SCENATET uropfører Niels Rønsholdts nye opera-eksperiment ‘Blik for Blik’

Foto:Marc Fluri

Kunst- og musikensemblet SCENATET opfører verdenspremieren på komponist Niels Rønsholdts nye genreeksperimenterende opera
Blik for Blik’ i en intim og sanselig opsætning på Pakhus 11 i København
d. 17.-19. marts 2017.

OPERA VENDT PÅ VRANGEN
Blik for Blik’ er en opera om kærlighed, valg og konsekvenser; en fortælling om kærlighedsrelationens natur og især dens vrangsider. Komponisten Niels Rønsholdts tematiske behandling trækker musikalsk og tekstligt både på populærmusikken og på det helt tidlige operaformat.  ’Blik for ’Blik’ er et dybdegående eksperiment med selve operagenren, som gennem en minimalistisk rekonstruktion og nytænkning nærmest vendes på vrangen.

Scenografien er, ligesom operaen selv, skåret ind til benet. Som en visuel forlængelse af musikken ligger et omfattende og nuanceret lysdesign, der fungerer som et bærende dramaturgisk element. Lys med glimt af mørke og mørke med glimt af lys bliver brugt som konkrete visualiseringer af operaens fortælling. Tilbage står en skarpt skåret og raffineret opera, som rammer sanseapparatet både ude- og indefra.

Blik for Blik’ opføres i en intim opsætning med et begrænset antal publikummer per forestilling i de rå lokaler i Pakhus 11 på Østerbro i København. Du kan vente dig en intim totaloplevelse, når grænsen mellem publikum og scene bliver opløst, og når musik, scenografi og publikum smelter sammen til en skabende enhed.

HVORNÅR:
Fredag d. 17. marts kl. 20.00
Lørdag d. 18. marts kl. 17.00 og 20.00
Søndag d. 19. marts kl. 17.00
HVOR: Pakhus 11, Dampfærgevej 2, 2100 København Ø.
Billetter kan købes her!

BEMÆRK:
På grund af operaens intime opsætning er der et begrænset antal billetter til salg til hver forestilling, og billetter vil udelukkende blive solgt i forsalg!
Forestillingen foregår på engelsk og varer ca. 1,5 time uden pause.
Dele af forestillingen foregår i totalt mørke, og der vil indgå stroboskoplys. Forestillingen er ikke egnet for børn under 12 år.

Læs mere om SCENATET: www.scenatet.dk
Læs mere om Niels Rønsholdt: www.nielsronsholdt.dk

 

SCENATET opfører nyklassiker af Sciarrino for første gang i Danmark

Ensemblet SCENATET opfører – for første gang nogensinde i Danmark – Salvatore Sciarrinos ikoniske operaværk Infinito Nero i en personlig opsætning skabt sammen med den britiske instruktør Loré Lixenberg.

SCENATET_InfinitoNero_PhotoMarcFluri1500x1000

Når dørene den 13. -15. november slås op til den smukke, historiske Maskinhal i København, åbnes samtidig op for muligheden for at opleve et af den nyere musikhistories mest markante værker.
Stilhedens mester, den italienske komponist Salvatore Sciarrino, er kendt for en klanglig transparens og artikulation, som på en gang er både fremmed og naturlig, og hans værk Infinito Nero fra 1997/98 har indskrevet sig i operalitteraturen som et både skræmmende og betagende bud på en nutidig opera.

Salvatore Sciarrino er en af de største, nulevende komponister og har skrevet musik til bl.a. Salzburger Festspiele, London Symphony Orchestra og Ultima festival. Hans musik opføres i de største koncertsale verden over, herunder Opéra National de Paris, Teatro alla Scala og Tokyo Suntory Hall.
Det danske ensemble SCENATET præsenterer for første gang i Danmark Sciarrinos monodrama med den symbolske undertitel Ekstase i et akt, ved i alt fire eksklusive opførelser.

Totaloplevelse skabt af anerkendt instruktør

Forestillingen er bygget op helt fra bunden i et tæt samarbejde mellem SCENATET og den anerkendte, britiske instruktør Loré Lixenberg, som både instruerer og iscenesætter Infinito Nero i en helt ny version, hvor musik, stilhed, bevægelse, lys og visualitet går op i en højere enhed.
Til forestillingen har lysdesigner Mikkel Jensen i samarbejde med videokunstneren Casper Øbro specialdesignet en visuel kulisse, der sammen med modedesigner Mea Andresens smukke kostumer danner en unik, sakral atmosfære.
Infinito Nero er en totaloplevelse som både lydligt og visuelt skaber nye standarder for operagenren.

Ekstatiske ytringer fra renæssancen

Librettoen til Infinito Nero baserer sig på ekstatiske ytringer frembragt af renæssance-mystikeren Maria Maddalena de’ Pazzis (død 1607, kanoniseret 1669).

”Maria Maddalena blev overvåget af otte nonner: fire nonner gentog hvad hun sagde, fordi hun talte alt for hurtigt til at skrive det hele ned på en gang, og de andre fire nonner skrev alt ned. Hun besad ikke evnen ”at tale” – ordene blev i stedet skudt ud af hende som fra et maskingevær, og derefter blev hun tavs i en længere periode”.
– Salvatore Sciarrino

Infinito Nero er Sciarrinos musikalske og dramatiske fortolkning af ??de’ Pazzis’ ekstase, og han skaber, med fokus på forholdet mellem klang og stilhed, et dramaturgisk ’gys’. Gennem lyde og musik udfolder SCENATETs musikere ekstasen i et spændingsfelt mellem vanvid og dedikation.

Polyteknisk Læreanstalts Maskinhal får nyt liv

Værket opføres fire gange i det store, åbne rum i den gamle, smukke Maskinhal, som ligger lige ved Botanisk Have. Bygningen emmer af historien om 1800-tallets voksende industrialisering, som medførte nye og større behov for uddannelse af ingeniører. Polyteknisk Læreanstalt flyttede som resultat heraf til det store Sølvtorvskompleks, hvor Maskinhallen blev opført i årene 1904-06. Hallen fungerede som maskinlaboratorium, hvor de studerende lavede forsøg med bl.a. dampmaskiner. I dag er Maskinhallen en del af Statens Naturhistoriske Museum / Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Når SCENATET indtager det historiske videnscenter omformes hallen til et æstetisk rum, hvor musik, ord, video og lys forenes i mødet mellem renæssancens ekstaser og nutidens opera.

Fakta

SCENATET opfører Infinito Nero – One Act Ecstasy
Maskinhallen, Øster Farimagsgade 2D, 1353 København K
Billetter: 120 kr. / Studerende: 60 kr. Køb her

Forestillinger:
Fredag d. 13.11. kl. 20.00
Lørdag d. 14.11. kl. 17.00 og 20.00
Søndag d. 15.11. kl. 17.00

Facebook-event

STATISTER SØGES!

SCENATET, ensemble for kunst og musik, er på udkig efter ca. 20 statister til en musikdramatisk forestilling, der spiller på LiteraturHaus d. 21. og 22. nov. 2012. Måske du har tid og lyst til at tilbringe et par dage sammen med musiklivets førende musikere?

BAGGRUND:

SCENATET laver en scenisk version af Schönbergs værk Pierrot Lunaire, et hovedværk inden for musiklitteraturen, der bliver 100 år i år. Det er et jubilæum, som fejres over hele verden med alverdens iscenesættelser og koncerter. Vi samarbejder med den anerkendte engelske sanger og iscenesætter Lore Lixenberg om projektet og har samlet et fantastisk ensemble bestående af fem musikere, to sangere og en dirigent. De skal hver især gøre det, de er bedst til, og alle agere, så resultatet bliver en musikdramatisk forestilling. Men på skuespilsiden mangler vi stadig en række statister, der skal fungere som et ”fake” publikum. Det er der du kommer ind i billedet.

 

TID OG STED:

Ensemblet afholder prøver fra d. 11.-20. nov. begge dage inklusiv.

Øvedage for statister er:

  • søndag d. 18. nov. kl. 10-17 på Prøvestensbroen 3, 2300 Kbh. S
  • tirsdag d. 20. nov. kl. 10-xx på LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 Kbh. N

Den musikdramatiske forestilling spiller:

  • D. 21. og 22. nov. kl. 20 på LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 Kbh. N

 

DET PRAKTISKE:

Statistrollerne er ulønnede.

Hvis du er interesseret i at deltage som statist eller har afklarende spørgsmål så skriv til: sabina@nullscenatet.dk

 

SCENATET er anerkendt som en af de mest nyskabende og eksperimenterende ensembler for musik og kunst i Danmark. Ensemblet bevæger sig i et tværkunstnerisk felt fra musikdramatik over happenings til områder med endnu udefinerede genrer.