Fotografiets fastfrosne øjeblik – Oplæsning og oplæg med lyriker Janus Kodal og fototeoretiker Mette Sandbye

Hvad fortæller fotografier os?

I Kodals nye udgivelse Sort/Hvid + kredser erindringsteksterne om fotografiet som indgang til fortiden – spændingen mellem faktiske hændelser og konstrueret erindring. I det dialogiske felt mellem fortid og nutid bliver teksterne til: her findes både faktuelt og fiktivt stof, sansning og konstruktion, og hver især afhører fortællerpositionerne hinanden om dybde og overflade.

Janus Kodal vil fortælle om bogprojektet og læse op fra bogen suppeleret af Mette Sandbye, der vil belyse forholdet mellem fotografi og erindring.

Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15

Tirsdag d. 23. oktober Kl. 17

Net.Specific lanceres på Museet for Samtidskunst

Lancering og symposium den 26. oktober 2012, Kl. 15-19 på Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde

Den 26. oktober 2012 lancerer Museet for Samtidskunst sit nye udstillingswebsite til netkunst Net.Specific med udstillingen Communication Paths / Kommunikations stier. Lanceringen tager form som et mini symposium om netkunst, hvor der vil være talks og performances relateret til netkunst med og om udstillingens værker og kunstnere.

Museet for Samtidskunst ønsker med udstillingswebsitet Net.Specific at udvide sit udstillingsområde til også at inkludere internettet – både ved at inddrage netkunsten som kunstform og ved at bruge nettet som udstillingsrum. Netkunsten passer naturligt ind i Museet for Samtidskunsts fokus på flygtig, performativ og tidsbaseret kunst, hvor det er museets opgave at arbejde med indsamlingen, bevaringen, formidlingen af og forskningen i netop denne type kunst. Platformen Net.Specific er i forlængelse heraf et permanent tiltag, som skal afvikle skiftende kuraterede udstillinger med netbaseret kunst.

PROGRAM: LANCERING AF NET.SPECIFIC

15.00 – 15.30: ankomst

15.30 – 16.00: velkomst v. Direktør Sanne Kofod Olsen og introduktion til Net.Specific v. kurator Tina Mariane Krogh Madsen.

16.00 – 16.30: Jacob Lillemose

16.40 – 17.00: Introduktion til Disbeliving Gravity ved Klaus Mulbjerg

17.00-17.15: pause

17.15-17.45: JODI performance

17.45-18.15: Michelle Teran artist talk

18.15 – 19.00: netværk

Arrangementet er gratis og åbent for alle. Bemærk at dele af symposiet forgår på engelsk.

Udstillingen kan ses på www.netspecific.net (websitet er først online fra den 26. oktober 2012).

Sæt kryds i kalenderen! Nytænkende, surrealistisk dokumentar på vej i biografen.

Kære studerende,

Det er tid til at sætte kryds i kalenderen, for den 7 november har den ekstraordinære og gribende dokumentar “The Act of Killing” af Joshua Oppenheimer premiere i blandt andet Vester Vov Vov, Empire bio og Grand teatret (60 biografer i alt viser filmen denne dag, se hvilke på www.doxbio.dk)

Om filmen
I et land, hvor mordere hyldes som helte, udfordrer filmmagerne dødspatruljeledere, der er uden anger, til at dramatisere deres egne roller i et folkemord. Det hallucinerende resultat er en filmisk feberdrøm – en foruroligende rejse dybt ind i massemordernes fantasier og i det chokerende banale regime af korruption og staffefrihed, som de har været med til at opbygge.

”En sjældent gang i mellem dukker en dokumentarfilm op, som ikke ligner noget, jeg ellers har set: Bunuels ’Land Without Bread’, ’Fata Morgana’ af Werner Herzogs og ’The Emperor’s naked army marches on’ af Hara. Og nu er det sket igen. Joshua Oppenheimer inviterer indonesiske dødspatruljeledere uden anger til at genspille deres egen voldelige historie. Deres filmiske drømme opløses til et mareridt og bliver til sidst til bitter virkelighed. Som alle store dokumentarfilm kræver The Act of Killing, at man kigger på virkeligheden med nye øjne. Det er ligesom at stå i en spejlsal – en såkaldt mise en abyme, hvor mennesker bliver til karakterer i en film, for derefter at springe tilbage i virkeligheden igen. Og man stilles det centrale spørgsmål: hvad er virkeligt? Gabriel Garcia Marquez skrev i et interview i Paris Review om at læse Kafkas Metamorphosis for første gang: ”jeg vidste ikke, at det var tilladt at gøre den slags.” Jeg har det på samme måde med denne ekstraordinære film.”

– Errol Morris

”Jeg har ikke set en film, der er så stærk, surrealistisk og skræmmende i mindst 10 år… En film som The Act of Killing er ikke set lige i hele filmhistorien.”

– Werner Herzog

Trailer kan fanges her: http://vimeo.com/49237906

Efter filmen streames der LIVE til biograferne på tværs af landet og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til instruktøren.

Vi ses i biografmørket :-)

Få inspiration til dine fremtidsdrømme med en karrierementor!

Ansøgningsfrist 1. november

Vil du gerne have sparring omkring overgangen til arbejdsmarkedet og gode råd, der er med til at gøre dig klogere på dine drømme og jobmuligheder? Så kan du som kandidatstuderende for 6. gang søge om en karrierementor i alumneforeningen Kubulus´ mentorprogram på Københavns Universitet.

Mentorvirksomhederne
Din mentor er ansat i en af de 30 mentorvirksomheder, f.eks.:

Kulturministeriet, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Det Kongelige Bibliotek, Udenrigsministeriet, Berlingske Tidende, Dansk Industri og mange flere.

Hvad kan du bruge din mentor til?
Med en mentor styrker du din erhvervsparathed og får sparring omkring dine karriereovervejelser, jobmuligheder, kompetencer, CV-skrivning, jobansøgninger og meget andet. Du får også indblik i, hvor mange ting din uddannelse egentlig kan bruges til. Og så får du selvfølgelig et rigtig godt kendskab til en arbejdsplads eller jobfunktion, du finder spændende.

Næste forløb starter 1. januar 2013, og du får 5-7 møder med din mentor over et år. Der er omkring 180 pladser i programmet.

Ansøgningsfristen er 1. november 2012 kl. 12:00.

Læs mere om mentorprogrammet, se virksomhederne og hvordan du søger:
http://alumni.ku.dk/mentorprogram/

Don*Gnu præsenterer fysisk forestilling om, hvor skabet skal stå, på Københavns Musikteater

Med forestillingen “Kvinde Kend Dit Skab”, der har københavner-premiere på Københavns Musikteater d. 19. oktober, ønsker Don*Gnu at bryde med den gængse sceneoplevelse og skabe afsæt for en ny og befriende oplevelse med pulsen, kroppen og sanserne i fokus. Forestillingens er inspireret af den amerikanske psykolog Jerome Bruner, der ser, at menneskets identitet ligger i de handlinger, det udfører, og den kontekst, det indgår i. Således er Don og Gnu klar til at fortælle kvinden, hvor skabet skal stå.

Musikken i forestillingen er komponeret og udført af musikerduoen Alice Carreri og Rune Kaagaard og er udsprunget direkte af dansernes bevægelser. Musikken er overvejende elektronisk og inspireret af noget så forskelligt som Nintendo og Billie Holiday. Den er på én gang skramlet, organisk, smuk og larmende og den opføres live via laptop, midikeyboards, trommemaskiner, vocoders og vokal.

Se ny trailer for forestillingen her.

Kvinde kend dit skab

19. oktober – 27. oktober

Spilletider: man – tor kl. 16 og 20, fre kl. 20 og lør kl. 17
Billetter: 120 kr. (alm.), 100 kr. (grp. voksne), 60 kr. (+Kunde), 50 kr. (ung), 35 kr. (grp. ung).

Læs mere og køb billetter via Københavns Musikteater

Ung Dansk Fotografi og Videokunst

Fernisering af Ung Dansk Fotografi og Videokunst ’11/12 i sammenhæng med Kulturnatten i København fredag den 12. oktober!

Aftenens program:

16-18:
Fernisering af Ung Dansk Fotografi og Videokunst ’11/12, med åbningstale ved Sanne Kofod Olsen.
18-20:
Mulighed for at se udstillingen Ung Dansk Fotografi og Videokunst ’11/12
20-21:
Oplæsning af ung dansk lyrik ved Julie Sten-Knudsen og Pernille Abd-el Dayem
21-22:
Golden Diamond fremfører “Hans Christian Kirkegaard Copenhagen Dreams” på det kinesiske musikinstrument Zheng.

HUSK: Indgang efter 18 kræver enten kultur-pas eller invitation – denne findes på Facebook under eventen – LIKE Fotografisk Center og bliv inviteret!!

Nordisk Fokus: The Future of Being Together. Seminar på Overgaden lørdag d. 13/10

 

 

 

 

 

 

Fjerde og sidste del af Copenhagen Art Festivals arrangementsserie Nordisk Fokus handler om fremtidens sociale strukturer med fokus på de muligheder, kunsten rummer for at gentænke fællesskabsbegrebet. Kuratorerne Aileen Burns og Johan Lundh har inviteret kunsthistorikerne Mikkel Bolt Rasmussen og Rebecka Thor samt kurator og forfatter Nina Möntmann til dagens seminar. Deltagerne vil udfordre hinandens positioner på spørgsmål om national identitet, racisme og kunsten som et alternativt demokratisk rum. Seminaret er knyttet til Burns og Lundhs projekt Terms of Belonging, der blandt andet tog form som en gruppeudstilling på Overgaden i 2011. Arrangementet foregår på engelsk.

Tid: Lørdag d. 13/10 kl. 15-17
Sted: Overgaden Institut for Samtidskunst, Overgaden neden Vandet 17, København K
Gratis entré
Yderligere info: www.overgaden.org og www.cph-artfestival.org

Vil du filme tre timer for Red Barnet Ungdom?!

Er du interesseret i at filme, og vil du hjælpe os med at sprede budskabet om, hvor vigtige børns rettigheder er? I Red Barnet Ungdoms eksterne kommunikationsudvalg skal der laves en film med fokus på børns rettigheder. Den skal filmes i Frederiksberg Centeret d. 27/10 kl 11:30 – 13:00.

Du skal KUN filme og IKKE redigere, det får vi hjælp til. Vi mangler både folk til at filme med professionelt udstyr (vi har ét kamera, men mangler to, så hvis du har et, må du meget gerne tage det med) og nogle til at filme med iPhone 4s.

Da vi selv arbejder ulønnet, har vi ikke mulighed for at tilbyde dig andet end en sjov og hyggelig dag, lidt godt på CV’et + en anbefaling :)

Der vil være lidt informationer en times tid fredag d. 26. oktober, så arbejdstiden er altså kun 3 timer!

Er du interesseret?! Så kontakt Sidsel Fenshøj for at høre mere:

mail: sidselfenshoej@nullgmail.com, tlf: 26734060

Vi ser frem til at høre fra dig :)

OBS: Vi mangler også folk til at bære kulisser ind under filmen (ikke noget tungt). Så hvis du har nogle venner, som kunne have interesse i at hjælpe i en god sags tjeneste, så sig det videre :) Det også Sidsel som er kontaktperson her.

INFO-MØDE OM AFARTS FREMTID – I MORGEN!

Med 10 år på bagen er AFART nu kommet til et punkt, hvor kunstmagasinet søger nye kræfter til at føre konceptet videre. Derfor afholdes der torsdag d. 11. oktober kl. 16-17 et info-møde, hvor vi fortæller lidt om AFARTs historie, magasinets nuværende status og de mange fremtidige muligheder, som det rummer.

  • Har du en holdning til, hvad AFART skal være fremover?
  • Har du idéer til, hvad det skal indeholde? Hvordan det skal se ud?
  • Brænder du for at komme til at bruge al din teoretiske viden i praksis?
  • Vil du gerne være fast skribent? Redaktør? Layouter? Web-ansvarlig, PR-ansvarlig, fundraiser eller noget helt andet? Alt er muligt!
  • Intet er fastlagt og vi håber, at så mange som muligt vil dukke op til mødet, og få indflydelse på, hvilken retning dette magasin skal bevæge sig i.

Kort om AFART:

AFART blev stiftet i 2002 af Rune Gade og Rasmus Kjærboe, og er siden blevet drevet på frivillig basis af studerende fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. Artiklerne og temaerne spænder vidt, men fælles er et grundlæggende ønske om at undersøge nye aspekter og tendenser ved kunsten. Magasinet har været et samlende og integrerende forum for åben faglig dialog, og et frirum for den personlige holdning.

Mange studerende har i tidens løb fået udgivet deres første artikler netop hér, som en øvelse forud for deres professionelle karriere. De, der har arbejdet i redaktionen, har fået erfaring med layout, billedbehandling, redigering og planlægning af et magasins daglige drift – fra idé til releasefest. Alt er i sandhed muligt og kun afhængigt af dit engagement og idérigdom!

Vi ses torsdag d. 11. oktober kl. 16 i lokale 21.4.26 (nye KUA)

På redaktionens vegne

Denis Rivin