Vil du være O – Overgadens praktikant i efteråret 2023? Så send os din ansøgning nu

Vi tilbyder to studierelateret praktikforløb på O – Overgaden i efteråret 2023 – én med fokus på det kuratoriske; én med fokus på kommunikation.

 Ansøgningsfristen er søndag d. 28. maj 2023.

Læs mere på O – Overgadens hjemmeside her

Vil du være O – Overgaden Institut for Samtidskunsts praktikant i foråret 2022? Så send os din ansøgning i denne uge

Vil du være O – Overgaden Institut for Samtidskunsts praktikant i foråret 2022? Så send os din ansøgning i denne uge

Studierelateret praktikforløb på O – Overgaden (NB: kort ansøgningsfrist)

O – Overgaden Institut for Samtidskunst, der ligger unikt i tidligere industrilokaler ved Christianshavns kanal, præsenterer årligt omkring otte store udstillinger samt en lang række kunstnersamtaler, performances, filmvisninger og debatter med fokus på at udbrede kendskabet til nye, unge og eksperimenterende kunstnerskaber. Som praktikant på Overgaden vil du blive en del af et en kunsthal, der producerer samtidskunstudstillinger og events i højt tempo, og et lille team, der løfter i flok. 

Vi kan tilbyde:

Som praktikant på Overgaden vil du blive en del af et en kunsthal, der producerer samtidskunstudstillinger og events i højt tempo, og et lille team, der løfter i flok. I praktikperioden bliver du en fast del af vores kernestab og derfor inkluderet i alle daglige opgaver, vigtige samtaler og ugentlige fællesmøder. Du vil få indblik i alle de forskelligartede opgaver, der findes på kunsthallen, du får mulighed for at prøve kræfter med opgaver fra kommunikation, eventarbejde, assisterende kurateringsopgaver, udstillingskoordinering og administration på kunsthallen. Vi tilbyder bred vifte af opgaver, hvor din hjælp vil være afgørende for os. Men vi vil også meget gerne lære dig at kende, så vi kan forsøge at dreje opgaver i retning af det, du interesserer dig mest for og gerne vil fokusere på at udvikle.

Helt konkrete opgaver vil være:

  • Research og planlægning af udstillinger, events og nye tiltag
  • Udstillingsproduktion, især ugen op til ferniseringer
  • Administration
  • Planlægning, markedsføring og afvikling af events
  • Fondsansøgningsarbejde
  • Formidling og kommunikationsopgaver (nyhedsbreve, SoMe, kommunikation af arrangementer på eksterne platforme etc.)
  • Opgaver relateret til opbygning af ny hjemmeside
  • Pasning af aktuelle udstilling; værtskab og formidling til gæster

Vi forestiller os, at du…

  • Er i gang med en videregående uddannelse, da praktikforløbet indgår som del af uddannelsen.
  • Har viden om eller interesse for samtidskunst.
  • Har lyst til at engagere dig og modet til at kaste dig over en masse nye og forskelligartede opgaver.
  • Er initiativrig, struktureret, servicemindet og du bliver motiveret af en hverdag med mange skiftende projekter og varierende deadlines

Vær opmærksom på, at opslaget her har kort ansøgningsfrist:
Send os din ansøgning og dit CV bedes (max. en side hver) til Line Brædder, lb@nullovergaden.org   med emnet ”Praktikansøgning” senest d. søndag d. 14. november – men gerne tidligere, da vi løbende indkalder få kandidater til samtale. Vi afholder samtaler allerede onsdag d. 17. november.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Overgaden Institut for Samtidskunst søger ny leder

Vil du stå i spidsen for en af Danmarks mest eksperimentende kunstinstitutioner? Overgaden søger ny leder med tiltrædelse pr. 1.11. 2020 eller snarest derefter.

Overgaden Institut for Samtidskunst søger ny leder med tiltrædelse pr. 1.11. 2020 eller snarest derefter. Overgaden er en selvejende institution med en bestyrelse og har eksisteret siden 1986. Fra begyndelsen har det været et af Danmarks centrale udstillingssteder for dansk og international samtidskunst. Overgadens program spænder vidt på tværs af medier og generationer og har som særlig prioritet at støtte og fremme talent blandt yngre og ikke-etablerede kunstnere, der her kan få mulighed for producere en større soloudstilling, ofte kunstnerens første. Der produceres c. ti udstillinger årligt, og som en vigtig del af Overgadens identitet vælges de fleste kunstnere på baggrund af et open call. Ud over udstillingsprogrammet har Overgaden fokus på at formidle samtidskunsten gennem et bredt sammensat program af arrangementer, der stimulerer nysgerrighed, viden og debat inden for samtidskunstens område.

Overgadens bestyrelse ønsker i samarbejde med den nye leder at fastholde og udvikle Overgadens rolle som en toneangivende kunstinstitution, som styrker kunstnerisk talent på højt internationalt niveau og som bidrager markant til udviklingen af den københavnske kunstscene og det danske kunstliv generelt. Besøgstallet skal også i de kommende år være i vækst, men vil ikke være den primære succesparameter. Det tætte samarbejde med de udstillende kunstnere vil også i fremtiden have høj prioritet.

Som leder for Overgaden bliver din opgave at:

  • At stå i spidsen for et ambitiøst udstillingssted for samtidskunst med særlig fokus på udviklingen af den danske kunstscene.
  • At lægge Overgadens linje og program inden for rammerne af institutionens strategi
  • At lede en lille og dedikeret stab af medarbejdere
  • At fortsætte arbejdet med at højne Overgadens internationale og nationale profil ved at sikre strategisk, faglig og økonomisk opbakning til institutionen fra relevante samarbejdspartnere, fonde og offentlige støtter
  • At sikre Overgadens drift med en bred portefølje af administrative og praktiske opgaver

Profil:

  • Du har solid kunstfaglig baggrund, har arbejdet professionelt med samtidskunst og har dokumenteret kuratorisk erfaring
  • Du har naturlig flair for samarbejde og har lyst til at indgå i tæt samarbejde med selvstændige kunstnere om udstillingsproduktion
  • Du har eminente administrative evner
  • Du er udadvendt, engageret og dygtig til at kommunikere, også uden for det snævert kunstfaglige område
  • Du har gode ledelsesevner, og din ledelsesstil er målrettet, inddragende og anerkendende; du giver den enkelte medarbejder mulighed for selvstændige initiativer, så I sammen opnår de bedste resultater.

Ansættelsen som leder for Overgaden vil ske i form af en tidsbegrænset kontrakt, der løber over en fireårig periode, med mulighed for forlængelse i op til fire år. Lønnen forhandles individuelt med udgangspunkt i det gennemsnitlige lønniveau for en leder af en kunsthal i Danmark.

Ansøgningsfrist d. 1.6. 2020

Ansøgningen stiles til formanden for Overgadens bestyrelse:

Direktør Mikkel Bogh

Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48-50

1307 København K

mbo@nullsmk.dk

Mærkes: ”Overgaden”

Spørgsmål til stillingen kan rettes til:

Mikkel Bogh på e-mail mbo@nullsmk.dk

Læs mere om Overgaden Institut for Samtidskunst på www.overgaden.org

ARTIST TALK: Rasmus Nilausen + Jacob Wamberg @Overgaden. Torsdag 17/10 kl. 18-19:30

Kom med i aften, når den danske Barcelona-baserede kunstner Rasmus Nilausen vil tage os med rundt i sin soloudstilling ‘Blåtand’ sammen med kunsthistorieprofessor Jacob Wamberg til en uformel samtale om myter, tegn og symbolik i udstillingen og samtidskunstmaleriet i dag. Entré: gratis. Øl og vand kan købes for en flad mønt.

Join eventet her: https://www.facebook.com/events/677218346110427/

Vi glæder os til at se dig!

OVERGADEN: Artist talk: Rasmus Nilausen + Jacob Wamberg, torsdag den 17. oktober, 18-19:30

Rasmus Nilausens malerier i soloudstillingen Blåtand er fyldt med tegn, symboler og referencer til alt fra Harald Blåtand, tekniske kommunikationsmuligheder og kunsthistoriske forbindelser. Denne aften tager kunstneren turen fra Barcelona, hvor han bor til daglig, for at tage os på en tur gennem udstillingen i selskab med kunsthistorieprofessor Jacob Wamberg til en samtale om tegn og symbolik i udstillingen og maleriet i samtidskunsten.

DATO: Torsdag den 17. oktober
TID: 18 – 19:30
ENTRÈ: Gratis

OM UDSTILLINGEN OG KUNSTNEREN:
På sin første soloudstilling på en københavnsk kunstinstitution præsenterer Rasmus Nilausen stedsspecifikke malerier, der forbinder det analoge maleri på lærred, gulv og væg med en af dagligdagens velkendte teknologier og samtidig sender en historisk hilsen til en af vores mest legendariske forfædre.

Læs mere om udstillingen og arrangementet her: https://www.facebook.com/events/677218346110427/

OVERGADEN: Lydkunst-performances // Duo Demona + Randi Pontoppidan

ONSDAG 21. AUGUST KL. 18: Oplev en magisk aften i selskab med to eksperimenterende lydkunst-performances live i Nour Fogs soloudstilling Body Objects. Dine ører vil gro!

Krystalglas, theramin og keramiske instrumenter blander vinglassenes lyse resonanser med elektrisk støj og buldrende bas, og skaber et foruroligende lydtæppe, som lyden af en kortbølgeradio kombineret med et ihærdigt forsøg på at etablere elektronisk kontakt til det ydre rum. Nour Fogs tværæstetiske og sanselige værkunivers kulminerer denne aften i en performance med hans musikalske sideprojekt Duo Demona med Maj Kjærsig.

Samme aften kan du opleve den eksperimentelle sanger og lyd-excentriker Randi Pontoppidans jagt på nye lydlandskaber, som hun skaber gennem improvisationer med sin stemme og et næsten dyrisk sangsprog, loop-pedaler og anden elektronik. Til aftenen har kunstnerne helt ekstraordinært skabt en fælles lydlig overgang mellem deres performances.

Arrangementer og udstillinger på Overgaden er altid gratis og åbne for alle.

Join eventet her: https://www.facebook.com/events/872093143135149/

Performance: Molly Haslund “Er Det Ægte?”, Overgaden Institut for Samtidskunst, torsdag 8. august kl. 17:30

Til udstillingen Teenagere Spiser Vaffelis har den danske forfatter Christina Hagen skrevet en poetisk, hårdtslående og skrøbelig udstillingstekst i form af et kærlighedsdigt. Denne aften, vil kunstneren Molly Haslund fremføre teksten “Er det ægte?”, som en performativ oplæsning, hvori der indgår stemmer, enkelte musikalske indslag og inddragelse af props fra udstillingen om sociale processer, samfundsværdier og levede liv.

Foregår på dansk og engelsk. Eventet er gratis og alle er velkomne.

Facebook-event: https://www.facebook.com/events/428583821261389/

Vi håber at se dig!

Foto: Matilde Haaning.

I AFTEN: Lydperformance af Khaled Kaddal @Overgaden

Onsdag d. 22. maj kl 18
PERFORMANCE AF KHALED KADDAL & NISRINE MANSOUR

Khaled Kaddal og Nisrine Mansour skaber i fællesskab denne aften den magiske lydperformance ”Rapturous Inspirations” i Kaddals altomsluttende totalinstallation og udstilling To The Nostrils of Time.

Ved at trække på lyd-tekst publikationen af samme navn undersøger de menneskets fascination af rovfugle – især ørnen og falken – som symboler på suverænitet på tværs af civilisationer. Gennem lys, lyd og ’spoken word’ genskaber performerne suverænitet og politiske hierarkier gennem sanselighed.

Deltagelse i arrangementer på Overgaden er altid gratis og alle er velkomne.

Vi håber at se dig!

https://www.facebook.com/events/1169230519917265/

SYMPOSIUM OM GRAFIK I SAMTIDSKUNSTEN PÅ OVERGADEN

Onsdag d. 15. maj kl. 17:30-19
SYMPOSIUM: “Grafik i et udvidet felt: Kollaborative praksisser”

Vi inviterer denne aften til symposium om samarbejder indenfor den grafiske kunstproduktion i samtidskunsten, hvor kunstnere og master printers fra udstillingen PRESS PRINT! taler om kunstneriske fællesskaber og initierede tværfaglige samarbejder.

Hvad får samtidskunstnere til at beskæftige sig med gamle trykteknikker? Er det fascinationen af håndværk og de grafiske teknikkers historiske betydning? Hvilken rolle spiller mangfoldiggørelse og distribution i arbejdet med grafik i samtidskunsten? Hvorfor er produktionen af grafiske tryk ofte socialt båret? Hvilke fællesskaber skabes der?

Deltagere: Kell Johan Frimor + Julie Sass (Printer’s Proof), Zven Balslev (Cult Pump), Martin Askholm (Danske Grafikere), Lars Grenaae (Det Kgl. Danske Kunstakademi).

Moderator: Niels Borch Jensen (Niels Borch Jensen Gallery & Editions)

Deltagelse er gratis og kræver ingen tilmelding. Øl og vand kan købes for en flad mønt eller via MobilePay.

Join facebook-eventet her:https://www.facebook.com/events/343992009571844/

Vi glæder os til at se jer!

Graphic Jam Session på Overgaden

Torsdag d. 2. maj kl. 17:30-20
GRAPHIC JAM SESSION II

Kom og skab dine egne trykbaserede kunstværker på Overgaden! Med en kærlig hilsen til Overgadens historie som trykkeri, viser udstillingen PRESS PRINT! fem aktører, der afspejler en diversitet i grafiske udtryk fra det traditionelle analoge håndværk til nye digitale tryk og krydsfeltet derimellem.

Workshoppen sætter fokus på den håndværksmæssige og praktiske del af den grafiske kunstproduktion og ønsker at bringe udstillingen fysisk til live gennem skabelsen af grafik. Vi inviterer derfor alle til at improvisere og jamme værker frem i denne anden del af vores improviserede grafiske jam session med Zven Balslev (Cult Pump), Lars Grenaae (Lektor, Det Kgl. Danske Kunstakademis Laboratoriet for Serigrafi og Risografi) og Louise Sidenius (Officin). De tre har rigget et interimistisk trykkeri op i Overgadens søjlesal og viser os teknikkerne bag serigrafi / silketryk og risografi.

Publikum guides til selv at tage del i trykproduktionen. Trykkene fra workshoppens part I den 10. april kan viderudvikles eller man kan være med til at skabe helt nye tryk – sammen skaber vi en voksende grafikudstilling, som udstilles helt frem til CPH Art Week.

Deltagelse er gratis og dermed en unik mulighed for at blive vejledt i teknikkerne og skabe sine egne værker. Det kræver ikke deltagelse i workshoppens part I eller kendskab til trykproduktion.

Vi glæder os til at trykke med jer!