BIO-BEAUTY // En fejring af sanserne

BIO-BEAUTY PIC

Atelier Hotel Pro Forma inviterer til LOUNGE
fredag d. 6. marts kl. 17-21, Strandlodsvej 6B, 2300 Kbh S

BIO-BEAUTY // En fejring af sanserne

Fredag d. 6. marts åbner Atelier Hotel Pro Forma dørene til forårets første Lounge – Hotel Pro Formas månedlige event, hvor vi viser genrebrydende kunst i uformelle rammer på 3. sal.

Atelierets ti nye kunstneriske praktikanter fra hele Europa præsenterer denne aften værker, som er inspireret af dyrs oplevelse af verden. Med afsæt i biolog Anders Garms forskning i goplers særlige synsevne og arkitektfirmaet BIM Equitys brug af 3D animationer har praktikanterne arbejdet kunstnerisk med dyrs selektive og instinktive sanseverden.

En edderkop har op til 8 øjne – ideelt til jagt og overvågning. En flagermus navigerer udelukkende ved hjælp af lydsignaler.

Hvordan bruger du dine sanser, og kan dine venner klare Goplerummet, mens du får en drink i baren?

Aftenen byder på installationer, live performances og hemmelige koncerter.

Tid: Fredag d. 6. marts fra 17-21. Kom og gå som du har lyst.
Sted: Hotel Pro Forma, Strandlodsvej 6B, 2300 Kbh S

Gratis entré
Øl og vin vil kunne købes i baren til få penge.
Kontant/ MobilePay

Lounge er produceret af Atelier Hotel Pro Forma, som består af internationale artists-in-residence og kunstneriske praktikanter. De er alle udvalgt af kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm.

Find vores event på Facebook BIO-BEAUTY // a celebration of the senses

OPEN CALL for 60Seconds, Short Film Festival i COPENHAGEN !

I a?r vil festival fokusere om at komme tættere pa? fortælling, og a?rets tema er en reference pa? at fokus er at bringe historien helt i front, ved brug at et teknisk virkemidlet, en klassisk optik, det nær billedet, det ba?de er effektfuld og stærk symbolsk!
Festivalen 60Seconds, bringer den ultrakorte film fortælling med dens format af 1 minut uden lyd, ud i det offentlige rum for at skabe en dialog med beskueren, og give kunstnere muligheden for at vise film der hvor københavnere og andre besøger travl bævere sig til dagligt.
Der er ogsa? festivalens ma?l at finde nye talenter og give dem mulighed til at lave begrænsning til udfordringer.
Det ultrakorte filmformat tilpasser sig ogsa? i høj grad byens travlhed og dens pulserende takt, med den korte fortælling og dens innovativ billedsprog, som er et vigtigt element til 60seconds konceptet. Alle videofilm er underlagt den regel at de ikke ma? være længere end 60 sekunder, og at de skal være uden lyd, sa? kunstnerne ma? tænke i nye paragrafer na?r de skal skabe deres værk.

lopp_logo1

60SECONDS FESTIVAL 2015 IS NOW OPEN FOR ENTRANCES. THIS YEAR THEME IS: CLOSE UP!.

To participate in 60Seconds Festival 2015, you have to present an original film of exactly 60 Seconds (no credits or title), without sound, and made with Close-Up!-

Zoom in, tell your history in macro and blow-up your shortfilm in Copenhagen.!

Deadline: March 1st. 2015

Copenhagen has been an alternative filmsite for 60Seconds Festival since 2006, projecting selected short films in urban spaces an converting the city in street cinemas.

-Fill the entrance form ( link to download here: (PDF), (DOC)) and send it to: enter(ad)60sec.org
-The festival will then send you a mail with a link to upload your film,
-The jury will select the 10 best films to be shown in public spaces in Copenhagen, from March 23 to 29. and will compete for the Jury Award (15.000.dkr.) and the Audience Awards (8.000 dkr.)

www.60sec.org

Plakat til Omlyd Lytter online

Musikvidenskabs online tidsskrift, Omlyd, søger nemlig en engageret kameramand og klipper til videoprojektet OMLYD Lytter.

Projektet: Omlyd Lytter er et videoprojekt, hvor musikforskere, phd’ere og specialestuderende præsenterer deres aktuelle forskningsprojekter i videoklip af 3-5 minutters varighed. Projektet har haft stor succes, og vi har fået rigtig god respons fra studerende.

Vi søger: Kameramand og klipper, der kan hjælpe os med at skabe disse videoer. Filmningen foregår højest en gang om måneden, hvro vi samler en gruppe, som har lyst til at medvirke. Derudover skal du sætte tid af til efterfølgende at klippe videoerne sammen.

Vi tilbyder: Du vil få masser af god erfaring og samtidig få dit navn på et produkt, der bliver fulgt af mange. Da projektet stadig er under udvikling, får du i høj grad også mulighed for at præge det endelige produkt. Arbejdet er frivilligt, men der vil naturligvis være forplejning under optagelserne.

Har dette fanget din interesse, så tøv ikke med at kontakte os!
Vi glæder os til at høre fra dig!

På vegne af Omlyds redaktion, Elise og Signe
Mail: redaktion@nullomlyd.com
Tlf: 61161876

Tjek vores tidligere videoer her: www.omlyd.com/video

Nørrebrobaseret debatklub søger nye frivillige!

I samarbejde med  2200Kultur og KulturSkaberne arrangerer 2200Tæsk månedlige debatarrangementer forskellige steder på Nørrebro.
Det bliver udfordrende, spændende, interessant og til tider ophedet, når vi i kollaboration med samarbejdspartnere som FN-forbundet, DFI og Sharing Copenhagen inviterer debattører og eksperter til dialog med de lokale.
Som en del af gruppen er du med til at sætte dagsordenen for debatten og fremme demokratiet i byen.

VI SØGER:
Debatnørder i alle variationer. Uanset om det er miljøet, politik, globalisering, SU-spørgsmålet, samtidskunsten, det kulturelle miljø, Fremdriftsreformen, diskrimination, sundhed, etik eller religion.
Lydklipper. Vi podcaster løbende debatterne på facebooksiden. Måske er du den rette til at redigere dem?
Tovholdere og afviklere. Har du lyst til at være med til at sammensætte panelet og præsentere debatten?
PR ansvarlig. Du har mod på at skrive en pressemeddelelse, tage billeder og sørge for at publikum får at vide, at det er her, det fede foregår.
Ordstyrere. Ud over vores egne arrangementer, låner vi nogle gange vores kompetencer ud til andre.

DU FÅR: Som frivillig i 2200Tæsk får du erfaring med projektkoordinering, idéudvikling, eventmanagement og teamwork. Du får frihed under ansvar, en finger på pulsen og mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved det, alle de kloge hoveder ellers tager som en selvfølge.

DET NÆSTE STYKKE TID byder på debat om Europa parlamentsvalget, diskussion af København som grøn hovedstad og diskussioner i forbindelse med filmvisninger. Måske har du flere gode idéer?

Kontakt 2200taesk@nullgmail.com for mere information, følg os på Facebook eller kig forbi vores næste møde og hør mere:

 Meet and Greet d. 11. marts i Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208.
 Folkekøkken kl. 18 og møde på kulturskaberkontoret på 1. sal fra 18.30.

 

 

Biografpremiere på Ai Weiwei – The Fake Case

Lørdag den 30. november er der danske biografpremiere på den danske dokumentarfilm Ai Weiwei – The Fake Case af instruktøren Andreas Johnsen. Filmen kommer til at køre i almindelige biografer rundt omkring i landet lige efter at den har været i hovedkonkurrencen på IDFA (dokumentarfilmens svar på Cannes).

NB: Der er forpremiere den 27. november kl. 19.00 i Grand Teatret. Reserver billetter for din nabo!

Se trailer her

Eller læs om filmen:

Andreas Johnsen har haft eksklusiv adgang til den kinesiske kunstner og systemkritiker Ai Weiwei i tiden efter han blev løsladt efter isolationsfængsel i 81 dage. Ai Weiwei lider af søvnproblemer og hukommelsestab, hans hjem og studie overvåges af 18 kameraer og konstant politiopbud og han er underlagt massive restriktioner. Journalister, kunstverdenen og hans familie gør alle krav på opmærksomhed og oven i det anklager den kinesiske stat ham for gigantisk skattesnyd i millionklassen – en sag han døber ’The Fake Case’ på grund af de åbenlyse falske forudsætninger og anklager. Da lmindelige kinesere kaster pengesedler ind over Ai Weiweis overvågede mure for at støtte ham i skattesagen, giver det Ai Weiwei fornyet tro på at Kina står over for forandring. En forandring han vil kæmpe til det sidste for at se ske.

Og følg med på vores facebookside!

 

 

Kreative talenter søges: Deltag i Mellemfolkeligt Samvirkes julekampagne!

Optræd med dit talent og hjælp verdens fattigste samtidigt.

Lille-facebook-banner

Hvad handler det om:
Til kampagnen Mission:Juleglæde søger Mellemfolkeligt Samvirke artister og musikere med et stort hjerte og en kreativ sjæl. Du skal have lyst og evne til at sprede juleglæde ved at optræde med det, du er bedst til, i en virksomhed i Københavnsområdet, som til gengæld donerer et beløb til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde. F.eks. er der dygtige musikere, historiefortællere og gospelsangere blandt artisterne i Mission:Juleglæde. Har du også overskud til at bruge et par timer i december på at optræde med dit talent, så hører vi gerne fra dig!

Hvorfor skal du søge:
Allervigtigst gør du en god gerning helt i julens ånd ved at give en ægte juleoverraskelse til en masse mennesker og samtidig støtter du med dine optrædener Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med fattigdomsbekæmpelse. Samtidig bliver du en del af et socialt og kreativt fællesskab, som mødes til arrangementer i november og januar. Her kan du udvide dit sociale og faglige netværk under uformelle rammer.

Hvad forventer vi af dig:
At du har noget, du er god til og gerne vil optræde med. Du skal være åbensindet og have lyst til at optræde foran større forsamlinger i cirka 20-30 minutter ad gangen. Du skal være mindst 20 år og have tid til at tage ud for MS 1 eller 2 gange i december i tidsrummet 8-17. Hvis du ikke er solo performer, er det også helt fint. Vi hører nemlig også gerne fra grupper, kor, dansepar og alle jer andre. Overskuddet fra kampagnen går til MS’ fattigdomsbekæmpelse verden over, og det er derfor afgørende, at vi kan regne med dig.

Praktisk: Har I spørgsmål eller er klar til at deltage i Mission:Juleglæde? Så henvend dig til projektkoordinator Minna Julie Kolte, e-mail: mjk@nullms.dk, tlf.: 7731 0086 eller klik ind på www.missionjuleglæde.dk

Læs mere om Mellemfolkeligt Samvirke på ms.dk.

IKKollokvium!

Hej alle IKK-studerende!

Vil du være med til at starte IKKollokvium – studenterkollokviet på IKK?

Vi er nogle studerende, der længe har tænkt, at vi her på instituttet mangler et fælles forum for kunst- og kulturvidenskabelige diskussioner i en mere social og uformel ramme. Vi vil gerne tage forskud på samlingen af instituttet på KUA til sommer allerede nu og forsøger derfor at samle de interesserede.

Vi forestiller os som udgangspunkt et månedligt eftermiddagsarrangement, med oplæg fra studerende, undervisere eller andre, om emner som lægger op til tværfaglig diskussion og debat.

Vi har brug for jeres input og gode idéer for at få IKKollokviet op at stå og indkalder derfor til

Opstartsmøde tirsdag d. 9. april kl. 14.15 i Roland Bar!

Har du forslag til arrangementer, lyst til at være med til at arrangere kollokviet eller bare lyst til at høre mere, så kom endelig forbi!

Frivillige til det eksperimenterende udstillingsprojekt IN WORDS DROWN

IN WORDS DROWN I I er i første omgang et eksperimenterende udstillingsprojekt, der vil udvide forfatterens og læserens forståelse af litteratur. Ønsket med IN WORDS DROWN I er at give litteraturen et rum, hvor den kan udfolde sig som udadvendt, sanselig og kropslig. De deltagende forfattere er derfor blevet givet det benspænd, at de ikke må deltage med værker i bogform, fordi bogen i sig selv er et lukket og afgrænset rum. Hvad sker der, hvis ordene gøres fri af bogen? Hvis vi arbejder med og undersøger selve litteraturens kunstneriske kerne? Er litteraturen afhængig af bogen, eller er den det ikke?
Til Kulturnatten vil vi lave et pop-up event, hvor vi gør opmærksom på IN WORDS DROWN I. Eventet vil foregå fra kl. 20-20.30 på Kultorvet. Vi skal bruge minimum 10 personer, men gerne flere.
Det her vil ske:
1) Du får tildelt en plads, hvor du skal stå. Du skal blive stående samme sted.
2) Du vil dernæst få udleveret en sætning, som du skal læse op, du må ikke sige andet end, hvad der står på dit papir, heller ikke selvom folk skulle finde på at henvende sig med spørgsmål
3) Du vil også få udleveret en bunke papirlapper, som du skal dele ud samtidig. På papirlapperne står det samme som på det papir, du læser op fra
4) Sætningerne er skrevet af de deltagende forfattere og af os fra IN WORDS DROWN I
Vil du være med, så ring til Mille: 25 380 381 eller Bibi: 28 71 22 24
Vi glæder os!

Kunsthistorie og visuel kultur søger repræsentant til Studienævnet for 2011

Opstilling til valg senest fredag den 5.november
Kære alle studerende på Kunsthistorie og Visuel Kultur

Der er valg til Studienævnet i næste uge, og Maria, som har siddet 1 år, ønsker ikke at genopstille.

Studienævnsrepræsentanten rekrutteres normalt gennem Fagrådet. Problemet er, at der i år kun er kommet 3-5 personer til fagrådsmøderne, og ingen af dem ønsker at opstille, da de har rigeligt at lave med at holde Fagrådet i gang og repræsentere de studerende i Fagudvalget.

Vi skriver ud til alle studerende i håb om, at der er en af jer, som har lyst til at være de studerendes repræsentant i Studienævnet. Der er meget kort betænkningstid, for vi skal aflevere navne på den/dem, der ønsker at opstille i denne uge.

Maria, som pt. er Studienævnsrepræsentant, har kort beskrevet repræsentantens arbejde (se nedenfor).
Se også Studienævnets hjemmeside her: http://kunstogkulturvidenskab.ku.dk/intranet/moedefora/studienaevn/

Er du interesseret, skal du kontakte Fagrådet på: kunst.fagraad@nullgmail.com

Hvis vi ikke hører fra nogen af jer, bliver konsekvensen, at vores fag ikke vil være repræsenteret i Studienævnet fra 1. januar 2011.

Om arbejdet som Studienævnsrepræsentant:
Som repræsentant i Studienævnet (SN) på IKK kommer du til at indgå i et demokratisk valgt organ, der består af studerende, undervisere og administrativt personale. Nævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning på instituttet, og som studenterrepræsentant er du de studerendes stemme i disse processer. Det er vigtigt for instituttet, at studerende fra alle fag er repræsenteret, da vores holdninger til uddannelserne på IKK er meget værdsatte og nødvendige for bedst muligt at kunne tilrettelægge instituttets uddannelser inden for de gældende økonomiske og politiske rammer.

Studienævnet mødes ca. en gang hver måned, og en uge op til mødet fremsendes dagsorden og bilag, så man har tid nok til at forberede sig.
Det er op til en selv hvor meget arbejde man ønsker at lægge i jobbet som repræsentant, og derfor behøver man ikke frygte at det kommer til at stjæle al ens tid, hvis det ikke er det man er interesseret i.

Et minimum af deltagelse i Fagrådet er dog påkrævet, da det er her, man som repræsentant danner sig et indblik i de studerendes interesser generelt, og her man videregiver information om eventuelle afgørende emner, der diskuteres i SN.

Alle studerende fra Kunsthistorie og Visuel Kultur har mulighed for at stille op som studenterrepræsentant i SN, og derfor håber vi fra Fagrådet meget på at høre fra jer hurtigst muligt.