætter fokus på aktuelle temaer indenfor kønsforskningen. Vedhæftet er en præsentation af temaet sammen med et open call for bidrag til workshoppene indenfor følgende emner:

  • ”  Kropslige overskridelser!
  • ”  Køn, krop og klima!
  • ”  Børn som kulturel kapital!
  • ”  Vold og samtidskultur!
  • ”  Den medierede krop !
  • ”  Vækstlaget: Nyligt afleverede specialer

CFS_kønskonference15

Fernisering // Erik A. Frandsen – Preview

Erik A. Frandsen – Preview
Fotografi og maleri

Fernisering 4. september kl.16.00

Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel byder Erik A. Frandsen velkommen.

Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel har indledt et samarbejde med den danske kunstner Erik A. Frandsen og viser i den forbindelse en mindre udstilling af Frandsens værker – en større og mere omfattende udstilling planlægges i 2015.

Erik A. Frandsen blev født i Randers i 1957, er autodidakt billedkunstner og bor i dag i København og på Falster.

Frandsen startede for alvor sin kunstneriske karriere i 1980erne, hvor han var en af drivkræfterne bag det kunstneriske fællesskab ‘Værkstedet Værst’ samt en del af bevægelsen ‘Det vilde maleri’.
Siden har Frandsen opnået betydelig anerkendelse indenfor kunstverdenen både nationalt og internationalt, hvorfor flere af landets museer har vist soloudstillinger med hans værker og han løbende tildeles større udsmykningsopgaver, senest Landstingssalen på Christiansborg.

Erik A. Frandsen inspireres af de intime, nære relationer i familien og af hverdagens banaliteter. Selv udtaler Frandsen, at hans værker er: ”Små skæve billeder på den virkelighed vi hele tiden får stoppet i hovedet som en rigtighed fra diverse fjernsynskanaler” – en virkelighed han sætter spørgsmålstegn ved og udfordrer gennem sin kunst.

Frandsen genbruger ofte sine motiver, men udtrykket ændres konstant qua hans evindelige udforskning af forskellige materialer; maleri, mosaik, neon, stål, scagliola m.m. Et gennemgående træk ved alle Frandsens værker er dog, at udgangspunktet er fotografi.

På udstillingen hos Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel præsenteres et mindre, men repræsentativt og forskelligartet udvalg af Erik A. Frandsens værker.

Erik A. Frandsen – Preview, 5.-21. september 2014, Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, Museumsbygningen, Kastelsvej 18, 2100 København Ø, tirs-lør 12-16

Facebook