Arken søger engagerede omvisere og undervisere

Vi søger nye engagerede kolleger til vores team af omvisere og undervisere. Vi søger både omvisere, der kan formidle museets skiftende særudstillinger og samling til et bredt publikum, og undervisere, der kan hjælpe med at varetage museets kreative og involverende undervisningsforløb for børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser. Vi er interesseret i at høre fra såvel kandidater, der er kvalificeret til en af funktionerne, som fra kandidater, der er kvalificeret til at varetage begge dele.

Ansøgningsfrist den 4. august kl. 12.00.

Læs opslaget her: https://www.arken.dk/ledige-stillinger/

Udstillingsassistent – Studentermedarbejder hos Kongernes Samling

Har du lyst til at være en del af et dynamisk team og arbejde med nye måder at tænke udstillinger og museumsformidling på – med udgangspunkt i en af landets mest fantastiske samlinger og tre lokationer, som der lige nu er fuld turbo på?

Kongernes Samling søger en studentermedarbejder, som i samarbejde med resten af organisationen skal assistere med at forberede udstillinger, der åbner i 2024 og frem.

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 15/6 kl. 16.

Læs hele opslaget her: https://www.jobindex.dk/jobannonce/481985/udstillingsassistent-studentermedarbejder

STUDENTERMEDHJÆLPER TIL DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE

Ansøgningsfrist: 23-04-2023

Som studentermedhjælper på Den Danske Scenekunstskole (DDSKS) bliver du en del af en levende uddannelses- og kulturinstitution, der aldrig står stille. Vi kan tilbyde et spændende studiejob, hvor du får indsigt i den administrative understøttelse af skolens kunstneriske uddannelser og erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation.

Læs opslaget og søg: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=167557&DepartmentId=7204&MediaId=5

Studerende søges til omviserkorps på Medicinsk Museion

Medicinsk Museion søger tre studentermedhjælpere (HK) til at indgå i vores dygtige korps af omvisere i museets udstillinger. Jobbet er alsidigt og udfordrende. Du skal overvejende være omviser i vores udstillinger og dermed en central del af museets ansigt udadtil.

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning senest den 9. maj 2023.

Læs mere og søg på https://www.museion.ku.dk/studerende-soeges/

Studentermedhjælp til Dansk Kunsthistoriker Forening

Er du organiseret, struktureret og servicemindet? Brænder du for kunst- og kulturhistorie, og har du interesse i at udvikle en mindre faglig organisation til gavn for medlemmerne? Så er du måske vores nye studentermedhjælp!

Dansk Kunsthistoriker Forening har eksisteret siden 1979 og er en organisation for danske kunsthistorikere og andre, der arbejder professionelt med kunstkritik samt formidling og forskning inden for billedkunst, visuel kultur, design, arkitektur. Foreningen skaber debat, giver mulighed for netværksdannelse og afholder faglige arrangementer. Dansk Kunsthistoriker Forening tæller 480 medlemmer med en faglig og uddannelsesmæssig baggrund inden for kunsthistorie og studiet af visuelle og æstetiske udtryk, heriblandt med beskæftigelse på museer, kulturinstitutioner, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, gallerier og mange andre steder.

Dine opgaver

  • Regnskab
  • Medlemskontakt og -servicering
  • Vedligeholdelse af hjemmeside
  • Referat ved bestyrelsesmøder
  • Hjælp til planlægning og udførelse ved arrangementer i foreningen
  • Diverse udviklingstiltag i forhold til foreningen

Din profil

  • Du er kunsthistorie- eller kulturhistoriestuderende, gerne på grunduddannelsen
  • Det falder dig let at være organiseret og have styr på deadlines
  • Regnskab er noget du mestrer eller er klar til at lære
  • Du er imødekommende og har øje for andre menneskers behov
  • Du har nemt ved at kommunikere skriftligt
  • Du er fortrolig med IT generelt samt Office-pakken specifikt

Vi tilbyder

  • En fast stilling på 5-8 timer om ugen efter aftale
  • Fleksible arbejdstider, fortrinsvist hjemmearbejde
  • Løn efter kvalifikation
  • Kontakt til et stort netværk af kunst- og kulturforskere

Har du spørgsmål til stillingen? Så kontakt næstformand Rasmus Kjærboe, rkj@nullarthistory.dk.

Deadline for ansøgninger 14. april 2023 kl 23.59. Samtaler forventes afholdt 19. april 2023 med ansættelsesstart snarest derefter.

Studerende med interesse for offentlig kunst til planlægningsfunktion i Center for Byggeri

Interesserer du dig for byggeri, arkitektur og kunst, og kan du lide variation og ansvar i opgaverne? Så er det måske dig, vi leder efter til stillingen som student i Bygningsstyrelsens kunstteam.

Som student i CB Plan skal du bistå kunstteamet, der består af to medarbejdere, med løbende administrative driftsopgaver i forbindelse med etablering af ny kunst i nybyggerier samt varetagelse af styrelsens eksisterende kunstportefølje.

Passer profilen til dig hører vi meget gerne fra dig. Send os din ansøgning, CV m.m. senest den 11. april kl. 12:00. Vi holder løbende samtaler med ønsket tiltrædelse hurtigst muligt eller efter nærmere aftale.

Læs hele opslaget på https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=166658&DepartmentId=7832&MediaId=6

SMK søger en studentermedarbejder til Den Kongelige Kobberstiksamling

Med flere hundrede tusinde danske og udenlandske tegninger, grafiske blade og fotografier er Den Kongelige Kobberstiksamling landets største samling for kunst på papir. Samlingen, der oprindeligt var i de danske kongers eje, blev åbnet for offentligheden i 1843 og har siden 1896 været hjemmehørende i Statens Museum for Kunst. Samlingens værker spænder fra 1200-tallet og frem til i dag og kan beses af publikum i museets studiesal. Vi søger nu en studentermedarbejder til at assistere i arbejdet med samlingen.

Du skal blandt andet:

  • Besvare telefoniske og skriftlige kunsthistoriske forespørgsler.
  • Betjene gæster i studiesalen, herunder fremtage og lægge værker på plads.
  • Vejlede gæsterne om brug af faglitteratur, holde opsyn, etc.
  • Opdatere museets kunstdatabase og lave anden form for samlingspleje.
  • Assistere i udstillingstilrettelæggelse.

Opgaverne udføres i tæt samarbejde med Kobberstiksamlingens inspektører og de øvrige medarbejdere i studiesalen.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du er studerende på kunsthistorie-studiet eller tilsvarende, har god erfaring med brug af MS Office og behersker et skriftligt dansk. Det er en fordel, hvis du har kendskab til SARA, den fællesmuseale database, men det er ikke et krav.

Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise en straffeattest.

SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede personlig baggrund til at søge jobbet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer mfl. i staten.

Aflønning sker i henhold til organisationsaftalens timeløn for studerende.

Arbejdstiden er 9,5 timer ugentligt fordelt ligeligt på to dage, enten onsdag, torsdag eller fredag. Der kan herudover være perioder med ekstra lønnet arbejde i forbindelse med tilrettelæggelse af museets udstillinger.

Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.

Tiltrædelse d. 1. maj 2023 – eller efter nærmere aftale.

Ansøgning mv.

Du søger stillingen via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside www.smk.dk, hvor du under “jobs” følger anvisningerne.

Du bedes uploade ansøgning, CV, dokumentation for beståede eksaminer og evt. anden relevant dokumentation.

Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.

Vi skal have modtaget din ansøgning mv. senest den 2. april 2023.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag d. 13. april 2023.

Om SMK

SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Museets kerneopgaver er forskning, formidling og bevaring. Se mere på www.smk.dk.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingens indhold, kan du kontakte museumsinspektør Claes Christensen, der træffes på tlf. 25 52 72 13 fra mandag til fredag kl. 11.00-15.00.

KØS Museum for kunst i det offentlige rum søger tre nye undervisere / omvisere / værter (Studenterstilling)

KØS museum for kunst i det offentlige rum søger to skarpe kunstformidlere til en kombineret stilling som underviser, omviser og museumsvært. Museet tilbyder undervisning og omvisning i særudstillinger og i forbindelse med kunstprojekter i offentlige rum. Vi forventer, at du kan formidle imødekommende, levende og inddragende og har personligheden til at tage godt imod vores gæster store som små.

Hvem er vi?

Som museum er vi dedikeret til at kvalificere, formidle og debattere kunst i offentlige rum nationalt og internationalt. Helt aktuelt viser vi særudstillingen Realistic Utopias, der er en gruppeudstilling, hvor den besøgende inviteres til at udforske visioner for fremtidens offentlige rum skabt af kunstnere fra hele verden. Kunstprojekterne undersøger, hvordan kunsten kan få os til at reflektere over omstændighederne for en utopisk virkelighed og være med til at forme dem. Værkerne demonstrerer desuden, hvordan kunst i offentlige rum kan sætte stærke forandringer i gang i os som borgere og samfund og engagere os i centrale spørgsmål i tiden. 

På KØS bestræber vi os på at tilbyde et fyldigt og varieret program knyttet til udstillinger og forskningsprojekter med fx performances, talks, workshops og seminarer. Derudover udvikles der løbende et solidt undervisningsprogram til museets skiftende projekter og udstillinger. Her har vi fokus på nye undervisningsformater i byrum, og vi arbejder med kunstpædagogiske metoder inspireret af samtidskunst, der griber ind i, undersøger og giver os nye perspektiver på offentlige rum. Vi har blandt andet udviklet undervisning i transit på Københavns Hovedbanegård og i S-toget, opsøgt en efterladt silo i Køge og fotograferet glemte og gemte rum i forladt og faldefærdig arkitektur på Refshaleøen. 

Læs mere om KØS her: https://www.koes.dk/

Dine arbejdsopgaver

Du vil arbejde som både underviser, omviser og vært på KØS. Du vil få ca. to faste arbejdsdage ligeligt fordelt mellem undervisning og værtskab. Derudover vil du løbende stå for offentlige og private omvisninger.   

Som underviser deltager du i den daglige drift af afdelingen. Det vil sige udvikling og afvikling af undervisning målrettet folkeskolen, gymnasier mm. 

Som omviser formidler du primært til et voksent publikum i forbindelse med udstillinger, kunstprojekter og arrangementer. 

Som vært står du til rådighed for museets gæster og formidler museets profil, udstillinger, kunstprojekter samt praktisk information.

Vi tilbyder

Grundig oplæring i undervisning, omvisninger og værtskab samt kurser i formidling til forskellige målgrupper. Du vil blive en del af et dynamisk hus og et ambitiøst team, der består af mange unge mennesker, hvor sparring, erfaringsdeling og sociale arrangementer vægtes højt. 

Om dig

Du vil blive en del af det hold, der udgør KØS’ ansigt udadtil, så du skal trives med at være på, også i længere tid af gangen. Du skal i alle tre jobfunktioner have mod på at sætte dig ind i nye stofområder og kunne strukturere og omsætte det til inspirerende og engagerende mundtlig formidling. 

Ansøgning

Har du en stærk kunsthistorisk eller lignende faglighed inden for formidling, kunst og kultur, og har du lyst til at arbejde med formidling af et felt, der er i berøring med mange andre fagområder og som lige nu udvikler sig med enorm fart, så send en kortfattet motiveret ansøgning med CV og eksamenspapirer til Sara Ravn, ss@nullkoes.dk.

Ansøgningsfrist d. 01.03.2023. 

For yderligere information kontakt Museums- og værtskabsmanager Sara Ravn på ss@nullkoes.dk / 31 31 00 44 og Undervisningsansvarlig Sofie Andreassen på san@nullkoes.dk eller 31 56 11 11

Den Hirschsprungske Samling søger pr. 1. marts 2023 en studentermedarbejder

Den Hirschsprungske Samling søger pr. 1. marts 2023 en studentermedarbejder til museets lille, dedikerede team. Stillingen ønskes besat af en kunsthistoriestuderende eller lignende.

Arbejdsopgaver

Som studentermedarbejder på Den Hirschsprungske Samling indgår du i et lille og trygt arbejdsmiljø. Museet er et hovedmuseum for dansk kunst i 1800-tallet og er i gang med en målrettet udvikling af udstillinger, samlinger og formidling med fokus på diversitet og nye vinkler på kunsthistorien. Museet har hvert eneste år besøg af mange skoleklasser samt private grupper, og arbejdsopgaverne består bl.a. af følgende: Booking af omvisninger, pasning af museets hovedtelefon, varetagelse af arkivbesøg, ekspedition af fotosager, besvarelse af faglige forespørgsler, varetagelse af museets håndbibliotek, web-opdatering samt forefaldende praktiske opgaver. Studentermedarbejderen vil desuden indgå i museets team af ca. 8 omvisere samt bidrage med indhold til museets eventprogram, heriblandt museets månedlige Forskerkvarterer samt offentlige introduktioner til udstillinger. Studentermedarbejderen vil herudover deltage i kunstfaglige møder og bidrage til museets udstillings- og formidlingsarbejde.

Læs hele opslaget her: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=164945&DepartmentId=9860&MediaId=5&SkipAdvertisement=False