26.09 RYTMISKE FORSKYDNINGER! KONCERT I HALMLAGERET PÅ CARLSBERG

26. september
26. september danner det gamle Halmlager i Carlsberg Byen ramme om en ny koncert skabt af Toke Brorson Odin og præsenteret af Wundergrund on Tour. Halmlagerets øverste lyse lokale sætter den rå scene om værket med to højttalerenheder i hver sin ende af rummet. Som publikum vil du kunne høre lyden og rytmerne fra højtalerne forskudt alt efter din placering i rummet. På tværs af rummet har Toke Brorson Odin placeret gulvmarkører, som viser graden af den rytmiske forskydning på de enkelte steder i Halmlageret. Publikum kan på den måde frit bevæge sig rundt som medkomponister af sin egen koncertoplevelse.
I Halmlagerets nederste etage vil være placeret en videoprojektion på scenerøg sammen med en filtreret gengivelse af signalet fra 1. sal.

Udstillingen er åben
26. september kl. 20.00

Halmlageret, Ny Carlsbergsvej 84, København V. Se kort her:

Entré 80 kr.

26. september 2

26. september 1

Lydkunst i Matrix-bygningen

toke odin_kina1Wundergrund on Tour åbner porten til et fascinerende lydunivers i Matrix-bygningen på Carlsberg med en udstilling af fotografi, lyd og film. Lydkunstner og komponist Toke Odin har skabt kunstfilmen Beijing og en række filmiske tableauer med et lyddesign, der alle kredser om Kina og tager udgangspunkt i Toke Odins ophold i Beijing i 2012.

Den 12.-13. september kan du få en æstetisk bid af Kina i lyd og billede, når Wundergrund on Tour og Toke Odin byder indenfor i den industrielle og fascinerende Matrix-bygnings store rum på Carlsberg. I Matrix-bygningens ene rum, der er stort og nærmest kvadratisk, vises Toke Odins nyligt færdiggjorte film Beijing. I det andet rum, der er ca. 40 m langt og meget smalt, møder en lang række store fotografier publikum, mens en række højttalere akkompagnerer billederne.

Fredag den 12. september kl. 20 byder vi på et glas i anledningen af åbningen.

Udstillingen er åben:
Fredag d. 12. september kl. 20-24 (åbningsreception kl. 20)
Lørdag d. 13. september kl. 10-21

Der er fri entré.

Matrix bygningen, Olivia Hansens Gade 2 i København. Bygningen er et aflangt 70’er byggeri i gule mursten

Eventet på Wundegrunds hjemmeside:
http://wundergrund.dk/12-13-09-lydkunst-i-matrix-bygningen/

Facebook event: https://www.facebook.com/events/846797975338789/