Gas9Gallery søger praktikant

Interesserer du dig for dansk og international samtidskunst? Og har du lyst til at prøve kræfter med galleriarbejde f.eks. udstillings- og messeplanlægning m.m? Så send os en motiveret ansøgning max 1. side samt CV til Nanna@nullgas9.dk senest d. 20 december 2021.

Gas9 er et nyetableret galleri på Vesterbro i København, stiftet af gallerist og kunstrådgiver Christina Wilson. Gas9 repræsenterer en række danske kunstnere, der arbejder med en bred vifte af kunstneriske udtryk og medier; fra maleri til installation samt performative værker. I 2022 planlægger vi hele seks udstillinger, deltagelse på diverse messer og skal have etableret den bedste organisation og dagligdag i galleriet. Til det har vi brug for en nysgerrig praktikant til forårssemesteret 2022, som:

  • har viden om og stor interesse for samtidskunst og kommunikation
  • er i færd med at uddanne sig inden for kunsthistorie eller anden lignende uddannelse
  • er selvstændig og har en solid ordenssans
  • vil hjælpe til med diverse ad. hoc opgaver, og er klar til at smøge ærmerne op
  • er fleksibel ift varierende arbejdstider
  • er en god kollega, engageret og imødekommende

Som praktikant hos Gas9 vil du primært yde faglig og praktisk assistance til galleriets daglige leder Nanna Saplana i forbindelse med bl.a. forberedelse af udstillinger; diverse indkøb, formidlingstekster, koordinering og opsætning samt hjælpe til med lageropdatering og kommunikation. Ud over de praktiske opgaver i dagligdagen, vil vi aftale en række specifikke og selvstændige arbejdsopgaver i din praktik-kontakt med Universitetet.

Vi tilbyder en praktikstilling i perioden februar – juni 2022. Praktikstillingen tilrettelægges efter de af universitetet udstukne retningslinjer for meritgivende praktik. Praktikken er ulønnet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Interesserer du dig for fotografi, udstillinger og kuratering?

Fotografisk Center søger en studerende til praktik fra kunsthistorie, visuel kultur eller moderne kultur med særlig interesse for fotografi til at assistere med produktion af Fotografisk Centers udstillinger ? herunder formidling.

Som praktikant i Fotografisk Center vil du komme til at indgå i alle dele af processen omkring det at producere en udstilling ? herunder assistere med kuratering, fundraising, udstillingsopbygning, udstillingstekster og synliggørelse af udstillingen via sociale medier. Vi kan således tilbyde et alsidigt og lærerigt praktiskforløb, der giver en god indsigt i både kuratering og drift af en lille kunsthal med store ambitioner.

Ud over interesse for og viden om fotografi, video og samtidskunst generelt forventer vi, at du er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. Vi forventer, at du i dit praktikforløb kan afse to til tre dage, dvs. 15 –  20 timer om ugen i efterårsssemesteret. Vi tilbyder ikke løn i forbindelse med praktikken.

Fotografisk Center har eksisteret siden 1996. Vi viser ca. fem årlige udstillinger af kamerabaseret kunst med fokus på fotografi og video. Her ud over arrangerer vi foredrag, seminarer og ’artist talks’. Vi har et scannerværksted og en mindre boghandel. For yderligere information kontakt Fotografisk Centers leder Kristine Kern på 3393 0996 eller kk@nullfotografiskcenter.dk

Send en kort, motiveret ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer inden den 1. juli. Ansøgningen mærkes ’praktikant’ og stiles til:
Fotografisk Center
Staldgade 16
DK ? 1699 København V

Ansøgningen, kaldet ’praktikant’ i emnefeltet, kan også fremsendes per mail til: kk@nullfotografiskcenter.dk

Kommunikationspraktikant til FABRIKKEN for Kunst og Design

Vil du være med til at sætte dit præg på sociale medier og kommunikation på Danmarks største atelierfællesskab for kunstnere og designere – og brænder du for visuel formidling af kunst og kunstneriske processer? Så er du måske vores næste praktikant i forårssemesteret 2021.


FABRIKKEN for Kunst og Design søger en praktikant til kommunikationsopgaver fra februar 2021 og 3-6 måneder frem.
Vi er et levende hus, hvor nye projekter, kunstværker og produktioner tager form hver eneste dag. Vi er bl.a. værter for flere internationale artists in residence årligt og afholder Open Studio-arrangementer og Åbent Hus. Som noget helt nyt, har vi netop har lanceret udstillingsplatformen ’FABRIKKEN Afd. AC’ i samarbejde med Amager Centret. Vi søger derfor en universitetspraktikant på deltid til foråret, der har lyst til at hjælpe os med formidling og afvikling af FABRIKKENs aktiviteter, i tæt samarbejde med FABRIKKENs kommunikationsmedarbejder, kontor, kunstnere og designere, samt eksterne samarbejdspartnere.

Hos os kommer du til at få ansvar for dine egne mindre projekter. Derfor er det vigtig for os, at du kan lide at arbejde struktureret, har sans for at finde nye spændende vinkler og formidle visuelt indhold på en kreativ og interessant måde, samt at du kan lide at skrive – og gør det godt og fejlfrit. Vi er en lille administration i et stort hus, der løser de samlede opgaver i fællesskab. Du vil derfor blive del af et uformelt og kreativt miljø, hvor der er let til latter og plads til stor indflydelse på arbejdsopgaverne.


Arbejdet vil bl.a. bestå af:

  • Produktion og udvikling af indhold, med fokus på billeder og video, til sociale medier, hovedsageligt på Facebook og Instagram
  • Udvikling, optimering og implementering af indhold på hjemmesiden i samarbejde med kommunikationsmedarbejderen
  • Markedsføring af FABRIKKENs projekter, events og faciliteter
  • Planlægning og afvikling af offentlige arrangementer
  • Forefaldende opgaver på lige fod med kontorets øvrige ansatte

Til gengæld tilbyder vi:

  • Praktisk erfaring med kommunikation og visuel formidling af kunst og kunstneriske processer
  • Unikt indblik i kunst- og kulturverdenen
  • Muligheden for at sætte dit eget præg på FABRIKKENs visuelle fortælling
  • En udfordrende arbejdsplads med direkte kontakt til kunstnere, designere og en række samarbejdspartnere indenfor kunst og kultur

Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er tilknyttet en uddannelse indenfor kulturformidling, kommunikation, markedsføring eller en lignende relevant uddannelse.


Derudover er den en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med Facebook og Instagram og har indsigt i at bruge sociale medier strategisk og effektivt
  • Er god til at tage billeder og har erfaring med at optage og redigere video, samt tilrettelægge visuelt indhold på en levende og interessant måde
  • Skriver godt på både dansk og engelsk og er god til at formidle kunst- og kulturprojekter korrekt og kreativt. Dansk er vores primære kommunikationssprog og et godt skriftligt dansk er derfor en nødvendighed
  • Har kendskab til opdatering og administration af website i WordPress
  • Er åben, imødekommende, initiativrig, kan arbejde selvstændigt og trives i et dynamisk, til tider hektisk, miljø

Praktisk

Praktikken er ulønnet, og det er derfor vigtigt, at den kan indgå som meritgivende praktik som led i en igangværende uddannelse. Praktikperioden løber fra februar eller snarest derefter og min. 3-6 måneder frem, efter aftale alt afhængig af din studieordning. Arbejdstiden er som udgangspunkt 20-25 timer fordelt på 3-4 dage ugentligt indenfor almindelig kontortid, og kan tilrettelægges så den passer til dit studie. Aften og weekendarbejde kan forekomme i forbindelse med afvikling af arrangementer.


Send en kort motiveret ansøgning, CV og relevante bilag til sss@nullffkd.dk senest mandag den 30. november kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 49/50.


Har du spørgsmål til praktikken er du velkommen til at kontakte kommunikations- og outreachmedarbejder, Sidsel Søgaard Spas, på telefon 32 54 94 24 (mandag – onsdag kl. 10-16) eller på sss@nullffkd.dk.


FABRIKKEN for Kunst og Design på Amager i København huser godt 50 individuelle værksteder for kunstnere, designere og beslægtede faggrupper. Centralt i bygningen findes en produktionshal på 1000 kvadratmeter, som lejes ud til kunst- og kulturproduktioner samt events. FABRIKKEN er desuden afsender på en række projekter, herunder Artist in Residence-programmer, kunstbiennalen Alt_Cph, udstillingsplatformen ’FABRIKKEN Afd. AC’ og diverse outreach- og undervisningsprojekter.

Læs mere på ffkd.dk

Er du FOF Københavns nye kommunikationspraktikant?

Brænder du for vidensformidling, folkeoplysning og kommunikation? Er du nysgerrig på verden omkring dig, ønsker du at sætte fut i den demokratiske samtale, og kribler det i dine fingre for at skabe indsigt og aha-oplevelser hos en bred målgruppe?

Så er en praktikstilling hos FOF København måske noget for dig.

FOF København er Danmarks største aftenskole, og vores udbud spænder bredt: Fra det højaktuelle foredrag om tidens store debatemner, over kurser i sprog, kommunikation, madlavning og motion, til kreative kurser, musik- og sangundervisning.

Som universitetspraktikant hos FOF København kommer du til at arbejde på tværs af kommunikationsafdelingen og den afdeling, der udvikler vores udbud af foredrag og debatarrangementer.

Du får bl.a. oplæring i og erfaring med

  • Journalistik. At skrive korte og fængende tekster om vores arrangementer og producere content på tværs af digitale kanaler – f.eks. artikler, interview, guides, opskrifter og videoteasers til sociale medier, hjemmeside og nyhedsbreve.
  • Grafisk opsætning. At designe flyers, annoncer, plakater og lignende.
  • PR og markedsføring. At bidrage til pressearbejdet og markedsføringen af udvalgte foredrag og debatarrangementer med et særligt fokus på den digitale markedsføring (SEO, SEM og annoncering på sociale medier).
  • Produktudvikling. At bidrage til programplanlægning med idéer til nye foredrag og debatskabende arrangementer.
  • Events. At afvikle foredrag og debatarrangementer (lede debatter og facilitere dialog mellem foredragsholdere og publikum m.m.).

Din profil

  • Relevant uddannelse. Vi forestiller os, at du er studerende på en videregående uddannelse inden for humaniora, kommunikation eller marketing.
  • Formidling. Du elsker at arbejde med sproget, skrive tekster, der skaber opmærksomhed, og har mod på at stå på en scene.
  • Udsyn. Du interesserer dig for verden omkring dig, er storforbruger af kultur og medier og har fingeren på pulsen ift. nye tendenser.
  • Personlighed. Som person er du initiativrig, har mod på at kaste dig ud i nye opgaver og er ikke bange for at stille spørgsmål undervejs. Du har blik for den gode historie og ideer til, hvordan den kan formidles til forskellige målgrupper.
  • Teknisk flair. Du har mod på at lære at arbejde med Adobe-pakken, CMS-systemer, Facebook Business Manager og Google My Business. Ved afvikling af foredrag og debatarrangementer er det vigtigt, at du efter oplæring selv kan styre teknikken, holde hovedet koldt og problemløse, hvis projektor, mikrofon e.l. driller.

Vi tilbyder

  • en spændende og afvekslende hverdag med rig mulighed for faglig udvikling
  • en arbejdsplads hvor der er højt til loftet og kort fra idé til handling
  • mulighed for at sætte dit eget præg på praktikken og skabe en masse målbare resultater
  • mulighed for gratis deltagelse på alle vores kurser og foredrag

Det praktiske

Der er tale om ulønnet uddannelsespraktik – det er derfor en forudsætning, at forløbet indgår som del af din uddannelse. Praktikopholdet er planlagt til forårssemesteret 2021 og bliver tilrettelagt, så det passer ind i dit studie. Vi bestræber os på at tilpasse de konkrete arbejdsopgaver til dine interesse- og kompetenceområder.

Ansøgningsfrist og ansættelse

Send en kort motiveret ansøgning inkl. cv og eksamensbevis hurtigst muligt og senest 15. december 2020 til kommunikationschef Natascha Bang Jespersen på nbj@nullfofkbh.dk.

Læs mere om FOF København på fofkbh.dk

Praktikanter søges til kommunikation, tech og events i nyt hus for 300 iværksættere

Cover FP nyt format pinkFra oktober 2016 samler The Camp, 300 af Danmarks sejeste iværksættere i et co-working space placeret midt i Trygs hovedkvarter i Ballerup. Med The Camp skabes der bro imellem corporate- og startup-verdenen med det formål, at facilitere unikke forretningsmuligheder for begge parter.

The Camp er et samarbejde mellem Rainmaking Loft og Tryg. Dermed bliver det den nyeste tilføjelse til vores internationale netværk for startups.

Vi søger tre praktikanter til at ingå i teamet og arbejde med intern såvel som ekstern kommunikation, event Management og opbygning af en Tech Expo Lounge. Se opslagene nedenfor.

Entrepreneurship & communications:
https://thehub.dk/…/praktikant-entrepreneurship-and-communi…

Event management:
https://thehub.dk/jobs/praktikant-event-management

Tech Expo Lounge:
https://thehub.dk/jobs/praktikant-tech-expo-lounge

Du kan læse mere om initiative her www.thecamp.io.

Promote it søger 2 praktikanter i forårssemestret 2014

promote_it_logo1

Brænder du for at promovere musik, bands, events og bøger? Og kan du sælge den gode historie overfor pressen? Så er dette måske noget for dig.

Hos PR bureauet Promote it søges 2 praktikanter i perioden fra januar 2014. Det er op til praktikanten selv, hvor lang praktikperioden skal være (dog min. tre måneder).

Som praktikant vil du komme til at deltage i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige i Promote it. Udover erfaring med presse- og kommunikationsarbejde vil du også erhverve stor indsigt i det danske musikliv og få mulighed for at udvide dit netværk.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i alt fra forefaldende arbejde til konkret presse- og kommunikationsarbejde. I forbindelse med sidstnævnte vil du bl.a. komme til at deltage i:

  • Indledende møder, hvor eksempelvis målgruppe og mediestrategier fastlægges.
  • Udarbejdelse af pressemateriale.
  • Opsøgende pressearbejde.
  • Koordination af f.eks. interviews og releasefester.
  • Research.
  • Afsluttende evalueringsmøder.
  • Opdatering af hjemmeside.

Praktikstillingen er ulønnet.

Ansøgninger skal sendes snarest muligt til:
lisbeth@nullpromote-it.dk

Eller til:
Promote it
Att.: Lisbeth Beyer Mogensen
Løngangsstræde 37B, 4 sal.
1468 Kbh. K

Ansøgningsfrist mandag den 9. december 2013.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mange hilsner
Promote it

Promote it arbejder indenfor den danske musikkultur. Vi promoverer hovedsageligt danske upcoming og semietablerede musiknavne. Herudover koordinerer vi forskellige musik- og kulturevents. Desuden laver Promote it PR for bogudgivelser, f.eks ’Kategori C – Hooligans i Europa’, ”Larsen & Clausen – Ronkedorer i Rockland”, ”Fetterlein – forført af livet” og senest ”MICHAEL LAUDRUP – En Gentleman I Nye Klæder” samt produkt-PR.

Blandt vores faste samarbejdspartnere hører bl.a. pladeselskaber, distributionsselskaber, bogforlag og foreninger. Vi løser opgaver indenfor alle musikgenrer og med danske som udenlandske navne. Vi har arbejdet med blandt andre musikstreamingtjenesten WiMP, Danish Metal Awards, Beth Hart, Billy Cross, Dans & Lær, Joe Bonamassa, Laid Back, Karen Mukupa, Michael Hardinger, A Kid Hereafter, Ken Gudman Prisfesten, Hammershus Støttekoncert og JazzKamikaze.

Læs mere på www.promote-it.dk

Promote it søger 2 praktikanter i efterårssemestret 2013

promote_it_logo_til_web

Brænder du for at promovere musik, bands, events og bøger? Og kan du sælge den gode historie overfor pressen? Så er dette måske noget for dig.

Hos PR bureauet Promote it søges 2 praktikanter i perioden fra august 2013. Det er op til praktikanten selv, hvor lang praktikperioden skal være (dog min. tre måneder).

Som praktikant vil du komme til at deltage i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige i Promote it. Udover erfaring med presse- og kommunikationsarbejde vil du også erhverve stor indsigt i det danske musikliv og få mulighed for at udvide dit netværk.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i alt fra forefaldende arbejde til konkret presse- og kommunikationsarbejde. I forbindelse med sidstnævnte vil du bl.a. komme til at deltage i:

  • Indledende møder, hvor eksempelvis målgruppe og mediestrategier fastlægges.
  • Udarbejdelse af pressemateriale.
  • Opsøgende pressearbejde.
  • Koordination af f.eks. interviews og releasefester.
  • Research.
  • Afsluttende evalueringsmøder.
  • Opdatering af hjemmeside.

Praktikstillingen er ulønnet.

Ansøgninger skal sendes snarest muligt til:
lisbeth@nullpromote-it.dk

Eller til:
Promote it!
Att.: Lisbeth Beyer Mogensen
Lønggangsstræde 37B, 4.tv.
1468 Kbh. K

Deadline er mandag den 24. juni 2013

Vi ser frem til at høre fra dig.

Mange hilsner
Promote it

Promote it arbejder indenfor den danske musikkultur. Vi promoverer hovedsageligt danske upcoming og semietablerede musiknavne. Herudover koordinerer vi forskellige musik- og kulturevents. Desuden laver Promote it PR for bogudgivelser som f.eks ’Kategori C – Hooligans i Europa’, ”Larsen & Clausen – Ronkedorer i Rockland” og senest ”Fetterlein – forført af livet” samt produkt-PR.

Blandt vores faste samarbejdspartnere hører bl.a. pladeselskaber, distributionsselskaber, bogforlag og foreninger. Vi løser opgaver indenfor alle musikgenrer og med danske som udenlandske navne, og vi har arbejdet med blandt andre musikstreamingtjenesten WiMP, Danish Metal Awards, Beth Hart, Billy Cross, Dans & Lær, Joe Bonamassa, Laid Back, Karen Mukupa, A Kid Hereafter, Ken Gudman Prisfesten, Hammershus Støttekoncert og JazzKamikaze.

Læs mere på www.promote-it.dk