Vil du være O – Overgaden Institut for Samtidskunsts praktikant i foråret 2022? Så send os din ansøgning i denne uge

Vil du være O – Overgaden Institut for Samtidskunsts praktikant i foråret 2022? Så send os din ansøgning i denne uge

Studierelateret praktikforløb på O – Overgaden (NB: kort ansøgningsfrist)

O – Overgaden Institut for Samtidskunst, der ligger unikt i tidligere industrilokaler ved Christianshavns kanal, præsenterer årligt omkring otte store udstillinger samt en lang række kunstnersamtaler, performances, filmvisninger og debatter med fokus på at udbrede kendskabet til nye, unge og eksperimenterende kunstnerskaber. Som praktikant på Overgaden vil du blive en del af et en kunsthal, der producerer samtidskunstudstillinger og events i højt tempo, og et lille team, der løfter i flok. 

Vi kan tilbyde:

Som praktikant på Overgaden vil du blive en del af et en kunsthal, der producerer samtidskunstudstillinger og events i højt tempo, og et lille team, der løfter i flok. I praktikperioden bliver du en fast del af vores kernestab og derfor inkluderet i alle daglige opgaver, vigtige samtaler og ugentlige fællesmøder. Du vil få indblik i alle de forskelligartede opgaver, der findes på kunsthallen, du får mulighed for at prøve kræfter med opgaver fra kommunikation, eventarbejde, assisterende kurateringsopgaver, udstillingskoordinering og administration på kunsthallen. Vi tilbyder bred vifte af opgaver, hvor din hjælp vil være afgørende for os. Men vi vil også meget gerne lære dig at kende, så vi kan forsøge at dreje opgaver i retning af det, du interesserer dig mest for og gerne vil fokusere på at udvikle.

Helt konkrete opgaver vil være:

  • Research og planlægning af udstillinger, events og nye tiltag
  • Udstillingsproduktion, især ugen op til ferniseringer
  • Administration
  • Planlægning, markedsføring og afvikling af events
  • Fondsansøgningsarbejde
  • Formidling og kommunikationsopgaver (nyhedsbreve, SoMe, kommunikation af arrangementer på eksterne platforme etc.)
  • Opgaver relateret til opbygning af ny hjemmeside
  • Pasning af aktuelle udstilling; værtskab og formidling til gæster

Vi forestiller os, at du…

  • Er i gang med en videregående uddannelse, da praktikforløbet indgår som del af uddannelsen.
  • Har viden om eller interesse for samtidskunst.
  • Har lyst til at engagere dig og modet til at kaste dig over en masse nye og forskelligartede opgaver.
  • Er initiativrig, struktureret, servicemindet og du bliver motiveret af en hverdag med mange skiftende projekter og varierende deadlines

Vær opmærksom på, at opslaget her har kort ansøgningsfrist:
Send os din ansøgning og dit CV bedes (max. en side hver) til Line Brædder, lb@nullovergaden.org   med emnet ”Praktikansøgning” senest d. søndag d. 14. november – men gerne tidligere, da vi løbende indkalder få kandidater til samtale. Vi afholder samtaler allerede onsdag d. 17. november.

Vi glæder os til at høre fra dig!

ENGAGERET UDSTILLINGSPRAKTIKANT TIL FOTOGRAFISK CENTER

Skal du i praktik i forbindelse med dit studie?

Fotografisk Center søger en studerende fra kunsthistorie, visuel kultur, moderne kultur eller lignende med særlig interesse for fotografi og kamerabaseret kunst til at assistere med produktion af kunsthallens udstillinger – herunder formidling.

Som praktikant i Fotografisk Center vil du komme til at indgå i alle dele af processen omkring det at producere en udstilling – herunder assistere med kuratering, fundraising, udstillingsopbygning, udstillingstekster og synliggørelse af udstillingen via sociale medier. 

Vi kan således tilbyde et alsidigt og lærerigt praktiskforløb, der giver en god indsigt i både kuratering og drift af en lille kunsthal med store ambitioner.

Udover interesse for og viden om fotografi, video og samtidskunst generelt forventer vi, at du er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. 

Vi forventer, at du i dit praktikforløb kan afsætte to til tre dage, dvs. 15 – 20 timer om ugen i forårssemesteret, men vi tager selvfølgelig hensyn til dine forpligtelser i forhold til studiet. Det forventes at du kan starte din praktik i januar/februar 2022. Vi tilbyder ikke løn i forbindelse med praktikken.

KORT OM FOTOGRAFISK CENTER OG ANSØGNINGEN
Fotografisk Center har eksisteret siden 1996. Vi viser ca. fem årlige udstillinger af kamerabaseret kunst med fokus på fotografi og video. Herudover arrangerer vi foredrag, seminarer, filmvisninger og artist talks. Vi har også et scannerværksted og en mindre boghandel. 

Send en kort, motiveret ansøgning samt CV med beskrivelse af dine kvalifikationer inden den 15. november. Ansøgningen mærkes praktikant og mailes til: kurator@nullfotografiskcenter.dk

For yderligere information kontakt Fotografisk Center på 3393 0996 eller info@nullfotografiskcenter.dk

TILKALDEVIKAR / STUDERENDE TIL GL. HOLTEGAARDS DESIGNBUTIK

Kunsthallen Gl. Holtegaard søger en timelønnet informations- og salgsmedarbejder til billetsalg og designbutik. Er det et job for dig?

OM JOBBET

Arbejdstiden ligger i weekenden, hvor kunsthallen er åben 12-17. Der vil være mulighed for enkelte hverdagsvagter som afløser for den butiksansvarlige. Kunsthallen er åben ca. 40 uger om året. Imellem udstillinger er både kunsthal og butik lukket.

OM DIG

Du er et udpræget servicemenneske med smil og overskud til at hjælpe de mange forskellige gæster, der kommer i kunsthallen. Erfaring fra lignende stilling, kendskab til og interesse for kunst og design vil være et plus, men er ikke et must.

OM GL. HOLTEGAARD

Kunsthallen Gl. Holtegaard har til huse i arkitekt Lauritz de Thurahs smukke barokanlæg fra 1756. Kunsthallen viser primært samtidskunst, men historien og det særegne sted spiller en vigtig rolle for udstillingsprofil og formidling. Vi producerer og co-producerer ca. 3 udstillinger om året i hovedhus og barokhave. Hertil kommer løbende aktiviteter og events.

ANSØGNING & KONTAKT

Ansøgning med CV sendes til butiksansvarlig Maiken Secher msec@nullrudersdal.dk. Kun ansøgninger sendt pr. mail vil komme i betragtning. Vi læser ansøgninger løbende.

For spørgsmål til stillingen kan du kontakte Maiken Secher på msec@nullrudersdal.dk

Læs mere om kunsthallen på www.glholtegaard.dk

Glyptoteket søger studentermedarbejder til museets moderne afdeling og særudstillingsprogram

Glyptoteket søger en studentermedarbejder 15 timer om ugen til at assistere med opgaver relateret til museets kommende særudstillinger samt museets moderne samling (dansk og fransk kunst fra perioden 1800-1930). Du vil arbejde på tværs af husets forskellige afdelinger og komme helt tæt på de kommende særudstillinger af international samtidskunst og europæisk kunst fra omkring år 1900.

Dine opgaver
Dine opgaver vil primært relatere til sig planlægningen af de kommende særudstillinger, hvor du vil indtage rollen som udstillingsassistent. Udstillingsassistenten spiller en væsentlig rolle for udstillingsprocesserne og kræver stor selvstændighed, struktur og gåpåmod. Du vil arbejde tæt sammen med udstillingskuratoren og det øvrige udstillingsteam samt indgå i arbejdsrelationer med kollegaer fra andre afdelinger bl.a. formidling, konservering og registrering samt kommunikation og arrangementer. Dine opgaver vil være alsidige og knytte sig til bl.a. kunstfaglig research, formidling, assisterende kuratering samt opgaver af mere administrativ og praktisk karakter, herunder udstillingsproduktion og planlægning med både interne og eksterne partnere.

Du vil desuden skulle bistå med opgaver relateret til driften af museets faste samling af dansk og fransk kunst fra perioden 1800-1930.

Dine kvalifikationer

  • Du har som minimum læst et år på en videregående uddannelse indenfor kunst og kultur (f.eks. kunsthistorie, visuel kultur eller moderne kultur).
  • Du har grundlæggende kendskab til kunst fra omkring år 1900 samt interesse for den internationale samtidskunstscene.
  • Du har evt. tidligere erhvervserfaring fra museer, kunsthaller eller andre udstillingsplatforme.
  • Du behersker dansk og engelsk flydende.
  • Du er velformuleret på skrift.
  • Du har et solidt kendskab til de grundlæggende Office 365 programmer.
  • Du er vant til at have mange bolde i luften og er god til at bevare overblikket.
  • Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst – både selvstændigt og i samarbejde med andre.
  • Du har en fleksibel indstilling til dine arbejdsopgaver og giver gerne en hånd med, når og hvor det er nødvendigt.
  • Du er frem for alt nysgerrig, idérig og har lyst til at lære mere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 15 timer om ugen fordelt på to-tre ugentlige arbejdsdage, som koordineres med museumsinspektøren. Løn- og ansættelsesvilkår følger de statslige overenskomster.

Arbejdssted: Tietgensgade 25, 1556 København

Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise anmærkningsfri straffeattest.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: tirsdag d. 5. oktober kl. 10.
Ansøgning, CV, dokumentation af uddannelse samt evt. relevante bilag sendes til job@nullglyptoteket.dk. Skriv ”Studentermedarbejder Moderne afdeling” i emnefeltet.

Samtaler forventes gennemført fredag d. 8. oktober samt tirsdag d. 12. oktober. Tiltrædelse snarest muligt herefter.

Om Ny Carlsberg Glyptotek
Glyptoteket er Nordens førende antik­museum og har tillige en af Europas fineste samlinger af fransk kunst fra perioden 1800­-1930. Museet har en unik historie, der gennem stifteren, brygger Carl Jacobsen, forener kunsthistorie med industrihistorie og indskriver sig som et vigtigt kapitel i dansk kulturhistorie om­kring år 1900.

Museet er en selvejende institution, som modtager driftsstøtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og fra Ny Carlsbergfondet. Museet har ca. 150 medarbejdere og i 2019 var der godt 500.000 besøgende. Læs mere på www.glyptoteket.dk.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte museumsinspektør, Anna Kærsgaard Gregersen, angr@nullglyptoteket.dk.

Studentermedhjælp til videreudvikling af Gammelgaards kunstformidling for børn og unge

Brænder du for kunstformidling i øjenhøjde og at finde på nye spændende oplevelser for børn og unge? Er du optaget af, hvordan kreativitet, kunst og kultur kan skabe fællesskaber og innovation?

Ønsker du at blive klogere på opgaver og udfordringer for en moderne kulturinstitution?

Om stillingen

Gammelgaard søger en studentermedhjælp til koordinering af vores børne- og ungeprogram og til at indgå i øvrige opgaver i huset. Udgangspunktet er en fast ugentlig ansættelse på 5 timer hver fredag  samt vagt hver anden lørdag á 5 timer som museumsvært. Endvidere vil du løbende blive tilbudt ekstra timer til at deltage i arbejdsopgaver i forbindelse med nye udstillinger, fundraising, at skrive udstillingsartikler, at gå til hånde i caféen ved arrangementer, ferniseringer mm.  Du vil altid modtage vejledning og sparring om opgaverne, men huset værdsætter initiativer og selvstændighed i opgaveløsningen.

Du kommer til at arbejde med følgende opgaver:

  • Planlægning, koordinering og udvikling af Gammelgaards tilbud til børn og unge i Herlev
    • Opsøgende kontakt til skoler, dagtilbud og gymnasier
    • Udbygge og vedligeholde netværkstilbud til lærere og pædagoger
    • Udarbejde halvårlige undervisningstilbud til skoler og dagtilbud samt udsende programfolder
    • Udvikle relevante formidlingsopgaver til børn og børnefamilier
    • Vedligeholde læringskufferter med materialer og opgaver
    • Koordinere tilmelding og undervisningen i samarbejde med Gammelgaards fire huskunstnere
    • Udarbejde løbende erfaringsopsamlinger og evalueringer
  • Varetage opgaven som museumsvært hver anden lørdag, som indebærer
    • Velkomst til vore gæster
    • Tilsyn med udstillingen
    • Caféopgaver som lette anretninger og servering
  • Gå til hånde med ad-hocopgaver i huset.

Om dig

  • Du er i gang med en relevant kunstfaglig universitetsuddannelse på minimum 2. år
  • Du kan lide at skrive og kommunikere præcist og let forståeligt
  • Du er et venligt og udadvendt menneske med stor lyst til at give vore gæster en god oplevelse
  • Du har meget gerne erfaring fra café- eller restaurationsbranchen
  • Du tager ansvar for hele udviklingsprocessen og følger opgaverne helt til dørs
  • Du er initiativrig og vant til at arbejde selvstændigt med ansvar for planlægning af egne leverancer.
  • Du er nysgerrig og vil gerne lære noget praktisk om arbejdet på en kulturinstitution

Vi er

  • En moderne kunsthal med højt til loftet og store ambitioner
  • En lille arbejdsplads med fire kolleger, der sætter pris på godt arbejde, ansvarlighed, innovativt drive og rimelig god humor
  • Et hus, der værdsætter involvering af borgerne og har et særdeles velfungerende team af frivillige

Ansøgningsfrist og info

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning, CV og relevante eksamenspapirersenest 4. oktober kl. 12. Samtaler forventes afholdt i uge 41. Tiltrædelse pr. 1. november.  For yderligere oplysninger kontakt Gammelgaards leder Anne Retz Wessberg på tlf. 44 52 58 12.

Studentermedhjælper søges til CULTUREBITES

Oversættelsesvirksomheden CULTUREBITES, etableret i 1993, har speciale i kunst- og kulturfaglige tekster og løser sproglige opgaver for nogle af Danmarks største kunst- og kulturinstitutioner, bl.a. Statens Museum for Kunst, Kunsten Aalborg, Listasavn, Nationalmuseet, Den Hirschsprungske Samling, Chart Art Fair og mange flere.

Vi søger en engageret studerende fra kunsthistorie, dansk eller kommunikationsstudier med viden om sprog og med indgående kendskab til museums- og samtidskunstscenen til at varetage virksomhedens udadrettede presse- og kommunikationsopgaver.

Stillingen vil være på cirka 7-14 timer hver måned.

Arbejdsopgaverne vil primært omfatte opsøgende kontakt til potentielle samarbejdspartnere (museer, gallerier etc.) via mail, indsamling og systematisering af information om vores netværk af samarbejdspartnere, udarbejdelse og opdatering af tekster til hjemmesiden, udsendelse af nyhedsbreve, indimellem galleri- og museumsbesøg, samt diverse forskelligartede opgaver.

Vi søger en studentermedhjælper, som:

  • taler og skriver fejlfrit dansk og er stærk i skriftligt engelsk. Yderligere sprogkundskaber er en fordel, men ikke et krav.
  • er struktureret, velorganiseret, kvik og god til at holde overblik.
  • trives med opsøgende arbejde, hvor vedholdenhed og initiativrigdom er afgørende.
  • trives med at arbejde selvstændigt og er selvstarter.
  • føler sig tryg ved telefonisk at tage kontakt til museer og kulturinstitutioner.
  • meget gerne har erfaring med andre former for kommunikationsarbejde.
  • interesserer sig indgående for det danske kunst- og kulturmiljø og er velinformeret om nyheder, nye tendenser etc.
  • har kendskab til disse programmer: PODIO, WORDPRESS, GMAIL, WORD, DROPBOX, INSTAGRAM, FACEBOOK, FACETIME, MAILCHIMP. 

Som studentermedhjælper i Culturebites får du:

  • stort indblik i og overblik over den danske kunstscene og museumsverden.
  • erfaring med opsøgende kommunikationsarbejde og diplomati.
  • rig mulighed for at bruge din viden om kunst- og kulturmiljøet. Fordi Culturebites er et lille firma, står studentermedhjælperen for en vital del af virksomhedens idéudvikling.
  • et selvstændigt, fleksibelt og velbetalt studiejob med kunst-, sprog- og kulturrelevans.
  • et netværk til samtidskunstnere gennem projektet Føniks Edition.

Ansøgning eller spørgsmål til stillingen kan stiles til sprog@nullculturebites.dk

Du kan læse mere om virksomheden på www.culturebites.dk

CULTUREBITES ApS
Store Kongensgade 81D
1264 København K – DK
www.culturebites.dk

O – OVERGADEN SØGER UDSTILLINGSVÆRTER

O – Overgaden Institut for Samtidskunst søger to nye, dedikerede udstillingsværter til at passe husets udstillinger og som vil være med til at udvikle publikumsmodtagelsen på Overgaden og prøve kræfter med omvisninger.

O – Overgaden Institut for Samtidskunst, der ligger unikt i tidligere industrilokaler ved Christianshavns kanal, præsenterer årligt omkring otte store udstillinger samt en lang række kunstnersamtaler, performances, filmvisninger og debatter med fokus på at udbrede kendskabet til nye, unge og eksperimenterende kunstnerskaber.

Der er altid fri entre til Overgadens udstillinger og ofte også til vores arrangementer. Lige nu taler vi særligt meget om åbenhed, mangfoldighed og værtskab på Overgaden: Hvordan kan vi blive et hus, mange flere forskellige mennesker har lyst til at bruge? Og hvordan kan vi være de bedst mulige værter – for samarbejdspartnere og  kunstnerne, der betror os deres projekter, samt alle de gæster, der kommer i huset?

Arbejdsområder

Dine primære opgaver vil være at åbne, lukke og passe udstillingerne på Overgaden samt at hjælpe til ved ferniseringer og andre arrangementer. Her følger også praktiske opgaver med. Da vi er et lille hus løfter vi i flok, så du skal være parat til at give en hånd med ift. lidt af hvert.

Der vil være mulighed for at bidrage til at udvikle tiltag, der kan styrke Overgadens publikumsmodtagelse og formidling – det kunne være at udvikle nyt undervisnings/formidlingsmateriale, lave publikumsmålinger, udvikle en søndags-omvisning, lave skitser til SoMe-opslag, finde nye kanaler til at kommunikere Overgadens event-program eller andet.

Vi forestiller os at…:

  • Du er studerende på kunsthistorie eller en lignende relevant videregående uddannelse og søger relevant erhvervserfaring.
  • Du er er smilende, imødekommende og serviceorienteret.
  • Du kan tale flydende dansk og engelsk, og at du trives med at tale med forskellige mennesker.
  • Du har lyst til at lave forskellige typer af omvisninger
  • Du er klar på at sidde alene i indgangen til Overgaden – og i weekenden ofte at være eneste person på arbejde: Derfor skal du også være god til at arbejde selvstændigt.
  • Du er fleksibel i hverdagen og har mulighed for at arbejde cirka 2 gange ugentligt i udstillingens åbningstid; tirsdag 13-18, onsdag 13-18, torsdag 13-20, fredag 13-18, lørdag 11-18, søndag 11-18 og nogle gange også til aftenarrangementer. (Bemærk at vi x gange om året holder lukket under udstillingsopbygning, hvor der som udgangspunkt ikke vil være vagter.)

Send meget gerne din ansøgning og dit CV bedes (max. en side hver) til Line Brædder, lb@nullovergaden.org   med emnet ”Udstillingsvært” senest d. 1. oktober kl. 12.00. Vi holder samtaler i midten af oktober og har opstart for nye værter 5. november 2021.

Student Assistant | Administrative Work in the Music Production Team

Are you passionate about working with administrative tasks within music production? Upright Music is looking for a structured and dedicated Student Assistant with music knowledge to join our music production team in our office in Copenhagen.

Upright Music is the Nordic’s leading independent music company specialized in providing music for TV, advertising, and film productions. We are based in Copenhagen and have an office in Warsaw as well.

The music production team is the part of the company that creates content for our own labels and work in collaboration with both established and upcoming composers to produce, release, and distribute music of the highest quality.

About the job
The main tasks will be to assist in preparing data for new albums for release and distribution as well as upload and register data with various performing rights societies and sub-publishers. The job requires an interest in and the ability to work thoroughly with detailed administrative tasks; communicate well both internally and externally; as well as categorize and describe music. Additional tasks will be to assist with various ad hoc office tasks on behalf of Upright Music.

Deadline for applications: Friday, October 1st, 2021, at 12.00 pm

Read the full job post and apply here: https://www.upright-music.com/student-assistant-administrative-work-in-the-music-production-team

Student Assistant | Music Repertoire Import & Tagging

Are you passionate about working with music repertoire and categorization? Upright Music is looking for a structured and dedicated Student Assistant with music knowledge for our office in Copenhagen.

Upright Music is the Nordic’s leading independent music company specialized in providing music for TV, advertising, and film productions. We are based in Copenhagen and have an office in Warsaw as well.

About the job
The main task will be to assist our Copyright Manager with importing new repertoire to our database. As a part of this, the job will include keyword tagging and cataloguing the repertoire in detail in order to optimize the searchability of the music in our system and on our Music Search Site. Depending on the musical knowledge and competencies, the job might include assisting the Music Supervision Team on a day-to-day basis as well. Furthermore, the job involves numerous administrative tasks e.g., creating music reports as well as other ad hoc office tasks.

Deadline for applications: Friday, October 1st, 2021, at 12.00 pm

Read the full job post and apply here: https://www.upright-music.com/student-assistant-music-repertoire-import-tagging

Dedikeret og ambitiøs studentermedarbejder til Ny Carlsbergfondet

Brænder du for kunsten og for at arbejde i kunstens tjeneste? Og ønsker du at prøve kræfter med formidling, projekthåndtering og daglig drift i et af landets store kunstfonde? Så er du måske vores nye studenterkollega i Ny Carlsbergfondets sekretariat.

Ny Carlsbergfondet søger en studentermedarbejder til at bistå fondets sekretariat i de daglige opgaver. Arbejdstiden ligger på 15 timer om ugen, fordelt på to faste arbejdsdage.

Om stillingen
Du vil indgå i et team på tre studentermedarbejdere, der bistår fondets sekretariat, hvor vi lægger vægt på, at der udvises fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og dine kollegaer. Dels skal du være med til at løfte en række faste driftsopgaver, herunder også formidlingsopgaver, og dels vil du deltage i opgaver af mere projektagtig karakter. Jobbet vil give dig en bred indsigt i Ny Carlsbergfondets virke og i den danske kunstverden, og du vil gennem dine opgaver have kontakt med kunstnere, gallerier, museer og offentlige institutioner.

Ansøgningsfrist: mandag 13. september 2021.

Læs mere og søg stillingen: www.ny-carlsbergfondet.dk/da/dedikeret-og-ambitioes-studentermedarbejder-til-ny-carlsbergfondet