STATISTER SØGES!

SCENATET, ensemble for kunst og musik, er på udkig efter ca. 20 statister til en musikdramatisk forestilling, der spiller på LiteraturHaus d. 21. og 22. nov. 2012. Måske du har tid og lyst til at tilbringe et par dage sammen med musiklivets førende musikere?

BAGGRUND:

SCENATET laver en scenisk version af Schönbergs værk Pierrot Lunaire, et hovedværk inden for musiklitteraturen, der bliver 100 år i år. Det er et jubilæum, som fejres over hele verden med alverdens iscenesættelser og koncerter. Vi samarbejder med den anerkendte engelske sanger og iscenesætter Lore Lixenberg om projektet og har samlet et fantastisk ensemble bestående af fem musikere, to sangere og en dirigent. De skal hver især gøre det, de er bedst til, og alle agere, så resultatet bliver en musikdramatisk forestilling. Men på skuespilsiden mangler vi stadig en række statister, der skal fungere som et ”fake” publikum. Det er der du kommer ind i billedet.

 

TID OG STED:

Ensemblet afholder prøver fra d. 11.-20. nov. begge dage inklusiv.

Øvedage for statister er:

  • søndag d. 18. nov. kl. 10-17 på Prøvestensbroen 3, 2300 Kbh. S
  • tirsdag d. 20. nov. kl. 10-xx på LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 Kbh. N

Den musikdramatiske forestilling spiller:

  • D. 21. og 22. nov. kl. 20 på LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 Kbh. N

 

DET PRAKTISKE:

Statistrollerne er ulønnede.

Hvis du er interesseret i at deltage som statist eller har afklarende spørgsmål så skriv til: sabina@nullscenatet.dk

 

SCENATET er anerkendt som en af de mest nyskabende og eksperimenterende ensembler for musik og kunst i Danmark. Ensemblet bevæger sig i et tværkunstnerisk felt fra musikdramatik over happenings til områder med endnu udefinerede genrer. 

Forfatter: SCENATET

Ensemblet SCENATET bevæger sig i et tværkunstnerisk felt fra instrumentalteater og musikdramatik over happenings til områder med endnu udefinerede genrer. Ensemblet er kendetegnet ved at skabe konceptuelle kunstværker af høj kvalitet, hvor musikken er en del af en større helhed. SCENATET arbejder rutineret med mange forskellige formater; sceniske, stedsspecifikke og kunstnerisk unikke såvel som mere klassiske, og udvikler mange nye værker i tæt samspil med komponister, instruktører, kunstnere, filmmagere samt festivaler og art spaces. SCENATET består af 12 faste musikere og er anerkendt som et af de mest nyskabende og eksperimenterende ensembler for musik og kunst i Europa.

Skriv et svar