IDA KVETNY / SOLOUDSTILLING / RAM / 21.09.-20.10.2012

Ida Kvetny
Ida Kvetny
The Amphitheatre, 2012
Acrylic, gel-pen, pastel on paper, 76 x 57 cm.

Galleri Christoffer Egelund inviterer dig til fernisering på udstillingen ”RAM” fredag den 21. september i tidsrummet kl. 16-19. Udstillingen åbnes af DR’s kulturvært Adrian Hughes, kendt fra ”Smagsdommerne” og ”Kunstquizzen” kl. 16.05. Ved ferniseringen vil Ida Kvetny være til stede og den unge skandinaviske trio Scarlet Pleasure give koncert. Udstillingen løber frem til 20. oktober.

Galleri Christoffer Egelund kan med stor glæde præsentere udstillingen ”RAM” af den danske kunstner Ida Kvetny (f. 1980). Det er første gang hun udstiller solo i galleriet, og udstillingen indeholder nye malerier, skulpturer, tegninger, relieffer, animation og installation.

Kvetny er kendt for at skildre et enestående og originalt drømmeunivers fyldt med fantasifigurer og stærke farveflader. I de seneste fem år har den talentfulde kunstner eksperimenteret med forskellige konstellationer indenfor skulptur, maleri, animation og tegning for derigennem at undersøge maleriet som medie; dets muligheder og begrænsninger.

Udstillingens titel ”RAM” henviser både til det engelske ord for vædder, og dermed til den klassiske myte om Jason, samt er forkortelsen for ”Random Access Memory”, dvs. betegnelsen for en computers arbejdshukommelse. Jason var den fordrevne kongesøn, som erobrede ”Det gyldne skind” og dermed faderens kongetrone tilbage fra en ondsindet onkel. På udstillingen viser Kvetny nye værker, der tematisk lader sig inspirere af titlen. Temaerne tæller bl.a. mod, magi, heltedyrkelse og rejsen som fænomen.

Vi møder bl.a. en installation med en tre meter høj træskulptur (udført i samarbejde med skulptør Finn Rúne) og en række malerier. Træskulpturen består af enkelte geometriske elementer, en tønde og en krukke, og øverst et vædderhoved. Indholdsmæssigt peger skulpturen tilbage på motiverne i malerierne, som repræsenterer en kompleks og magisk drømmeverden, hvor et vædderhoved i flere tilfælde dukker op. Installationen er et bud på en nutidig, visuel rejse efter et dyreskind i et udefinerbart, magisk rum. Med værkets iscenesættelse undersøger Kvetny samtidigt tiden, formen, rytmen og fortællingen, der gemmer sig i et traditionelt maleri.

I tilknytning til betegnelsen ”Random Access Memory” udforsker Kvetny desuden automattegningen og det spontant abstrakte maleri. Motivisk er udstillingens malerier en eksplosion af former, overlappende flader, psykedeliske mønstre, signalkraftige farver, dyr og ansigter. Værkerne indbyder til en rejse igennem en række visuelle labyrinter i lighed med internettet, der inviterer til et utal af mere eller mindre kontrollerede billedindtryk. Imens myten om Jason blev mundtligt overleveret og nedskrevet, så spørger Kvetny bl.a. her til, hvorvidt det er tilfældigt, hvilke historier der gemmes og overleveres i vores informationsteknologiske samfund.

Ida Kvetny bor og arbejder i København. I 2007 tog hun en Master i Fine Art fra Central Saint Martins College of Art and Design i London. Hendes værker har bl.a. været vist på udstillingen ”Comix!” (2007) på Brandts i Odense og på den store samlerudstilling ”Mad Love” (2007) på Arken Museum for Moderne Kunst. Herudover har hun bl.a. udstillet på Holstebro Kunstmuseum, Charlottenborg Kunsthal, Museum of Art, Seoul National University og i en lang række gallerier. I foråret 2012 blev hun optaget i Kraks Blå Bog, og i den nærmeste fremtid kan man bl.a. opleve hendes værker hos Torrance Art Museum, Los Angeles og hos Munch Gallery i New York.

Åbningstider: mandag–fredag 11-18, lørdage fra 12-16. For mere information og pressefotografier, kontakt venligst galleriet på: info@nullchristofferegelund.dk eller på +45 33 93 92 00.
Se alle de udstillede værker på www.christofferegelund.dk

ENGLISH

Galleri Christoffer Egelund invites you to the opening of the exhibition ”RAM” on Friday September 21st from 4pm – 7pm. The Exhibition will be opened by DR’s Cultural host Adrian Hughes, known from “Smagsdommerne and Kunstquizzen” at 4 pm. At the opening Ida Kvetny will be present and the young Scandinavian trio Scarlet Pleasure give a concert. The exhibition will run until October 20th.

Galleri Christoffer Egelund proudly present the exhibition “RAM” by the Danish artist Ida Kvetny (b. 1980). It is her first solo show at the gallery and the exhibition includes new paintings, sculptures, drawings, reliefs, animation and installation.

Kvetny is known for her unique and original dreamlike universe filled with fantasy figures and strong multicolored surfaces. In the past five years, the talented artist has experimented with different constellations of sculptures, paintings, animation and drawings in order to explore the painting as a medium; it’s possibilities and limitations.

The exhibition title “RAM” refers to the classical myth of Jason and the Golden Fleece and is also short for “Random Access Memory”; a form of computer data storage. Jason was a displaced prince, who captured the Golden Fleece and thus conquered his father’s throne back from his malicious uncle. At the exhibition Kvetny shows new works thematically inspired by the title. Among others the themes include courage, magic, hero worship and the journey as a phenomenon.

At the exhibition Kvetny shows an installation consisting of a three-meter high wooden sculpture (in collaboration with sculptor Finn Rúne) and a series of paintings. The sculpture is build of simple geometric elements; a barrel, a jar, and the head of a ram on the top. In terms of content the sculpture points to the motifs in her paintings, which represent a complex and magical dreamlike world, where a ram is often included. The installation suggests a contemporary visual journey seeking an animal skin in an indefinable, magical space. By the presentation of this work Kvetny also explores the shape, rhythm and the narrative, which a traditional painting stands for.

In connection with the word “Random Access Memory”, Kvetny also explores the automatic drawing and the abstract painting. The paintings are an explosion of shapes, surfaces that overlap, psychedelic patterns, vibrant colors, animals and faces. The works invite you on a journey through a series of visual mazes, like the Internet, which result in a multitude of more or less controlled imagery. While the myth of Jason was orally passed on and then written down, Kvetny here ask whether the stories, that get stored and transmitted in today’s information age is randomly selected.

Ida Kvetny lives and works in Copenhagen. In 2007 she took a Master in Fine Art from Central Saint Martins College of Art and Design in London. Her works have been shown at the exhibition “Comix!” (2007) at Brandts in Odense and at the major collectors show “Mad Love” (2007) at Arken Museum of Modern Art. In addition, she has exhibited at Holstebro Kunstmuseum, Charlottenborg Kunsthal, Museum of Art, Seoul National University and in numerous galleries. Spring 2012 she was included in “Kraks Blå bog”, and in the near future you can see her works at Torrance Art Museum, Los Angeles and at Munch Gallery in New York.

Opening hours: Monday – Friday from 11-18, Saturdays from 12-16. For further information and press photographs, please contact the gallery at: info@nullchristofferegelund.dk or at +45 33 93 92 00.
All the exhibited works can be viewed at www.christofferegelund.dk

Kom i praktik på Det Danske Kulturinstitut i Riga til efteråret.

Det Danske Kulturinstitut består af et hovedkontor i København og 10 udenlandske afdelinger. Afdelingen i Riga er en lille, men meget aktiv enhed bestående af en institutleder og en lokal projektkoordinator.

Vi står for at udbrede kendskabet til dansk kultur i Letland, og afdelingen er initiativtager til og medkoordinator af en lang række forskellige kulturarrangementer som bl.a. udstillinger, koncerter, teaterforestillinger, konferencer, seminarer, udvekslinger og studierejser.

Riga er en hyggelig gammel middelalderby, og samtidig Baltikums største med mange nordiske studerende, hvor du kan kommunikere på engelsk og livet er billigere end i Vesteuropa.

Jobbet
Jobbet er meget selvstændigt, og du får rig mulighed for at afprøve dine færdigheder i praksis. Du kommer som praktikant til at tage del i alle aspekter af det daglige arbejde med bl.a.

  • planlægning og afvikling af talrige events.
  • fundraising
  • koordinering af studieture
  • opdatering af hjemmeside og sociale medier
  • produktion af nyhedsbrev og pressemeddelelser på dansk og engelsk
  • almindelige kontoropgaver
  • mulighed for at stå for dit eget projekt i tæt dialog med institutlederen.

Kvalifikationer
Vi søger en selvstændig, kreativ og fleksibel praktikant, der;

  • studerer på en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse
  • har et højt niveau af dansk og engelsk. Det er en fordel at kunne russisk men bestemt ikke en nødvendighed
  • er god til at formulere sig på skrift
  • gerne har erfaring med projektkoordinering
  • gerne har erfaring med web-opgaver
  • ikke er bange for at tage ansvar

Ansættelsesvilkår
Praktikantstillingen er ulønnet, og du er selv ansvarlig for evt. rejse, forsikring, visum mm. Du skal også selv finde bolig, men instituttet kan være behjælpelig med kontakter.
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor arbejdstiden justeres i forhold til rapportskrivning/del­tagelse i fag eller lign.

Ansøgning
Ansøgninger om praktikophold bilagt CV samt evt. dokumentation for uddannelse kan sendes elektronisk til csv@nulldki.lv. Vi skal have dit svar senest tirsdag d. 5 juni kl. 12:00.

Yderligere oplysninger

Læs mere på vores hjemmeside www.dankultur.dk om alle afdelingerne eller specifikt om afdelingen i Riga www.dki.lv.

Kontakt gerne nuværende praktikant Charlotte Stigaard Vinge (csv@nulldki.lv) eller institutleder Simon Drewsen Holmberg (sdh@nulldki.lv, tel: +371 6728 8221) for at høre mere.

 

Kunsten går live! En weekend i lyd- og performancekunstens tegn: 16.-17. juni 2012

Oplev de nyeste tendenser inden for performancekunsten, når Museet for Samtidskunst for andet år i træk slår dørene op for ACTS – Festival for Performativ Kunst. I år på Musicon i Roskilde!

Program, køb billet mm. på www.samtidskunst.dk/acts

Saint Nielsen 10 bud på et hit – live

Enestående koncert på CaféTeatret, søndag 13. maj kl. 20.00

I samspil med produceren Dodebum har den måske genopstandne Saint Nielsen, den tidligere leder af Das Beckwerk, skabt sit kommende gennembrud, debutalbummet The First. Og samlet en kreds af Gudsbenådede musikere omkring sig for at kunne give lyden kød på scenen i et møde med sin kommende menighed.

På søndag 13. maj kl. 20.00 tyvstarter Saint Nielsen & his Sisters of Salvation den bebudede verdensturné med en koncert på CaféTeatret, hvor samtlige albummets ti brændinger kan høres live for første og eneste gang i en uoverskuelig fremtid.

Omkring sig har Nielsen bl.a. duoen Graf, bassisten Nikolaj Wolf og den flerstemmige sangerinde Mari Tveitö.

Entré: 50 kr.
Billetter: reserveres per mail til billet@nullcafeteatret.dk  eller via billettelefon 33 12 58 14.

Adresse: CaféTeatret, Skindergade 3, 1159 Kbh. K

Saint Nielsen The First udkommer til efteråret, men allerede nu, velsigner han verden med The Roma People, det første singleudslip som gratis download for samtlige klodens syv milliarder mennesker.

Hent din helt egen kopi af The Roma Peoplewww.nielsen.re

But if you won’t let them into your nation

They’ll move on to your paradise

And the day when you stand before Saint Peter

He may ask you to move on to Hell

 

www.nielsen.re  / http://www.facebook.com/events/230576673718434/?context=create

 

Gratis klassisk koncert og dj-lounge med mad og øl i Den Sorte Diamant

Spring ind i foråret med DiamantEnsemblet, når der er gratis koncert i Den Sorte Diamant mandag 26/3 kl. 17. Efter koncerten kan du fordøje de klassiske klange og avancerede slagtøjsbeats med særtilbud på øl og mad i dj-lounge i café øieblikket.

De hjemmevante strygere og blæsere i Det Kongelige Biblioteks DiamantEnsemble får slagtøjsforstærkning af både duoen Cross Fire og de unge perkussionister i Percurama.
Har du en livstræt tante eller forårskåd ven, der trænger til at blive luftet, kan du tage en gratis ikke-studerende ledsager med.

DiamantEnsemblet og Cross Fire – Students Only!
26. mar 2012 kl. 17, Dronningesalen, Den Sorte Diamant
Kun for studerende + 1 ledsager – gratis adgang – læs hvordan du får plads på www.studentsonly.dk
Arr.: Det Kongelige Biblioteks kulturnetværk for studerende Students Only!

IKK FESTIVAL LØFTER SLØRET FOR DE FØRSTE 20 NAVNE

 

IKK Festival er nu klar til at offentliggøre de første tyve navne! Læs om dem her og glæd dig til at opleve dem på festivalen d. 8. og 9. marts! Resten af programmet følger medio februar, hvor du også kan tilmelde dig workshops på festivalens hjemmeside.

 

Center for Vild Analyse: Foredrag. Center for Vild Analyse er et kollektivt subjekt, der tænker og taler i den offentlige debat. Det vedkender sig en metode, der kunne kaldes ”overdrivelsens etik”, og som handler om at artikulere tanker og tendenser, der måske ikke er helt klare for dem, der udtrykker dem – og som måske endda kan vække modstand hos modtageren. Se mere her.

 

The WirePaneldebat. Whiskeysalon om TV-serien, The Wire, ved forskere, studerende og fans fra IKK. Deltag i en hyldest til og diskussion med udgangspunkt i den amerikanske TV-series genrejsning og i særdeleshed kultserien, The Wire, som skildrer en amerikansk storby i forfald. Se mere her.

 

POPlic Service: Paneldebat. Med Adrian Lloyd Hughes som moderator er panelet sat i stævne for at diskutere puplic service: Hvad får vi for vores licenspenge? Er der public service i X-factor? Og hvad bør public service være? Mød bl.a. Knud Romer, Morten Hesseldahl og Peter Duelund.

 

The New Spring: Koncert. Bastian Kallesøe udgav sit første soloalbum i marts sidste år og er på vej med nyt materiale. Om hans selvbetitlede første plade skrev Soundvenue blandt andet: ”Albummets højdepunkt kommer dog i den cool og naive single ‘The Glow’, hvor alle de akustiske elementer, ledsaget af et velsmurt englekor, flettes sammen til en potentiel dansk indie-evergreen.” Lyt til ’The Glow’ her.

 

Lilian Munk RösingForedrag om Pixar. Er Woody Judas og Buzz Lightyear Jesus? Er Wall-E begærets subjekt? Er Nemos far hinsides lystprincippet? Hvordan kan en film få én til at græde over en rotte, der bliver mesterkok? Og hvilke ideologiske og politiske fantasmer er på spil i Pixars film? Med udgangspunkt i Jacques Lacans psykoanalytiske teorier giver Lilian Munk Rösing en læsning af en af Pixars populære animationsfilm.

 

Mette Sandbye: Foredrag om pop på IKK. Institut for Kunst og Kulturvidenskabs nye leder, Mette Sandbye, vil åbne festivalen med en fortælling om poppens betydning for instituttets gøren og laden gennem årene.

 

Litterær SalonSalon med temaet ’For Lækker til Litt’. Litterær Salon er modeleret efter klassisk, pudderparykket og tesippende forbillede, med ønske om at udarte sig til noget nyt, uforudsigeligt og vildtvoksende. Vi griber fat i salonen, ikke som varmluftet drivhusmiljø eller sub rosa smagsdommeri, men som det, den også var i udgangspunktet: Et æstetikkens rum og et skabelsens rum, en selvstændig organisme. Se mere her.

 

Martin Glaz Serup og SMS Press: Oplæsning. Martin Glaz Serup er dansk digter, der i 2010 udgav langdigtet, Marken, samt SMS-digtetMandag, på forlaget SMS Press. På festivalen kan du blandt andet opleve Martin læse Marken op i dens fulde længde. Se mere her.

 

LARM: Workshop om lyd. Det tværfaglige forskningskollektiv tager udgangspunkt i de lyde, der omgiver os i hverdagen. På festivalen kan du både møde LARM gennem en workshop om lyd, og gennem diverse installationer og happenings. Se mere her.

 

Katrine Hornstrup YdeForedrag. Hør et foredrag om Lady Gagas signifiantcirkus og om hvorfor Kidd burde læse Litteraturvidenskab. Katrine Hornstrup Yde er cand.mag. fra Moderne Kultur og Kulturformidling og er journalist på dagbladet Information.

 

Organiseret Vold Begået Mod Den Almindelige Tale: Oplæsning. Studerende på Litteraturvidenskab, Rolf Sparre Johansson, startede i 2010 mikroforlaget, ‘Organiseret vold begået imod den almindelige tale’. På festivalen vil tre af forlagets forfattere – Rasmus Halling, Cecilie Lind og Glenn Christian – læse op af deres udgivelser. Se mere her.

 

DJ Lille Niels og DJ Lille Tue: Koncert. Under temaet ’pop’ kan de to undergrund-DJ’s, Lille Niels og Lille Tue, garantere en beskidt behandling af de pophits, vi alle sammen falder i, når vi bliver for fulde. Nik og Jay bliver udsat for queerifisering og Medina bliver til en mand. Glæd dig til et brag af en fest! Se mere her.

 

Kristian Handberg: Foredrag om retrokultur. Ph.D.-studerende, Kristian Hanberg, holder på IKK Festival et foredrag om sin forskning indenfor retrokultur, nærmere bestemt rockabilly og northern soul. I forlængelse heraf vil Kristian også levere et DJ-set på festivalen med masser af lækker musik fra genrerne.

 

Torsten Andreasen: Foredrag. Branding og oplevelsesøkonomi præsenteres som vej til virksomhedens vækst og nationens frelse, filosofferne taler om reklamen som hhv. verdens undergang og mulige redning, og medierne anerkender åbent at levere påvirkelige bevidstheder til reklamens udsagn. På baggrund af disse overvejelser præsenterer Torsten Andreasen på festivalen en analyse af reklamens sprog.

 

Rikke CortsenWorkshop. Ph.D.-studerende, Rikke Cortsen, står på festivalen bag en workshop med cut up-session om tegneserier, samt en præsentation af sit ph.d.-projekt. Workshoppen introducerer til tegneserier som et flertydigt analyseobjekt i feltet mellem populærkultur og finkultur – både og – hverken eller. Rikke Cortsen præsenterer desuden sit eget forskningsprojekt om tid og rum i tegneserier på festivalen.

 

Erik Steinskog: Workshop. Erik Steinskogs workshop giver mulighed for at arbejde med disco og discokultur i sin fulde bredde. Discoen som genre vil være fokuspunktet, men discoens forhistorie gennem 70’erne og diverse kontekstualiseringer vil også være blive berørt under workshoppen.

 

Pantomime: Koncert. Linus Carlsen er kendt dels som multiinstrumentalist og medkomponist i det hedengangne Taboos og i den stadig særdeles vitale københavnerkvintet The Shallow Man, dels som forfatteren bag romanen Genskær (2007) og prosasamlingen Pantomime (2009). Efter et ophold i Quebec begyndte et nyt udtryk at udvikle sig i Linus Carlsens sangskrivning og bandet Pantomime er således den fysiske inkarnation af denne udvikling. Se mere her.

 

Star Goes Candy: Koncert. Star Goes Candy er et relativt ubeskrevet blad på den danske musikscene, men dette betyder bestemt ikke, at de ikke er et lyt værd. Bandet der netop for nyligt optrådte til Bands of Tomorrow Showcase på Huset I Magstræde leverede en medrivende indsats og er klar til at indtage festivalen med deres lækre electro-pop. Hør mere her.

 

IKK Alumne: Generalforsamling. IKK Alumne afholder i år sin første generalforsamling. Det foregår i
forbindelse med årets festival, så der er masser af grunde til at komme ud på instituttet. Mød op og vær med til at præge din alumneforenings aktiviteter og virke i fremtiden. Indmeldelse kan foregå på dagen og tilmelding er ikke nødvendig. Se mere her.

 

OMLYD: Reception. Fredag den 9. marts 2012 udkommer fjerde nummer af den musikvidenskabelige tidsskrift, OMLYD, og det kommer til at foregå på festivalen. Temaet for festivalen er POP, så det bliver temaet for #4 selvfølgelig også – med alt, hvad det indebærer, lige fra en kritisk Adorno til en Rasmus Seebach, der vil mer’ end kærligheden. Se mere her.

 

Underfundig eksperiementalmusik møder avantgardefilm

Pladekollektivet ILK og orkestret Sekten inviterer til filmpremiere på musikfilmen Klubbhus d. 2. februar kl. 20 i Cinemateket!

===> Efter filmen byder Sekten på et glas vin og live musik af musikere fra ILK i Asta Bar.

Et hypermusikalsk særlinge-kollektiv fra Sverige, Norge og Danmark ifører sig identiske briller, sorte slips og borgerskabets diskrete charme. De bliver budt ind i en fin spisestue til en slags ceremoniel sammenkomst. Herfra er alle narrative og musikalske regler stukket skråt op.

Sekten folder sig ud bevæbnet med jazzens og rockens basisinstrumenter foruden rød saft, krystalservice, glaskugler og franskbrød. Lyden af tørre krummer og vandladning på dasset indgår på lige fod med lead-sangerinden Qarin Wikströms vokal, der i sig selv er et krystalinstrument; det fremstår skarpt eller skrøbeligt alt efter lysindfaldet.

Genremæssigt blander gruppen lystigt twang-guitarens grove charme med jazzet intimitet og ambient’ens lydstriber. Instruktøren Sofie Tønsberg oversætter gruppens koncentrerede samhørighed i en kælen vekslen mellem ultranærbilleder (hvornår har man sidst set en vandkæmmet skilning ovenfra?) og en visuelt veloplagt rundrejse i bourgeoisiets andedam.

 

Køb din billet HER!


Medvirkende: Qarin Wikström, Simon Toldam, Stephan Sieben, Knut Finsrud, Putte Johander + sektens mor
Instruktør: Sofie Tønsberg
Danmark, 2010
Tilladt for alle, Uden undertekster

Pris: 50 kr (35 for medlemmer af Cinemateket)

 

Sted+Tid: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K. 2. Februar kl.20.

Læs mere om filmen…

WUNDERGRUND Festival kickstart

FOTO: diamandagalas.com

Wundergrund Festival (21.10 – 05.11 2011) præsenterer:

RADICAL VOICES

Marmorkirken

Fredag den 21. oktober

———————————————————————————————

Wundergrund Festival kickstarter fredag den 21. oktober!

Stærke stemmer, støj og sitrende elektronik er på programmet, når DIAMANDA GALÁS, MAJA RATKJE og ATTILA tyvstarter den sjette udgave af festivalen for ny, eksperimenterende musik i København.

————————————————————————–

Under overskriften Voices, Noises & Choices sætter Wundergrund Festival fra den 21. oktober til den 5. november for sjette år i træk scene for enestående musikalske oplevelser med nye, grænsesøgende udtryk i København.

 

Wundergrund Kick Start: RADICAL VOICES

Allerede fredag den 21. oktober kickstarter festivalen, når vi i samarbejde med koncertforeningen artFREQ. præsenterer ekstrem vokalkunst i Marmorkirken. Tre internationale stjernevokalister hylder stemmens magt og vokalkunstens voldsomme afkroge.

 

Nordens førende stemmemanipulator

Den norske stemmemanipulator, komponist og vokalekstremist Maja Ratkje er Nordens førende komponist, og hun høster i disse i år stor international anerkendelse for sine originale og ekstremt nærværende performances, hvor hjemmebygget elektronik går i et med forførende vokalteknik. Oplev også den den græsk-amerikanske terrordiva Diamanda Galás og den kontroversielle ungarske metal-legende VoV (Attila Csihar), hvis vokale udtryk finder inspiration i både dronemetal og opera.

 

Voices, Noises & Choices

Med Radical Voices kickstarter Wundergrund dette års tema VOICES, NOISES & CHOISES, hvor vi i hele festivalperioden ønsker at stille skarpt på de ekstreme, musikalske stemmer, der giver støj i vores musikalske vanesystemer.

Oplev blandt andet den norske støjkomponist Lasse Marhaug, den japanske mediekunstner og trommeslager Dora Video og den egyptiske, elektroniske musiker Hassan Khan, når alternative støjkilder bruges til at forme nye klangflader. Og hør internationale ekstremvokalister som amerikanske David Moss, japanske Koichi Makigami og ikke mindst græsk-amerikaneren Diamanda Galás, når de viser vej ind i stemmens inderste gemakker.

 

Oplev også:

Fremtidens musik med Kresten Osgood, avantgardisk vokalfest med Valby Vokalgruppe, tysk elektroperformance fra Felix Kubin, megafoner og joysticks med Simon Steen-Andersen, sydende indiejazz med August Rosenbaum, minimalistisk drone med Phil Niblock, afro-noise med William Bennett, opdateret arkademusik med Jeppe Just, e-bogskoncert med Lone Hørslev & August Engkilde og et brag af en finalefest i Cinemateket med danske DYGONG og lo-fi bands fra den islandske undergrundsscene!

Se www.wundergrund.dk for det samlede program!

——————————————————————————————-

WUNDERGRUND 2011

Enhedspris i perioden 27.10-4.11 DDK 50,-, 21.10: 275,-, 05.11 125,-