Er du vores nye studentermedhjælper?

Vi søger en ny studentermedhjælper 12-15 timer om ugen til Samfundslitteratur. Vi har brug for hjælp til opgaver inden for marketing og kommunikation.

Samfundslitteratur er et lærebogsforlag, og vores bøger henvender sig primært til de lange og de mellemlange videregående uddannelser. Vores kommunikations- og marketingafdeling kommunikerer med forfattere, forskere, undervisere og studerende, bogkøbere såvel som beslutningstagere på undervisningsinstitutioner, online og offline. Så vi søger en, der med gå-på-mod kan hjælpe med dette arbejde.

Ansøgningsfristen er torsdag den 13. august kl. 12.

Omviser på Glyptoteket

Brænder du for den levende fortælling og formidling af skulptur og maleri? Glyptoteket søger 2 omvisere til Moderne Samling (studiejob).

Glyptoteket søger studerende fra kunsthistorie eller andre beslægtede fag til at omvise i museets samlinger, herunder Moderne Samling, som bl.a. rummer fransk impressionisme og dansk guldalderkunst, samt i museets skiftende særudstillinger, som også inkluderer samtidskunst.

Omviser på Glyptoteket
Glyptoteket tilbyder gratis omvisninger, som indgår i museets årsprogram, samt omvisninger til private grupper.
Omvisningerne er fagligt funderede, skal begejstre, skabe nysgerrighed og relevans for museets mange gæster – både
børn og voksne. Du bliver en del af et engageret omviserteam sammensat af studerende fra fortrinsvis klassisk
arkæologi, ægyptologi og kunsthistorie, og du vil få de bedste betingelser for at sætte din faglighed i spil på en levende og engageret måde til glæde for et mangfoldigt publikum. Du får en grundig introduktion til museet og dets samlinger samt oplæring og løbende sparring, supervision og feedback på din omviserpraksis. Som omviser på Glyptoteket har du en fleksibel arbejdstid, som afhænger af efterspørgslen på omvisninger.

Dine kvalifikationer
Dine formidlings- og kommunikationsevner er afgørende, da vi søger studerende, som formår at nå publikum og
formidle kunst og viden med et levende engagement. Som omviser skal du kunne tilrettelægge og målrette omvisninger til flere forskellige målgrupper, og du skal have lysten til den direkte formidling og mødet med museets gæster. Du skal kunne arbejde med materiale og fortællinger fra fortiden uden at miste nutiden af syne.

Du skal kunne omvise på både dansk og engelsk. Kan du fransk, tysk og/eller svensk er det en fordel. Vi forventer solide faglige kompetencer, interesse for Glyptotekets genstandsfelter, masser af initiativ og evner for samarbejde, samt at du er fleksibel og pligtopfyldende. Til gengæld sørger vi for at klæde dig godt på til at kunne formidle museets samlinger og særudstillinger.

Honorar og arbejdsvilkår
Omvisningerne afvikles oftest i tidsrummet 10-17 på alle ugens dage inkl. weekender og ferier. Arbejdstiderne og hyppigheden af omvisninger vil variere afhængigt af program og efterspørgsel. Der er derfor ikke et fast timetal, i stedet vil du blive aflønnet med et fast honorar pr. omvisning. Tiltrædelse 1. september 2020.

Ansøgning
Vi skal have modtaget din ansøgning samt CV og dokumentation for beståede eksaminer samt evt. relevante bilag senest fredag d. 7. august 2020 kl.12. Ansøgningen skal e-mailes til job@nullglyptoteket.dk. Du skal skrive ’Omviser’ i emnefeltet. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 34.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte os på følgende tidspunkter hen over sommeren:

Formidlingschef Julie Lejsgaard Christensen træffes mandag 13-16 i uge 28 & 29 på tlf. 5134 1677

Formidlingsansvarlig Rikke Baggesen træffes fra uge 31 på tlf.: 3341 8121.

Kort om Ny Carlsberg Glyptotek
Glyptoteket er et museum med en stor samling af antikke skulpturer, ægyptiske mumier og gravskatte, dansk
guldalderkunst og fransk impressionisme. Museet er en selvejende institution, som modtager økonomisk driftsstøtte
fra Staten og Ny Carlsbergfondet. Læs mere på www.glyptoteket.dk.

FABRIKKEN for Kunst og Design søger kommunikationspraktikant

Vil du være med til at sætte dit præg på kommunikationen på Danmarks største atelierfællesskab for kunstnere og designere – og brænder du for formidling af kunst og kunstneriske processer? – Så er du måske vores nye praktikant.

FABRIKKEN for Kunst og Design søger en universitetspraktikant til kommunikations- og arrangementsopgaver fra september og 3-6 måneder frem. Vi er et levende hus, hvor nye projekter, kunstværker og produktioner tager form hver eneste dag. Vi er bl.a. værter for flere internationale artists in residence årligt og afholder Open Studio-arrangementer og Åbent Hus.

Vi søger derfor en universitetspraktikant på deltid til efteråret, der har lyst til at hjælpe os med dokumentation og formidling af FABRIKKENs aktiviteter, i tæt samarbejde med FABRIKKENs kommunikationsmedarbejder, kunstnere og designere, projektledere og eksterne samarbejdspartnere.

Hos os kommer du til at få ansvar for dine egne mindre projekter. Derfor forventer vi, at du kan lide at arbejde struktureret, har sans for at finde nye spændende vinkler og formidle indhold på en kreativ og interessant måde, samt at du kan lide at skrive – og gør det godt og fejlfrit. Vi er en lille administration i et stort hus, der løser de samlede opgaver i fællesskab. Du vil derfor blive del af et uformelt og kreativt miljø, hvor der er let til latter og plads til stor indflydelse på arbejdsopgaverne.

Arbejdet vil bl.a. bestå af:

  • Produktion og udvikling af indhold til sociale medier, hovedsageligt på Facebook og Instagram
  • Udvikling, optimering og implementering af indhold på hjemmesiden i samarbejde med kommunikationsmedarbejderen, herunder at skrive artikler og nyheder
  • Markedsføring og pressearbejde i forbindelse med FABRIKKENs projekter og faciliteter.
  • Planlægning og afvikling af offentlige arrangementer
  • Forefaldende opgaver på lige fod med kontorets øvrige ansatte

Til gengæld tilbyder vi:

  • Praktisk erfaring med kommunikation og formidling af kunst og kunstneriske processer
  • Unikt indblik i kunst- og kulturverdenen
  • Muligheden for at sætte dit eget præg på FABRIKKENs fortælling
  • En udfordrende arbejdsplads med direkte kontakt til kunstnere, designere og en række samarbejdspartnere indenfor kunst og kultur
Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er tilknyttet en uddannelse indenfor kunst, kulturformidling, kommunikation eller en lignende relevant uddannelse.

Derudover er den en fordel, hvis du:

  • Skriver godt på både dansk og engelsk og er god til at formidle kunst- og kulturprojekter korrekt og kreativt
  • Har erfaring med Facebook og Instagram og har indsigt i at bruge sociale medier strategisk og effektivt
  • Har kendskab til opdatering og administration af website i WordPress
  • Er god til at tage billeder – kan du optage og redigere video og tilrettelægge visuelt indhold på en levende og interessant måde, er det et plus, men ikke et krav.
  • Er åben, imødekommende, initiativrig, kan arbejde selvstændigt og trives i et dynamisk, til tider hektisk, miljø.
Praktisk

Praktikken er ulønnet, og det er derfor vigtigt, at den kan indgå som meritgivende praktik som led i en igangværende uddannelse. Praktikperioden løber fra 1. september eller snarest derefter og min. 3-6 måneder frem efter aftale, alt afhængig af din studieordning. Arbejdstiden er som udgangspunkt 20-25 timer ugentligt indenfor almindelig kontortid og kan tilrettelægges så den passer til dit studie. Aften og/eller weekendarbejde kan forekomme i forbindelse med afvikling af arrangementer.

Send en kort motiveret ansøgning, CV og relevante bilag til sss@nullffkd.dk senest mandag d. 10. august kl. 12.00.
Samtaler afholdes løbende eller senest i uge 34.

Har du spørgsmål til praktikken er du velkommen til at kontakte kommunikations- og outreachmedarbejder, Sidsel Søgaard Spas, på telefon 32 54 94 24 (mandag – onsdag kl. 10-16. Vi holder dog ferie den 15/7-9/8) eller på sss@nullffkd.dk.


FABRIKKEN for Kunst og Design på Amager i København, huser godt 50 individuelle værksteder for kunstnere, designere og beslægtede faggrupper. Centralt i bygningen findes en produktionshal på 1000 kvadratmeter, som lejes ud til kunst- og kulturproduktioner og events. FABRIKKEN er desuden afsender på en række projekter, herunder Artist in Residence-programmer, kunstbiennalen Alt_Cph, og diverse outreach- og undervisningsprojekter. Læs mere på ffkd.dk.

Kuratorpraktikant til Copenhagen Contemporary – Efterår 2020

Copenhagen Contemporary (CC) søger en kunstfaglig praktikant til at assistere i det daglige arbejde med det kuratoriske arbejde: Planlægningen af udstillinger, afviklingen af udstillingsåbninger samt diverse andre udstillingsrelaterede opgaver. Praktikken er sat til at vare et semester og tilrettelægges efter de af universitetet udstukne retningslinjer for en meritgivende praktik. Praktikken er ulønnet.

CC giver de besøgende mulighed for at opleve internationalt anerkendt samtidskunst med fokus på installationskunst, performance baserede udstillinger og et nyt læringscenter, der åbnede i efteråret 2019. CC huser mange forskellige typer arrangementer og er i gang med at udvikle nye formidlingstiltag. CCs mål er at skabe en deltagerorienteret platform for alle generationer – samt arbejde for at blive et vigtigt mødested for et bredt publikum.

Som praktikant får du mulighed for at arbejde med følgende opgaver:

– bistå med udstillingstilrettelæggelse og gennemførelse
– samarbejde med det kunstfaglige team om formidlingstekster
– assistere ved tilrettelæggelsen og gennemførelsens af diverse events
– korrekturlæsning
– research-arbejde og tekstproduktion
– få indblik i fondsansøgningsarbejde
– stifte bekendtskab med formidling i udstillingen i samarbejde med udstillingsværterne
– bistå med opdateringen af vores hjemmeside
– diverse ad hoc-opgaver

Kvalifikationer:
– læser kunsthistorie, visuel kultur, moderne kultur el.lign.
– er orienteret om både den aktuelle kunst og samfundsudvikling
– skriver i et klart og velformuleret sprog
– er flydende på dansk og engelsk
– er idérig og kan bidrage i alle dele af processen fra udvikling til implementering og drift
– er en god kollega og hjælper også gerne med praktiske opgaver, når der er brug for det

Henvendelse: Seniorkurator Janna Lund, mobil +45 2091 3199

Send en kort motiveret ansøgning senest d. 29. juli kl. 12.00 til janna@nullcphco.org mærket med ”praktik”. Vi afholder samtaler løbende.

CC er et internationalt center for samtidskunst i København, der har til huse i 7.000 m2 store haller i den tidligere Svejsehal på Refshaleøen, Københavns nye kulturkvarter. CC har en lille gruppe dedikerede medarbejdere, der alle løfter i flok.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Leder du efter en praktik i kunstbranchen? Art Hub Copenhagen søger en universitetspraktikant til efteråret.

Brænder du for samtidskunst, kunstnerisk udvikling, forskning og produktion? Så bliv praktikant hos Art Hub Copenhagen i efteråret 2020.

Art Hub Copenhagen er en ny type kunstinstitution i København. Et internationalt samlingspunkt for professionelle billedkunstnere med fokus på kunstnerisk udvikling, forskning og produktion. Som praktikant i Art Hub Copenhagen får du et grundigt indblik i udviklingen af institutionen og et bredt kendskab til særligt den yngre danske og internationale kunstscene. Du vil indgå i Art Hub-teamet i Kødbyen og være med til at løse et væld af opgaver inden for projektudvikling, koordinering, kommunikation og arrangementsafvikling.

Arbejdsopgaver:
Stillingen som praktikant er alsidig. Der er en række faste opgaver, som vi forventer, du løser, men du vil også få rig mulighed for selv at forme dit praktikforløb og definere dine opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • research og deltagelse i arbejdet med programlægningen af arrangementer 
  • deltagelse i koordinering, produktion og den praktiske afvikling af arrangementer
  • diverse administrative og praktiske opgaver
  • kommunikationsopgaver ad hoc. 

Dine kvalifikationer: 
Vi forestiller os, at du er tilknyttet en uddannelse inden for kunst, kultur, kommunikation eller et andet relevant område, og at praktikforløbet indgår som en del af din uddannelse.

Som praktikant ser vi gerne, at du:

  • er velorienteret og opsøgende i forhold til den danske og gerne internationale samtidskunstscene.
  • har gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk – og det er et plus, hvis du har erfaring med at producere fotos, video, grafisk materiale og SoMe-indhold.
  • har gode IT-kundskaber herunder Excel.
  • er interesseret i et bredere tværfagligt kulturfelt (musik, litteratur, design, dans, teater mm.).
  • har lyst til at arbejde med praktisk koordinering af arrangementer.
  • kan tænke kreativt og selvstændigt og trives i et miljø, hvor der indimellem er et højt tempo.
  • er grundig, struktureret, samvittighedsfuld og følger opgaver helt til dørs. 
  • udviser engagement, nysgerrighed og kan håndtere flere opgaver på én gang.

Praktisk: 
I jobbet vil du referere til administrationschef Susanne Hviid. Arbejdstiden vil være på ca. 20 timer om ugen, men vi er naturligvis fleksible omkring eksamensperioder. Vi håber dog også, at du er fleksibel og villig til at arbejde på skæve tidspunkter i forbindelse med arrangementer i aften- og weekendtimer.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Susanne Hviid på 31543606 eller sh@nullarthubcopenhagen.dk. Bemærk at praktikken er ulønnet og strækker sig over 3-6 måneder med opstart 1. august eller kort derefter.

Søg stillingen 
Ønsker du at søge stillingen som praktikant, skal du sende CV og en kort motiveret ansøgning til Susanne Hviid via?sh@nullarthubcopenhagen.dk?senest den 30. juni. Samtaler vil blive afholdt i primo juli. Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om Art Hub Copenhagen på www.arthubcopenhagen.net

Vil du være praktikant eller frivillig hos ENTER ART FAIR?

Enter Art Fair er på udkig efter dedikerede og udadvendte praktikanter og frivillige, der ønsker at få et indblik i udviklingen og produktionen af en international kunst-messe.
Enter Art Fair er Skandinaviens eneste internationale kunstmesse med deltagende gallerier fra hele verden i 2020. Messen afholdes i Tunnelfabrikken i Nordhavn den 27. – 30. august 2020.

Fra 1. august søger vi praktikanter og frivillige til teamet, med erfaring eller lyst til at lære mere indenfor kommunikation og sociale medier, kuratering og programplan-lægning samt koordinering og afvikling af events.

Forløbet kan variere og sammensættes efter kompetencer og interesser. Du får indblik i en unik branche og kan bl.a. få erfaring med:
• Administration og produktion af indhold til Facebook, Instagram, hjemmesiden og den virtuelle messe
• Udarbejdelse af nyhedsbreve og anden kommunikation
• Planlægning og afvikling af aktiviteter og events før og under messen
• Planlægning, koordinering og afvikling af ENTERs kunstprogram i samarbejde med international kurator Irene Campolmi
• Kontakt til leverandører og gallerier
• Kommunikation med gæster og sponsorer

Vi forestiller os, at du kan arbejde ca. 10-20 timer om ugen. Perioden og arbejdsti-den aftales selvfølgelig individuelt, så det passer dig. Ens for alle stillinger er, at vi for-venter, at der arbejdes fuld tid flere eller alle dage under selve kunstmessen fra ons-dag den 26 – søndag den 30. august.

Du bliver en del af et energisk, sjovt og professionelt team med kontor i STACK II i Nordhavn eller hjemmefra. Du får unik arbejdserfaring fra den internationale kunst- og eventbranche, får et styrket netværk på tværs af kunstbranchen nationalt og in-ternationalt, samt en personlig anbefaling som kan hjælpe dig videre til et nyt studie-job.

Ansøg venligst med et CV og en motiveret ansøgning til Camilla på camil-la@nullenterartfair.com inden 3. juli 2020. Angiv gerne hvilke områder du gerne vil ar-bejde med i ansøgningen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Vandrende udstillingsprojekt En Galleri Væg, søger assistent medio August til medio September

Jeg søger en assistent på Sjælland medio August og en i Jylland start September. 

Interesserer du dig for samtidskunst i offentlig rum, forholdet mellem kunst og beskuer og hvordan man gør kunsten til en del af hverdagen er dette måske noget for dig.

Som assistent på projektet En Gallerivæg vil du være ansvarlig for pr af projektet, og tilstedeværelsen på de sociale medier. Du vil assisterer med at sætte udstillinger op og have dialog med kunstnerne samt publikum.

Du vil komme med rundt i Danmark til de steder hvor udstillingerne finder sted og være med til at skabe strukturen af denne nye platform.

Det er klart en fordel hvis du føler dig tryg i at køre i varevogn da der bliver en del kørsel mellem hver by.

Om Projektet

Forstil dig at du står i dit køkken og kigger ud af vinduet, der vil du se en væg med kunst komme rullende forbi dit vindue. Eller du er ude for at købe ind og passere denne væg.

En Gallerivæg er en vandrende performativ udstilling, hvor en hvid væg på 3,5 x2,5 meter vil blive trukket på hjul gennem det danske landskab. Det er et møde med kunsten i offentligheden og i privaten. Det er for dem der savner kulturen, for dem der normalt ikke når ud til den og til dem der ikke tror det er noget for dem.

Projektet starter i København d. 13 august og slutter i Aalborg ca. en måned senere. Ruten går først gennem Hellerup og Lyngby, for derefter at gå mod Roskilde og videre til Kalundborg. Herefter sejler vi over Samsø, og går fra Hou mod Århus og til Aalborg.

Undervejs udstilles værker fra kunstnere der har en tilknytning til de lokale områder.

Send gerne C.V. og en kort motivation til

ida.brottmann@nullgmail.com

For yderligere info kontaktes projekt ansvarlig Ida Brottmann Sørensen

Projektet kan følges på

www.engallerivaeg.com

Åbningsreception på udstillingen MORTEN ANDENÆS – I REMIND ME OF YOU

Fredag d. 12. juni kl. 16-18 inviterer Fotografisk Center til udstillingsreception med afstand.

Udstillingen MORTEN ANDENÆS – I REMIND ME OF YOU er allerede åben – og holder åben hele Pinsen, men af respekt for regeringens retningslinjer tager vi hensyn til hinanden.

I separatudstillingen I REMIND ME OF YOU udforsker den velrenommerede kunstfotograf Morten Andenæs en velkendt, og dog fremmed, verden. Andenæs er både forfatter og billedkunstner, uddannet fra The School of Visual Arts i New York. Han arbejder med, hvordan vi forstår og fortolker vores omverden – både i fotografi og tekst. Andenæs har dermed ikke kun fokus på hvordan virkeligheden repræsenteres, men også på hvordan repræsentationen konstituerer virkeligheden.

I REMIND ME OF YOU består af Andenæs’ værker fra de seneste to år, sammen med et udvalg af tidligere hovedværker, og er den første, større udstilling af kunstnerens arbejde i Danmark. Der er fotografier af mennesker, dyr, landskaber og genstande, samt et videoportræt af operasangerinden Hedvickey, der udvider det fotografiske felt med brugen af film og lyd. Ved at forskyde det kendte, etablerer Andenæs komplekse narrativer om social identitet, med følelsen af både inklusion og eksklusion, som skaber refleksion over både sociale og familiære bånd.

Udstillingen er kurateret af Jesper N. Jørgensen og vises frem til den 23. august.

Udstillingen er støttet af A. P Møller Fonden, Norges ambassade i Danmark,
Rådet for Visuel Kunst og Statens Kunstfond.

I løbet af udstillingsperioden arrangeres flere aktiviteter, så hold øje med vores facebookside og nyhedsbrev.

Vi ses i
Fotografisk Center
Staldgade 16
1699 København V

Kunstkampagnen Værk Din Verden søger praktikant til visuel kommunikation fra september 2020

Kunstkampagnen Værk Din Verden søger praktikant til visuel kommunikation fra september 2020

Interesserer du dig for samspillet mellem kunst og kommunikation? Og synes du det kunne være spændende at formidle  kunst i det offentlige rum gennem billeder, video, tekst og grafisk design?

Som praktikant på Værk Din Verden får du mulighed for at videreudvikle dine kommunikative kompetencer indenfor feltet kunst, deltagelse og sociale medier og samtidig deltage på tæt hold i projektudvikling og kuratering af kunstkampagnen.

Du kommer med kurator rundt til de steder i Danmark, hvor kampagnen foregår i 2021 og møder de deltagende kunstnere og samarbejdspartnere. Og du vil få mulighed for at sætte dit præg på projektet fra start og føre egne ideer til dørs.

Den visuelle kommunikation er en vigtig dimension af Værk Din Verden og som praktikant kommer du således til at være med til at bygge den næste kunstkampagne op fra begyndelsen. Du vil være med til at lægge en ny strategi for sociale medier og herefter føre den ud i livet i tæt samspil med det kuratoriske koncept og teamet. Praktikken vil være en blanding af kontorarbejde og deltagelse i møder og planlægning ude i byerne sammen med projektets kurator.

Det er en fordel, hvis du kan arbejde med de helt basale funktioner i Indesign eller Affinity samt Photoshop, har praktisk kendskab til sociale medier især Instagram og lyst til at udforske mediernes visuelle og socialt engagerende muligheder.

Praktikken starter i september 2020 og varer frem til januar 2021. Der er mulighed for at starte senere afhængig af, hvad der passer dig og dit studieforløb. Praktikken kan munde ud i en deltidsansættelse som assistent på projektet fra januar 2021 til 1. juni 2021. så du har mulighed for at være med hele vejen.

Hvis du er interesseret i at være praktikant på Værk Din Verden, så send en kort ansøgning til kurator Amalie Frederiksen på amalie@nullanotherpublic.com
Du er også velkommen til at ringe på 40725138

Om #VærkDinVerden
#VærkDinVerden er en kunstudstilling i kampagne-format, der engagerer unge som producenter på fortællingen om, hvordan kunstværker virker, når de opleves i det offentlige rum. I maj 2021 folder kampagnen sig ud henover 30 dage som en potpourri af nye live kunstværker i form af situationer, handlinger, visuelle opfordringer og performative aktioner i konteksten af tre eksisterende kunstværker i Kolding/Fredericia, Ærøskøbing og Vejle. De deltagende kunstnere er Molly Haslund, Karoline H Larsen og Pelle Brage. #VærkDinVerden realiseres af kunstbureauet Another Public,

Se mere om Værk Din Verden på projektets hjemmeside og på Instagram og Facebook.

Foto: Unges Laboratorier for Kunst i aktion på Superkilen under Værk Din Verden i 2018. @Nikolaj Recke.