Vivaldi genfortolkes af Max Richter og Copenhagen Phil i VEGA onsdag

Max_Richter_Yulia_MahrCopenhagen Phil rykker for første gang ind i VEGA til en særlig udgave af 60 minutes of i samarbejde med CPH:DOX AUDIO:VISUALS med den prisbelønnede komponist og kunstner Max Richter og de visuelle minimalister i vj-kollektivet DARK MATTERS.

Det sker i VEGA onsdag den 13. november kl. 20.15. Dørene åbnes kl. 19.30.

Koncerten er en del af koncertrækken AUDIO:VISUALS under CPH:DOX Festivalen.

Max Richter var denne sommer aktuel på MoMA i New York, han har skrevet musik til kunstfilm og teatre og arbejdet sammen med anerkendte kunstnere i hele verden. Én af hans mest spændende bedrifter, er hans modige og medrivende udgave af Vivaldis mesterværk De Fire Årstider – for elektronik og klassiske instrumenter.

Vi glæder os til at præsentere hans Vivaldi Recomposed – med Max Richter selv ved computeren, solist og dirigent Jon Gjesme og strygerne fra symfoniorkestret Copenhagen Phil.

Og tilmed med en helt særlig visuel dimension i samarbejde med CPH:DOXs AUDIO:VISUALS, nemlig VJ kollektivet DARK MATTERs abstrakte, minimalistiske og dragende visuals, som er skabt særligt til VEGA og Richters lyd.

Før koncerten varmes der op med Argentinas største tangokomponist, Astor Piazzolla, der har genskabt Vivaldis populære værk – i tangoform! I loungen sætter CHLLNGR sidst på aftenen det musikalske punktum.

Pris: 200 kr. + gebyr.
Mere info og billet

Foredrag på Nivaagaards Malerisamling

Vontillius, Læsende kvinde, 1985

v. professor Henning Jørgensen

Onsdag den 13. november kl 19.30

I forbindelse med den aktuelle særudstilling på Nivaagaards Malerisamling, Kielberg & Vontillius. Steder og stemninger, fortæller professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen om de to malere, som var vigtige figurative malere fra anden halvdel af det 20. århundrede. Kielberg og Vontillius var venner, åndsfæller og traditionsforkæmpere, men meget forskellige som kunstnere. Begge forstod at få nordsjællandske motiver gjort til slidstærke og tidløse værker – på forskellig vis. Mens Ole Kielberg var en lys lyriker, var Jeppe Vontillius en alvorsfuld dyrker af enkle og monumentale landskaber og kvindeskikkelser. Forskelle og ligheder trækkes frem, og foredraget vil give bud på, hvorfor de to malere er blevet moderne klassikere.

Tilmelding info@nullnivaagaard.dk eller tlf 49 14 10 17

Følg Nivaagaards Malerisamling på facebook: https://www.facebook.com/Malerisamlingen

Kulturstyrelsen søger kommunikationspraktikant

Kunststøttecentret i Kulturstyrelsen søger praktikant med interesse for kunst og kultur, som gerne vil have opgaver af både kommunikativ og teknisk art. Du skal være struktureret og have gode formidlingsevner.

Dine arbejdsopgaver vil være relateret til Statens Kunstfonds tre udvalg: Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum, Udvalget for Kunsthåndværk og Design og Billedkunstudvalget. Arbejdsopgaverne vil bestå i at udbygge og udvikle sitet voreskunst.dk samt den digitale værk-database TMS (The Museum System), som ligger til grund for dette site.

Du vil komme til at skrive kunstfaglige tekster til værkerne på sitet og lave forskellige kommunikations- og presseopgaver relateret til arbejdet med kunst i det offentlige rum.
Du vil desuden blive introduceret til det internationale databasesystem TMS, som flere store kunstmuseer både herhjemme og i udlandet gør brug af. De tekniske opgaver vil være at gennemgå vores registrant af værker i TMS, kvalitetssikre oplysninger og assistere de kunstfaglige medarbejdere med at registrere indkøbte værker.
Du vil komme til at assistere ved møder mellem udvalg, kunstner og offentlig institution og få indblik i og forståelse for kunststøtten og andre kulturpolitiske forhold.

Praktikpladsen er med start 1. februar 2014 og to-fire måneder frem. Der er mulighed for både deltids- og fuldtidsstilling afhængig af, hvad kravene er på din uddannelsesinstitution. Der er mulighed for at tilrettelægge timerne, så det passer dig bedst muligt. Vi er fleksible omkring eksamensperioder.

Vi forventer af dig at:

– Du er i gang med en videregående uddannelse indenfor Kunsthistorie, Moderne Kultur, Kommunikation eller lign.
– Du har gode kommunikationsfærdigheder mundtligt og skriftligt
– Du kender Office Pakken til mere end husbehov
– Du kender til Photo Shop (ikke obligatorisk)

Fristen er d. 12. december 2013. Send ansøgning til mny@nullkulturstyrelsen.dk
For yderligere information kontakt Morten Nybo +45 3374 5045 eller Johanna Lassenius +45 3374 5039

Klub Kurz 21/11: Sidste visning inden jul!

Torsdag d. 21. november inviterer Klub Kurz til sidste visning inden jul i Husets Café. Aftenens program byder på en kort dokumentar om et helt særligt skørt, en kortfilm om et overraskende venskab og en eksperimenterende novellefilm om en bustur fra Vestjylland til København. Visningen starter kl. 20.00, og dørene åbner kl. 19.00. Der er fri entré. Vi ses!

Tilmeld dig eventen på Facebook.

Program

DØDENS SKØRT
En kort doku om et skørt med en helt særlig betydning for Nahuat Pipil-indianerne i El Salvador. I 1932 udførte den Salvadoranske regeringen en massakre på den indianske befolkning i landet. Massakren og den efterfølgende undertrykkelse betød, at store dele af den indianske kultur gik tabt. Skørtet er en af de sidste traditioner, som er tilbage fra Nahuat Pipil-kulturen. I dag er det kun de ældste kvinder, som bærer skørtet, og når disse kvinder ikke længere er her, vil traditionen dø.

Produceret af Astrid Ågot Nielsen & Giuliana Holm
Længde: 10 min.

DEN DER VISER VEJ
Den kriminelle Mikkel flygter fra politiet. De er lige i hælene på ham, og han beslutter derfor hurtigt at stjæle en bil. På bagsædet af bilen sidder den 6-årige Malene, der insisterer på at følge ham i hans flugt. De to bliver venner, og Mikkel må revurdere sit liv.

Instruktør: Sofie Siboni
Længde: 13 min.

PAUSE

Sammen hver for sig 2

SAMMEN HVER FOR SIG
En gul bus med 67 sæder. En underskriftindsamling, som skal afleveres i København. Og tre passagerer er mødt op. Bussen afgår klokken 09.00, og tidsplanen er stram. Spørgsmålet er bare om æg kan blive for gamle, om man er homoseksuel, hvis man aldrig flytter hjemmefra, om der er andet end sort, der rimer på Ford, og om der er nogen landmænd til stede?

Jytte, hun har planlagt det hele, det meste. Så er der Knud, han skal have medisterpølse fra Rema, når han kommer hjem. Majbrit har bagt kage, og Maja og hendes far Bob havde egentlig andre planer, men hvem havde ikke det.

SAMMEN HVER FOR SIG er en midtvejsfilm fra den uafhængige filmskole Super16 – et eksperiment hvor optagelserne er foregået non-stop i et 9 timers one-take i bussen fra Vestjylland til København. Skuespillerne har været uvidende om det egentlige handlingsforløb, men er blevet instrueret gennem scenarier konstrueret på forhånd.

Instruktør: Charlotte Madsen
Længde: 43 min.

Foredrag om Visuel Kultur i Mellemøsten

visuel k

Foreningen NASIM (Netværk af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten) inviterer til foredrag om Visuel Kultur i Mellemøsten i et historisk og kulturelt perspektiv samt i lyset af Det Arabiske Forår ved Sune Haugsbølle og Ea Arnoldi.

Det foregår d. 12. november kl. 19-21 på Studenterhuset i Købmagergade 52.

Sune Haugbølle er lektor i Sociologi og Global Studies ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet, hvor han leder forskningsgruppen Secular Ideology in the Middle East (www.ruc.dk/sime). Han forsker i politisk kultur i det moderne Mellemøsten og har blandt andet skrevet bøgerne ”War and Memory in Lebanon” (2010) og ”Visual Culture in the Modern Middle East: Rhetoric of the Image” (2013). Med udgangspunkt i sin seneste bog vil Sune denne aften introducere til regionens historisk og kulturelt betingede visuelle kultur.

Ea Arnoldi er uddannet antropolog med fokus på Mellemøsten fra KU og SOAS, og arbejder på nuværende tidspunkt som Visiting Young Scholar ved Lund Universitet’s Center for Mellemøsten Studier (CMES). Hun arbejder endvidere som freelance journalist for magasinet U-landsnyt.dk, hvor hun beretter om moderne kunst og kultur fra Mellemøsten. Ea vil denne aften give et indblik i moderne graffitikultur i Mellemøsten, fokuseret på især aktivistiske gadebevægelser, demonstrationer og Israel-Palæstina konflikten.

Arrangementet er gratis. Tilmelding er dog nødvendig efter først-til-mølle på: nasim.bestyrelsen@nullgmail.com

OMVISNING I GL STRAND

OMVISNING-I-GL-STRAND

SÅ ER DET SIDSTE OMGANG! Vi siger farvel til de aktuelle udstillinger med en offentlig omvisning ved udstillingsinspektører Pernille Fonnesbech og Anne Kielgast. Deltagelse er gratis når entréen er betalt. Tilmelding tilrådes.