Dronning Dagmar på fakultetsbiblioteket

I anledning af 800 året for dronning Dagmars død vises en vandreudstilling om hendes korte, men dramatiske liv, hvor hun som 15 årig blev brugt i et storpolitisk spil. Hun var prinsesse af Böhmen: Markéta (Margareta) og datter af Bøhmens kong Otakar I og dennes første dronning Adelheid af Meissen. I 1205 blev hun hentet til Danmark og gift med Valdemar II, der senere fik tilnavnet Sejr. I Danmark fik hun navnet Dagmar. Der er mange myter om dronning Dagmar, og de fleste af os kender hende via de 5-6 folkeviser der er om hende.

Udstillingen på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek er åben  15.10 – 31.10, man-torsdag 8-19, fredag 8-18

STATISTER SØGES!

SCENATET, ensemble for kunst og musik, er på udkig efter ca. 20 statister til en musikdramatisk forestilling, der spiller på LiteraturHaus d. 21. og 22. nov. 2012. Måske du har tid og lyst til at tilbringe et par dage sammen med musiklivets førende musikere?

BAGGRUND:

SCENATET laver en scenisk version af Schönbergs værk Pierrot Lunaire, et hovedværk inden for musiklitteraturen, der bliver 100 år i år. Det er et jubilæum, som fejres over hele verden med alverdens iscenesættelser og koncerter. Vi samarbejder med den anerkendte engelske sanger og iscenesætter Lore Lixenberg om projektet og har samlet et fantastisk ensemble bestående af fem musikere, to sangere og en dirigent. De skal hver især gøre det, de er bedst til, og alle agere, så resultatet bliver en musikdramatisk forestilling. Men på skuespilsiden mangler vi stadig en række statister, der skal fungere som et ”fake” publikum. Det er der du kommer ind i billedet.

 

TID OG STED:

Ensemblet afholder prøver fra d. 11.-20. nov. begge dage inklusiv.

Øvedage for statister er:

  • søndag d. 18. nov. kl. 10-17 på Prøvestensbroen 3, 2300 Kbh. S
  • tirsdag d. 20. nov. kl. 10-xx på LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 Kbh. N

Den musikdramatiske forestilling spiller:

  • D. 21. og 22. nov. kl. 20 på LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 Kbh. N

 

DET PRAKTISKE:

Statistrollerne er ulønnede.

Hvis du er interesseret i at deltage som statist eller har afklarende spørgsmål så skriv til: sabina@nullscenatet.dk

 

SCENATET er anerkendt som en af de mest nyskabende og eksperimenterende ensembler for musik og kunst i Danmark. Ensemblet bevæger sig i et tværkunstnerisk felt fra musikdramatik over happenings til områder med endnu udefinerede genrer. 

GLASPERLESPIL: Musikdramatisk teaterforestilling om Else Marie Pade i Københavns Musikteater 20. – 24. november

Københavns Musikteater

www.kobenhavnsmusikteater.dk

20. – 24. november 2012

Tilbud: Ved bestilling som gruppe på min. 6 unge under 25 år er billetprisen kun 35 kr. pr. stk.

Billetter bestilles på teaterbilletter.dk

 

GLASPERLESPIL er en dramatisk og musisk forestilling om pioneren og komponisten Else Marie Pade med helt ny dramatik skrevet af Suzanne Brøgger.

Oplev en poetisk og fascinerende forestilling om den elektroniske musiks bedstemor Else Marie Pade – hendes møde med Gestapo og hendes rejse ind i den konkrete og elektroniske musiks verden.

Instruktionen er af den aarhusianske instruktør Hanne Trap Friis, og det hele foregår i en scenografi af Reumert-vinder Sisse Gerd Jørgensen.

Rummet fyldes af kompositioner af Else Marie Pade, og to skuespillere viser en kvindes liv fuld af kamp, lyd og kærlighed.

 

Læs mere om forestillingen på freezeproductions.dk og på facebook.com

 

Instruktør og koncept: Hanne Trap Friis
Dramatiker: Suzanne Brøgger
Komponist: Else Marie Pade
Scenografi: Sisse Gerd Jørgensen
Medvirkende: Gry Guldager og Poul Storm
Lysdesigner: Morten Ladefoged
Lydteknisk konsulent: Andreas Carlsen
Musikteknisk konsulent: Thomas Knak
Musikalsk konsulent: Wayne Siegel
Musikalsk konsulent: Hans Sydow

 

Forestillingen er støttet af Statens Kunstråds Musikdramatiske Udvalg og Dramatikpuljen, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, Nationalbankens Jubilæumsfond, Aarhus Stiftstidendes Fond, Dansk Artist Forbund, Dansk Komponist Forenings Produktionspulje og KODAs Nationale Midler.

 

Krise og katastrofe i ny islandsk litteratur

Erik Skyum-Nielsen fortæller om vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris i morgen d. 11.11.

Nordisk Råds Litteraturpris gik i 2011 til den islandske forfatter Gyrðir Elíasson (f. 1961), der modtog de 350.000 kr. for novellesamlingen ”Mellem træerne” (Forlaget Torgard). Lektor Erik Skyum-Nielsen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, der har oversat bogen til dansk, vil i forelæsningen introducere til værket og give en teoribaseret indføring i novelleanalyse.

Herefter præsenteres Gyrðir Elíassons nyeste udgivelse på dansk, den korte roman ”Ved Sandåen”, om en fraskilt maler, der isolerer sig i den islandske natur. Bogen, der lader sig læse som en islandsk pendant til H.D. Thoreaus berømte ”Livet i skovene” (Walden), har fået en begejstret modtagelse i Tyskland.

Det koster 50 kroner at deltage. Tilmelding på www.fukbh.dk

Teaterkritiker Anne Middelboe Christensen live-anmelder Pernille Gardes »Circus of Life« 9. nov. Dansehallerne

Teaterkritiker Anne Middelboe Christensen live-anmelder Pernille Gardes »Circus of life« 9. nov. Dansehallerne

kl. 20 forestillingen »Circus of Life«
kort pause
kl. 21.10 Live-anmeldelse og debat med publikum

Forestillinger ser man i teatret. Anmeldelser læser man i avisen. Denne aften får du det hele – og anmeldelsen oven i købet live fra anmelderen selv. Brutal eller begejstret?

Vi har inviteret teaterkritiker, Anne Middelboe Christensen, til at anmelde »Circus of Life« live fra scene efter forestillingen og fortælle om sine mellemregninger. Hvad har trukket op, hvad ned og hvorfor? Anne Middelboe Christensen samler op på forestillingens forskellige elementer og fortæller om, hvordan de spiller sammen i afgørelsen. Hun kommer også ind på anmelderens egen oplevelse og redegør for de objektive og subjektive kriterier – og hvad der – i dette tilfælde – er udslagsgivende.

Efter anmeldelsen er der åben debat mellem publikum og Anne Middelboe Christensen.

Udover at give en ekstra dimension til aftenens kunstneriske oplevelse, håber vi, aftenen vil byde på spændende bryderier mellem anmelder og publikum – og ikke mindst være en øjenåbner for publikums møde med moderne dans.

AnneBegejstring og Brutalitet, Anne Middelboe Christensen liveanmelder »Circus of Life« 9 nov. i Dansehallerne. Middelboe Christensen er aktuel med bogen »BEGEJSTRING & BRUTALITET – en guide til anmelderens rolle« (Informations Forlag). Bogen er et indspark i debatten om anmeldelser – og tegner et portæt af anmeldelsens position i samtidens mediestrøm og kunstkritik og anmelderens forpligtelser over for kunstnere og læsere.

Anne Middelboe Christensen har været teaterkritiker ved Dagbladet Information siden 1995 og ved børneteateravisen.dk siden 2004 samt medlem af juryen bag Årets Reumert siden 2008. Anne Middelboe Christensen er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og har været ekstern lektor i Kulturjournalistik ved Københavns Universitet siden 1995.

»BEGEJSTRING & BRUTALITET« kan købes til særpris 150 kr. (normalpris 199 kr.) – læs mere om bogen på Informations Forlag

KØB BILLETTER TIL PÅ TEATERBILLETTER.DK

Pernille Gardes »Circus of Life« i Dansehallerne 7.-11. nov.

OM »Circus of Life« – i syndens, lystens og følelsernes vold

En falleret cirkustrup tager os med i manegen og fortæller små humoristiske og groteske historier fra det virkelige liv om vores skyggesider og fejlbarligheder. Artisterne skifter karakter fra et billede til et andet, i bevægelse og transformation – fra scene til scene. Grotesk og absurd. Nøgne kroppe. Tildækket hud. En mand tæller synder. Sælsomt og gådefuldt. Tåge og dis. Lys og skygge.

Circus of Life er provokeret af syndefaldet og kirkens definition af de syv dødssynder. »Du må ikke« frister os og gør os til mennesker. Vi bliver bevidste om vores krop og om vores seksualitet. Vi opdager, at vi er nøgne og sårbare. Vi er mennesker med kendskab til godt og ondt.

Hvorfor frister og lokker det forbudte? Hvorfor pirrer det vores nysgerrighed og vækker lysten til ulydighed? Kan vi sige os fri for griskhed, frådseri, hovmod, liderlighed, vrede, dovenskab og misundelse? Har syndefaldet og de syv dødssynder mistet deres værdi eller spiller de stadig en rolle for os i dag?

Circus of Life udfordrer syndens skikkelser og ansigter og blotlægger vores dilemmaer og skyggesider imens vi ledes på sporet af svarene på de mange spørgsmål. Træd med ind i manegen – træd ind i livets cirkus.

Medvirkende Tiziana Fracchiolla & Alexandre Bourdat
Stemmen MC Jabber
Koreografi, idé, tekst & iscenesættelse Pernille Garde
Dramaturgisk konsulent Vibeke Wrede fra Scenekunstens Udviklingscenter i Odsherred
Koreografisk konsulent
Louise Hyun Dahl

Komponist Greatmusic
Lysdesign Michael Breiner
Kostumer Rikke Von Qualen
Rekvisitør Sara Vilslev Video Mikal Bing
Foto Natascha Tiara Rydvald/ Freddy Tornberg/ Line Riise

SPILLESTED & PERIODE
Dansehallerne, Lille Carl, Pasteursvej 20, 1799 KBH V, www.dansehallerne.dk
7.-11. november 2012. Anmeldelse kun den 9. november.
ons.-fre. kl. 20, lør.-søn. kl. 15 og kl. 20. Varighed: 60 min. uden pause

BILLETTER
35 – 120 kr. http://www.teaterbilletter.dk/index/eventdetails/eventno/32113
eller i Dansehallerne, se dansehallerne.dk
ung gruppe 35 kr. / løssalg 50 kr. Undgå gebyr, køb og print fra teaterbilletter.dk

Læs mere: http://www.dansehallerne.dk/circus-of-life.html

Forskel på folk, udstilling om menneskerettigheder på Nørrebro bibliotek

Med kunstudstillingen “Forskel på folk” sættes der fokus på forskellighed, ligebehandling og stereotyper. Udstillingen består af en række værker af Kenneth A. Balfelt, John Kørner, Daniel Svarre, Jens Haaning, Hesselholdt & Mejlvang og Lilibeth Cuenca Rasmussen. Udstillingen er en del af den landsdækkende kampagne Forskel på folk, der fejrer 25 års jubilæet for Institut for Menneskerettigheder. Udstillingen har allerede været vist på Kunsten i Ålborg og i rådhushallen i Aarhus.

Der er fernisering torsdag d. 11. oktober kl. 15-16 og alle er meget velkomne!

Klub Kurz 18/10: Die Verwandlung + Definitely Dead + The Boy Behind the Mask + Daimi

Sæsonen er skudt i gang, og vi fortsætter torsdag den 18. oktober med endnu en filmaften i Huset Café. Denne gang har vi 4 film på programmet: en kunstfilm, en western, en doku og en Super16-film, hvor der bliver vendt op og ned på fantasi og virkelighed. Det er kl. 20.00. Glæd jer!

Tjek eventen på Facebook.

DIE VERWANDLUNG (2012) er en kunstfilm der arbejder med abstraktion og æstetik som en del af fortællingen. Filmen er en filmatisering af Franz Kafkas novelle “Forvandlingen” fra 1912. Vrangen vendes ud på novellen og hovedpersonens rejse skildres gennem landskaber af forskellige stemninger og følelser.

Kunstgruppen BIRDS WALK står bag filmen.

Die Verwandlung

DEFINITELY DEAD (2012) er en kort western om den unge kvinde Lex, der tjener til sit ensformige liv som prostitueret i en faldefærdig gammel saloon i den lille by Dead End.

En morgen vågner hun op ved siden af en kunde, der i nattens løb er afgået ved døden og har efterladt hende et hav af problemer. Snart bliver hendes rival og kollega Nellie indblandet, og situationen spidser for alvor til.

Men da en betragtelig sum guld dukker op midt i rodet, og den afdødes søn pludselig banker på døren, står de to piger overfor et valg: At stå stærkt sammen, trods deres forskelligheder, eller dø hver for sig.

Nomineret til hele 6 priser på den amerikanske filmfestival ”Action On Film”, blandt andet i kategorien ”Bedste western”.

Instruktør: Jonas Kvist Jensen
Længde: 17 min.

Definitely Dead

PAUSE

THE BOY BEHIND THE MASK (2012) skitserer intenst virkeligheden for den 12-årige gadedreng, Christian Oblitas, som overlever ved at pudse sko og har en insisterende tro på en bedre fremtid.

Vinder i Politiken.dk og Mellemfolkeligt Samvirkes kortfilmkonkurrence ”Ung i et uland”.

Instruktør: Vanessa Salome Christophersen

Længde: 5 min.

DAIMI (2012)

Daimi er 12 år. Det er jul, og hun er på tragisk vis blevet forladt i et mørkt hjem med sin eneste ven, en kælegris. Hendes fantasi overskygger virkeligheden, der melder sig med et skrig. Daimi er ikke så alene, som hun bilder sig ind.

Instruktør: Marie Grahtø Sørensen
Længde: 19 min.

Følg med på siden her.
Eller på bloggen her.

Om KLUB KURZ

KLUB KURZ er en månedlig filmklub på Husets Café. Den 3. torsdag i måneden viser KLUB KURZ kortfilm og andre mindre filmproduktioner af både upcoming og mere etablerede filmfolk. Genrerne spænder bredt. Vi viser både animationsfilm, små dokumentarer, musikvideoer og meget andet.

Dørene åbner kl. 19.00 i Husets Café. Stemningen er afslappet, og der er indlagte pauser, hvor du kan hente forsyninger i baren. Efter filmvisningen spiller vi musik, snakker film og hygger os, indtil baren lukker.

Husets Café ligger på stueetagen i Huset i Magstræde (nu: Huset KBH). Indgangen finder du på Rådhusstræde 13, lige når du kommer igennem porten.

UNIK PRAKTIK-MULIGHED: Practicing art as politics: on the potential of Somali culture in current globalisation – The Copenhagen Somali Seminar

UNIKT PRAKTIKFORLØB
Vi søger en praktikant til det nystartede Copenhagen Somali Seminar i forbindelse med en 3-dages begivenhed som afholdes 20-22 marts 2013, for perioden 1 november 2012 til 1 april 2013:

Practicing art as politics: on the potential of Somali culture in current globalisation
– The Copenhagen Somali Seminar

Kontakt: Anders Michelsen: amichel@nullhum.ku.dk. Deadline for kontakter 1 december 2012.

Se også: http://migrationandculture.ku.dk/calendar/somaliseminar/

OPGAVER
Du skal udvikle vores blog: http://www.copenhagensomaliseminar.net/ og være fortrolig/kunne anvende/lære Word Press samt lave pressearbejde på dansk og engelsk i samarbejde med arbejdsgruppen bag Copenhagen Somali Seminar. Samtidig skal du bidrage til at løse opgaver i samarbejde med arrangørerne på Københavns Universitet og Ålborg Universitet samt sponsoren Center for Kultur og Udvikling.

KONTAKTER
Din kontakter på KU er lektor Anders Michelsen, Visuel Kultur, IKK sammen med adjunkt Osman Abdulkadir Farah fra Ålborg Universitet. Osman er en førende kender af Afrikas Horn og Somalia. Samtidig vil du arbejde sammen med somaliske civilsamfundsaktivister, herunder Mahad Farah Aden. Anders har i de sidste 4 år i samarbejde med somaliske partnere har etableret Afrikas første telepsykiatriske system i Somaliland: http://peaceware-somaliland.com/

DINE MULIGHEDER
Vi kan ikke tilbyde dig løn, men ift gældende eksamensordninger kan vi tilbyde praktik, eksamener ift opgaver mm, eller måske specialeskrivning indenfor dette område, f.eks. i et produkt- eller projektformat. Og vi kan især tilbyde et helt unikt praktikforløb som vil give dig en indgående fornemmelse af somalisk kultur og diasporaliv og give dig kontakter i det somaliske miljø i Danmark og udlandet. Og vi kan garantere dig, at det bliver både udbytterigt og rigtigt spændende.

SOMALISK KULTUR
Kendskabet til somalisk kultur er lille i Danmark. Ikke mindst kender få til de mange ressourcer, som har udviklet sig gennem somalieres kulturelle udtryk siden Somalia blev selvstændigt og gennem tre årtiers krig siden 1980erne. Seminaret vil fokusere på dette over tre dage. Først gennem en forskningskonference om somalisk kultur 20 marts, som derefter vil blive fulgt op med en offentlig begivenhed i København 21 marts og i Århus 22 marts.

INTERESSEOMRÅDER
For alle med interesse for Afrika, Somalia, postkoloniale problemstillinger, ‘den anden’, identitet, globalisering og kultur, globalt civil samfund mm. vil begivenheden være en unik anledning til at få indsigt i en kultur som ofte beskrives negativt i medierne. En række førende kulturpersonligheder, bl.a. den somaliske nationalforfatter Professor Maxamed Ibrahim Warsame Hadraawi, The Centre of Humanities, University of Burao i Somaliland vil deltage. Arrangementet er det første af sin art i Danmark.

UDDYBNING:
Practicing art as politics: on the potential of Somali culture in current globalisation
– The Copenhagen Somali Seminar

Venue: University of Copenhagen/benue in Copenhagen/Aarhus.
Time: 20-22 March 2013

Theme
The potential of art for deliberately forming, reflecting on and changing politics is an integral part of the modern art experience, for instance in modern avant garde forms. In recent decades this longstanding liaison between art, critique and politics has expanded into a very influential post colonial art scene. Here aesthetics, ideas, and experiences related to postcolonial issues, including migration, have fed into a wider formation of contemporary culture in globalisation in diverse ways, including postcolonial art studies, aesthetics and cultural research.

Research has pointed to the specific creativity related to the postcolonial experience, further as related to lives and life worlds of migration. Thus it is possible to argue that migration influences and transforms aesthetic practices. Not only because migrants bring different cultures and heritages to other places, but because these other cultures and heritages points to particular possibilities and potentials for addressing and performing the political in between issues related to the heritage and novel issues of migration. They thus become part of a cosmopolitical approach to politics on the national, regional and global level. This may be further reflected upon by relating artistic migratory art performances to recent years debate on performance led research, which focus on how artistic creativity may merge with and expand on notions of research.

The seminar present Somali art and intellectuals who have worked with turning potential of Somali culture and heritage into politics. The seminar presents performative statements, strategies, observations, and viewpoints to this end from the Somali artists, intellectuals and scholars and involve researchers in Somali language and culture.

Keynotes
Professor Maxamed Ibrahim Warsame Hadraawi, The Centre of Humanities, University of Burao (confirmed).
Professor Abirahman Ahmed Hussein, Academy for Peace & Developmen, Somaliland (confirmed)
Dr. George Kapchitz, Institute of Asian and African Studies of Moscow State University (confirmed)
Dr. Mohamed Dahir Afrax, Somali PEN
Lecturer Ladan Affi, University of Djibouti (confirmed)

DOXBIO søger frivillig og/eller praktikant til markedsføringsopgaver og/eller event-produktion.

Periode: 1. semester af 2013

DOXBIO er Danmarks landsdækkende biografklub for dokumentarfilm. Vi samarbejder fast med 60 biografer om et lille, men eksklusivt program med de bedste dokumentarfilm i verden.

Vi leverer skræddersyede forløb for hver enkelt filmtitel, hvilket inkluderer samarbejder med mange forskellige slags mennesker, organisationer og institutioner. Det betyder også, at markedsføringen er forskellig hver eneste gang, hvilket stiller krav til din kreativitet.

DOXBIO – Minimum 6 prominente dokumentarfilm årligt: Et nyt emne og film distribueres via et fast netværk af 60 biografer landsdækkende simultant og fulgt af events, debat mm. Et udvalg af film i DOXBIOs program: Food Inc., Into Eternity, Armadillo, Ambassadøren, The Good Life, Svend, Testamentet, Free the Mind, Searching for Sugar Man.

Du vil være med til at lancere vores årsprogram for 2013. Dette vil involvere presse, markedsføring, debatter og events. Kun opfindsomheden sætter grænser.

Som en del af DOXBIO vil du være med til at udvikle vort samarbejde med producenter, distributører og biografer over hele landet. Du vil samarbejde tæt med de to direktører, men også med egne ansvarsområder.

Hvert forløb vil tilpasses specifikke studiekrav eller interesse. Ansvarsområdet vil knyttes direkte til en-to specifikke filmtitler.

Eksempler på arbejdsopgaver :
– Ide-generering til og afvikling af markedsføring og events.
– Arbejde med DOXBIOs tilstedeværelse på online-platforme
– Formidling; web-indhold, pressemeddelelser mm.
– Kontakt og koordinering med samarbejdspartnere: trykkeri, biografer, producenter, mediepartnere, mm.
– Publikum research/strategi og udvikling af databaser.
– Direct marketing for filmen relevante målgrupper.
– Grafisk arbejde/artwork i forbindelse med markedsføring af filmene

Opholdet er ulønnet. Til gengæld tilbyder vi: Muligheden for at være del af udviklingen af et markant initiativ i samarbejde med centrale producenter, biografer og distributører. Endelig har vi et ungt, kreativt og sjovt arbejdsfælleskab på Tagensvej 85F, 2200 N sammen med organisationerne CPH PIX, Buster og CPH:DOX.

Det er muligt at tilpasse arbejdsdagene afhængigt af øvrige forpligtelser.

Hvis du er interesseret så send en kort e-mail og CV med de fornødne kontaktoplysninger til Josephine Michau, josephine@nulldoxbio.dk

Ansøgningsfrist: 9. nov. 2012. Samtaler ugen efter.

Se også hjemmesiden: www.doxbio.dk for yderligere info.