STUDENTERMEDJÆLPER TIL KOMMUNIKATION & PRESSE

Arbejder du selvstændigt og struktureret? Er du velformuleret og har flair for kommunikationsteknologi? Og vil du gerne arbejde med formidling af film? Så er et studenterjob i Det Danske Filminstitut’s kommunikationsafdeling måske noget for dig.

Læs mere på http://www.dfi.dk/Service/OmDFI/Ledige-stillinger/Studentermedjaelper-til-Kommunikation-og-Presse.aspx

Stillingsopslag

Museumsinspektør

med øje for totaloplevelsen

 

 

Ordrupgaard

Ordrupgaard rummer en betydelig, internationalt kendt samling af fransk malerkunst, tegninger og skulptur fra det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, samt en samling af dansk malerkunst fra samme periode. Museet har til huse i ejendommen Ordrupgaard, der med park, bygninger og inventar er et værdifuldt kulturhistorisk vidnesbyrd om danske herskabshjem fra tiden omkring første verdenskrig, suppleret med en tilbygning af den verdenskendte arkitekt Zaha Hadid og arkitekten Finn Juhls hus.

 

Arbejdsområde

Som museumsinspektør på Ordrupgaard har du ansvar for at skabe vedkommende og udfordrende møder med kunsten på Ordrupgaard gennem udstillingsvirksomhed, formidling og samlingsvaretagelse. Du skal bidrage til at videreudvikle Ordrupgaards høje kunstfaglige og formidlingsmæssige niveau i opfyldelse af museets mål og strategi. Du har selvstændigt ansvar for og indflydelse på en bred opgaveportefølje, der omfatter planlægning og gennemførelse af særudstillinger fra idé til færdig udstilling inkl. skriftlig formidling samt registratorfunktion og samlingsvaretagelse, herunder bevaringstiltag og samlingsformidling overfor museets strategiske målgrupper.

 

Din profil

–       Du er cand. mag., mag. art. eller Ph. D. i kunsthistorie eller har en anden relevant uddannelse.

–       Du har fortrolig med det 19., 20., og 21. århundredes kunst og kultur og har et nutidigt blik på kunsthistorien.

–       Du har museumserfaring og har arbejdet internationalt med lignende opgaver.

–       Du er en god projektleder, kan holde mange bolde i luften samtidigt og kan, under hensyntagen til de givne ressourcer, samordne alle aspekter af udstillingsarbejdet, både det kunstneriske indhold, den praktiske tilrettelæggelse, økonomien og formidlingen.

–       Du er en stærk formidler såvel mundtligt som skriftligt og har gode sprogkundskaber, gerne både engelsk og fransk.

–       Du har kendskab til og interesse for Ordrupgaards ansvarsområde.

–       Du har let ved at samarbejde og kommunikere på tværs af faglige og organisatoriske grænser i en hektisk og til tider uforudsigelig hverdag.

På Ordrupgaard har alle medarbejdere samme mål, og vi arbejder løsningsorienteret og er engageret i at indfri disse mål. Vores omgangstone er professionel, herunder med samarbejdspartnere i ind- og udland. Vi har en travl hverdag med store og små projekter og et uformelt kollegaskab. Vi udviser fleksibilitet og yder gerne en ekstra indsats.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer med tiltrædelse snarest.

Alle interesserede uanset køn, alder, etnisk tilhørsforhold eller religion opfordres til at søge stillingen.

Al henvendelse skal ske på Tlf.: 3964 1183

Ansøgning med CV sendes senest 4. juli 2014 til: ordrupgaard@nullordrupgaard.dk

Skriv venligst ’Museumsinspektør’ i emnefeltet.

Immergut søger praktikant til stort eventprojekt

Kunne du tænke dig at være en del af et landsdækkende eventprojekt for landets børn og unge, der fokuserer på det gode kammeratskab og gør det: “Nice at være nice”?  Logo Immergut

Event- og produktionsselskabet Immergut søger en praktikant til varetagelse af sociale medier. Det landsdækkende projekt Ultra Galla og tilhørende kampagne er et initiativ fra DR Ultra, der sætter fokus på mobning blandt børn i alderen 7-12 år. Med projektet ønskes der at skabe et underholdende show og kampagne for børn, med understøttende aktiviteter for især danske skolebørn, som samtidig bygger på nogle sunde værdier. Ultra Galla vil bestå at en række liveshows, der vil besøge forskellige større byer rundt om i landet og i den forbindelse vil der blive iværksat en omfattende kampagne for at sætte yderligere fokus på emnet – en viralkampagne indeholdende online tests, konkurrencer og andre “happenings”.

En stor del af kampagnen vil foregår via sociale medier, hvor Immergut søger en engageret og initiativrig praktikant i forbindelse med et relevant studie til at varetage kommunikationen af kampagnen via diverse portaler. Da det er et førstegangsprojekt vil praktikken også indebære et krav til selvstændighed og idéudvikling ift. form og indhold. Immergut er i den forbindelse også meget interesseret i at vejlede og sparre omkring vinklingen til praktikantens eget projekt og implementeringen af denne i selve Ultra Galla og Kampagne. Dertil kan der forekomme opgaver i forbindelse med andre produktioner, der ikke relaterer til Ultra Galla og Kampagnen, men dog stadig vil være relevant ift. praktikken.

Det forventes at du:
– har indgående kendskab til sociale medier
– har kompetencer inden for kommunikation
– har erfaring med afvikling af større kampagner af oplevelsesmæssig karakter
– arbejder selvstændigt og er ansvarsfuld
– har øget kendskab til IT og er bruger af Adobe-programmerne Photoshop, InDesign og Illustrator

Praktisk info
– Periode: sept. – dec. 2014 (præcis periode aftales nærmere)
– Stillingen er ulønnet
– Arbejdstid: 30 timer/ugen inkl. studierelaterede opgaver
– Arbejdspladsen ligger i 2500 Valby

For yderligere info kontakt venligst projektleder Maria Jeppesen via maria@nullimmergut.dk eller på 22 99 93 45.

Ansøgning samt CV bedes sendes til maria@immergut. dk senest d. 30. maj 2014.
Der forventes samtaler i uge 25 i 2500 Valby.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venlig hilsen

Immergut
www.immergut.dk

PRAKTIK: VIL DU ARBEJDE MED INTERNATIONAL KOMMUNIKATION I EN KREATIV VIRKSOMHED?

Henning Larsen Architects søger en kommunikationspraktikant, der kan starte i enten august eller september 2014. Praktikperioden er fire eller fem måneder efter aftale, og arbejdstiden er 37 timer om ugen. Jobbet er lønnet.

Hvad kan vi tilbyde?

Som praktikant i Henning Larsen Architects’ kommunikationsafdeling bliver du en del af et team i København, der arbejder med intern og ekstern kommunikation og samarbejder med vores kontorer i München, Riyadh, Oslo, Istanbul, Hongkong og på Færøerne.

Du vil få gode muligheder for at sætte dit præg på vores kommunikationsaktiviteter. Der vil være mulighed for at prøve mange af de opgaver, der er en del af hverdagen i en travl kommunikationsafdeling.

Vi producerer nyhedshistorier og baggrundsartikler, både til trykte medier og til web, ligesom vi dagligt forbereder små historier med fagligt indhold til vores sociale medier.

Hvad forventer vi af dig?

Du skal være i gang med en uddannelse med fokus på kommunikation. Hvis du interesserer dig for design, arkitektur og byudvikling er det en stor fordel. Arkitekt- og designstuderende med en tillægsuddannelse i journalistisk formidling er også velkomne som ansøgere.

Gode sprogkundskaber er en forudsætning. Du skal tale og skrive engelsk. Jobbet kræver nysgerrighed, kreativitet og stor selvstændighed. Hvis du har erfaring med eller kompetencer indenfor grafisk design, fotografi eller video, vil vi gerne høre om det.

Hvem er vi?

Henning Larsen Architects er Danmarks mest internationale arkitektvirksomhed. Vi er over 230 medarbejdere, der repræsenterer mere end 30 nationaliteter. Vi arbejder på projekter i mere end 20 lande. Stemningen i lokalerne på Vesterbrogade er livlig, engageret og travl.

Hvis du vil have et indblik i vores hverdag kan du følge os på Facebook, Instagram, LinkedIn eller Twitter.

Send din ansøgning i dag

Send din ansøgning og CV til kommunikationschef Farid Fellah påffe@nullhenninglarsen.com. Der vil være samtaler løbende.

Har du spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte Farid Fellah på telefon 82313160, mobil 60352160 eller e-mail ffe@nullhenninglarsen.com.

Opslag som pdf: Praktikant_til_kommunikation_2014

Udstillingsassistent til samtidskunstprojekt søges

Samtidskunstforeningen REfleksioner indtager til sommer Dragørs ´wastelands´ med udstillingen REFLEX, hvor en række danske samtidskunstnere deltager med nye, stedspecifikke værker. Udstillingen er bl.a. støttet af Dragør Kommune, Dragør Fort og Rambøll.

I 2013 kuraterede REfleksioner udstillingen TØRST af lydkunstner Jacob Kirkegaard i Dragørs tørlagte svømmehal. Udstillingen blev en stor succes med 6 besøgende hvert kvarter.

Til udstillingen REFLEX søger vi en udstillingsassistent fra maj til oktober 2014.

Ansøgningsfrist den 7. maj kl. 12.

Læs hele opslaget (pdf).

Cisternerne søger frivillige

Cisternerne i Søndermarken danner ramme om kunstudstillinger og forskellige arrangementer og events. Fra 2. marts – 30. november 2014 viser vi udstillingen Andante af Christian Lemmerz.

Udvid dine kompetencer
Vi søger frivillige, der på forskellig vis kan bidrage til dagligdagen i Cisternerne.
Arbejdet vil hovedsageligt bestå i at hjælpe med at vedligeholde Christian Lemmerz’ stearinskulpturer og holde opsyn i udstillingen. Cisternernes klimatiske vilkår og den aktuelle udstilling med levende lys gør stedet til en speciel arbejdsplads, med mange praktiske udfordringer, som man skal hjælpe med at løfte. Du vil derudover udvikle kompetencer i bl.a. koordinering og afvikling af forskellige events, kunstformidling samt publikumskontakt. Som frivillig vil du få et stort medansvar med mulighed for at bidrage til andre arbejdsområder, alt afhængigt af lyst, tid, ambitioner og kundskaber.

For mere information kontakt Sille Brethvad.
M: sibr01@nullfrederiksberg.dk / Tlf.: 3821 0122

www.cisternerne.dk

Praktikplads: Redaktørassistent/korrekturlæser til forlag

Praktikplads som redaktørassistent/korrekturlæser

Forlaget Turbulenz søger en dygtig redaktørassistent/korrekturlæser. Din primære arbejdsopgave bliver at læse korrektur på danske oversættelser af engelske Lonely Planet-bøger. Korrekturen foregår i InDesign, og forudgående kendskab til programmet er ikke et krav, da du får en introduktion.

Øvrige arbejdsopgaver omfatter pr, artikler, informationssøgning, billedsøgning til artikler og opbygning af billedarkiv, læsning af manuskripter, oversættelse af kortere tekster samt idéudvikling og sparring med forlagets øvrige medarbejdere.

Vi forventer, at du har ekstremt gode danskkundskaber, et skarpt blik for fejlfinding og en veludviklet fornemmelse for et flydende sprog.

Praktikstillingen er fra midt i august 2014 til december 2014.

Ansøgningsfristen er 15. maj. Ansøgningen sendes til redaktør Michael Jepsen på mail: michael@nullturbulenz.dk, der kan kontaktes på tlf 40 68 21 25.

Forlaget Turbulenz ligger i København K og er stiftet i 2008. Vi udgiver Lonely Planets rejsebøger på dansk samt skønlitteratur og biografier.

 

Vil du skabe Momentum?

Elev- og studenterbladet Momentum søger journalister og fotografer til vores redaktion i København.

Vi er et idealistisk hold af elever og studerende, der har modet til at skabe et seriøst uddannelsespolitisk nyhedsmagasin til Danmarks mest kræsne og bombarderede læserskare.

Vi udgiver Momentum, fordi Danmark har brug for et klogt og velskrevet talerør for alle, der gerne vil diskutere uddannelser, studieliv og livsvilkår fra elevers og studerendes perspektiv.

Deadline for ansøgninger er 25. marts kl. 12:00.

Læs mere på www.bladetmomentum.dk/vil-du-skabe-momentum/

Praktikant til kulturafdelingen, Den Danske Ambassade i Moskva

Kunne du tænke dig at få indblik i det betydelige kulturelle bilaterale samarbejde mellem Danmark og Rusland? Den Danske Ambassade i Moskva tilbyder et studierelevant praktikophold i en af verdens vigtigste kulturbyer.

Praktikperiode: 01/08/2014 – 31/01/2015

Praktikantopgaver
Som praktikant i kulturafdelingen arbejder du tæt sammen med kulturattachéen om at styrke det dansk-russiske kulturelle samarbejde. Arbejdet består blandt andet i at:

  • Arrangere og afvikle større danske og bilaterale kulturbegivenheder og fremstød.
  • Besvare danske og russiske forespørgsler omkring aktuelle og opkommende kulturelle projekter.
  • Formidle kontakter samt bistå med korrespondance mellem kulturelle institutioner i Rusland og Danmark og arrangører af/deltagere i kulturelle projekter.
  • Redigere og opdatere Kulturkalenderen på ambassadens hjemmeside i forhold til relevante kulturelle events.
  • Deltage i møder, pressebriefinger og konferencer på og uden for ambassaden.
  • Derudover består en stor del af arbejdet i at brande og promovere Danmark og dansk kultur i Rusland. I forbindelse med større arrangementer og events vil en del af arbejdet derfor have et kommercielt islæt.

Ambassaden kan tilbyde
Ambassaden i Moskva kan tilbyde et afvekslende og energisk arbejdsmiljø med store personlige og faglige udfordringer samt faglig vejledning. Samtidig får du som praktikant mulighed for at stifte indgående bekendtskab med den russiske kultur og livet i en spændende storby.

Som praktikant på ambassaden får du gode muligheder for at anvende teori i praksis. Du arbejder tæt sammen med ambassadens medarbejdere, men bliver også i høj grad tildelt selvstændige opgaver.

Der er tale om uddannelsespraktik. Praktikopholdet skal bidrage til praktikantens uddannelse og vil blive tilrettelagt på en måde, der vil kunne sikre meritoverførsel, hvis det pågældende studiested tillader dette.

Hvem kan søge?
Du skal inden praktikopholdets start have bestået din bachelor og være tilmeldt overbygningen på en højere læreanstalt på en relevant samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse, f.eks. russisk, kommunikation eller inden for det kulturelle felt. Kendskab til det russiske sprog er en fordel, men ikke et krav.

Du skal være dansk statsborger eller have en længerevarende fast tilknytning til Danmark. Forud for at praktikopholdet kan begynde er det en forudsætning at der foreligger en sikkerhedsgodkendelse.

Du skal være god til informationssøgning og have kendskab til Microsoft Office . Du skal have gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner på dansk og engelsk og være i stand til at arbejde selvstændigt under faglig vejledning og instruktion. Udadvendthed og godt humør er væsentlige egenskaber i forhold til arbejdsopgaverne.

Praktikvilkår
Praktikopholdet er ulønnet, men der stilles en praktikantbolig til rådighed i centrum af Moskva. Boligen deles sammen med 4 andre praktikanter ved ambassaden. Ansøger bør være opmærksom på, at de faktiske omkostninger ved at bo i Moskva svarer til leveomkostningerne i Danmark.

Ansøgning
Kortfattet ansøgning vedlagt CV, seneste eksamensudskrift og evt. udtalelser sendes i ét PDF-dokument til: mowamb@nullum.dk

Kun ansøgninger der bliver sendt i ét samlet PDF-dokument vil blive læst.

Ansøgningen kan dog også sendes pr. brev til:

Udenrigsministeriet
Ambassaden Moskva
Kulturafdelingen
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Ansøgningsfrist
Sidste frist for ansøgning er 1. april 2014

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om praktikopholdet kan fås ved henvendelse til kulturafdelingens nuværende praktikant Camilla Bech Kjeldahl på email camkje@nullum.dk

CPH STAGE 2014 SØGER KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT

CPH_STAGE_red_rgb

Interesserer du dig for teater og scenekunst?

Og er sociale medier din legeplads?

Så har du måske lyst til at være med til at synliggøre Københavns nye teaterfestival CPH STAGE?

CPH STAGE blev grundlagt af fire af hovedstadens mindre teatre og fandt sted for første gang i juni 2013. Festivalen er tænkt som et samarbejdsprojekt og en fælles platform for teatre, producenter og scenekunstgrupper på tværs af landet.

Første år var en stor succes og vi er nu i gang med at stable dette års festival på benene. Derfor søger vi en kommunikationspraktikant til hjælp på festivalkontoret.

CPH STAGE har brug for dig til at skabe interesse om dansk teater både nationalt og internationalt. Du er god til at spotte de gode teaterhistorier og skriver fængende. Du vil få ansvar for at sikre et spændende nyhedsflow på Facebook og på festivalens hjemmeside. Hvis du har erfaring med videoproduktion og interviewteknikker er det også et plus. Er du samtidig frisk på at uddele flyers og programmer, tage billeder og bidrage med et positivt drive, når der skal løftes i flok, vil vi gerne høre fra dig.

Praktikperioden løber i tre måneder fra slutningen af marts til slutningen af juni. Det ugentlige timetal aftales individuelt, men vi forventer især travlhed de sidste to måneder.

CPH STAGE kan desværre ikke tilbyde løn i forbindelse med praktikopholdet, men til gengæld kan du komme gratis i teateret til udvalgte forestillinger.

Hvis du vil have indsigt i arbejdet med at stable en festival på benene, mere erfaring med kommunikation på forskellige platforme og en bred kontaktflade i teaterverdenen, så kontakt os.

Send en kort introduktion af dig selv sammen med dit CV til koordinator Laura Ifversen på li@nullcphstage.dk