FOREDRAG // Isen som fænomen

– Onsdag d. 27. november kl. 18-19.30
Med hele 29 ekspeditioner til Grønland, to ekspeditioner til Island og én ekspedition til Antarktis bag sig vil glaciolog Henrik Højmark Thomsen fortælle om isen som fænomen og forskningsfelt. Se bjergtagende fotografier af islandskaber, hør om underjordiske smeltevandskanaler og iskatedraler, og om hvordan hele dale kan ændre sig fra den ene dag til den anden, når Overgaden inviterer til foredrag i kølige omgivelser.

Billede2

PERFORMANCE // Jens Haaning

Torsdag d. 21. november kl. 13-16.30
I forbindelse med sin aktuelle udstilling har Kirsten Justesen inviteret tre kunstnere til hver at lave en performance i udstillingsrummet på Overgaden. Første kunstner i rækken er Jens Haaning, der omdanner Overgadens stueetage til en systue for en enkelt dag med den arbejdende kvindekrop som det performative omdrejningspunkt. Syerskerne arbejder fra kl. 8.30 om morgen og frem til kl. 16.30.

 

Untitled

Overgaden // Fernisering

Fredag den 15. november kl. 17.00 byder Overgaden velkommen til åbningen af  REVISIT Kirsten Justesen: Ice Script – Meltingtime #17

REVISIT er Overgadens nye udstillingsformat, som genbesøger vigtige udstillinger og projekter i Overgadens historie for at undersøge og forstå dem i nutidens lys. REVISIT fejrer det lange, seje kunstneriske træk og indledes med en storstilet solopræsentation i to etager af billedkunstneren Kirsten Justesen. I år er det præcis 20 år siden, at hun gennemførte sin  ikoniske udstilling Smeltetid #5 på Overgaden. Ice Script – Meltingtime #17 ser nærmere på Justesens systematiske og gennemgående arbejde med is som kunst- og forskningsprojekt og trækker tråde mellem gamle og nye værker.

Åbning ved Mogens Lykketoft, formand for Folketinget, præcis kl. 17.00.

2007 ICE SCRIPT. Final