Vil du være O – Overgaden Institut for Samtidskunsts praktikant i foråret 2022? Så send os din ansøgning i denne uge

Vil du være O – Overgaden Institut for Samtidskunsts praktikant i foråret 2022? Så send os din ansøgning i denne uge

Studierelateret praktikforløb på O – Overgaden (NB: kort ansøgningsfrist)

O – Overgaden Institut for Samtidskunst, der ligger unikt i tidligere industrilokaler ved Christianshavns kanal, præsenterer årligt omkring otte store udstillinger samt en lang række kunstnersamtaler, performances, filmvisninger og debatter med fokus på at udbrede kendskabet til nye, unge og eksperimenterende kunstnerskaber. Som praktikant på Overgaden vil du blive en del af et en kunsthal, der producerer samtidskunstudstillinger og events i højt tempo, og et lille team, der løfter i flok. 

Vi kan tilbyde:

Som praktikant på Overgaden vil du blive en del af et en kunsthal, der producerer samtidskunstudstillinger og events i højt tempo, og et lille team, der løfter i flok. I praktikperioden bliver du en fast del af vores kernestab og derfor inkluderet i alle daglige opgaver, vigtige samtaler og ugentlige fællesmøder. Du vil få indblik i alle de forskelligartede opgaver, der findes på kunsthallen, du får mulighed for at prøve kræfter med opgaver fra kommunikation, eventarbejde, assisterende kurateringsopgaver, udstillingskoordinering og administration på kunsthallen. Vi tilbyder bred vifte af opgaver, hvor din hjælp vil være afgørende for os. Men vi vil også meget gerne lære dig at kende, så vi kan forsøge at dreje opgaver i retning af det, du interesserer dig mest for og gerne vil fokusere på at udvikle.

Helt konkrete opgaver vil være:

  • Research og planlægning af udstillinger, events og nye tiltag
  • Udstillingsproduktion, især ugen op til ferniseringer
  • Administration
  • Planlægning, markedsføring og afvikling af events
  • Fondsansøgningsarbejde
  • Formidling og kommunikationsopgaver (nyhedsbreve, SoMe, kommunikation af arrangementer på eksterne platforme etc.)
  • Opgaver relateret til opbygning af ny hjemmeside
  • Pasning af aktuelle udstilling; værtskab og formidling til gæster

Vi forestiller os, at du…

  • Er i gang med en videregående uddannelse, da praktikforløbet indgår som del af uddannelsen.
  • Har viden om eller interesse for samtidskunst.
  • Har lyst til at engagere dig og modet til at kaste dig over en masse nye og forskelligartede opgaver.
  • Er initiativrig, struktureret, servicemindet og du bliver motiveret af en hverdag med mange skiftende projekter og varierende deadlines

Vær opmærksom på, at opslaget her har kort ansøgningsfrist:
Send os din ansøgning og dit CV bedes (max. en side hver) til Line Brædder, lb@nullovergaden.org   med emnet ”Praktikansøgning” senest d. søndag d. 14. november – men gerne tidligere, da vi løbende indkalder få kandidater til samtale. Vi afholder samtaler allerede onsdag d. 17. november.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Studiepraktikant søges

Skal du i praktik i forbindelse med dit studie?
Så kan du prøve kræfter med udstilling, formidling og kommunikation hos Fotografisk Center.

Fotografisk Center søger en studerende fra kunsthistorie, visuel kultur, moderne kultur eller lignende med særlig interesse for fotografi til at assistere med produktion af Fotografisk Centers daglige drift og projekter.

Som praktikant i Fotografisk Center vil du komme til at indgå i alle dele af processen omkring det at producere en udstilling ? herunder assistere med kuratering, fundraising, udstillingsopbygning, udstillingstekster og synliggørelse af udstillingen via sociale medier. Vi kan således tilbyde et alsidigt og lærerigt praktiskforløb, der giver en god indsigt i både kuratering og drift af en lille kunsthal med store ambitioner.

Ud over interesse for og viden om fotografi, video og samtidskunst generelt forventer vi, at du er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. Vi forventer, at du i dit praktikforløb kan afse to til tre dag, dvs. 15 – 20 timer om ugen i efterårssemesteret 2019. Praktikken er ulønnet, men giver masser af erfaring og et godt netværk.

Fotografisk Center har eksisteret siden 1996. Vi viser ca. fem årlige udstillinger af kamerabaseret kunst med fokus på fotografi og video. Her ud over arrangerer vi foredrag, seminarer og ’artist talks’. Vi har et scannerværksted og en mindre boghandel. For yderligere information kontakt Fotografisk Centers leder Kristine Kern på 3393 0996 eller kk@nullfotografiskcenter.dk

Send en kort, motiveret ansøgning med beskrivelse af dine kvalifikationer inden den 1. september. Ansøgningen mærkes ’praktikant’ og stiles til:
Fotografisk Center
Staldgade 16
DK ? 1699 København V

Ansøgningen, mærket ’praktikant’ i emnefeltet, kan også fremsendes per mail til: kk@nullfotografiskcenter.dk