Den Hirschsprungske Samling søger pr. 1. marts 2023 en studentermedarbejder

Den Hirschsprungske Samling søger pr. 1. marts 2023 en studentermedarbejder til museets lille, dedikerede team. Stillingen ønskes besat af en kunsthistoriestuderende eller lignende.

Arbejdsopgaver

Som studentermedarbejder på Den Hirschsprungske Samling indgår du i et lille og trygt arbejdsmiljø. Museet er et hovedmuseum for dansk kunst i 1800-tallet og er i gang med en målrettet udvikling af udstillinger, samlinger og formidling med fokus på diversitet og nye vinkler på kunsthistorien. Museet har hvert eneste år besøg af mange skoleklasser samt private grupper, og arbejdsopgaverne består bl.a. af følgende: Booking af omvisninger, pasning af museets hovedtelefon, varetagelse af arkivbesøg, ekspedition af fotosager, besvarelse af faglige forespørgsler, varetagelse af museets håndbibliotek, web-opdatering samt forefaldende praktiske opgaver. Studentermedarbejderen vil desuden indgå i museets team af ca. 8 omvisere samt bidrage med indhold til museets eventprogram, heriblandt museets månedlige Forskerkvarterer samt offentlige introduktioner til udstillinger. Studentermedarbejderen vil herudover deltage i kunstfaglige møder og bidrage til museets udstillings- og formidlingsarbejde.

Læs hele opslaget her: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=164945&DepartmentId=9860&MediaId=5&SkipAdvertisement=False

Skriv et svar