Studentermedhjælp til Dansk Kunsthistoriker Forening

Er du organiseret, struktureret og servicemindet? Brænder du for kunst- og kulturhistorie, og har du interesse i at udvikle en mindre faglig organisation til gavn for medlemmerne? Så er du måske vores nye studentermedhjælp!

Dansk Kunsthistoriker Forening har eksisteret siden 1979 og er en organisation for danske kunsthistorikere og andre, der arbejder professionelt med kunstkritik samt formidling og forskning inden for billedkunst, visuel kultur, design, arkitektur. Foreningen skaber debat, giver mulighed for netværksdannelse og afholder faglige arrangementer. Dansk Kunsthistoriker Forening tæller 480 medlemmer med en faglig og uddannelsesmæssig baggrund inden for kunsthistorie og studiet af visuelle og æstetiske udtryk, heriblandt med beskæftigelse på museer, kulturinstitutioner, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, gallerier og mange andre steder.

Dine opgaver

  • Regnskab
  • Medlemskontakt og -servicering
  • Vedligeholdelse af hjemmeside
  • Referat ved bestyrelsesmøder
  • Hjælp til planlægning og udførelse ved arrangementer i foreningen
  • Diverse udviklingstiltag i forhold til foreningen

Din profil

  • Du er kunsthistorie- eller kulturhistoriestuderende, gerne på grunduddannelsen
  • Det falder dig let at være organiseret og have styr på deadlines
  • Regnskab er noget du mestrer eller er klar til at lære
  • Du er imødekommende og har øje for andre menneskers behov
  • Du har nemt ved at kommunikere skriftligt
  • Du er fortrolig med IT generelt samt Office-pakken specifikt

Vi tilbyder

  • En fast stilling på 5-8 timer om ugen efter aftale
  • Fleksible arbejdstider, fortrinsvist hjemmearbejde
  • Løn efter kvalifikation
  • Kontakt til et stort netværk af kunst- og kulturforskere

Har du spørgsmål til stillingen? Så kontakt næstformand Rasmus Kjærboe, rkj@nullarthistory.dk.

Deadline for ansøgninger 14. april 2023 kl 23.59. Samtaler forventes afholdt 19. april 2023 med ansættelsesstart snarest derefter.