DEN NYE LYD #2 – gratis litteraturarrangement

 Den nye lyd 2 annonce information stor

#2 NY POESI
Der er gang i den danske litteratur! Overalt ligger der nye og vilde digte og blomstrer og kaster med nåle eller står dér i vindene og er helt vildt gnistrende. Vi kunne sige: Det 3. årtusindes hjerte, vi kunne sige Det nemme og det ensomme, vi kunne sige: Dø, løgn, Dø.

Vi er alle sammen kroppe og vi er alle sammen spundet ind i det her samfund, der er langt fra vores forstand. Mette Moestrup, Ursula Andkjær Olsen og Asta Olivia Nordenhof, arbejder alle med en stor poetisk tradition samtidig med et særligt engagement i samtiden.

Det er digte med hjerne og det er digte med hjerte. Fra bekendelsens digtere til oldtidens klagesange til shamanisternes og heksenes tricks. I skal glæde jer til en helt særlig aften på Café Teatret. Punktum.

OM DIGTERNE
Mette Moestrup debuterede med samlingen Tatoveringer i 1998. Hendes digte er ofte i direkte dialog med denne verdens klassiske poesi. Fra Sappho til Rilke, fra Sylvia Plath til Yoko Ono. Hendes seneste digtsamling Dø, løgn, dø er en heftig bevægelse, der kredser om køn, race og magthierarkier.

Ursula Andkjær Olsen debuterede i år 2000 med samlingen Lulus sange og taler. Hendes digte er ofte blevet karakteriseret som flerstemmige og musiske forløb. Hendes seneste samling Det 3. årtusindes hjerte er en lang og heftig klagesang om samfund og moderskab.

Asta Olivia Nordenhof debuterede med samlingen Et ansigt til Emily. I Hendes seneste og anden bog, Det nemme og det ensomme, møder vi en uhyre nøgtern stemme, der taler om at stå lige her i livet, svajende og om at være i en randtilstand og være skrøbelig lige dér i livets liv.

FRI ENTRÈ

TIDSPUNKT Kl. 20.00-21.30

STED CaféTeatret, Skindergade 3, 1159 Kbh K

Læse mere om DEN NYE LYD på www.cafeteatret.dk

FOREDRAG // Isen som fænomen

– Onsdag d. 27. november kl. 18-19.30
Med hele 29 ekspeditioner til Grønland, to ekspeditioner til Island og én ekspedition til Antarktis bag sig vil glaciolog Henrik Højmark Thomsen fortælle om isen som fænomen og forskningsfelt. Se bjergtagende fotografier af islandskaber, hør om underjordiske smeltevandskanaler og iskatedraler, og om hvordan hele dale kan ændre sig fra den ene dag til den anden, når Overgaden inviterer til foredrag i kølige omgivelser.

Billede2

PERFORMANCE // Jens Haaning

Torsdag d. 21. november kl. 13-16.30
I forbindelse med sin aktuelle udstilling har Kirsten Justesen inviteret tre kunstnere til hver at lave en performance i udstillingsrummet på Overgaden. Første kunstner i rækken er Jens Haaning, der omdanner Overgadens stueetage til en systue for en enkelt dag med den arbejdende kvindekrop som det performative omdrejningspunkt. Syerskerne arbejder fra kl. 8.30 om morgen og frem til kl. 16.30.

 

Untitled

Overgaden // Fernisering

Fredag den 15. november kl. 17.00 byder Overgaden velkommen til åbningen af  REVISIT Kirsten Justesen: Ice Script – Meltingtime #17

REVISIT er Overgadens nye udstillingsformat, som genbesøger vigtige udstillinger og projekter i Overgadens historie for at undersøge og forstå dem i nutidens lys. REVISIT fejrer det lange, seje kunstneriske træk og indledes med en storstilet solopræsentation i to etager af billedkunstneren Kirsten Justesen. I år er det præcis 20 år siden, at hun gennemførte sin  ikoniske udstilling Smeltetid #5 på Overgaden. Ice Script – Meltingtime #17 ser nærmere på Justesens systematiske og gennemgående arbejde med is som kunst- og forskningsprojekt og trækker tråde mellem gamle og nye værker.

Åbning ved Mogens Lykketoft, formand for Folketinget, præcis kl. 17.00.

2007 ICE SCRIPT. Final

Promote it søger 2 praktikanter i forårssemestret 2014

promote_it_logo1

Brænder du for at promovere musik, bands, events og bøger? Og kan du sælge den gode historie overfor pressen? Så er dette måske noget for dig.

Hos PR bureauet Promote it søges 2 praktikanter i perioden fra januar 2014. Det er op til praktikanten selv, hvor lang praktikperioden skal være (dog min. tre måneder).

Som praktikant vil du komme til at deltage i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige i Promote it. Udover erfaring med presse- og kommunikationsarbejde vil du også erhverve stor indsigt i det danske musikliv og få mulighed for at udvide dit netværk.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i alt fra forefaldende arbejde til konkret presse- og kommunikationsarbejde. I forbindelse med sidstnævnte vil du bl.a. komme til at deltage i:

  • Indledende møder, hvor eksempelvis målgruppe og mediestrategier fastlægges.
  • Udarbejdelse af pressemateriale.
  • Opsøgende pressearbejde.
  • Koordination af f.eks. interviews og releasefester.
  • Research.
  • Afsluttende evalueringsmøder.
  • Opdatering af hjemmeside.

Praktikstillingen er ulønnet.

Ansøgninger skal sendes snarest muligt til:
lisbeth@nullpromote-it.dk

Eller til:
Promote it
Att.: Lisbeth Beyer Mogensen
Løngangsstræde 37B, 4 sal.
1468 Kbh. K

Ansøgningsfrist mandag den 9. december 2013.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mange hilsner
Promote it

Promote it arbejder indenfor den danske musikkultur. Vi promoverer hovedsageligt danske upcoming og semietablerede musiknavne. Herudover koordinerer vi forskellige musik- og kulturevents. Desuden laver Promote it PR for bogudgivelser, f.eks ’Kategori C – Hooligans i Europa’, ”Larsen & Clausen – Ronkedorer i Rockland”, ”Fetterlein – forført af livet” og senest ”MICHAEL LAUDRUP – En Gentleman I Nye Klæder” samt produkt-PR.

Blandt vores faste samarbejdspartnere hører bl.a. pladeselskaber, distributionsselskaber, bogforlag og foreninger. Vi løser opgaver indenfor alle musikgenrer og med danske som udenlandske navne. Vi har arbejdet med blandt andre musikstreamingtjenesten WiMP, Danish Metal Awards, Beth Hart, Billy Cross, Dans & Lær, Joe Bonamassa, Laid Back, Karen Mukupa, Michael Hardinger, A Kid Hereafter, Ken Gudman Prisfesten, Hammershus Støttekoncert og JazzKamikaze.

Læs mere på www.promote-it.dk

HUSK IKK ARTIST TALK I MORGEN!

CeliaHoudart©HBamberger:POL
(Onsdag d. 6. kl. 17-18 / KUA2, Karen Blixens vej 4, 2300 København S (trappe 16, 3. sal, lokale 7)

IKK Artist Talk: Celia Houdart

IKK Artist Talk har inviteret den franske multikunstner Celia Houdart til at fortælle om at være i billedkunstlære i Carrara i Italien, om at skrive, om stedsspecifikke lydinstallationer, om eksperimentelt teater og hvad det er, der binder alle disse projekter sammen.

Celia Houdart har studeret kunst og filosofi, arbejdet som instruktørassistent og produceret eksperimentelt teater. Siden 2008 har hun i samarbejde med musikeren Sébastian Roux lavet stedsspecifikke lydinstallationer og i 2011 var de med til at udgive audiobogen Fréquences til iPhone. I 2013 blev Celia Houdarts tredje roman Carrara udgivet på dansk.

Der vil blive serveret kaffe til arrangementet, som foregår på engelsk.

Alle er velkomne!

– Arrangementet er støttet af Statens Kunstråd –

Italienske dage

Bugiardini -  Madonna med Jesus-barnet og den lille Johannes Døber 2
Nivaagaards Malerisamling inviterer til to dage med Italien og samlingens italienske renæssancemalerier som omdrejningspunkt.
Kom og hør ph.d.-stipendiat Jeppe Priess Gersbøll fortælle om de italienske portrætter, tag med når Mirella Alessio viser om på italiensk og forbinder kunstnere og værker på tværs af Italiens kunstcentre, og hør Silvia Gillis spændende foredrag på dansk om Venedig i renæssancen.

Program:

Torsdag:
Kl. 14.00 Passeggiata Italiana. Omvisning på italiensk i samlingens italienske malerier ved Mirella Alessio.
Kl. 15.00 Portrætkunstens rolle i den italienske renæssance. Omvisning på dansk ved ph.d.-stipendiat Jeppe Priess Gersbøll.

Fredag:
Kl. 11.30 Venedig i renæssancen – eminente kunstnere, silkestoffer, krydderier og kurtisaner. Foredrag på dansk ved Silvia Gilli.
Kl. 14.00 Passeggiata Italiana. Omvisning på italiensk i samlingens italienske malerier ved Mirella Alessio.
Kl. 15.00 Portrætkunstens rolle i den italienske renæssance. Omvisning på dansk ved ph.d.-stipendiat Jeppe Priess Gersbøll.

Følg Nivaagaards Maleri Samling på facebook: https://www.facebook.com/Malerisamlingen

BORGES I ORD OG BILLEDER

Geir Moseid - Under

 

Fredag d. 8. november 2013 kl. 16 – 19 inviterer Fotografisk Center i samarbejde med Hovedbiblioteket til en eftermiddag om fiktionerne i Jorge Louis Borges forfatterskab. Oplev bl.a. udstillingsaktuelle Tomas Lagermand Lundme, Morten Søndergaard samt film af Jytte Rex.

Morten Søndergaard har bl.a. oversat Jorge Louis Borges til dansk, mens Tomas Lagermand Lundme har medkurateret den aktuelle gruppeudstilling ‘Andre fiktioner’ på Fotografisk Center. Både Søndergaard og Lundme læser denne eftermiddag egne, Borges-inspirerede tekster op, og Lundme fortæller sammen med udstillingens anden kurator, Stine Ljungdalh, om udstillingen ‘Andre fiktioner’.

Herefter vises Jytte Rex´ film ‘Den erindrende’, der tager udgangspunkt i Borges-noveller, og skuespiller Casper Sloth læser op fra Borges’ ‘Fiktioner’. Medvært: Lea Fløe Christensen.
Arrangementet foregår på Københavns Hovedbibliotek og er gratis.

Læs mere: https://bibliotek.kk.dk/temaer/litteratur/event/borges-ord-billeder

Specialisterne#1 – Piratradio og terrorpolitik!

 Specialist-FB

Premiere på Hovedbibliotekets nye arrangementsrække, hvor nyslåede eller vordende kandidater formidler deres unikke speciale i kort og kontant form. Dagens specialister:

Søren Kragh Lindbo skriver speciale om piratradio og modoffentligheder. Det gør han med udgangspunkt i Piratradio69 der sendte fra Jagtvej 69, hvor det tidligere Ungdomshuset lå. Han undersøger hvilke modoffentligheder denne radio skabte med udgangspunkt i teorier om offentligheder og modoffentligheder. Derudover inddrager han radioteori og skriver samtidigt denne piratradios historie. Der vil blive afspillet klip fra udsendelse og jingler der findes i kildematerialet der består af flere måneders radio udsendelser.

Kristoffer Kjærgaard Christensenhar netop afleveret specialet: A ‘Special’ Kind of Crime: A study of rationalities of threat in the Danish policing of terrorism på Statskundskab, KU.

Han skriver: “Terrorisme er en uhåndgribelig og svært definerbar trussel og ses ofte som indbegrebet af vor tids komplekse trusselsbillede, hvor den konventionelle, sikkerhedspolitiske arbejdsdeling mellem militær og politi og mellem stat og civilsamfund til stadighed udfordres. I mit speciale har jeg derfor undersøgt, hvordan terrorisme i en dansk kontekst håndteres af politiet. Jeg har konkluderet, at den danske forståelse af terrorisme som en ”særlig” form for kriminalitet er både tvetydig og indebærer væsentlige politiske og demokratiske konsekvenser.”

https://www.facebook.com/#!/events/315212588620250/

Om Specialisterne: Få ny viden om raketvidenskab, grafiske trends, kridttiden, rotteforsøg eller rationel diskurs i Sokrates’ retoriske repertoire. Bliv klogere på verden og bliv måske inspireret til dit eget speciale.

Hvis du selv brænder efter at formidle dit speciale, så send et par linjer til: program @ kff.kk.dk

International danseforestilling »BODYLAND«

»BODYLAND«
DANSEHALLERNE
7.-16. november, man – lør kl. 20
Pasteursvej 20, 1799 København V, dansehallerne.dk
Billetter til ungdomspris, 40 kr. teaterbilletter.dk

De internationalt anerkendte koreografer Oded Graf & Yossi Berg præsenterer fem mandlige dansere i danseforestillingen »BODYLAND«, der lukker hjernen op og kroppen ud.

BODYLAND i Dansehallerne 7.-16. november

En konstant hektisk tankestrøm flyder mellem hjerne og hjerte, mellem neuroner og muskler, fra albue til knæ, fra tå til top. Konstant. Neurotisk. Hektisk. Bevidst og ubevidst. Ubegribeligt.

Kroppens natur hvisker den ene vej, mens kulturen hæver stemmen den anden: Gør dit, gør dat, føl dette, føl hint.

»BODYLAND« er en fysisk, poetisk rejse ind i kroppen som ren uskyldig natur og ind i de kulturelle lag, der hver dag og altid allerede former vores tanker og handlinger, hele tiden spænder kroppen og hjernen ud og – måske – væk fra hinanden.

»BODYLAND« vil bringe publikum ind i sig selv, vil forbinde os med kroppens visdom, med vores naturlige ressourcer. »BODYLAND« spørger, om vi skal navigere mere efter det indre end det ydre. »BODYLAND« løfter hjernekassens låg og iagttager. »BODYLAND« lytter til kroppens musik.

PÅ & BAG SCENEN
Koreografi & iscenesættelse: Oded Graf & Yossi Berg
Dansere: Søren Linding Urup (DNK), Pierre Enaux (FRA), Robin Rohrmann (DEU), Oded Graf (ISR) & Yossi Berg (ISR)
Scenografi & kostumer: Sille Dons Heltoft
Musik: Julia Giertz
Lysdesign: Andreas Buhl
Dramaturg: Carmen Mehnert

Læs videre “International danseforestilling »BODYLAND«”