Studentermedhjælp til videreudvikling af Gammelgaards kunstformidling for børn og unge

Brænder du for kunstformidling i øjenhøjde og at finde på nye spændende oplevelser for børn og unge? Er du optaget af, hvordan kreativitet, kunst og kultur kan skabe fællesskaber og innovation?

Ønsker du at blive klogere på opgaver og udfordringer for en moderne kulturinstitution?

Om stillingen

Gammelgaard søger en studentermedhjælp til koordinering af vores børne- og ungeprogram og til at indgå i øvrige opgaver i huset. Udgangspunktet er en fast ugentlig ansættelse på 5 timer hver fredag  samt vagt hver anden lørdag á 5 timer som museumsvært. Endvidere vil du løbende blive tilbudt ekstra timer til at deltage i arbejdsopgaver i forbindelse med nye udstillinger, fundraising, at skrive udstillingsartikler, at gå til hånde i caféen ved arrangementer, ferniseringer mm.  Du vil altid modtage vejledning og sparring om opgaverne, men huset værdsætter initiativer og selvstændighed i opgaveløsningen.

Du kommer til at arbejde med følgende opgaver:

  • Planlægning, koordinering og udvikling af Gammelgaards tilbud til børn og unge i Herlev
    • Opsøgende kontakt til skoler, dagtilbud og gymnasier
    • Udbygge og vedligeholde netværkstilbud til lærere og pædagoger
    • Udarbejde halvårlige undervisningstilbud til skoler og dagtilbud samt udsende programfolder
    • Udvikle relevante formidlingsopgaver til børn og børnefamilier
    • Vedligeholde læringskufferter med materialer og opgaver
    • Koordinere tilmelding og undervisningen i samarbejde med Gammelgaards fire huskunstnere
    • Udarbejde løbende erfaringsopsamlinger og evalueringer
  • Varetage opgaven som museumsvært hver anden lørdag, som indebærer
    • Velkomst til vore gæster
    • Tilsyn med udstillingen
    • Caféopgaver som lette anretninger og servering
  • Gå til hånde med ad-hocopgaver i huset.

Om dig

  • Du er i gang med en relevant kunstfaglig universitetsuddannelse på minimum 2. år
  • Du kan lide at skrive og kommunikere præcist og let forståeligt
  • Du er et venligt og udadvendt menneske med stor lyst til at give vore gæster en god oplevelse
  • Du har meget gerne erfaring fra café- eller restaurationsbranchen
  • Du tager ansvar for hele udviklingsprocessen og følger opgaverne helt til dørs
  • Du er initiativrig og vant til at arbejde selvstændigt med ansvar for planlægning af egne leverancer.
  • Du er nysgerrig og vil gerne lære noget praktisk om arbejdet på en kulturinstitution

Vi er

  • En moderne kunsthal med højt til loftet og store ambitioner
  • En lille arbejdsplads med fire kolleger, der sætter pris på godt arbejde, ansvarlighed, innovativt drive og rimelig god humor
  • Et hus, der værdsætter involvering af borgerne og har et særdeles velfungerende team af frivillige

Ansøgningsfrist og info

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning, CV og relevante eksamenspapirersenest 4. oktober kl. 12. Samtaler forventes afholdt i uge 41. Tiltrædelse pr. 1. november.  For yderligere oplysninger kontakt Gammelgaards leder Anne Retz Wessberg på tlf. 44 52 58 12.

Skriv et svar